Udskiftning af vinduer med ét lag glas
Image
Hvad handler det om?
Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige vinduer er med sprosser, udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den koblede ramme. En anden mulighed er at udskifte vinduerne til nye vinduer med energiruder og energisprosser under hensyntagen til husets arkitektur.
Oprindelige bevaringsværdige vinduer med ét lag glas, der er i god stand, kan snedkerrepareres og energirenoveres ved at påmontere en forsatsramme eller koblet ramme med en energirude i. Hvis vinduerne allerede er forbedret med en forsatsramme, bør glasset udskiftes til et energiglas. Se Videncentrets Energiløsning: ”Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer”.
Det samme gælder for vinduer med koblede rammer med ét lag glas. Se Videncentrets Energiløsning: "Energiforbedring af vinduer med koblede rammer".
Fordele
Mindre varmetab gennem vinduerne
Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens
Mindre træk og kuldenedfald
Øget komfort og bedre indeklima
Lavere CO₂ -udledning
Nye vinduer forøger husets værdi
Sådan kan det bygges
Der er mange måder at lave konstruktionen korrekt på. Disse tegninger er eksempler på løsninger, der lever op til kravene i BR18.
Image
Image
Indeklima
Når et vindue udskiftes, bliver dets indvendige overflade varmere, forudsat at vindueskonstruktionen er godt designet. Den varmere overflade nedsætter risikoen for kondens på ruderne og ramme-/karmkonstruktionen og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Nye vinduer er dels mere tætte, og dels vil kondens ikke mere indikere fugt i rummet; derfor skal der sørges for god og hyppig udluftning. Under visse vejrforhold kan der være kondens på rudens yderside til gene for lysindfald og udsyn.
Hvis rummet er mørkt, kan et bedre lysindfald opnås ved at forstørre vinduet. Der kan etableres flere vinduer/større vinduesareal, hvis der kompenseres for et evt. øget energiforbrug med andre energibesparende tiltag.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
| Eksisterende vinduer |
Nye vinduer |
||
|---|---|---|---|
|
1-fløjede vinduer* |
Vinduer opdelt i 2 |
Vinduer opdelt i 4 (med en lodret og en vandret post)*** |
|
|
Uw = 0,87 W/m²K |
Uw = 1,1 W/m²K |
Uw = 1,23 W/m²K |
|
| 1-fløjede vinduer med ét lag glas |
320 |
290 |
270 |
| 1-fløjede vinduer med ét lag glas og forsatsramme med ét lag glas |
110 |
80 |
65 |
| 1-fløjede vinduer med ét lag glas og koblet ramme med ét lag glas |
120 |
85 |
70 |
| Vinduer opdelt i 2 med ét lag glas |
310 |
280 |
265 |
| Vinduer opdelt i 2 med ét lag glas og forsatsramme med ét lag glas |
110 |
80 |
65 |
| Vinduer opdelt i 2 med ét lag glas og koblet ramme med ét lag glas |
125 |
95 |
80 |
| Vinduer opdelt i 4 med ét lag glas |
300 |
265 |
250 |
| Vinduer opdelt i 4 med ét lag glas og forsatsramme med ét lag glas |
110 |
80 |
65 |
| Vinduer opdelt i 4 med ét lag glas og koblet ramme med ét lag glas |
125 |
90 |
85 |
Image
Image
Image
Forudsætninger
Besparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser, om et vindue i referencestørrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen.
Energitilskuddet beregnes som:
Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw, hvor
gw: Total solenergitransmittans for vinduet
Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet
Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre end referencestørrelsen, bliver besparelsen mindre.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse pr. m² | 120 kWh/m² |
|---|---|
| Årlig energibesparelse kWh | 120 kWh/m² x 30 m² = 3.600 kWh |
| Årlig energibesparelse m³ | 3.600 kWh/11 kWh/m³ = 327 m³ |
| Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./m³ x 327 m³ = 4.513 kr. |
| Årlig CO₂-besparelse kg | 0,205 kg/kWh x 3.600 kWh = 738 kg/0,7 ton |
Forudsætninger
I en villa fra 1950’erne med 30 m² 1-fløjede vinduer med ét lag glas og ét lag glas i koblede, tophængte rammer udskiftes vinduerne til nye A-mærkede energivinduer i samme stil. Huset opvarmes med naturgas.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m3.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
1. Ventilation
I forbindelse med vinduesudskiftningen bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen, jf. Bygningsreglementet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduet. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.
2. Støj
Hvis boligen er generet af støj, bør vinduer med støjdæmpende ruder (lydruder) anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene. Lydruder er derfor ekstra tykke, og det skal sikres, at der er plads til disse. Hvis lydruderne skal være lige så tynde som de eksisterende ruder, bliver energibesparelsen en smule mindre.
3. Solafskærmning
Hvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres en udvendig solafskærmning. Hvis der i stedet anvendes solafskærmende ruder, vil solindfaldet mindskes, men der sker også en reduktion af det gratis varmetilskud fra solen om vinteren.
4. Montageforhold
Hvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren. Hvis der er tale om 3-lags energiruder, vejer de en halv gang mere end 2-lags ruder, og derfor kræver montagen lidt mere planlægning og evt. brug af løftegrej.
5. Vindueshul/murhul
Hvis der skal foretages reparationer af murhullet omkring vinduet, bør dette foretages inden monteringen af det nye vindue.
6. Sålbænk
Hvis sålbænken skal udskiftes, anbefales en svømmende montering. Det vil sige, at elementerne bør ligge på en klæber, som giver en solid forankring, og samtidig tillader små bevægelser (fx en butylklæber). For at opnå at sålbænken forbliver i samme niveau, bør de understøttes med afstandsbrikker. Sålbænken monteres således, at det nye vindues bundkarm har et udhæng på 2 til 4 cm. Sålbænkens hældning bør være mindst 8-10° eller 1 cm pr. 5 cm.
7. Lysningspaneler
For at kunne udføre en indvendig lufttæt fuge mellem karm og ydervæg bør de eksisterende lysningspaneler afmonteres – se "Før" på illustrationen. Alternativt kan der afskæres 25-30 mm af lysningspanelet, hvorefter fugningen kan udføres. Efterfølgende monteres en falset træliste – se "Efter" på illustrationen.
8. Sikkerhedsglas
Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.
9. Redningsåbning
Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Der skal være et vindue eller en dør i hvert rum, der fungerer som redningsåbning. Hvis der er flere vinduer i samme rum behøves de ikke alle sammen at være oplukkelige. Faste vinduespartier er tættere og holder derfor bedre på varmen.
10. Oplukkelighed
Det nye vindue bør kunne fastholdes i flere positioner i åben tilstand, så det ikke smækker op eller i med blæsten, når der luftes ud. Fx på klem og fuldt åbent. Det er en stor fordel, når det er for varmt om sommeren, eller når husejer ønsker at sove koldt.
11. Bortskaffelse
Gammelt fugemateriale, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt.
Energiruder
I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas.
For at mindske varmetabet yderligere anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Varme kanter
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav over-fladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.
Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet nye “varme kanter” af plastmaterialer.
Hvad siger BR18?
Krav i bygningsreglementet
Energitilskud (Eref) større end 0 kWh/m2 pr. år (Energimærke A).
Find energimærkede vinduer på:
Lydglas (støjdæmpende glas) og andre funktionsglas, kan anvendes, hvis referencevinduet mindst opfylder kravet til energitilskud.
Ved forbedring af vinduer ved montering af en forsatsramme eller en koblet ramme stiller bygningsreglementet ikke krav til den energimæssige ydeevne.
Hvis vinduesudskiftningen reducerer ventilationen stilles der krav om at ventilationen genetableres på anden vis, fx ved brug af udeluftventiler i vinduet eller alternativt i ydervægge. I opholdsrum skal udeluftventilerne have en samlet fri åbning på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal.
Bygningsreglementets krav til linjetabet (kuldebroafbrydelsen) omkring vinduer skal kun overholdes ved udskiftning af vinduer og samtidig renovering af ydervæggen. I det tilfælde må linjetabet ikke overstige 0,03 W/mK
Image
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering
www.byg-erfa.dk