Udskiftning af oliekedel
Image
Hvad handler det om?
I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme. Er det ikke tilfældet, bør kedlen erstattes af en moderne kondenserende oliekedel. Det er ofte en god ide at udskifte en oliekedel, der er over 15 år gammel, da moderne kedler udnytter energien mere effektivt end gamle.
En kondenserende kedel er indrettet, så den kan afkøle røggassen så effektivt, at der opstår kondensdannelse. Herved udnyttes energiindholdet i røggassen endnu bedre.
Fordele
De moderne kedler giver en væsentlig bedre udnyttelse af oliens energiindhold end ældre kedler
Kedlen fylder mindre end det gamle anlæg
Kedlen er pænere at se på
Anlæggene udføres normalt med balanceret aftræk eller splitaftræk, så der ikke er forbindelse mellem forbrændingskammer og opstillingsrummet
Brænderen kan være af en avanceret type, der brænder med blå flamme, og den kan have flere trin, hvorved den er mere effektiv
Sådan ser det ud
Image
Indeklima
En ny oliekedel vil typisk afgive mindre varme til kedelrummet end den eksisterende. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis det sker, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet.
Energibesparelse
Nedenstående tabel viser størrelsesordenen af den energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre oliekedler til A-mærkede kondenserende oliekedler.
| Eksisterende opvarmningsform | Areal m2 |
Byggeår |
|||
|---|---|---|---|---|---|
| 1930 - 1959 | 1960 - 1979 | 1980 - 1999 | 2000 - 2005 | ||
| Isolering: Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Vinduer: forsats/koblet |
Isolering: Vinduer: |
Isolering: Vinduer: |
Isolering: Gulv: ca. 200 mm Hulmur: ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Vinduer: Energiruder |
||
| Oliekedel før 1977 | 100 | 11.000 | 10.800 | 10.100 | 8.000 |
| 140 | 11.700 | 11.100 | 10.300 | 8.000 | |
| 180 | 12.400 | 11.600 | 10.500 | 8.100 | |
| Oliekedel efter 1977 | 100 | 4.400 | 4.200 | 3.700 | 2.900 |
| 140 | 4.900 | 4.500 * | 3.800 ** | 2.900 | |
| 180 | 5.400 | 4.800 | 4.000 | 3.000 | |
| Oliekedel efter 1991 | 100 | 2.700 | 2.600 | 2.200 | 1.700 |
| 140 | 3.000 | 2.700 | 2.300 | 1.800 | |
| 180 | 3.300 | 3.000 | 2.500 | 1.800 | |
Eksempler på brug af skemaet
Eksempel 1
Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en en oliekedel købt efter 1977, kan spare ca. 4.500 kWh om året ved at skifte til en kondenserende oliekedel.
Eksempel 2
Samme hus med kondenserende oliekedel som i eksempel 1, men loftet er efterisoleret og vinduerne udskiftet, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en kondenserende oliekedel udgør her 3.800 kWh.
Man opnår altid en mere energieffektiv løsning ved at installere vejrkompensering samt A-mærkede cirkulationspumper.
Eksempel på energibesparelse
Udskiftning af oliekedel Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens faktiske gasforbrug og den eksisterende kedels virkningsgrad. Altså skal man erstatte olieforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger. De angivne årsnyttevirkninger er baseret på den nedre brændværdi.
Årlig energibesparelse kWh
| Olieforbrug omregnet til kWh | 2.400 l x 10 kWh/l = | 24.000 kWh |
|---|---|---|
| Elforbrug til gl. kedel | 579 kWh | |
| Energiforbrug til gl. kedel | 24.579 kWh | |
| Huset faktiske varmebehov | 0,75 x 24.000 kWh = | 18.000 kWh |
| Energiforbrug til ny kedel | 18.000 kWh/0,98 = | 18.367 kWh |
| Elforbrug til ny kedel | 253 kWh | |
| Energiforbrug | 18.620 kWh | |
| Besparelse | 24.579 kWh – 18.620 kWh = | 5.959 kWh |
Årlig økonomisk besparelse kr.
| Omkostninger olie for gl. kedel | 2.400 l x 17,80 kr./l = | 42.720 kr. |
|---|---|---|
| Omkostninger el for gl. kedel | 579 kWh x 2,70 kr./kWh = | 1.563 kr. |
| Service og skorstensfejning | 1.500 kr. | |
| Drift af gl. oliekedel i alt | 45.783 kr. | |
| Olieforbrug for ny kedel | 18.367 kWh / 10 l/kWh = | 1.837 l |
| Omkostninger olie for ny kedel | 1.837 l x 17,80 kr./l = | 32.694 kr. |
| Elforbrug for ny kedel | 253 kWh x 2,70 kr./kWh = | 683 kr. |
| Service og skorstensfejning | 1.500 kr. | |
| Drift af ny kedel i alt | 34.877 kr. | |
| Besparelse | 45.783 kr. – 34.877 kr. = | 10.906 kr. |
Årlig CO₂-besparelse kg
| CO₂-udledning olie gl. kedel | 24.000 kWh x 0,266 kg/kWh = | 6.384 kg |
|---|---|---|
| CO₂-udledning el gl. kedel | 579 kWh x 0,211 kg/kWh = | 122 kg |
| Årlig CO₂-udledning gl. kedel | 6.506 kg | |
| Årlig CO₂-udledning ny kedel | 18.367 kWh x 0,266 kg/kWh = | 4.886 kg |
| CO₂-udledning el ny kedel | 253 kWh x 0,211 kg/kWh = | 53 kg |
| Årlig CO₂-udledning ny kedel | 4.939 kg | |
| Besparelse i kg | 6.506 kg - 4.939 kg = | 1.567 kg |
| Besparelse i tons | 1,6 ton |
Forudsætninger
I et parcelhus på 130 m² med et olieforbrug på 2.400 liter pr. år udskiftes
den ældre oliekedel med en ny kondenserende oliekedel.
Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 %,
svarende til at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Service og
skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året. Den nye kondenserende oliekedel
har en virkningsgrad på 98 %. Den gamle oliekedel bruger 579 kWh om året i el.
Den nye kondenserende kedel bruger 253 kWh om året i el.
- Oliepris: 17,80 kr./l
- Elpris: 2,70 kr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler
Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående virkningsgrader anvendes. Årsnyttevirkningerne er alle baseret på nedre brændværdi.
| Olieforbrug i liter pr år | 1.000 | 1.500 | 2.000 | 2.500 | 3.000 | 4.000 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Oliekedel fra før 1977 | - | 57 | 67 | 73 | 77 | 82 |
| Oliekedel fra efter 1977 | 76 | 85 | 88 | 89 | 91 | 92 |
| Oliekedel fra efter 1991 | 83 | 87 | 92 | 92 | 93 | 93 |
| Kondenserende oliefyret kedel |
100 |
|||||
Anbefaling
Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at installere en kondenserende A-mærket oliekedel. Årsvirkningsgraden for en A-mærket oliekedlen ligger typisk på 98 - 100 %.
Krav til eksisterende installation
Følgende skal kunne opfyldes for at kunne opnå den bedste udnyttelse af en kondenserende kedel:
- Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges.
Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer. - Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så kedlen fortrinsvis kan køre kondenserende drift under opvarmning af brugsvandet. Leverandøren af oliekedlen vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle kedel. En beholder på 60 l vil typisk kunne overholde kravene i vandnormen (DS 439).
- Der dannes kondensvand, så der skal være et velegnet afløb til dette.
| - | Kedel med stort vandindhold | Kedel med lille vandindhold |
|---|---|---|
| Styring/regulering tostrengs varmeanlæg | Konstant høj fremløbstemperatur, stor afkøling. Alle radiatorer så vidt mulig i drift. | Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15°C. |
| Styring/regulering enstrengs varmeanlæg | Shuntkreds, lille afkøling på anlægssiden. | Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15°C. |
| Energiforhold | I praksis lavere virkningsgrad ved dellast på grund af den varme kedelkrop. Dette kompenseres delvis ved udnyttelse af varmen til rumopvarmning, især ved kælderinstallationer. | Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur. |
| Krav til hedeflade i radiatoranlægget | Mindre kritisk, da der kan arbejdes med stor afkøling. For kondenserende kedler gælder: Returtemperaturen ved en udetemperatur på 0°C bør være lavere end 40°C. Dette er nemmere at opnå, da fremløbstemperaturen er fri. Ved nyanlæg dimensioneres til 70/40 eller lavere. |
Mere kritisk. Både frem- og returtemperatur skal være lave. Returtemperaturen skal ved en udetemperatur på 0° C være lavere end ca. 40° C og fremløbet lavere end ca. 50° C.Ved nyanlæg dimensioneres til 55/45 eller lavere. |
| Krav til flow i radiatoranlægget | Intet krav. | Kritisk. Der skal være et flow i varmeanlægget. En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/ time gennem en radiatortermostat af tostrengstypen. |
1. Afløb
Der skal være gulvafløb til overløb fra sikkerhedsventilen. For kondenserende kedler skal der være gulvafløb for kondens. Normalt kræves ikke et neutraliseringsfilter.
2. Oliekvalitet
De kedler, der kræver olie med særlig lavt svovlindhold, men i dag er olien generelt som standard med lavt svovlindhold. Dette bør tjekkes hos kedelleverandøren.
3. Skorsten
I mange tilfælde kan den eksisterende skorsten forsynes med en indsats for røgaftræk. Forbrændingsluften tages da fra hulrummet mellem skorstensrør og indsats (splitaftræk). Der anvendes i øvrigt lodret balanceret aftræk udført som ny skorsten ført igennem og over tagfladen.
Skorstensfejeren godkender aftrækket og tilmelder anlægget til kommunen. Han tjekker materialer, afstande til brændbart, rense- og inspektionsmuligheder. Han foretager herefter et årligt eftersyn med rensning og kontrolmåling, hvis dette ikke er udført af en anden teknisk ekspert.
4. Varmeanlæg
Ved lette kedler – uanset om det er en kondenserende eller en traditionel – er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Eksempel: En let kedel installeres i et hus med et tostrengs varmeanlæg med otte radiatorer med radiatortermostater. Kedlens effekt er 20 kW. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15°C. Svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er:
20 x 0,86
15 = 1,1 m³ /h
Hver radiator kan give ca. 100 l/h, dvs. 0,8 m³ /h for de otte radiatorer. I dette tilfælde må der altså vælges en mindre kedel, da 800 liter er for lille en vandmængde til at undgå pendling (hyppige start/stop).
Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større kv–værdi (større gennemstrømning) eller vælges en kedel med større vandindhold.
For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturer helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48° C. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig.
5. Styring
Vejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser.
6. Rørisolering
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.
7. Tilslutning
Vvs-montører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder. Hvis der skal etableres nye grupper eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoristeret elinstallatør.