Efterisolering af skråvæg/ loft til kip - indefra
Energiløsningen gælder for efterisolering af skrå tagflader mod opvarmede rum – typisk tagkonstruktioner med hanebåndsspær eller med bjælkespær.
Forberedelse
Image
Hvad handler det om?
Efterisolering omfatter tæt dampspærre, isolering og ventilation af skråvæg og tagkonstruktion. Ofte vil man vælge at isolere indvendigt, hvis der ikke skal lægges nyt tag eller udvendig påforing spær vil ændre bygningens fremtræden markant.
Ved efterisoleringen opnås en lavere varmeregning, mindre træk, forbedring af fugtforhold i tagkonstruktionen og nedsat risiko for skimmel eller svamp, ligesom husets værdi forøges.
BR-krav
U-værdi på maksimalt 0,12 W/ m2K
Ca. 300 mm isolering (kl. 37 mW/mK)
Efterisolering til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
Den gode løsning
Indvendig efterisolering af skråvæg/loft til kip forudsætter, at løsningen kan udføres forsvarligt indefra, evt. suppleret med arbejde udefra.
Diffusionstæt undertag
Diffusionstæt undertag
Fugt udefra hindres ved etablering af nyt diffusionstæt undertag med 50-70 mm ventilati-onsspalte mellem undertag og isolering (Tegning 1).
Image
Ventilation
Fugt udefra hindres i denne løsning ved etablering af nyt diffusionstæt undertag med 50-70 mm ventilationsspalte mellem undertag og isolering.
Der etableres 150 cm2 spalte i hver side ved spærfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer.
Image
Image
Ventilationsareal
Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér. kana¬len skal være min. 300 mm lang og højest 30 mm høj.
Diffusionsåbent undertag
Diffusionsåbent undertag
Fugt udefra hindres i denne løsning ved at etablere et diffusionsåbent undertag med 20-30 mm ventilationsspalte mellem undertag og tagbelægning. Løsningen forudsætter, at dampspærren er helt tæt.
Løsninger med undertag er meget vanskelige at udføre korrekt indefra.
Image
Ventilation
På uopvarmede spidslofter og uopvarmede skunkrum etableres 1 ventilationsstuds (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft, og nederst og øverst i hvert spærfag i kolde skunkrum, se illustration.
Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør udelukkende ske, hvis der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen, hvilket som nævnt er en udfordring.
Image
Image
Ventilationsareal
Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér. kana¬len skal være min. 300 mm lang og højest 30 mm høj.
Bjælkespær uden undertag
Bjælkespær uden undertag
En løsning uden undertag, men med min. 50 mm ventilation mellem isolering og taglægter kan også anvendes, forudsat tagbelægningen er helt tæt, som f.eks. fibercement bølgeplader.
Image
Ved tagfod monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og som leder ventilationsluften op til det ventilerede hulrum i tagkonstruktionen. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30 mm.
Generelt om fugt og ventilation
Generelt om fugt og ventilation
En tæt dampspærre og ventilation af tagkonstruktionen er forudsætning for en succesfuld energirenovering.
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften.
De naturlige trykforhold omkring skråvæggen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.
Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utæt¬heder, eller kan diffundere gennem pudsede vægge uden en effektiv dampspærre.
Yderligere kan tilføres fugt fra nedbør og kondens på afkølede tagflader uden undertag.
Det er vigtigt, at der etableres en lufttæt dampspærre på isoleringens varme side – typisk på spærenes underside, beskyttet af 50 mm isolering mellem lægter, dækket af indvendig lufttæt beklædning f.eks. en fuldspartlet gipspladebeklædning.
På den udvendige side af dampmembranen, skal der minimum isoleres med 2/3 af den samlede isoleringstykkelse.
I forbindelse med efterisoleringen skal konstruktionens ventilation forbedres, så risikoen for fugtrelaterede problemer mindskes.
Nødvendig ventilation af den skrå tagflade
I forbindelse med tagrenoveringen skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, og evt. ved gavle, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.
Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal.
Ved anvendelse af insektnet i åbningerne skal arealet være dobbelt så stort: 1/250 af det bebyggede areal. Se hvor meget det svarer til under de specifikke løsninger.
Generelt om indvendig efterisolering af skråvægge/loft til kip
Generelt om indvendig efterisolering af skråvægge/loft til kip
Hvis skråvæggen eller loftets isolering er mindre end 100 mm, bør skråvæggen/loftet efterisoleres til en U-værdi svarende til kravet i Bygningsreglementet på 0,12 W/m2K.
Der kan efterisoleres indefra f.eks. hvis tagbelægningen ikke ønskes fornyet, hvis påforing af spær udefra vil resultere i omfattende følgearbejder eller ændre bygningens fremtræden markant.
Den indvendige isolering får betydning for loftshøjde og rumstørrelse. Derfor kan den eksisterende spærdimension være afgørende for den valgte isoleringstykkelse.
Når skråvæggene efterisoleres, bliver væggen i de opvarmede rum varmere, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelsen
Energibesparelsen
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Forudsætninger: Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K. For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 125 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 150 mm med lambda 37 mW/m K.
| Eksisterende isoleringstykkelse | Årlig besparelse | |
|---|---|---|
| Samlet isolering Minimum 300 mm U = 0,12 |
Samlet isolering Lavenergi 400 mm U = 0,10 |
|
| 0 mm | 129 kWh/m2 | 131 kWh/m2 |
| 50 mm | 44 kWh/m2 | 46 kWh/m2 |
| 100 mm | 24 kWh/m2 | 26 kWh/m2 |
| 125 mm | 18 kWh/m2 | 20 kWh/m2 |
| 150 mm | 14 kWh/m2 | 16 kWh/m2 |
| 175 mm | 12 kWh/m2 | 14 kWh/m2 |
| 200 mm | 10 kWh/m2 | 12 kWh/m2 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af skråt loft [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
Forudsætninger:
I et parcelhus med en taghældning på 25° med loft til kip efterisoleres loftet. Tagbelægningen ligger på et diffusionsåbent undertag, som ikke skal udskiftes. Tagkonstruktionen er en bjælkespærskonstruktion med isolering mellem spærene. Isoleringen kan opsættes i hele spærets dimension, fordi undertaget er diffusionsåbent.
- Opvarmning med ny kondenserende gaskedel
- Samlet loftsareal: 150 m2
- Dimensioner spær: 45x200 mm
- Isolering før: 100 mm
- Efterisolering mellem spær: 100 mm
- Regler opsættes m. isolering: 100 mm
- Isolering efter: 300 mm
- Energibesparelse fra tabelopslag: 24 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
150 [m2] * 24 [kWh/m2 pr. år] = 3.600 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
3.600 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 3.309 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
3.600 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 238 [kg CO2/år] |
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
Bygningsreglementet
Dansk Undertagsklassifikationsordning
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(27) 22 12 17 Undertage – projektering
(27) 22 12 16 Ventilation af tagkonstruktioner med hældning
(39) 24 01 10 Dampspærrer – monteringsdetaljer
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
(42) 11 07 18 Dryp fra konstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer – blafring, støjgener og utætheder
byg-erfa.dk
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk