Efterisolering af skunk
Hvad handler det om?
Energiløsningen gælder for efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner med hanebåndsspær og udnyttet tagetage. For ældre enfamiliehuse kan dækket i skunkrum typisk være udført som bjælkelag, evt. med gulv og med indskud samt forskalling, rør og puds på undersiden mod stueetagen.
Skunkvæggen kan være dobbelt bræddeskillevæg med imprægneret pap samt forskalling, rør og puds. Den tilstødende tagflade er ofte tegl på lægter uden undertag.
For nyere bygninger kan dækket typisk være udført som bjælkelag med eller uden indskud og afsluttet med forskalling og gipsplader på undersiden. Skunkvæggene er typisk trækonstruktioner med gipsplader og med tilsvarende isolering og dampspærre. Den oprindelige isolering har afhængigt af opførelsesår været mellem 25 mm og 150 mm og udført med dampspærre. Tilgængelige skunkrum er ofte efterisoleret, typisk op til 200 mm.
Arbejdet omfatter etablering af undertag og korrekt ventilation af tagkonstruktionen, tæt dampspærre og isolering. Ved isolering af skunkrummets dæk og væg opnås et koldt skunkrum, og derfor skal evt. varmerør enten flyttes eller have øget isolering. Hvis skråvæggen isoleres mellem spærene til tagfod, opnås et varmt skunkrum, hvilket er en fordel med hensyn til anvendelse. Evt. installationer er samtidig indenfor klimaskærmens varmeisolering.
Arbejdet kan ses i sammenhæng med efterisolering af skråvæggen og en tagrenovering, der udføres udefra. Skunke kan i nogle tilfælde isoleres indefra, men ofte under vanskelige adgangs- og pladsforhold. Adgang til skunkrum sker via skunklemme; dele af skunken kan være utilgængelige. Se i øvrigt Energiløsninger for enfamilehuse: Efterisolering af loft og Efterisolering af skråvæg.
Hvis skunkens eksisterende isolering er mindre end 175 mm, bør skunken efterisoleres til U-værdi på maksimalt 0,12 W/m²K svarende til 300 mm isolering (ved (kl. 37 mW/mK) eller til det niveau, der er rentabelt, jf. Bygningsreglementet. For nogle skunkrum kan pladsforholdene være afgørende for den valgte isoleringstykkelse.
Det er en forudsætning, at der er en helt lufttætkonstruktion, og at ventilation af skunkrum og tagflade er korrekt. Uden dampspærre må isoleringstykkelsen ikke overskride 150 mm.
Fordele
Mindre varmetab gennem tagkonstruktionen
Varmere skunkvægge og varmere loft i underliggende etage - bedre indeklima
Lavere varmeregning
Lavere CO₂ udledning
Øget ejendomsværdi
Forbedring af fugtforhold i tagkonstruktionen og nedsat risiko for skimmel eller svamp
Indeklima
Når skunken efterisoleres, bliver det underliggende loft og skunkvæggen varmere, og det undgås, at der er træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader eller fra kold indtrængende luft i selve bjælkelaget. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside, og dermed reduceres også risikoen for skimmelangreb.
Sådan kan det se ud
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
Eksisterende isoleringstykkelse skunkgulv/skunkvæg |
Ny samlet isoleringstykkelse* | |
---|---|---|
300 mm isolering lamba37 U = 0,12 W/m²K |
400 mm isolering lambda 37 U = 0,10 W/m²K |
|
0 mm**) | 64 | 66 |
50 mm | 50 | 52 |
75 mm | 35 | 36 |
100 mm | 23 | 25 |
125 mm | 17 | 19 |
150 mm | 13 | 15 |
175 mm | 10 | 12 |
200 mm | 7 | 9 |
*) Målet med energiløsningen er, at konstruktionen som minimum skal opfylde det niveau, der er rentabelt, jf. Bygningsreglementet. Dette krav må i nogle bygninger fraviges på grund af pladsforhold, konstruktive forhold eller hensyn til arkitektur
**) Uisoleret bjælkelag med 20-30 mm ældre mindre effektiv isolering
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højst 37-38 mW/m K. For varm skunk fortsættes isoleringen af skråvæggen til tagfod.
For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 150 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 180 mm med lambda 37 mW/m K.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh | Skunkvæg 26 kWh/m² Skunkgulv 44 kWh/m Pr. skunklem 43 kWh/år |
---|---|
Årlig energibesparelse kWh |
Skunkvæg: 35 m² x 26 kWh/m² = 910 kWh |
Årlig energibesparelse m³ | 2.667 kWh /11 kWh/m³ = 242 m³ |
Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./m³ x 242 m³ = 3.340 kr. |
Årlig CO₂-besparelse kg/ton | 0,205 kg/kWh x 2.667 kWh = 547 kg/0,5 ton |
Forudsætninger
Et parcelhus med et etageareal på 130 m² og udnyttet tagetage med en skunkvægshøjde på 1,2 m.
Skunkvægsareal = 35 m². Skunkgulvsareal = 37 m². De er tre uisolerede skunklemme á 60 x 60 cm. Isoleringen på skunkvæggen øges til 400 mm fra oprindeligt 100 mm. Isoleringen på skunkgulvet/bjælkelaget øges til 300 mm fra oprindeligt 50 mm. Lemmen efterisoleres med en 100 mm polystyren plade. Huset opvarmes med naturgas.
Naturgaspris: 13,0 kr. pr. m³.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Hvordan gør man?
Se, hvordan man efterisolerer skunken.
Overvej de samlede muligheder ud fra disse Energiløsninger: Efterisolering af loft, Efterisolering af skråvæg – udefra og Efterisolering af skunk samt ud fra tagkonstruktionens beskaffenhed, herunder tagdækning, ventilation, undertag, isolering og dampspærre. Herunder: Er der anvendelsesmuligheder for de isolerede skunke? Vælg løsning - varm eller kold skunk? Udførelse udefra eller indefra? Arbejdets samlede omfang, økonomi og bygningens fremtræden skal inddrages i overvejelserne.
Hvis tagdækningen er ældet, utæt og uden undertag, skal den repareres eller evt. udskiftes i forbindelse isoleringen. Som led i isoleringen kan en samlet tagrenovering overvejes omfattende ny tagdækning, tagrender, inddækninger, undertag og ventilationsåbninger til korrekt ventilering af tagkonstruktionen.
Ventilation af skunkrummet og tagkonstruktionen er afgørende for fugtforholdene. Der skal etableres effektiv ventilation af tagkonstruktionen med spalter ved tagfod og i toppen af skunkrum, alternativt med ventilationsstudse. Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation kan tilvejebringes i henhold til anbefalingerne ovenfor. Gennemluftning af bjælkelaget ved kold skunk kan hindres med et lufttæt skot mellem bjælkerne – skottet kan yderligere bruges som fast underlag for samling af dampspærre.
Hvis dampspærren er defekt eller mangler, skal der monteres en ny, helt tæt dampspærre. Eksisterende isolering og dampspærre skal fjernes, og konstruktionen bygges op på ny. Ødelagt, fugtig eller nedtrådt isolering udskiftes eller udbedres.
Ved fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes (utæt tagdækning eller inddækninger, eller utætheder i loftkonstruktion med kondensskader som følge). Hvis der er tegn på råd, svamp (herunder skimmelsvamp) eller insektangreb i tagkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til eventuelle skader fjernes, konstruktionen udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses inden efterisoleringen udføres.
Vurdér, om arbejdet kan udføres korrekt indefra – herunder adgang til skunkrum og lukkede skunkrum, skunkrummenes størrelse, omfang af arbejder ved tagfod og tilslutning til evt. dampspærre og isolering i skråvæg mv. Hvis isolering af et koldt skunkrum udføres indefra, skal lemme til skunke isoleres (fx med 15-20 cm hård isolering) og være luft- og damptætte (eller evt. blændes). Evt. gennembrydninger etableret i forbindelse med arbejdet blændes. Adgangslemme til inspektion af installationer skal bevares.
Hvis der er rør til varmeforsyning eller brugsvand, eller el-installationer mv. i en kold skunk, skal der sikres adgang til inspektion af disse fx via smal gangbro/ kravlebrædt gerne hævet over isoleringen. Rørisolering checkes og bør typisk øges for at hindre varmetab eller frostskader. Alternativt flyttes installationerne.
Fugtforhold ved efterisolering af skråvægge
En tæt dampspærre og ventilation af tagkonstruktionen er forudsætning for en succesfuld energirenovering. Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring skunkrummet betyder, at selv en lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.
Fugten kan tilføres fra tilstødende opvarmede rum (underliggende loft og skunkvæg) gennem utætte pudsede lofter og vægge, gennem utæt dampspærre, utæt skunklem og ved diffusion gennem lofter og vægge. Yderligere tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag.
Koldt skunkrum
Ved koldt skunkrum vil den nye isolering nedsætte temperaturen i skunkrummet og dermed øge luftfugtigheden og fugtigheden på overflader, især i vinter og forårsmåneder. Dermed kan der opstå skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb af trækonstruktionen. Derfor skal luftfugtigheden i skunkrummet holdes nede. Det gøres med en helt lufttæt dampspærre på isoleringens varme side samt en korrekt og tilstrækkelig ventilation af skunkrummet og en tagflade der er tæt mod slagregn og fygesne. Lufttæthed sikres bedst ved indvendig beklædning – et intakt pudset loft eller en fuldspartlet gipspladebeklædning.
Dampspærren kan afhængigt af konstruktionen, og om arbejdet udføres indefra eller udefra, placeres på loft mod skunk og på skunkvæg eller op til 1/3 inde i isoleringslaget set indefra. Løsningen vælges, så den kan kombineres med løsningen valgt for skråvæggen. Evt. lemme skal kunne lukke helt lufttæt, og fuger omkring rør og kanalføringer skal tætnes effektivt.
Varm skunk
Løsningen udføres udefra ofte ved påforing af spær, som udgangspunkt for en passende isoleringstykkelse. Ved etablering af en varm skunk, hvor tagfladen isoleres fra ydervæggen og op, etableres en tæt dampspærre inderst i forbindelse med den indvendige beklædning af den skrå tagflade, evt. beskyttet bag fx 5 cm isolering. Løsningen vælges, så den kan kombineres med løsningen valgt for skråvæggen. Se også energiløsningerne: Efterisolering af skråvæg – loft til kip – udefra og Efterisolering af skråvæg – loft til kip – indefra.
Nødvendig ventilation af den skrå tagflade
I kolde skunkrum skal der etableres ventilationsåbninger, der er fordelt, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder i tagkonstruktionen. Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal. Ved diffusionstæt undertag Der skal en 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst i skunken i hvert spærfag.
Ved diffusionsåbent undertag Der skal helst være en ventilationsspalte ved tagfoden. Hvis det ikke kan lade sig gøre, etableres en ventilationsstuds (50 cm² ) pr. spærfag ved spærfod og øverst i skunken. Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør dog udelukkende ske i de få tilfælde, hvor der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen.
Nødvendig ventilation af den skrå tagflade ved varme skunkrum
I forbindelse med tagrenovering skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, så der ikke opstår områder, som er utilstrækkeligt ventilerede. Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal være mindst 1/500 af det bebyggede areal. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal.
Ved diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering)
Der etableres en 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer.
Ved diffusionsåbent undertag (ventilation mellem tagdækning og undertag)
Der etableres en 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Alternativt kan ventilationsspalter i kip erstattes med en ventilationsstuds.(50 cm² ) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft. Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør udelukkende ske, hvis der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen.
Generelt for både kolde og varme skunkrum
Det nævnte areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For at hindre brandspredning skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang i hvert spærfag og højst 30 mm høj.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(42) 11 07 18 Dryp fra konstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertag af banevarer
www.byg-erfa.dk