Efterisolering af skunk

Hvad handler det om?

Energiløsningen gælder for efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner med hanebåndsspær og udnyttet tagetage. For ældre enfamiliehuse kan dækket i skunkrum typisk være udført som bjælkelag, evt. med gulv og med indskud samt forskalling, rør og puds på undersiden mod stueetagen.

Skunkvæggen kan være dobbelt bræddeskillevæg med imprægneret pap samt forskalling, rør og puds. Den tilstødende tagflade er ofte tegl på lægter uden undertag.

For nyere bygninger kan dækket typisk være udført som bjælkelag med eller uden indskud og afsluttet med forskalling og gipsplader på undersiden. Skunkvæggene er typisk trækonstruktioner med gipsplader og med tilsvarende isolering og dampspærre. Den oprindelige isolering har afhængigt af opførelsesår været mellem 25 mm og 150 mm og udført med dampspærre. Tilgængelige skunkrum er ofte efterisoleret, typisk op til 200 mm.

Arbejdet omfatter etablering af undertag og korrekt ventilation af tagkonstruktionen, tæt dampspærre og isolering. Ved isolering af skunkrummets dæk og væg opnås et koldt skunkrum, og derfor skal evt. varmerør enten flyttes eller have øget isolering. Hvis skråvæggen isoleres mellem spærene til tagfod, opnås et varmt skunkrum, hvilket er en fordel med hensyn til anvendelse. Evt. installationer er samtidig indenfor klimaskærmens varmeisolering.

Arbejdet kan ses i sammenhæng med efterisolering af skråvæggen og en tagrenovering, der udføres udefra. Skunke kan i nogle tilfælde isoleres indefra, men ofte under vanskelige adgangs- og pladsforhold. Adgang til skunkrum sker via skunklemme; dele af skunken kan være utilgængelige. Se i øvrigt Energiløsninger for enfamilehuse: Efterisolering af loft og Efterisolering af skråvæg.

Hvis skunkens eksisterende isolering er mindre end 175 mm, bør skunken efterisoleres til U-værdi på maksimalt 0,12 W/m²K svarende til 300 mm isolering (ved (kl. 37 mW/mK) eller til det niveau, der er rentabelt, jf. Bygningsreglementet. For nogle skunkrum kan pladsforholdene være afgørende for den valgte isoleringstykkelse.

Det er en forudsætning, at der er en helt lufttætkonstruktion, og at ventilation af skunkrum og tagflade er korrekt. Uden dampspærre må isoleringstykkelsen ikke overskride 150 mm.

Indeklima

Når skunken efterisoleres, bliver det underliggende loft og skunkvæggen varmere, og det undgås, at der er træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader eller fra kold indtrængende luft i selve bjælkelaget. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside, og dermed reduceres også risikoen for skimmelangreb.

Sådan kan det se ud

Image

Image

Image

Energibesparelse

Energibesparelse i kWh/m² pr. år.

Forudsætninger

Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højst 37-38 mW/m K. For varm skunk fortsættes isoleringen af skråvæggen til tagfod.

For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 150 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 180 mm med lambda 37 mW/m K.

Se Videncentrets isoleringstabel

Forudsætninger

Et parcelhus med et etageareal på 130 m² og udnyttet tagetage med en skunkvægshøjde på 1,2 m.
Skunkvægsareal = 35 m². Skunkgulvsareal = 37 m². De er tre uisolerede skunklemme á 60 x 60 cm. Isoleringen på skunkvæggen øges til 400 mm fra oprindeligt 100 mm. Isoleringen på skunkgulvet/bjælkelaget øges til 300 mm fra oprindeligt 50 mm. Lemmen efterisoleres med en 100 mm polystyren plade. Huset opvarmes med naturgas.

Naturgaspris: 13,0 kr. pr. m³.
Gaskedlen er ny og kondenserende.

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer

• Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
• Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
• Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
• El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh

Varmeproduktion ved forskellige brændsler

• 1 liter olie = 8-10 kWh
• 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Fugtforhold ved efterisolering af skråvægge

En tæt dampspærre og ventilation af tagkonstruktionen er forudsætning for en succesfuld energirenovering. Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring skunkrummet betyder, at selv en lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.

Fugten kan tilføres fra tilstødende opvarmede rum (underliggende loft og skunkvæg) gennem utætte pudsede lofter og vægge, gennem utæt dampspærre, utæt skunklem og ved diffusion gennem lofter og vægge. Yderligere tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag.

Koldt skunkrum

Ved koldt skunkrum vil den nye isolering nedsætte temperaturen i skunkrummet og dermed øge luftfugtigheden og fugtigheden på overflader, især i vinter og forårsmåneder. Dermed kan der opstå skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb af trækonstruktionen. Derfor skal luftfugtigheden i skunkrummet holdes nede. Det gøres med en helt lufttæt dampspærre på isoleringens varme side samt en korrekt og tilstrækkelig ventilation af skunkrummet og en tagflade der er tæt mod slagregn og fygesne. Lufttæthed sikres bedst ved indvendig beklædning – et intakt pudset loft eller en fuldspartlet gipspladebeklædning.

Dampspærren kan afhængigt af konstruktionen, og om arbejdet udføres indefra eller udefra, placeres på loft mod skunk og på skunkvæg eller op til 1/3 inde i isoleringslaget set indefra. Løsningen vælges, så den kan kombineres med løsningen valgt for skråvæggen. Evt. lemme skal kunne lukke helt lufttæt, og fuger omkring rør og kanalføringer skal tætnes effektivt.

Varm skunk

Løsningen udføres udefra ofte ved påforing af spær, som udgangspunkt for en passende isoleringstykkelse. Ved etablering af en varm skunk, hvor tagfladen isoleres fra ydervæggen og op, etableres en tæt dampspærre inderst i forbindelse med den indvendige beklædning af den skrå tagflade, evt. beskyttet bag fx 5 cm isolering. Løsningen vælges, så den kan kombineres med løsningen valgt for skråvæggen. Se også energiløsningerne: Efterisolering af skråvæg – loft til kip – udefra og Efterisolering af skråvæg – loft til kip – indefra.

Nødvendig ventilation af den skrå tagflade

I kolde skunkrum skal der etableres ventilationsåbninger, der er fordelt, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder i tagkonstruktionen. Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal. Ved diffusionstæt undertag Der skal en 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst i skunken i hvert spærfag.

Image

Ved diffusionsåbent undertag Der skal helst være en ventilationsspalte ved tagfoden. Hvis det ikke kan lade sig gøre, etableres en ventilationsstuds (50 cm² ) pr. spærfag ved spærfod og øverst i skunken. Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør dog udelukkende ske i de få tilfælde, hvor der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen.

Image

Nødvendig ventilation af den skrå tagflade ved varme skunkrum

I forbindelse med tagrenovering skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, så der ikke opstår områder, som er utilstrækkeligt ventilerede. Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal være mindst 1/500 af det bebyggede areal. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal.

Ved diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering)

Der etableres en 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer.

Image

Ved diffusionsåbent undertag (ventilation mellem tagdækning og undertag)

Der etableres en 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Alternativt kan ventilationsspalter i kip erstattes med en ventilationsstuds.(50 cm² ) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft. Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør udelukkende ske, hvis der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen.

Generelt for både kolde og varme skunkrum

Det nævnte areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For at hindre brandspredning skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang i hvert spærfag og højst 30 mm høj.