Om energiløsningen

Efterisolering indebærer omfangsdræn, isolering og regntæt inddækning. Det er relevant at isolere den ydre kældervæg f.eks. i forbindelse med etablering af omfangsdræn eller isolering af kældergulv.
Efterisolering indebærer omfangsdræn, isolering og regntæt inddækning. Det er relevant at isolere den ydre kældervæg f.eks. i forbindelse med etablering af omfangsdræn eller isolering af kældergulv.

Derved opnår man mindre varmetab gennem kældervæggene, mindre træk, lavere varmeregning, lavere CO₂-udledning i driften, færre fugtproblemer og en øget værdi af boligen.

BR-krav
 

U-værdi på maksimalt 0,18 W/m2K
Ca. 200 mm isolering (kl. 37 mW/mK), gerne 300 mm
Efterisolering til rentabelt niveau

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

Kældervæg ved kældergulv

Udvendig efterisolering af kældervæg (2)
Isolering af kældervæg ved kældergulv

Opvarmede kældere, hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres.
BR18 anbefaler som minimum at isolere til 200 mm eller til et fremtids¬sikret lavenerginiveau på 300 mm.

Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Byggeri og Energi anbefaler ikke indvendig efterisolering af uisolerede kældervægge, da der er stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp.

Hvis det alligevel ønskes udført, så benyt Energiløsningen ”Indvendig efterisolering af kældervæg”

Kældervæg ved vindue

Isolering af kældervæg ved vindue.

Hvis der i kælderydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt med dræningen og efterisoleringen. 

Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye kælderydervæg med regn- og vindtæt samling mellem karm og vindueshul.

Det bedste resultat opnås, hvis vinduer/døre kan forskydes frem mod den udvendige side af kælderydervæggen. Helst så de sidder i plan med den udvendige efterisolering. Herved reduceres kuldebroen omkring vinduet.

Energibesparelse

Energibesparelse i kWh/m2 pr. år. Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.

Eksisterende forhold

Uisoleret 300 mm beton

 Ny samlet isoleringstykkelse
200 mm
U = 0,17		 300 mm
U = 0,12
Over terræn 324 330
Under terræn 149 154

Eksisterende forhold

Uisoleret 300 mm letklinkerbeton

 Ny samlet isoleringstykkelse
200 mm
U = 0,15		 300 mm
U = 0,11
Over terræn 57 61
Under terræn 43 47

Eksisterende forhold

Uisoleret 300 mm massivt murværk

 Ny samlet isoleringstykkelse
200 mm
U = 0,17		 300 mm
U = 0,11
Over terræn 127 132
Under terræn 82 87

Metode til at beregne besparelsen

Energibesparelse
Energiforbrug
Energibesparelse, over terræn
[kWh/år]		 Areal af kældervæg over terræn [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år]
Energiforbrug
Energibesparelse, under terræn
[kWh/år]		 Areal af kældervæg under terræn [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år]
Energiforbrug
Årlig energibesparelse [kWh/år] Energibesparelse, over terræn [kWh/år] + Energibesparelse, under terræn [kWh/år]
Økonomisk besparelse
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]		 Årlig energibesparelse [kWh/år] / brændværdi for gas [kWh/m3] * gaspris [kr./m3]
CO2-besparelse
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]		 Årlig energibesparelse [kWh/år] * emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh]

Eksempel på beregning af besparelse

Forudsætninger

I et parcelhus efterisoleres 300 mm uisoleret beton udvendig med 200 mm.

  • Opvarmning med ny og kondenserende gaskedel
  • Isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/mK
  • Efterisoleret areal: 60 m2, heraf 1 m over terræn og 1 m under terræn
  • Energibesparelser fra tabelopslag:
    • Over terræn = 324 kWh/m2
    • Under terræn = 149 kWh/m2

Se de generelle forudsætninger
 

Energibesparelse
Energiforbrug
Energibesparelse, over terræn
[kWh/år]		 324 [kWh/m] * 30 [m2] = 9.720 [kWh/år]
Energiforbrug
Energibesparelse, under terræn
[kWh/år]		 149 [kWh/m] * 30 [m2] = 4.470 [kWh/år]
Energiforbrug
Årlig energibesparelse [kWh/år] 9.720 [kWh/år] + 4.470 [kWh/år] = 14.190 [kWh/år]
Økonomisk besparelse
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]		 14.190 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 13.042 [kr./år]
CO2-besparelse
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]		 14.190 [kWh/år] * 0,11 [kg CO2/kWh] = 1.560 [kg CO2/år]

Beregnere

Besparelsesberegner

Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved at foretage denne og/eller andre energirenoveringer.

Fugtberegner

Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.

Vær opmærksom på

Når kælderydervæggen efterisoleres er det vigtigt at være opmærksom på fugtforhold. Husk også at afstemme med kunden, hvordan du håndterer ydre arbejdsforhold, der kan være en hindring for arbejdet f.eks. buske eller lyskasser.

Opstigende grundfugt

Hvis kælderen har problemer med opstigende grundfugt, kan der udføres en vandret fugtspærring af ydervæggen f.eks. i form af indpressede eller indskårne stålplader. Kontakt fagfolk for dette arbejde.

Kælder ligger i vådt område

Hvis vandet generelt har svært ved at løbe ned gennem jorden, kan der være fare for, at der sker midlertidig opstuvning ved kælderen, hvis drænet ikke virker. For at forhindre at dette vand trænger ind i kælderen, kan væggen tætnes udefra, f.eks. ved asfaltering eller brug af ”vandtæt” mørtel som berapning bag efterisoleringen. Hvis denne løsning vælges, vil udtørring af vand fra opstigende grundfugt eller inde fra kælderen dog blive begrænset.

Ventilation

Der bør monteres udeluftventiler i alle rum. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.

Gennemgående installationer

Inden gravearbejdet påbegyndes, skal der være overblik over, hvor de forskellige stikledninger tilføres huset. Er der ikke klarhed over dette, kontaktes det pågældende forsyningsselskab, inden arbejdet påbegyndes. Der kan også rekvireres tegningsmateriale fra kommunen.

Udvendige arbejdsforhold

Hvis der er trappeskakter eller lyskasser, skal det aftales med ejeren, hvordan efterisolering og dræn bedst føres omkring disse.

Hvis der f.eks. er terrasser, bede, buske, hegn eller hække, der står i vejen for arbejdet, skal en løsning aftales med ejeren.

Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til kældervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion.

Hvad siger Bygningsreglementet?

Krav i Bygningsreglementet

Ved ombygningsarbejde af en kælderydervæg udefra stiller bygningsreglementet krav om at efterisolering gennemføres i det omfang, det er rentabelt, og ikke medfører risiko for fugtskader.

For en typisk kælderydervægskonstruktion vil det normalt betyde, at den samlede isoleringstykkelse af eksisterende og ny isolering skal opfylde kravet til en U-værdi på maksimalt 0,18 W/m²K. Dette svarer f.eks. til ca. 200 mm isolering (kl. 37 mW/mK).

Hvis efterisolering til 200 mm af byggetekniske årsager ikke er rentabel, kan der være en efterisoleringsløsning til et lavere niveau, som er rentabelt. Bygningsreglementet stiller så krav om, at det i stedet er dette arbejde, der skal udføres.

Det er kun i tilfælde af, at U-værdi-kravet ikke kan opfyldes, og at der er mindre end 50 mm isolering i forvejen, at der skal foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. I tilfælde af manglende rentabilitet, stilles der krav om, at det efterfølgende undersøges, om en mindre efterisoleringsløsning er rentabel.

En efterisoleringsløsning er rentabel, hvis Besparelse x Levetid / Investering > 1,33. I investeringen medtages kun omkostninger til udførelsen af selve isoleringsarbejdet, isoleringsmaterialer og evt. flytning af installationer og evt. andet snævert følgearbejde. Levetiden for efterisoleringsarbejdet antages altid at være 40 år, og den årlige økonomiske besparelse udregnes med udgangspunkt i det eksisterende isoleringsniveau og den aktuelle varmepris.

Se mere i BR18 overblikket

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på SparEnergi.dk, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Gå til energiløsningen på SparEnergi.dk

Mere om udvendig efterisolering af kældervæg

Udførelse

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Efterisolering af sokkel

Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør overvejes at efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt energirenoveringstiltag eller samtidig med en udvendig efterisolering af ydervæggen.

Gå til energiløsning
Energiløsning

Efterisolering af kældergulv

Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i forbindelse med vand i kælderen, ny kloak eller lignende.

Gå til energiløsning
Energiløsning

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder

Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres.

Gå til energiløsning

Yderligere information

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt

vif-isolering.dk

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade

(50) 110225 Omfangsdræn ved enfamiliehuse og småhuse
(19) 15 11 14 Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering
byg-erfa.dk

Bygningsreglementet

bygningsreglementet.dk

Dansk standard

DS436; Norm for dræning af bygninger mv