Hvad handler det om?

Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.

Indvendig efterisolering af uisolerede kældervægge anbefales generelt ikke, da der er stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp. Hvis det alligevel ønskes udført, så benyt Videncentrets Energiløsning: ”Indvendig efterisolering af kældervæg”.

Efterisolering af kældervæg kan kombineres med en efterisolering af kældergulv. Se Videncentrets Energiløsning: ”Efterisolering af kældergulv”. Efterisolering af kældergulv bør udføres først.

Fordele

Mindre varmetab gennem kældervæggene

 

Bedre økonomi pga. lavere varmeregning

 

Varmere overflader og dermed mindre træk

 

Øget komfort og bedre indeklima

 

Udvendig efterisolering og dræning omkring husets kælder forøger husets værdi

 

Færre fugtproblemer i kælderen

 

Lavere CO -udledning

 

Sådan kan det bygges

Image
Udvendig efterisolering af kældervæg (1)
Udvendig efterisolering af kældervæg (1)
Image
Udvendig efterisolering af kældervæg (2)
Udvendig efterisolering af kældervæg (2)

Indeklima

Når kældervæggen isoleres udefra, bliver den indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på indersiden og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Væggenes højere overfladetemperatur vil også nedsætte risikoen for problemer med sommerkondens.

Sommerkondens er, hvis overfladerne på kældergulve og vægge i sommerperioden bliver så kolde, at der opstår kondens, når den varme sommerluft møder de kolde vægge og gulve og dermed bliver afkølet til under dugpunktet.

Energibesparelse

Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.

Eksisterende forhold

Uisoleret 300 mm beton

Ny samlet isoleringstykkelse
200 mm isolering
U = 0,17
300 mm isolering
U = 0,12
Over terræn 324 330
Under terræn 149 154

Eksisterende forhold

Uisoleret 300 mm letklinkerbeton

Ny samlet isoleringstykkelse
200 mm isolering 
U = 0,15
300 mm isolering
U = 0,11
Over terræn 57 61
Under terræn 43 47

Eksisterende forhold

Uisoleret 300 mm massivt murværk

Ny samlet isoleringstykkelse
200 mm isolering 
U = 0,17
300 mm isolering
U = 0,11
Over terræn 127 132
Under terræn 82 87

Forudsætning

Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.

Eksempel på energibesparelse

Årlig energibesparelse kWh/m² Over terræn
324 kWh/m²
Under terræn indtil 2 meters dybde
149 kWh/m²
Årlig energibesparelse kWh 324 kWh/m² x 30 m² =
9.720 kWh
149 kWh/m² x 30 m² =
4.470 kWh
I alt
14.190 kWh
Årlig energibesparelse m³ 14.190 kWh/11 kWh/m³ =
1.290 m³
Økonomisk besparelse, år 1, kr. 13,80 kr./m³ x 1.290 m³ =
17.802 kr
Årlig CO₂-besparelse kg 0,205 kg/kWh x 14.190 kWh =
2.909/2,9 ton kg

Forudsætninger

Udenpå en opvarmet kælder med 60 m² uisoleret kælderydervæg af 300 mm beton opsættes 200 mm udvendig efterisolering i forbindelse med dræning. Kælderydervæggen har en højde over terræn på 1 meter og tilsvarende 1 meter under terræn.

Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m3.
Gaskedlen er ny og kondenserende.

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Besparelsesberegner

Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved efterisolering og udskiftning af vinduer eller bygningsinstallationer.

Fugtberegner

Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.

Udførelse

Hvis der ikke er et omfangsdræn, bør det etableres i forbindelse med efterisoleringsarbejdet.

Omfangsdrænet skal sørge for at lede regn- og grundvand væk fra huset, så kældervæggen holdes tør udefra. Drænledningen skal mindst have en diameter på 70 mm og et fald på mindst 3 ‰. For at modvirke tilstopning af drænledningen skal den omgives af et filter som fx fiberdug, grus, sten eller løse klinker i en såkaldt drænkasse. Filtret vælges ud fra den omkringliggende jordtype. Omfangsdræn er specialistarbejde, og skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Der kan være behov for at afstive kælderydervæggen under udgravningen for at hindre udskridning. Udgravningen sikres ligeledes, evt. ved at anvende skrå sider. Den nødvendige vinkel er afhængig af jordbunden.

Den udvendige efterisolering af kældervæggen udføres til så stor dybde som muligt. Normalt mindst svarende til samme niveau som underside af indvendigt færdigt kældergulv for at mindske kuldebroen. Der må dog aldrig graves dybere end kældervægsfundamentet.

Hvis dæk over kælder (stuegulvet) er af beton, vil det være en fordel at føre efterisoleringen to skifter over sokkelniveau for også at begrænse denne kuldebro.

Inden opsætning af efterisoleringen rengøres kælderydervæggen, så der opnås en plan flade, der sikrer god kontakt til efterisoleringsmaterialet. Huller og utætheder repareres med mørtel. Såfremt der anvendes et efterisoleringsprodukt til kælderydervægge, udføres arbejdet efter producentens montagevejledning.

Isoleringen bør være diffusionsåben, så fugt i kældervæggen kan fordampe både udadtil og indadtil.

Efter opsætning af efterisoleringen udføres der en regntæt inddækning øverst på efterisoleringen.

Den udformes, så vand, der løber ned ad facaden, bortledes effektivt. Hvor efterisoleringen er ført over terræn, er det nødvendigt at beskytte efterisoleringen, så den kan modstå fysiske belastninger, fx ved at pudse overfladen.

Udgravningen fyldes til med et drænende materiale, der let leder vandet ned til omfangsdrænet, fx grus. Det drænende lag skal være mindst 200 mm tykt.

Efter opfyldning af vægdrænet skal det færdige terræn have fald på 1:40 væk fra bygningen de første 3 meter for at reducere fugtbelastningen på facaden og kældervæggen.

Hvis det er nødvendigt, flyttes nedløbsrør og tagbrønde.

Indvendigt må kælderydervæggen kun gives en diffusionsåben overfladebehandling, så evt. fugt kan fordampe. Udtørringen af kælderydervæggen kan tage flere år.

Hvordan gør man?

Se, hvordan man efterisolerer kældervæggen.

Remote video URL

Tjekliste

Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

Hvis den eksisterende kælderydervægskonstruktion ikke har styrke nok til at optage belastningen, når jorden fjernes, opdeles arbejdet i mindre sektioner, og der afstives løbende i takt med, at kælderydervæggen blotlægges.

Hvis der er et eksisterende omfangsdræn, må det ikke beskadiges under udgravning. Inden arbejdet afsluttes, skal det kontrolleres, om drænet stadig fungerer.

Hvis kælderen har omfattende og gennemgribende angreb af skimmelsvampe eller andre svampe, kontaktes fagfolk, der har forstand på renovering af bygninger med svampeangreb.

Hvis kælderen har problemer med opstigende grundfugt, kan der udføres en vandret fugtspærring af ydervæggen fx i form af indpressede eller indskårne stålplader. Kontakt fagfolk for dette arbejde.

Hvis vandet generelt har svært ved at løbe ned gennem jorden, kan der være fare for, at der sker midlertidig opstuvning ved kælderen, hvis drænet ikke virker. For at forhindre at dette vand trænger ind i kælderen, kan væggen tætnes udefra, fx ved asfaltering eller brug af ”vandtæt” mørtel som berapning bag efterisoleringen. Hvis denne løsning vælges, vil udtørring af vand fra opstigende grundfugt eller inde fra kælderen dog blive begrænset.

Inden gravearbejdet påbegyndes, skal der være overblik over, hvor de forskellige stikledninger tilføres huset. Er der ikke klarhed over dette, kontaktes det pågældende forsyningsselskab, inden arbejdet påbegyndes. Der kan også rekvireres tegningsmateriale fra kommunen.

Hvis der i kælderydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt med dræningen og efterisoleringen. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye kælderydervæg med regn- og vindtæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, såfremt vinduer/døre kan forskydes frem mod den udvendige side af kælderydervæggen. Helst så de sidder i plan med den udvendige efterisolering. Herved reduceres kuldebroen omkring vinduet.

Hvis der er trappeskakter eller lyskasser, skal det aftales med ejeren, hvordan efterisolering og dræn bedst føres omkring disse.

Hvis der fx er terrasser, bede, buske, hegn eller hække, der står i vejen for arbejdet, skal en løsning aftales med ejeren.

Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til kældervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion.

Der bør monteres udeluftventiler i alle rum. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på sparenergi.dk, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Yderligere information

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade

(50) 110225 Omfangsdræn ved enfamiliehuse og småhuse
(19) 15 11 14 Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering
www.byg-erfa.dk

Bygningsreglementet

Dansk standard

DS436; Norm for dræning af bygninger mv

Alle energiløsninger til enfamiliehuse