Udvendig efterisolering af kældervæg
Hvad handler det om?
Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.
Indvendig efterisolering af uisolerede kældervægge anbefales generelt ikke, da der er stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp. Hvis det alligevel ønskes udført, så benyt Videncentrets Energiløsning: ”Indvendig efterisolering af kældervæg”.
Efterisolering af kældervæg kan kombineres med en efterisolering af kældergulv. Se Videncentrets Energiløsning: ”Efterisolering af kældergulv”. Efterisolering af kældergulv bør udføres først.
Fordele
Mindre varmetab gennem kældervæggene
Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
Varmere overflader og dermed mindre træk
Øget komfort og bedre indeklima
Udvendig efterisolering og dræning omkring husets kælder forøger husets værdi
Færre fugtproblemer i kælderen
Lavere CO₂ -udledning
Sådan kan det bygges
Indeklima
Når kældervæggen isoleres udefra, bliver den indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på indersiden og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Væggenes højere overfladetemperatur vil også nedsætte risikoen for problemer med sommerkondens.
Sommerkondens er, hvis overfladerne på kældergulve og vægge i sommerperioden bliver så kolde, at der opstår kondens, når den varme sommerluft møder de kolde vægge og gulve og dermed bliver afkølet til under dugpunktet.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Eksisterende forhold Uisoleret 300 mm beton |
Ny samlet isoleringstykkelse | |
---|---|---|
200 mm isolering U = 0,17 |
300 mm isolering U = 0,12 |
|
Over terræn | 324 | 330 |
Under terræn | 149 | 154 |
Eksisterende forhold Uisoleret 300 mm letklinkerbeton |
Ny samlet isoleringstykkelse | |
---|---|---|
200 mm isolering U = 0,15 |
300 mm isolering U = 0,11 |
|
Over terræn | 57 | 61 |
Under terræn | 43 | 47 |
Eksisterende forhold Uisoleret 300 mm massivt murværk |
Ny samlet isoleringstykkelse | |
---|---|---|
200 mm isolering U = 0,17 |
300 mm isolering U = 0,11 |
|
Over terræn | 127 | 132 |
Under terræn | 82 | 87 |
Forudsætning
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh/m² | Over terræn 324 kWh/m² Under terræn indtil 2 meters dybde 149 kWh/m² |
---|---|
Årlig energibesparelse kWh | 324 kWh/m² x 30 m² = 9.720 kWh 149 kWh/m² x 30 m² = 4.470 kWh I alt 14.190 kWh |
Årlig energibesparelse m³ | 14.190 kWh/11 kWh/m³ = 1.290 m³ |
Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./m³ x 1.290 m³ = 17.802 kr |
Årlig CO₂-besparelse kg | 0,205 kg/kWh x 14.190 kWh = 2.909/2,9 ton kg |
Forudsætninger
Udenpå en opvarmet kælder med 60 m² uisoleret kælderydervæg af 300 mm beton opsættes 200 mm udvendig efterisolering i forbindelse med dræning. Kælderydervæggen har en højde over terræn på 1 meter og tilsvarende 1 meter under terræn.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m3.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Hvordan gør man?
Se, hvordan man efterisolerer kældervæggen.
Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.
Hvis den eksisterende kælderydervægskonstruktion ikke har styrke nok til at optage belastningen, når jorden fjernes, opdeles arbejdet i mindre sektioner, og der afstives løbende i takt med, at kælderydervæggen blotlægges.
Hvis der er et eksisterende omfangsdræn, må det ikke beskadiges under udgravning. Inden arbejdet afsluttes, skal det kontrolleres, om drænet stadig fungerer.
Hvis kælderen har omfattende og gennemgribende angreb af skimmelsvampe eller andre svampe, kontaktes fagfolk, der har forstand på renovering af bygninger med svampeangreb.
Hvis kælderen har problemer med opstigende grundfugt, kan der udføres en vandret fugtspærring af ydervæggen fx i form af indpressede eller indskårne stålplader. Kontakt fagfolk for dette arbejde.
Hvis vandet generelt har svært ved at løbe ned gennem jorden, kan der være fare for, at der sker midlertidig opstuvning ved kælderen, hvis drænet ikke virker. For at forhindre at dette vand trænger ind i kælderen, kan væggen tætnes udefra, fx ved asfaltering eller brug af ”vandtæt” mørtel som berapning bag efterisoleringen. Hvis denne løsning vælges, vil udtørring af vand fra opstigende grundfugt eller inde fra kælderen dog blive begrænset.
Inden gravearbejdet påbegyndes, skal der være overblik over, hvor de forskellige stikledninger tilføres huset. Er der ikke klarhed over dette, kontaktes det pågældende forsyningsselskab, inden arbejdet påbegyndes. Der kan også rekvireres tegningsmateriale fra kommunen.
Hvis der i kælderydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt med dræningen og efterisoleringen. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye kælderydervæg med regn- og vindtæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, såfremt vinduer/døre kan forskydes frem mod den udvendige side af kælderydervæggen. Helst så de sidder i plan med den udvendige efterisolering. Herved reduceres kuldebroen omkring vinduet.
Hvis der er trappeskakter eller lyskasser, skal det aftales med ejeren, hvordan efterisolering og dræn bedst føres omkring disse.
Hvis der fx er terrasser, bede, buske, hegn eller hække, der står i vejen for arbejdet, skal en løsning aftales med ejeren.
Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til kældervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion.
Der bør monteres udeluftventiler i alle rum. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(50) 110225 Omfangsdræn ved enfamiliehuse og småhuse
(19) 15 11 14 Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering
www.byg-erfa.dk
Bygningsreglementet
Dansk standard
DS436; Norm for dræning af bygninger mv