Hvad handler det om?

Gasforbruget i et enfamiliehus kan halveres ved at eftermontere en luft-vandvarmepumpe af add-on typen som supplement til den eksisterende gaskedel.

Når udetemperaturen er høj, er varmepumpens varmeydelse stor nok til at dække varmebehovet. Når temperaturen kommer under et bestemt niveau, fx 0 °C, dækker gaskedlen varmebehovet alene. Varmepumpen og gaskedlen kan bruges på samme tid i overgangsperioderne. Varmt vand produceres normalt kun ved hjælp af gaskedlen for at undgå høje driftstemperaturer og en nedsat COP for varmepumpen.

Kombinationen mellem varmepumpe og gas kaldes også gashybridvarmepumpe.

Fordele

Højere samlet effektivitet end for en gaskedel alene

 

Lavere CO₂ -udledning, ca. 30 % og mindsket gasforbrug

 

Større uafhængighed af stigende energipriser for gas og el 

 

Bedre udnyttelse af den stigende andel af vind- og solenergi i Danmarks elproduktion 

 

Kan levere højere fremløbstemperaturer

 

Reducerer gaskedlens årlige drift timetal, hvilket kan forlænge dens levetid

 

Nuværende gaskedelinstallation er en garanti for, at komforten altid kan sikres

 

 

 

Sådan ser det ud

Image
Eksisterende gaskedel med add-on varmepumpe

Krav til eksisterende varmeinstallation

Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en gashybridvarmepumpe:

Radiatorareal

Der bør benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved en fremløbstemperatur på 55 °C. Altså ved udetemperatur på minus 12°C udenfor. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Gaskedel

Gaskedlens styring skal være kompatibel med varmepumpens styring. Det er umiddelbart vanskeligt selv at lave en styring, der sikrer optimalt skift mellem varmepumpe- og kedeldrift. Producenter af add-on varmepumper leverer styringer, der er færdigudviklede og testede i praksis.

Varmepumpe

Der bør altid vælges en varmepumpe fra Energistyrelsens produktliste – se link under afsnittet ’Yderligere information’. Et uafhængigt testinstitut har verificeret sæsoneffektfaktoren, SCOP, for de varmepumper, der står på listen.

Varmepumpen skal kunne køre hybriddrift. I princippet kan alle varmepumper køre hybriddrift, men det kræver en styring, der sikrer optimalt skift mellem varmepumpe- og kedeldrift. Producenten af varmepumpen skal derfor kunne levere sådan en styring.

Nedenstående tabel viser de omtrentlige energibesparelser, der kan opnås ved eftermontering af en ny varmepumpe på forskellige typer af gaskedler.

Energibesparelse

Eksisterende
opvarmningsform
-

Gashybridvarmepumpe
Byggeår for huset

1930 - 1959 1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005
Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
Ingen
Loft:
ca. 30 mm
Vinduer:
Forsats/koblet
Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
ca. 75 mm
Loft:
ca. 100 mm
Vinduer:
Termoruder
Isolering:
Gulv:
ca. 150 mm
Hulmur:
ca. 100 mm
Loft:
ca. 200 mm
Vinduer:
Termoruder
Isolering:
Gulv:
ca. 200 mm
Hulmur:
ca. 125 mm
Loft:
ca. 250 mm
Vinduer:
Energiruder
Areal

Energibesparelse i kWh/år

Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 100 9.400 8.300 5.400 3.700
140 12.600 9.800 6.300 4.200
180 16.400 12.300 7.200 4.700
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 100 8.800 7.400 4.100 3.000
140 12.600 9.300 5.100 3.400
180 16.500 12.200 6.100 3.700
Gaskedel, åben forbrænding med trækafbryder 100 9.600 8.400 5.400 3.700
140 13.100 10.100 6.300 4.200
180 17.100 12.700 7.200 4.700
Gaskedel, lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk 100 8.700 7.300 4.100 2.600
140 12.500 9.200 5.000 3.100
180 16.500 12.200 6.000 3.500
Kondenserende gaskedel 100 8.300 7.100 3.800 2.200
140 11.600 8.800 4.900 2.700
180 15.000 11.300 5.900 3.100
Eksempler på brug af skemaet på side 2:

Eksempel 1:
I et hus fra 1955 på 180 kvadratmeter, der opvarmes med en kondenserende gaskedel, kan der spares ca. 14.400 kWh om året ved at skifte til en gashybridvarmepumpe.

Eksempel 2:
Samme hus og hybridvarmepumpe som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en gashybridvarmepumpe udgør 5.700 kWh.

Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens faktiske gasforbrug og den eksisterende kedels årsnyttevirkning. Altså skal man erstatte gasforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger.

Vejledende årsvirkningsgrader for gaskedler

Hvis den eksisterende kedels årsnyttevirkning ikke kendes, kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Bemærk, at virkningsgraderne er baseret på nedre brændværdi.

Gasforbrug i m³ pr. år 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000 5.000
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 - 53% 64% 70% 76% 80% 83%
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 74% 83% 88% 89% 90% 91% 91%
Gaskedel, åben forbrænding med trækafbryder - 51% 62% 69% 73% 78% 82%
Gaskedel, lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk 61% 75% 81% 85% 86% 88% 89%
Kondenserende gaskedel 98% 101% 102% 103% 103% 103% 103%

Eksempel på energibesparelse

For den del af husstandens elforbrug, der ligger over 4.000 kWh, reduceres elafgiften. Hvis varmepumpen leverer mindst 50 % af det samlede varmeforbrug, kan der opnås en elrabat.
PSO-afgiften, som er en del af elprisen, nedsættes gradvist fra 2017-2022. Derfor bliver driftsudgifterne til en hybridvarmepumpe lavere i de kommende år.

Årlig energibesparelse i kWh

Gasforbrug omregnet til kWh 3.000 m³ x 11 kWh/m³ = 33.000 kWh
Elforbrug til gaskedel kWh   152 kWh
Energiforbrug til gaskedel   33.152 kWh
Husets faktiske varmebehov 1,03 x 33.000 kWh = 33.990 kWh
Elforbrug til varmepumpe 0,7 x (33.990 kWh – 2.200 kWh)/3,0 = 6.840 kWh
Energiforbrug til gaskedel ((0,3 x (31.790 kWh) + 2.200 kWh))/0,98 = 11.977 kWh
Elforbrug til gaskedel   100 kWh
Energiforbrug til ny gashybridvarmepumpe   18.924 kWh
Besparelse 33.152 kWh - 19.493 kWh = 14.228 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr.

Omkostninger til gaskedel før 3.000 m³ x 13,80 kr./m³ = 41.400 kr.
Omkostninger til el kedel før 152 kWh x 2,70 kr./kWh = 410 kr.
Service   1.500 kr.
Drift af gl. kedel i alt   24.619 kr.
Omkostninger til el varmepumpe 6.847 kWh x 1,60 kr./kWh = 10.995 kr.
Gasforbrug for kedel efter 11.976 kWh/11 kWh/m³ = 1.089 m³
Omkostninger til gaskedel efter 1.089 m³ x 13,80 kr./m³ = 15.025 kr.
Omkostninger til el kedel efter 100 kWh x 1,00 kr./kWh = 270 kr.
Service   1.500 kr.
Årlig drift af ny gashybridvarmepumpe   27.790 kr
Besparelse 43.310 kr. – 27.790 kr. = 15.560 kr.

Årlig CO₂- besparelse i kg

CO₂ udledning gas for kedel 33.000 kWh x 0,205 kg/kWh = 6.765 kg
CO₂ udledning el for kedel 152 kWh x 0,211 kg/kWh = 32 kg
CO₂ udledning for kedel før   6.797 kg
CO₂ udledning el for varmepumpe 7.418 kWh x 0,211 kg/kWh = 1.445 kg
CO₂ udledning gas for ny kedel 11.977 kWh x 0,205 kg/kWh = 2.455 kg
CO₂ udledning el for ny kedel 100 kWh x 0,211 kg/kWh = 21 kg
CO₂ udledning for ny gashybridvarmepumpe   3.921 kg
Besparelse i kg 6.797 kg. – 4.041 kg = 2.876 kg
Besparelse i tons   2,9 ton

Forudsætninger

I et parcelhus på 180 m² med et forbrug på 3.000 kubikmeter gas pr. år suppleres en kondenserende gaskedel med en add-on varmepumpe. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 103 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er 33.990 kWh. Gaskedlen bruger 152 kWh i el om året. Serviceudgiften er på 1.500 kr. om året. Add-on varmepumpen i gashybridvarmepumpen har en COP/SCOP på 3,25.

  • Gaspris: 13,800 kr./m³
  • El-pris 1): 2,70 kr./kWh og 1,60 kr./kWh (efter afgiftsreduktion)

Bemærk, at gas- og elprisen ændrer sig løbende.
Aktuelle gaspriser findes på følgende hjemmeside: http://gasprisguiden.dk
Aktuelle elpriser findes på Energitilsynets hjemmeside: elpris.dk

Varmeproduktion ved forskellige brændsler:

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh

Anbefaling til varmepumpe af add-on typen

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger anbefaler at supplere en eksisterende gaskedel med en add-on luft-vandvarmepumpe, der som minimum er A+-++-mærket.

På Energistyrelsens varmepumpeliste findes de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen overholder alle lovkrav og er testet af et uafhængigt testlaboratorium.

På varmepumpelisten ses følgende SCOP-værdier for A+-mærkede luft-vandvarmepumper:

  1. Luft-vandvarmepumpe til gulvvarme SCOP-værdi fra 3,91 til 5,20
  2. Luft-vandvarmepumpe til radiatorer SCOP-værdi fra 3,25 til 3,78

Ved at vælge A+++-mærkede luft-vandvarmepumper, kan der opnås endnu højere SCOP-værdier og dermed endnu større energibesparelser. Disse varmepumper kan også ses på varmepumpelisten.

SCOP-værdien (seasonal coefficient of performance) definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer. En SCOP-værdi på 3,65 betyder fx, at varmepumpen i gennemsnit leverer 3,65 gange så meget energi end den elektriske energi, den bruger.

Støjberegner

Hav en dialog med kunden om placering af luft-vand-varmepumpe, der lever op til kravene om støj, på netop deres adresse.

Varmeinstallationers energieffektivitet

Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.

Udførelse

Før add-on varmepumpen dimensioneres, bør oplagte energibesparende foranstaltninger som fx hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer og tætning omkring vinduer udføres.

Varmepumpen skal passe til varmebehovet og til varmeanlægget.

Varmepumpen dimensioneres til at dække ca. 50- 60 % af husets dimensionerende effektbehov for varme. Herved kan varmepumpen dække ca. 70-80 % af det årlige varmeforbrug til rumopvarmning. Den resterende del af rumvarmeforbruget samt forbruget til opvarmning af varmt brugsvand skal dækkes af gaskedlen. Det indebærer bl.a., at den eksisterende gaskedel skal kunne dække 100 % af husets varmebehov ved -12°C.

Varmepumpen skal indreguleres, så den fungerer i optimalt samspil med den eksisterende gaskedel.

Varmepumpens indstillinger for fremløbstemperaturkurve skal indstilles, så det passer til husets varmeanlæg. Desuden skal varmepumpens indstillinger justeres.

Anlægget forsynes med en automatik, der sørger for, at kun kedlen er i drift ved lave temperaturer. Skiftet mellem varmepumpe- og kedeldrift afhænger af den aktuelle dimensionering, men finder typisk sted i intervallet mellem 0 og -5 ºC.

Anlægget forsynes endvidere med et vejrkompenseringsanlæg, der sørger for at regulere fremløbstemperaturen i forhold til udetemperaturen. Kurven for fremløbstemperaturen som funktion af udetemperaturen stilles så lavt som muligt. Dette vil sikre den bedst mulige energiøkonomi og de bedste driftsbetingelser for anlægget. Vejrkompenseringsanlægget indeholder ofte også en rumføler.

Eksisterende installation Den eksisterende gaskedel og varmtvandsbeholderen bevares.

Ny installation
Varmepumpens indedel placeres samme sted som gaskedlen. Indedelen forbindes ligeledes til varmeanlægget via hybridmodulet.

I forhold til installation skal man være særligt opmærksom på, at varmepumpens udedel ikke må placeres i loftrum, eller hvor den giver støjgener (støjkravet er maksimalt 35 dB(A) i naboskel).

Problemet med loftrummet er, at der ikke kommer nok luft til rummet og varmepumpen. Desuden bliver rummet ekstra afkølet, hvilket giver større varmetab, og der skal laves afledning af kondens. Endelig falder varmepumpens energieffektivitet.

Hertil kommer, at rør til og fra varmepumpens udedel skal føres igennem klimaskærmen uden utilsigtede kuldebroer, og der skal være plads til varmepumpens indedel i opstillingsrummet. Pladsbehovet for indedelen svarer typisk til en 60-liters varmtvandsbeholder. Hvis man alligevel ønsker at placere varmepumpen i bygningen, skal der laves udeluftindtag til varmepumpen samt afkastluftudblæsning til det fri.

Hvis udedelen placeres i det fri, skal den placeres på et fast underlag i de afstande til ydervæg/tagudhæng, som producenten har foreskrevet. Evt. støbes et betondæk med isolering under. Husk at sikre, at udedelen er hævet over terræn, så sne og blade ikke forhindrer optimal drift. Kontrollér, at udedelen dræner tilfredsstillende for tøvand fra afrimning, da varmeveksleren ellers med tiden bliver blokeret af is, når udetemperaturen falder.

Udedelen placeres så tæt på indedelen som muligt, dvs. med kortest mulig afstand til den ydervæg, som indedelen står op ad. Udedelen kan have en svag hvislen, der kan virke generende på nogle mennesker. Derfor bør den ikke monteres for tæt på en terrasse eller vinduer i opholdsrum.

Der bores huller i ydervæggen for at føre rør fra udedel til indedel. To rør med enten kølemiddel eller vand opvarmet af varmepumpen/returvand fra varmeafgivere forbindes mellem udedel og indedel. Hullerne tætnes, og rørene isoleres. Hvis der skal cirkulere kølemiddel mellem indedel og udedel, fyldes dette på rørene.

Der etableres afløb og strøm til varmepumpen.

Installationsvejledningen for den aktuelle varmepumpe skal altid følges.

Hele gashybridvarmepumpe-installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk endvidere, at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget, jf. AT-Vejledning B-4-8. Gas- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret vvs-installatør.

Man skal være opmærksom på, at kombinerede anlæg er teknisk mere komplekse end traditionelle opvarmningssystemer. Der er både tale om en varmepumpe og en gaskedel, hvor begge dele skal serviceres af fagpersoner.

For varmepumpedelens vedkommende skal serviceteknikeren have et kategori I- eller II-certifikat for arbejde, der indbefatter servicering af varmepumpedelens kølekreds.

Hvis varmepumpen indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal den efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT-bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr). Kun personer med den fornødne autorisation/certifikat må foretage indgreb i kølemiddelsystemet.

Serviceteknikeren han skal have A-certifikat for at servicere gaskedeldelen. For kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et 2-årigt serviceinterval.

Behovet for vedligeholdelse varierer dog fra installation til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke serviceintervaller der skal vælges.

Tjekliste

Anlægget skal altid godkendes hos kommunen inden installation. Installatøren bør hjælpe kunden med papirarbejdet.

Der kan som regel ikke opnås myndighedstilladelse til varmepumpeinstallationen, hvis der er tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Hvis tilslutningspligten fraviges, skal kommunen give en skriftlig tilkendegivelse om, at det er i orden.

En bolig med ingen eller kun relativt lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden gashybridvarmepumpen dimensioneres. Alle varmerør bør efterses og evt. efterisoleres, især i krybekælder, skunk mv. Hvis husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og dermed reducerer husets varmebehov, vil gashybridvarmepumpen blive for stor.

Fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlæg 
For at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hedeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. For at opnå eller sikre en høj effektfaktor skal der ved drift med varmepumper ligeledes benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget.

Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Flow i varmeanlæg 
Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt.

Eksempel: En let kedel med modulationsområde 5−20 kW installeres i et hus med et to-strengs varmeanlæg med seks radiatorer med radiatortermostater. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC.

Svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er:

5 kW x 0,86
    15 °C            = 0,3 m³ /h

Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m³ /h for de seks radiatorer. I dette tilfælde er der god tilpasning mellem gaskedel og varmeanlæg.

For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 55 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig.

For varmepumper gælder tilsvarende at flowet skal svare til kondensatorens ydelse. Her bør de 15 ºC erstattes af 5–10 ºC.

Termostatventiler på radiatorer skal gennemgås og om nødvendigt udskiftes for at opnå god drift. Ved termostatventiler med forindstilling bør denne fastlægges, så der opnås et minimumsflow på de 100 l/h ved forindstillingen, også ved små radiatorer.

Vejrkompensering sikrer bedst mulig energiøkonomi og driftsbetingelser. Det er vigtig at sikre optimalt samspil mellem kedel, varmepumpe og varmeanlæg. 

Rørføring gennem husmuren skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er dele af husets fundament eller mur, som ofte står under vand ved kraftige regnskyl. Det kan betyde, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.

Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede manchetter.

Luft-vandvarmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpens udedel lige uden for soveværelsevinduet eller tæt på naboens skel. Hvis naboen klager til kommunen over larm fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i boligområder er fastsat til 35 dB(A) ved skellet. Hvis denne grænse overskrides, vil man kunne blive påbudt at flytte varmepumpen.

Hvis kunden er i tvivl om støjforholdene, kan man overveje at tilbyde en ”prøvelytning” på nogle eksisterende installationer.

Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedrørende vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

En vvs-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye eltavler eller faste elinstallationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.

Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen.

Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over 3.000 kWh, skal måles, jf. Bygningsreglementet. En evt. elpatron bør forsynes med timetæller eller separat elmåler.

Yderligere information

Bygningsreglementet

Gaskedellisten

Varmepumpeguiden

Alle energiløsninger til enfamiliehuse