Hvad handler det om?

Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel. Det gælder især i områder hvor der ikke er mulighed for fjernvarme eller naturgas.

Fordelen ved at skifte til fast brændsel er primært, at brændslet er væsentligt billigere end olie og el, og sammenlignet med ældre oliekedler vil et automatisk pillefyret anlæg have en højere årsvirkningsgrad.

Konvertering fra oliekedel til en brændefyret eller pillefyret kedel sparer ca. 60 % årligt på varmeregningen.

Konvertering af elvarme til en brændefyret eller pillefyret kedel sparer ca. 70 % årligt på varmeregningen.

Konverteringen fra elvarme kræver dog, at der etableres et vandbårent varmeanlæg med enten radiator eller gulvvarme.

Ved begge typer af konverteringer vil CO₂-udledningen falde til ca.1-2 % af den oprindelige udledning.

Fordele

Træpiller og brænde er væsentlig billigere end olie og el pr. energienhed (kWh)

 

Træpiller og brænde er prisstabile uden væsentlige udsving over årene

 

Opvarmning med fast brændsel/træpiller er mere miljøvenlig end både olie- og elopvarmning

 

Minimal CO₂-udledning

 

Der er lovkrav til skorstenshøjden og placering i forhold til nabobygninger, og det kan derfor være nødvendigt at forhøje og/eller flytte skorstenen

 

Ulemper

Brænderøg kan forårsage forurening i form af lugtog røggener hos naboerne 

 

Udledning af skadelige partikler

 

Lager til brænde og piller er pladskrævende

 

Fyring med brænde og piller i sække kræver en del manuelt arbejde

 

Der kan være støvgener ved indblæsning af piller i silo og ved tømning af sække

 

Asketømning af kedel kan give støvgener

 

Sådan ser det ud

Image
Konvertering til brænde eller pillefyret kedel

Indeklima

Når brændselslageret fyldes, og når asken tømmes, kan der være gener fra støv.

Energibesparelse

Nedenstående tabel viser størrelsesordenen af den energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre oliekedler med en godkendt pillefyret kedel. Energibesparelsen vil være mindre med en brændefyret kedel på grund af en lavere årsvirkningsgrad end for en ny automatisk pillekedel.

Energibesparelse vises i kWh/år.

Eksisterende
opvarmningsform
Areal m2

Byggeår

1930 - 1959 1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005
Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm 
Hulmur:
Ingen 
Loft:
ca. 30 mm 
Vinduer: 
Forsats/koblet
Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm 
Hulmur:
ca. 75 mm 
Loft:
ca. 100 mm 
Vinduer:
Termorude
Isolering:
Gulv:
ca. 150 mm 
Hulmur:
ca. 100 mm
Loft:
ca. 200 mm 
Vinduer:
Termoruder
Isolering:
Gulv:
ca. 200 mm 
Hulmur:
ca. 125 mm
Loft:
ca. 250 mm
Vinduer:
Energiruder
 Oliekedel før 1977 100 8.500 8.600 8.800 7.100
140 8.300 8.500 8.700 7.000
180 8.100 8.300 8.600 7.000
Oliekedel efter 1977 100 1.900 2.000 2.400 2.000
140 1.500 1.800 * 2.300 ** 2.000
180 1.200 1.600 2.100 1.900
Oliekedel efter 1995 100 400 600 1.100 1.000
140 -200 300 1.000 900
180 -700 -100 700 800
Elvarme 100 -3.600 -3.100 -1.900 -1.300
  140 -4.800 -3.800 -2.200 -1.400
  180 -6.000 -4.700 -2.700 -1.600

Eksempler på brug af skemaet

Eksempel 1

Et hus fra 1965 på 140 m² , der opvarmes med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 1.800 kWh om året ved at skifte til en automatisk pillekedel.

Eksempel 2

Samme hus og kedel som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en automatisk pillekedel udgør her 2.300 kWh.

Eksempel på energibesparelse

Konvertering fra ældre oliekedel til automatisk fyret pillekedel

Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens nuværende olieforbrug og den eksisterende kedels virkningsgrad. Altså skal man erstatte olieforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger.

Årlig energibesparelse kWh

Olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWh
Elforbrug til oliekedel kWh   508 kWh
Energiforbrug oliekedel   24.508 kWh
Husets faktiske varmebehov 24.000 kWh x 0,75 = 18.000 kWh
Energiforbrug ny pillekedel  18.000 kWh / 0,85 = 21.176 kWh
Elforbrug ny pillekedel   250 kWh
Energiforbrug ny pillekedel    21.426 kWh
Besparelse 24.508 kWh - 21.426 kWh = 3.082 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr.

Omkostninger olie gl. kedel 2.400 l x 17,00 kr./l = 42.720 kr
Omkostninger el gl. kedel 508 kWh x 2,70 kr./kWh = 1.372 kr.
Service og skorstensfejning   1.500 kr.
Drift af oliekedel i alt   45.592 kr.
Forbrug piller ny kedel 21.176 kWh / 4,9 kWh/kg = 4.322 kg
Omkostninger piller ny kedel 4.322 kg/år x 2 kr./kg = 8.649 kr
Omkostninger el ny kedel 250 kWh x 2,70 kr./kWh = 675 kr
Service   1.500 kr.
Årlig drift af ny pillekedel   10.818 kr.
Besparelse 45.592 kr. – 10.818 kr. = 34.773 kr.

Årlig CO₂-besparelse kg

CO₂ udledning olie gl. kedel 24.000 kWh x 0,266 kg/kWh = 6.384 kg
CO₂ udledning el gl. kedel 508 kWh x 0,211kg/kWh = 107 kg
CO₂ udledning gl. kedel   6.491 kg
CO₂ udledning ny pillekedel 21.176 kWh x 0 kg/kWh = 0 kg
CO₂ udledning el ny kedel 250 kWh x 0,211 kg/kWh = 53 kg
CO₂ udledning ny kedel   53 kg
Besparelse i kg  6.491 kg – 53 kg= 6.442 kg
Besparelse i ton   6,4 ton

Forudsætninger

I et parcelhus på 130 m² med et forbrug på 2.400 liter olie pr. år
installeres en ny automatisk fyret pillekedel i stedet for en ældre oliekedel.
Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 % svarende til,
at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Den gamle oliekedel bruger 508 kWh i el om året.
Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året.
Den nye pillekedel har en årsnyttevirkning på 85 %.
Den bruger 250 kWh i el om året. Serviceomkostninger udgør 1.500 kr. om året.

  • Oliepris: 17,00 kr./l
  • Pillepris: 2.000 kr. pr. ton. Brændværdi træpiller: 4,9 kWh/kg
  • El-pris: 2,70 kr./kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
  • 1 liter olie = 8-10 kWh
  • 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler)

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kW
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh

 

Eksempel på energibesparelse

Konvertering fra ældre oliekedel til manuelt fyret brændekedel

Årlig energibesparelse kWh

Olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWh
Elforbrug til oliekedel kWh   508 kWh
Energiforbrug oliekedel   24.508 kWh
Husets faktiske varmebehov 24.000 kWh x 0,75 = 18.000 kWh
Energiforbrug ny brændekedel 18.000 kWh / 0,75 = 24.000 kWh
Elforbrug ny brændekedel   150 kWh
Energiforbrug ny brændekedel   24.150 kWh
Besparelse 24.508 kWh -24.150 kWh = 358 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr.

Omkostninger olie gl. kedel 2.400 l x 9,9 kr./l = 23.760 kr.
Omkostninger el gl. kedel 508 kWh x 2,30 kr./kWh = 1.168 kr
Service og skorstensfejning   1.500 kr
Drift af oliefyr i alt   26.428 kr
Forbrug af brænde ny kedel 24.000 kWh / 4,08 kWh/kg = 5.882 kg
Omkostninger brænde ny kedel 5.882 kg/år x 1,7 kr./kg = 9.999 kr.
Omkostninger el ny kedel 150 kWh x 2,30 kr./kWh = 345 kr
Service   1.500 kr
Årlig drift af ny pillekedel 11.844 kr.   11.844 kr
Besparelse 26.428 kr. – 11.844 kr. = 14.584 kr

Årlig CO₂-besparelse kg

CO₂ udledning olie gl. kedel 24.000 kWh x 0,265 kg/kWh = 6.360 kg
CO₂ udledning el gl. kedel 508 kWh x 0,345 kg/kWh = 175 kg
CO₂ udledning gl. kedel   6.535 kg
CO₂ udledning ny pillekedel 24.000 kWh x 0 kg/kWh = 0 kg
CO₂ udledning el ny kedel 150 kWh x 0,345 kg/kWh = 51 kg
CO₂ udledning ny kedel   51 kg
Besparelse i kg 6.535 kg – 51 kg= 6.484 kg
Besparelse i tons   6,5 tons

Forudsætninger

I et parcelhus på 130 m² med et forbrug på 2.400 liter olie pr. år installeres en ny manuelt fyret brændekedel med akkumuleringstank i stedet for en ældre oliekedel. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Den gamle oliekedel bruger 508 kWh i el om året. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året. Den nye brændekedel har en årsnyttevirkning på 75 %. Den bruger 150 kWh i el om året. Serviceomkostninger udgør 1.500 kr. om året.

Oliepris: 9,9 kr./l Brændepris: 1.700 kr. pr. ton. Brændværdi lagret bøgebrænde: 4,08 kWh/kg El-pris: 2,30 kr./kWh

Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler

Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående virkningsgrader anvendes.​

Olieforbrug i liter pr. år 1.000 liter 1.500 liter 2.000 liter 2.500 liter 3.000 liter 4.000 liter
Oliekedel fra før 1977 - 57 67 73 77 82
Oliekedel fra efter 1977 76 85 88 89 91 92
Oliekedel fra efter 1991 83 87 92 92 93 93
Manuelt fyret brændekedel

75

Automatisk fyret pillekedel

85

Virkningsgraden for en løs pillebrænder kan sættes til samme virkningsgrad som en automatisk fyret pillekedel. Det skal dog være ved montage på en velisoleret kedel godkendt efter EN 303-5. Ved montering på ældre kedler vil virkningsgraden være lavere.

Eksempel på energibesparelse

Konvertering fra elvarme til automatisk fyret pillekedel og et vandbårent varmeanlæg

Hvis en manuelt brændefyret kedel eller en automatisk fyret pillekedel monteres i et hus, som før er blevet opvarmet med el, er energibesparelsen ”negativ”. Det skyldes, at elvarme beregnes med en virkningsgrad på 100 %, men der er alligevel en meget stor økonomisk besparelse og en meget stor besparelse på CO₂ udledningen, fordi biobrændsel er billigere og mere miljørigtigt. Den reelle besparelse i et specifikt eksempel beregnes i nedenstående skema.

Årlig energibesparelse kWh

Energiforbrug elvarme   18.000 kWh
Energiforbrug ny pillekedel 18.000 kWh/0,85 = 21.176 kWh
Elforbrug ny pillekedel   250 kWh
Energiforbrug ny pillekedel   21.426 kWh
Besparelse 18.000 kWh -21.426 kWh -3.426 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr. 

Omkostninger elvarme 18.000 kWh x 1,65 kr./kWh = 29.700 kr.
Forbrug piller ny kedel 21.176 kWh / 4,9 kWh/kg = 4.322 kg
Omkostninger piller ny kedel 4.322 kg x 2 kr./kg = 8.644 kr.
Omkostninger el ny kedel 250 kWh x 2,30 kr./kWh = 575 kr.
Service   1.500 kr.
Årlig drift af ny pillekedel    10.719 kr.
Besparelse 29.700 kr. - 10.719 kr 18.981 kr.

Årlig CO₂-besparelse kg

CO₂ udledning elvarme 18.000 kWh x 0,345 kg/kWh = 6.210 kg
CO₂ udledning ny pillekedel 21.176 kWh x 0 kg/kWh = 0 kg
CO₂ udledning el ny pillekedel 250 kWh x 0,345 kg/kWh = 86 kg
CO₂ udledning ny kedel   86 kg
Besparelse i kg 6.210 kg – 86 kg= 6.124 kg
Besparelse i tons   6,1 tons

Forudsætninger

I et parcelhus på 130 m² med et elforbrug på 18.000 kWh pr. år til opvarmning installeres der en ny automatisk fyret pillekedel og et vandbårent varmeanlæg. Den nye pillekedel har en årsnyttevirkning på 85 %. Den bruger 250 kWh i el om året. Serviceomkostninger udgør 1.500 kr. om året.

  • Pillepris: 2.000 kr. pr. tons. Brændværdi træpiller: 4,9 kWh/kg
  • El-pris: 1,65 kr./kWh

Eksempel på energibesparelse

Konvertering fra elvarme til manuelt fyret brændekedel med akkumuleringstank og et vandbårent varmeanlæg

Hvis en manuelt brændefyret kedel eller en automatisk fyret pillekedel monteres i et hus, som før er blevet opvarmet med el, er energibesparelsen ”negativ”. Det skyldes, at elvarme beregnes med en virkningsgrad på 100 %, men der er alligevel en meget stor økonomisk besparelse og en meget stor besparelse på CO₂ udledningen, fordi biobrændsel er billigere og mere miljørigtigt. Den reelle besparelse i et specifikt eksempel beregnes i nedenstående skema.

Årlig energibesparelse kWh

Energiforbrug elvarme   18.000 kWh
Energiforbrug ny brændekedel 18.000 kWh/0,75 = 24.000 kWh
Elforbrug ny brændekedel   150 kWh
Energiforbrug ny brændekedel   24.150 kWh
Besparelse 18.000 kWh -24.150 kWh = -6.150

Årlig økonomisk besparelse kr.

Omkostninger elvarme 18.000 kWh x 1,65 kr./kWh = 29.700 kr.
Forbrug brænde ny kedel 24.000 kWh / 4,08 kWh/kg = 5.882 kg
Omkostninger brænde ny kedel 5.882 kg x 1,7 kr./kg = 9.999 kr.
Omkostninger el ny kedel 150 kWh x 2,30 kr./kWh = 345 kr.
Service   1.500 kr
Årlig drift af ny brændekedel   11.844 kr
Besparelse 29.700 kr. – 11.844 kr. 17.856 kr

Årlig CO₂-besparelse kg

CO₂ udledning elvarme 18.000 kWh x 0,345 kg/kWh = 6.210 kg
CO₂ udledning ny brændekedel 24.000 kWh x 0 kg/kWh = 0 kg
CO₂ udledning el ny bændekedel 150 kWh x 0,345 kg/kWh = 52 kg
CO₂ udledning ny brændekedel   52 kg
Besparelse i kg 6.210 kg – 52 kg = 6.158 kg
Besparelse i tons   6,2 tons

Forudsætninger

I et parcelhus på 130 m² med et elforbrug på 18.000 kWh pr. år til opvarmning installeres der en ny manuelt fyret brændekedel med akkumuleringstank og et vandbårent varmeanlæg. Den nye brændekedel har en årsnyttevirkning på 75 %. Den bruger 150 kWh i el om året. Serviceomkostninger udgør 1.500 kr. om året.

Brændepris: 1.700 kr. pr. ton. Brændværdi lagret bøgebrænde: 4,08 kWh/kg
El-pris: 1,65 kr./kWh

Anbefaling

Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at installere en automatisk pillefyret kedel, der driftsmæssigt fungerer ligesom en oliekedel eller en manuelt brændefyret kedel med akkumuleringstank. Kedlen skal opfylde EN 303-5, klasse 3. En prøvningsattest skal medfølge ved køb af kedlen.

Løse pillebrændere kan monteres på en godkendt kedel eller på en ikke-godkendt kedel, der er opstillet før 1. juni 2008. Pillebrænderen skal opfylde EN15270. En prøvningsattest skal medfølge ved køb af brænderen. Godkendte anlæg kan findes på Teknologisk Instituts hjemmeside www.teknologisk.dk/911.

Det anbefales at kontakte den lokale skorstensfejermester, inden arbejdet igangsættes. Skorstensfejermesteren skal udføre en opstillingsgodkendelse af det færdige anlæg og samtidig underskrive prøvningsattesten både ved brændekedel, pillekedel og løs pillebrænder.

Støjberegner

Hav en dialog med kunden om placering af luft-vand-varmepumpe, der lever op til kravene om støj, på netop deres adresse.

Varmeinstallationers energieffektivitet

Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.

Udførelse

Kedlen skal passe til varmebehovet og til varmeanlægget. Men der er forskel i dimensioneringsmetoden for de to kedeltyper:

Brændekedlen med akkumuleringstank skal dimensioneres efter, at der fx planlægges 2 påfyldninger med brænde i døgnet i den koldeste periode. Forbrændingskammeret i kedlen skal være stort nok til at rumme halvdelen af døgnforbruget. Kedlen skal fyres ved 100 % last, hvilket giver den bedste virkningsgrad og den laveste miljøbelastning til omgivelserne.

Den energimængde, der ikke kan afleveres til boligen, bliver afsat i akkumuleringstanken. Denne skal have et vandindhold, så vandtemperaturen ved 1 påfyring hæves fx fra 50°C til 90°C. Boligen får derefter varmeforsyning fra tanken, når brændet i kedlen er udbrændt. Denne dimensioneringsmetode betyder, at kedlen ofte har en højere ydelse (i kW), end hvis det er en automatisk pillefyret kedel.

Den automatiske pillekedel skal ikke have akkumuleringstank. Den kører ligesom et oliefyr efter en driftstermostat, der kalder på varme, når kedelvandet er faldet til en bestemt temperatur. Ydelsen skal afpasses til bygningens varmetab.

Samspillet mellem kedel, bygning og varmeanlæg spiller altid en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk for en automatisk fyret pillekedel, men en naturlig løsning for en brændekedel med akkumuleringstank.

Det anbefales, at der benyttes en installatør der er tilknyttet KSO (Kvalitetssikringsordningen) for optimal dimensionering og installation af anlægget.

Der må kun opstilles godkendte kedler efter EN 303-5, klasse 3. Løse pillebrændere skal være godkendt efter EN 15270. Alle installationer af kedler skal overholde reglerne fastsat i brændeovnsbekendtgørelse (nr. 46 22/01/2015).

Der bør kun anvendes kedler med A-mærkede pumper. A-pumper findes på Energistyrelsens hjemmeside. Det er et krav for nyinstallerede kedler, at producenten skal udlevere en prøvningsattest til ejeren. Denne fastsætter, hvilket fyringsprincip kedlen er godkendt til. Det er kun tilladt at fyre efter det fyringsprincip, som kedlen er godkendt til.

Der kan benyttes samme fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget som ved et oliefyret anlæg.

Både et brændefyret kedelanlæg og et pillefyret kedelanlæg kan udføres som et åbent anlæg med åben ekspansionsbeholder. Det betyder, at anlægget er trykløst. Sikkerhedsledningen fra kedlen til ekspansionsbeholderen skal udgå fra kedlens højeste sted, være uafspærrelig (dvs. ingen ventiler monteret) og være stadig stigende frem til ekspansionsbeholderen. Ekspansionsbeholderen skal frostsikres.

Anlægget kan også udføres med lukket ekspansionsbeholder, men for en manuelt fyret brændekedel kræves, at kedlen er udført med en indbygget varmeveksler til bortledning af restvarmen. Arbejdstilsynets vejledning nr B.4.8 skal følges.

Ved et automatisk pillefyret anlæg skal der indbygges 2 af hinanden uafhængige sikringer mod tilbagebrand i brændselsfremføringen. Dette er beskrevet nærmere i Brandteknisk vejledning nr. 32.

Indretningen af fyrrummet er beskrevet i Brandteknisk vejledning nr. 32. Der er begrænsning for, hvor meget brændsel der må være i rummet, og der er krav til flugtveje, BS- og BD-krav til vægge og døre, afløbsforhold og brandslukningsudstyr.

Hvis huset i forvejen har elvarme, skal der etableres vandbåren varmeanlæg med rør til radiatorer eller gulvvarme.

Regler for skorstenens højde og placering i forhold til omkringliggende huse for nyinstallerede kedler skal overholdes. Dvs., man ikke med sikkerhed kan benytte en evt. eksisterende skorsten.

Installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning B.4.8

Kedlens bruger skal have overleveret en fyldestgørende brugervejledning på dansk. Denne skal følge med kedlen fra producenten. Vejledningen skal følges nøje.

Tjekliste

Det skal sikres, at en evt. eksisterende skorsten kan leve op til kravene til skorstenshøjde og placering i forhold til nabobygninger. Er det ikke tilfældet, skal der for at lovliggøre installationen etableres ny skorsten, der overholder kravene.

Standardhuset på 130 m² bruger ca. 4,5 tons om året. Hvis der er plads (fx på loftet), er en silo til løse piller optimalt. Disse indblæses fra lastbilen. Støvgener må påregnes, og en cyklon i siloen med afblæsning til det fri, der adskiller transportluft og piller, anbefales. Ved levering af piller i sække må der påregnes væsentligt manuelt arbejde. Siloen skal være godt ventileret for at undgå sundhedsskadelig CO-emission fra pillerne.

Brænde fylder meget, og det er praktisk at have brændelageret tæt på fyrrummet for at reducere den daglige arbejdsindsats. I Brandteknisk vejledning nr. 32 er der angivet, hvor meget brændsel der må oplagres i fyrrummet.

Der skal etableres et brugbart gulvafløb i fyrrummet for overløb fra sikkerhedsventilen og ekspansionsbeholder, hvis dette ikke forefindes.

En akkumuleringstank isoleret efter DS 452 kan udføres med isoleringstykkelse på 100-200 mm. Det anbefales dog at opstille akkumuleringstanken, så der kan isoleres med større tykkelse, f.eks. 400 mm. Det vil reducere varmetabet betragteligt og dermed forbedre økonomien for husejeren.

For at undgå koldt returvand i kedlen med efterfølgende risiko for kondens og tæring i fyrrummet skal der monteres en blandeshunt mellem fremløb og returløb, så returvandet er over 40°C varmt.

Det kræver plads omkring kedlen at fjerne aske og rense hedeflader for aske, og eventuelt påfylde piller i en forsilo. Det anbefales at have en mindre industristøvsuger til det daglige renhold.

I Brandteknisk vejledning nr. 32 er der en del krav til bygningens indretning samt for anlæg opstillet i det fri. Vigtige krav er brandforebyggelse, flugtveje og bygningsdelenes brandklasser.

Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer 

VVS montører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på sparenergi.dk, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Yderligere information

Alle energiløsninger til enfamiliehuse