Hvad handler det om?

Når en varmekilde udskiftes og/eller et varmeanlæg renoveres, anbefales det at installere et vejrkompenseringsanlæg med mulighed for natsænkning i varmesystemet, såfremt husets varmesystem består af radiatorer.

Hvis dele af huset har tung vandbåren gulvvarme (vandslanger indstøbt i beton), bør der monteres termostatstyrede radiatorventiler med elektronisk automatik på radiatorerne i stedet for at styre natsænkningen med vejrkompenseringsanlægget. Se energiløsningen: "Udskiftning af radiatorventiler".

Fordele

Mindre varmetab fra rør, ventiler m.m.

 

Bedre økonomi pga. lavere varmeregning

 

Øget komfort og bedre indeklima, hvis huset er velisoleret og tæt

 

Lavere CO₂-udledning 

 

Øget værdi af huset

 

Anbefaling til vejrkompenseringsanlægget

Vejrkompenseringsanlægget bør indeholde en funktion, der stopper varmeanlægget inkl. dets cirkulationspumpe, når udetemperaturen kommer over en indstillet grænse.

Vejrkompenseringsanlægget bør endvidere indeholde en funktion, der gør det muligt at sænke rumtemperaturen på bestemte tidspunkter, eksempelvis om natten (natsænkning).

Eksempler på vejrkompenseringsanlæg placeret i eller ved varmekilden

Image
Vejrkompenseringsanlæg

Indeklima

Når der bruges vejrkompensering til regulering af varmekilden, vil det i højere grad være muligt at regulere temperaturen i huset.

Energibesparelse

I nedenstående tabel ses energibesparelser ved at etablere vejrkompensering og natsænkning.

Tiltag
Energibesparelse i kWh pr- år
Vejrkompensering inkl. motorventil 790
Natsænkning 395

Eksempel på energibesparelse

I et parcelhus på 130 m² etableres vejrkompensering og natsænkning.
Huset opvarmes med naturgas.

Årlig energibesparelse kWh
Årlig energibesparelse ved vejrkompensering : 790 kWh
Årlig energibesparelse ved natsænkning : 395 kWh
Årlig energibesparelse i alt : 1.185 kWh
Årlig økonomisk besparelse kr.
1.185 kWh/11 kWh/m³ = 108 m³
108 m³ x 13,80 kr./m³ = 1.487 kr.
Årlig CO₂-besparelse kg
1.185 kWh x 0,205 kg/kWh = 243 kg/0,2 ton

Forudsætning

Gas: 13,80 kr. pr. m³.

Kedlen er ny og kondenserende

Der kan spares omkring 5 % af forbruget til rumopvarmning ved etablering af vejrkompensering, mens der ved at benytte natsænkning kan spares yderligere omkring 2,5 %.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh

Varmeinstallationers energieffektivitet

Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.

Udførelse

I fjernvarmeanlæg udskiftes den selvvirkende ventil i fjernvarmereturen med en motorstyret tovejsventil, som styres af vejrkompenseringsanlægget (se figur 1 og 2). Ved svingende differenstryk kan det være nødvendigt at montere en trykdifferensregulator over reguleringsventilen.

I anlæg med direkte tilslutning anvendes som regel en kontraventil, så anlægget ikke kortslutter, fx hvis pumpen stoppes. Denne kontraventil skal dimensioneres rigeligt til den maksimale vandstrøm i varmeanlægget. I fjernvarmeinstallationer anvendes normalt tovejsventiler som vist på figur 1.

I anlæg med olie- og gasfyrede kedler med stort vandindhold påbygges en shunt og en motorstyret trevejsventil, som styres af vejrkompenseringsanlægget (se figur 3).

I anlæg med olie- og gasfyrede kedler med lille vandindhold skal muligheden for etablering af vejrkompensering undersøges nærmere i hver enkelt tilfælde (se figur 4). Der er er ingen shunt, og kedelfremløbstemperaturen er lig med anlæggets fremløbstemperatur. Hvis kedelleverandøren har en tilpasset løsning, anvendes denne normalt. Hvis andre leverandører anvendes, skal der findes en tilpasset løsning inkl. forbindelsesdiagrammer og tilpasset software i regulatoren.

Ældre kedler vil typisk ikke være forberedt for vejrkompensering, og en ombygning af varmesystemet kan derfor komme på tale. En automatikleverandør bør tages med på råd.

Image
Vejrkompensering

Af hensyn til uhindret adgang bør vejrkompenseringsanlægget (regulatoren) placeres i nærheden af varmeanlægget.

Udeføleren skal monteres på bygningens nordside og placeres så højt, at den ikke påvirkes af sollys.

Det anbefales, at placere rumføleren ca. 1,6 m over gulv. Det bør undgås at placere den på en ydervæg eller tæt ved radiatorer og andre varmekilder. Rumføleren bør endvidere ikke udsættes for direkte sollys.

Andre temperaturfølere samt el-tilslutninger monteres som beskrevet i vejledningen til vejrkompenseringsanlægget. Det er vigtigt, at fremløbsføleren altid anbringes tæt på blandepunktet eller veksleren efter leverandørens anvisninger.

I forbindelse med service/eftersyn af fjernvarmeanlægget eller kedlen bør der foretages et tjek af vejrkompenseringsanlægget. Tjekket skal vise, om der er den ønskede og indstillede sammenhæng mellem ude-, fremløbs- og rumtemperatur. Eventuelle defekte følere udskiftes i forbindelse med eftersynet.

Hvordan gør man?

Se, hvordan man installerer styring af varmeanlægget.

Remote video URL

Tjekliste

Et traditionelt system med trevejsventil virker ikke på kedler med lille vandindhold. Grænsen går ved et vandindhold på 50-100 l vand. Kedel eller automatikleverandøren bør altid kontaktes, hvis der er den mindste tvivl om dette.

VVS-montører må gerne tilslutte vejrkompenseringsanlægget til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste elinstallationer, skal dette foretages af en autoriseret el-installatør.

Yderligere information

Energistyrelsen

SparEnergi

Alle energiløsninger til enfamiliehuse