Efterisolering af mansardtag - indefra
Energiløsningen gennemgår indvendig efterisolering af mansardtag i enfamiliehuse.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Energiløsningen omfatter indvendig isolering af mansardtaget og flytning af væggen i den næsten lodrette del af mansardtaget indad.
Energiløsningen er relevant at udføre ved renovering af tagetagen, hvor mansardtaget ikke skal fornys.
Ved efterisolering af et mansardtag bliver de indvendige overflader varmere, og træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader eller fra kold indtrængende luft i bjælkelag undgås. Samtidig mindskes risikoen for kondens med deraf følgende skimmelangreb.
BR-krav
U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K
Krav til efterisolering gælder alle delflader i konstruktionen
Den gode løsning
Her findes eksempler på forskellige dele af energiløsningen, der alle lever op til kravene i Bygningsreglementet.
Sådan ser mansardtag ud
Sådan ser mansardtag ud
Image
Mansardtag blev brugt på villaer og lignende ejendomme, der blev bygget ca. 1860 til 1930.
Et mansardtag består af 2 dele - en nedre del, mansardetagen, med en næsten lodret tagflade, og en øvre del med et almindeligt sadeltag.
Efterisolering af et mansardtag kan omfatte både mansardvægge, der er de rumhøje skunkvægge i mansardetagen, skråvægge, almindelige skunkvægge, lofter og gulve.
Tværsnit af konstruktionen
Tværsnit af konstruktionen
Image
Image
Image
Image
Image
Alternativ løsning
Alternativ løsning
Som alternativ til efterisolering af de lodrette mansardvægge som beskrevet i denne energiløsning, kan den næsten lodrette tagflade efterisoleres i stedet.
Efterisolering udføres da som beskrevet i:
Energiløsning: Efterisolering af skråvæg/ loft til kip – indefra
Det sikres, at der i hele tagfladen er tilstrækkeligt hulrum mellem isolering og tagbelægning eller undertag for ventilering af tagkonstruktionen. Mellem de næsten lodrette spær i mansardetagen skal opsættes forskallingsbrædder eller ståltråd på den kolde side af isoleringen for at hindre isoleringen i at blive suget ud i det ventilerede hulrum. På de bærende lodrette mansardstolperne afsluttes med en lodret væg af gipsplade, hvorpå stikkontakter og radiatorer kan monteres.
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Forudsætninger:
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højst 37- 38 mW/m K. For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 150 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 180 mm med lambda 37 mW/m K.
|
Eksisterende isoleringstykkelse |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
|
Samlet isolering: |
Samlet isolering: |
|
| 0 mm | 129 kWh/m2 | 131 kWh/m2 |
| 50 mm | 44 kWh/m2 | 46 kWh/m2 |
| 100 mm | 24 kWh/m2 | 26 kWh/m2 |
| 125 mm | 18 kWh/m2 | 20 kWh/m2 |
| 150 mm | 14 kWh/m2 | 16 kWh/m2 |
| 175 mm | 12 kWh/m2 | 14 kWh/m2 |
| 200 mm | 10 kWh/m2 | 12 kWh/m2 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal mansardvægge [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] + Areal af skunkgulve [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] + Antal af skunklemme * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/stk. pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelsen
Forudsætninger:
I en privat bolig, er tagbelægningen og undertaget i god stand og har mange års levetid tilbage. Derfor isoleres kun mansardvæggene.
- Isolering før:
- Mansardvæg: 50 mm
- Skunkgulv: 50 mm
- Isolering efter:
- Mandardvæg og skunkgulv: 300 mm
- Skunklemme: 100 mm
- Arealer:
- Mansardvægge (fratrukket vinduer): 89 m2
- Gulve i skunkrummene: 15 m2
- 3 skunklemmme: 60 cm x 60 cm
- Energibesparelse fra tabelopslag:
- Mansardvæg: 44 kWh/m2 pr. år
o Skunkgulv: 44 kWh/m2 pr. år
o Skunklemme: 43 kWh/m2 pr. år
- Mansardvæg: 44 kWh/m2 pr. år
- Opvarmning: Ny kondenserende gaskedel
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Energibesparelse, mandardvæg [kWh/år] |
89 [m2] * 44 [kWh/m2 pr. år] = 3.916 [kWh/år] |
Image
|
Energibesparelse, skunkgulv [kWh/år] |
15 [m2] * 44 [kWh/m2 pr. år] = 660 [kWh/år] |
Image
|
Energibesparelse, skunklem [kWh/år] |
(3 * (0,60*0,60)) [m2] * 43 [kWh/m2 pr. år] = 46 [kWh/år] |
Image
|
Årlig energibesparelse [kWh/år] | 3.916 [kWh/år] + 660 [kWh/år] + 46 [kWh/år] = 4.622 [kWh/år] |
Økonomisk besparelse
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
4.622 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 4.248 [kr./år] |
CO2-besparelse
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
4.622 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 305 [kg CO2/år] |
Vær opmærksom på
Når mansardtag efterisoleres, kan det ændre en del forhold i og omkring loftskonstruktionen. Vær derfor særligt opmærksom på ændrede fugtforhold og nødvendig ventilation.
Sikring mod fugt
En tæt dampmembran og effektiv ventilation af mansardkonstruktionen er en forudsætning for en succesfuld energirenovering. Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring mansardtaget betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.
Fugten kan tilføres fra tilstødende opvarmede rum gennem utætte lofts- og vægbeklædninger, gennem utæt dampspærre, utætte lemme og ved diffusion gennem lofter og vægge. Yderligere kan tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag.
Luftfugtigheden
Den nye isolering vil nedsætte temperaturen i mansardskunk, skunk, yderst i skråvæg og på hanebåndsloftet.
Dermed øges luftfugtigheden og fugtigheden på overflader, især i vinter og forårsmåneder. Dette kan give grobund for skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb på trækonstruktionen. Derfor skal luftfugtigheden i mansardkonstruktionerne holdes nede.
Indvendig beklædning
Lufttæthed sikres bedst ved indvendig beklædning – et eksisterende intakt pudset loft eller en ny fuldspartlet gipspladebeklædning. Hertil en tæt sammenhængende dampmembran på isoleringens varme side kombineret med en korrekt og tilstrækkelig ventilation af skunkrum, skrå tagflade og loft. Endelig skal tagfladen med undertag være tæt mod slagregn og fygesne. Evt. lemme skal kunne lukke helt lufttæt, ligesom fuger omkring rør og kanalføringer skal tætnes effektivt.
Dampmembran
Det er vigtigt, at der etableres en tæt dampmembran, typisk på spærenes inderside, der indvendigt er beskyttet af 50 mm isolering mellem lægter og en lufttæt beklædning – f.eks. en fuldspartlet gipspladebeklædning. På den udvendige side af dampmembranen skal der minimum isoleres med to tredjedele af den samlede isoleringstykkelse.
Krav til brand og lyd
Vær opmærksom på, at der kan være krav til brand og lyd, der ikke indgår i denne energiløsning.
Fugt i tagkonstruktion
Ved fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes (utæt tagdækning eller inddækninger eller utætheder i loftkonstruktion med kondensskader som følge).
Hvis der er tegn på råd, svamp (herunder skimmelsvamp) eller insektangreb i tagkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til eventuelle skader fjernes, konstruktionen udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses, inden efterisoleringen udføres.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger
SBi-anvisning 239: Energibesparelser og planlægning
SBi-anvisning 273: Tage
anvisninger.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(39) 15 12 29 Dampspærrer – monteringsdetaljer
byg-erfa.dk