Efterisolering af mansardtag - indefra
Image
Hvad handler det om?
Villaer og lignende ejendomme bygget fra ca. 1860 – 1930 kan være udført med mansardtag. Nærværende løsning kan benyttes, hvis ikke taget skal fornys.Hvis taget skal fornys, kan efterisoleringen med fordel foretages udefra. (Se evt. energiløsningerne ”Efterisolering af skråvæg udefra” og ”Efterisolering af skunk”).
Et mansardtag består af to dele - en nedre del, mansardetagen, med en næsten lodret tagflade og en øvre del, med et almindeligt sadeltag.
Efterisolering af et mansardtag kan omfatte både mansardvægge, der en er de rumhøje skunkvægge i mansardetagen, skråvægge, almindelige skunkvægge, lofter og gulve. Efterisolering bør udføres, hvis isoleringstykkelserne er mindre end 150 mm. Arbejdet kan udføres indefra evt. suppleret med arbejde udefra fx ved tagfod.
Arbejdet omfatter etablering af tæt dampspærre og isolering af konstruktionen samt etablering af korrekt ventilation af skråvæggen og tagkonstruktionen. For at muliggøre en isoleringstykkelse på 300 mm er det oftest nødvendigt at ombygge skunkvægge og øge spærene indvendigt, evt. kombineret med vandrette lægter, isolering og beklædning på indersiden.
Efterisolering af skunke og mansardvæg og skråvæg forudsætter, at det vurderes at løsningerne kan udføres forsvarligt indefra, evt. suppleret med arbejde udefra. Energiløsningen kan eksempelvis anvendes, hvis tagbelægningen ikke ønskes fornyet.
Hvis tagbelægningen skal udskiftes, vil efterisoleringen med fordel kunne udføres udefra. Efterisoleringen bør ske til nedenstående minimumsanbefalinger eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Vær opmærksom på, at der kan være krav til brand og lyd, der ikke indgår i denne energiløsning.
Se i øvrigt energiløsningerne: Efterisolering af skunk, Efterisolering af skråvæg udefra og Efterisolering af loft.
Fordele
Mindre varmetab gennem mansardtaget
Varmere overflader mod det fri og mindre træk
Lavere varmeregning
Lavere CO₂ udledning
Øget ejendomsværdi
Forbedring af fugtforhold i konstruktionerne og nedsat risiko for skimmel og svamp
Indeklima
Ved efterisolering af et mansardtag bliver de indvendige overflader varmere og træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader eller fra kold indtrængende luft i bjælkelag undgås. Samtidig mindsker risikoen for kondens med deraf følgende skimmelangreb.
Sådan kan det bygges
Image
Image
Image
Image
Image
Fugtforhold ved isolering af mansardkonstruktion
En tæt dampspærre og effektiv ventilation af mansardkonstruktionen er forudsætning for en succesfuld energirenovering. Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring mansardtaget betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.
Fugten kan tilføres fra tilstødende opvarmede rum gennem utætte lofts- og vægbeklædninger, gennem utæt dampspærre, utætte lemme og ved diffusion gennem lofter og vægge. Yderligere kan tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag. Den nye isolering vil nedsætte temperaturen i mansardskunk, skunk, yderst i skråvæg og på hanebåndsloftet. Dermed øges luftfugtigheden og fugtigheden på overflader, især i vinter og forårsmåneder. Dette kan give grobund for skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb på trækonstruktionen. Derfor skal luftfugtigheden i mansardkonstruktionerne holdes nede.
Lufttæthed sikres bedst ved indvendig beklædning – et eksisterende intakt pudset loft eller en ny fuldspartlet gipspladebeklædning. Hertil en tæt sammenhængende dampspærre på isoleringens varme side kombineret med en korrekt og tilstrækkelig ventilation af skunkrum, skrå tagflade og loft. Endelig skal tagfladen med undertag være tæt mod slagregn og fygesne. Evt. lemme skal kunne lukke helt lufttæt, ligesom fuger omkring rør og kanalføringer skal tætnes effektivt.
Det er vigtigt, at der etableres en tæt dampspærre typisk på spærenes inderside, indvendigt beskyttet af 50 mm isolering mellem lægter, og en lufttæt beklædning – fx en fuldspartlet gipspladebeklædning. På den udvendige side af dampspærren, skal der minimum isoleres med to tredjedele af den samlede isoleringstykkelse.
Nødvendig ventilation af mansardkonstruktionen
I forbindelse med efterisoleringen forbedres konstruktionens ventilation, så risikoen for fugt-relaterede problemer mindskes.
Ved mansardskunk, skunkrum og loft etableres ventilationsåbninger, der er fordelt, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder i tagkonstruktionen. Det samlede areal af ventilationsåbningerne bør erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. Ved anvendelse af insektnet i åbningerne skal arealet være dobbelt så stort: 1/250 af det bebyggede areal.
Ved mansardfod og sadeltagsfod monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og som leder ventilationsluften op til det sammenhængende ventilerede hulrum i tagkonstruktionen. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30 mm svarende til erfaringstallet. For at hindre brandspredning skal ventilationsspalter ved mansardfod og sadeltagsfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér. Kanalerne skal være min. 300 mm lange og højest 30 mm høj.
Image
Erfaringstallene svarer til:
Ved diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering):
Der etableres en 150 cm2 spalte i hver side ved mansardtagets fod i hvert spærfag, og ved overgangen mellem mansardtag og hanebåndstag. Hertil en 100 cm2 spalte i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen sikres via skunkrum, og i skråvægge via en luftspalte mellem isolering og det diffusionstætte undertag (50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer).
Image
Erfaringstallene svarer til:
Ved diffusionsåbent undertag (ventilation mellem tagdækning og undertag):
Ved mansardtagets fod og for hanebåndstag kan etableres 150 cm2 spalte i hver side i hvert spærfag, og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Alternativt etableres ventilationsstudse (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved de to skunke og ved kip. Studsene placeres parvis nederst og øverst i hvert spærfag, se illustration. Ventilationen sker via en 20-30 mm ventilationsspalte mellem undertag og tagbelægning.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
Efterisolering af mansardvægge, skunke, loft og skråvæg
|
|
||
|---|---|---|
|
Eksisterende isoleringstykkelse |
Ny samlet isoleringstykkelse |
|
|
300 mm isolering |
400 mm isolering |
|
| 0 mm | 129 | 131 |
| 50 mm | 44 | 46 |
| 100 mm | 24 | 26 |
| 125 mm | 18 | 20 |
| 150 mm | 14 | 16 |
| 175 mm | 12 | 14 |
| 200 mm | 10 | 12 |
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højst 37- 38 mW/m K.
For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 150 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 180 mm med lambda 37 mW/m K.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse kWh pr. m² | Efterisolering mansardvægge: 44 kWh/m² Efterisolering skunkgulve: 44 kWh/m² Efterisolering af skunklemme: 43 kWh/stk |
|---|---|
| Årlig energibesparelse kWh | Efterisolering mansardvægge: (areal fratrukket skunklemme) 44 kWh/m² x 89 m² = 3.916 kWh Efterisolering skunkgulve: 44 kWh/m² x 15 m² = 660 kWh Efterisolering af skunklemme: 43 kWh/m² x 3 stk. = 129 kWh I alt 4.705 kWh |
| Årlig energibesparelse m³ gas | 4.705/11 kWh/m³ = 428 m³ |
| Årlig økonomisk besparelse kr. | 13,80 kr./m³ x 428 m³ = 5.906 kr. |
| Årlig CO₂-besparelse kg | 0,205 kg/kWh x 4.705 kWh = 965 kg/ca. 0,9 ton |
Forudsætninger
Tagbelægningen og undertaget er i god stand og har mange års levetid tilbage. Loftrummet over mansardetagen er efterisoleret med 300 mm isolering og har tæt dampspærre, så det besluttes kun at efterisolere mansardvæggene indefra for at løse problemet og opnå bedre komfort.
Mansardetagen har et etageareal på 120 m², og væggene er 260 cm høje. Det sam- lede areal af mansardvæggene er 89 m², når vinduernes areal er fratrukket. Gulvene i skunkrummene bag mansardvæggene har et areal på i alt 15 m².
Mansardvæggene er kun isoleret med 50 mm isolering, og det samme gælder gulvene. I tre rum er der en uisoleret skunklem på 60 x 60 cm.
Mansardvæggene og gulvene i skunkrummene efterisoleres op til en samlet tykkelse på i alt 300 mm. Skunklemmene efterisoleres med 100 mm polystyrenplade.
Villaen opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m3. Gaskedlen er ny og kondenserende.
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Udførelse
Indvendig efterisolering af et mansardtag foretages, når mansardetagen står for omfattende renovering. Hvis taget udskiftes, foretages isoleringen udefra. Den begrænsede plads i mansardvæggen med det næsten lodrette tag lige bag ved gør, at det er nødvendigt at flytte væggen indad. Dvs. nedtage den eksisterende vægbeklædning, eventuel dampspærre og isolering for at udføre indvendig efterisolering. I samme omgang demonteres radiatorer og elinstallationer, og rør- og kabelføringer ændres, så installationerne tilpasses den efterisolerede mansardvæg og er uden skjulte samlinger.
En forudsætning for arbejdets udførelse er, at tag eller undertag bag væggen er tilstrækkeligt tæt til at modstå vand og fygesne udefra.
Over den underliggende ydervæg monteres vind-brædder, som beskytter isoleringen mod gennem-blæsning og leder ventilationsluften op i tagrummet. Vindbrædderne skal stikke mindst 50 mm op over isoleringens overside og fuges tæt i samlinger og mod murværk og spær. Vindbrædderne skal desuden sikres mod opfugtning fra murværket. Vindbrædderne skal sikre en ventilationsåbning med net på minimum 30 mm. Spalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag.
I gulvet mellem bjælkerne monteres der et skot af krydsfiner eller andet egnet plademateriale under de kommende mansardvægge. Samlinger mellem skot, bjælker og underliggende loftbeklædning fuges for at sikre, at skottene er lufttætteNy dampspærre udlægges mellem bjælkerne og klemmes og klæbes med klemlister og klæbemasse til skot under skunk- vægge, til bjælkerne og til rem eller murværk ved ydervæggen. I gulvet i den nederste skunk kan der med fordel placeres 50 mm hård isolering som underlag for dampspærren for at hindre, at den bliver perforeret af den underliggende konstruktion.
Gulvisoleringen i mansardskunkene udføres med flere isoleringslag med forskudte samlinger eller alternativt granulat. Der anvendes evt. et par løse brædder som flytbar arbejdsplads, så beskadigelse af det udlagte isoleringslag mellem bjælkerne undgås.
Mansardstolperne påfores et skelet af lægter eller regler, så der kan isoleres op til den ønskede tykkelse. Væggene efterisoleres med flere isoleringslag med forskudte samlinger. Til fastholdelse af isoleringen inde i skunkrummene monteres forskallingsbrædder eller galvaniseret ståltråd pr. 300 mm. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig ventilation mellem isolering og tagbelægning eller undertag, og at evt. nedhængende undertag ikke blokerer for ventilationen.
Hvis ikke mansardvæggen flyttes langt nok ind til, at der er plads til isoleringen, kan det være nødvendigt at udføre isoleringslaget i væggen med varierende tykkelse alt efter pladsforholdene, så der bliver tykkere isoleringslag i bunden af skunkrummene og tyndere lag i toppen.
Ny dampspærre opsættes på den varme side af isoleringen, og tapes eller klemmes og klæbes fast i bunden mod det damptætte skot monteret i bjælkelaget. I toppen af mansardvæggene samles dampspærren med loftets dampspærre eller lufttæt med klæbet og klemt samling mod den eksisterende loftbeklædning. På den varme side af dampspærren udføres isoleringslag på 50 mm, eller maksimalt en tredjedel af den samlede isoleringstykkelse. Isoleringslaget beskytter dampspærren mod senere per-forering ved opsætning af den nye vægbeklædning, indbygning af stikdåser e.l.
Udførelsen af dampspærren med tætte tilslutninger og samlinger er ekstremt vigtig for at undgå, at varm fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, med risiko for skimmel og svamp inde i væggen. Dampspærresamlinger skal udføres med mindst 150 mm overlæg, over fast underlag og en-ten tapet eller klæbet og klemt sammen som beskre-vet. Fugemasser, klæbemidler og tape skal anvendes på rengjorte overflader for at sikre tilstrækkelig vedhæftning og tæthed.
Der afsluttes med ny vægbeklædning af gipsplader og tilpasning af nye lysningspaneler mv. omkring kviste og vinduer. For at opnå damptætte konstruktioner er det vigtigt, at dampspærren fortsættes med tætte samlinger omkring skunklemme, kviste, vinduer og evt. rør- eller kabelgennemføringer. Lemme i mansardvægge isoleres, og samlingerne mellem lemme og vægge skal udføres med tæt-ningslister for lufttæt lukning.
Image
1. Valg af løsning
Overvej de samlede muligheder ud fra disse Energiløsninger: Efterisolering af loft, Efterisolering af skunk og Efterisolering af skråvæg, udefra, samt ud fra tagkonstruktionens beskaffenhed, herunder tagdækning, ventilation, undertag, isolering og dampspærre. Arbejdets samlede omfang, økonomi og bygningens fremtræden skal inddrages i overvejelserne. Som led i vurderingen, bør en samlet tagrenovering omfattende ny tagdækning, tagrender, inddækninger, undertag, ventilation, isolering og følgearbejder indgå.
2. Ventilation
Ventilation af mansard skunk, skråvæg, skunk og loft er afgørende for fugtforholdene. Der skal etableres effektiv ventilation af tagkonstruktionen med spalter ved tagfod og i toppen af skunkrum, alternativt med ventilationsstudse. Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation kan tilvejebringes i henhold til anbefalingerne ovenfor.
3. Dampspærre
Hvis dampspærren er defekt eller mangler, skal der monteres en ny, helt tæt dampspærre i forbindelse med isolering på konstruktionens inderside. Eksisterende isolering og eventuel dampspærre skal oftest fjernes, som udgangspunkt for opbygning af den ny konstruktion. Ødelagt, fugtig eller nedtrådt isolering udskiftes eller udbedres.
4. Tagkonstruktion – fugt
Ved fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes (utæt tagdækning eller inddækninger, eller utætheder i loftkonstruktion med kondensskader som følge). Hvis der er tegn på råd, svamp (herunder skimmelsvamp) eller insektangreb i tagkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til eventuelle skader fjernes, konstruktionen udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses inden efterisoleringen udføres.
5. Adgangs- og arbejdsforhold
Vurdér, hvordan arbejdet kan udføres korrekt indefra – herunder ud fra antal skunkrum med eller uden adgangslemme, skunkrummenes størrelse, omfang af arbejder ved tagfod, og mulighederne for at etablere en sammenhængende isolering med tæt dampspærre. Lemme til skunke skal isoleres og være luft- og damptætte (eller blændes). Evt. gennembrydninger etableret i forbindelse med arbejdet blændes.
6. Ovenlysvinduer og kviste
Ofte bør ældre ovenlysvinduer udskiftes i forbindelse med en tagrenovering ligesom kviste bør renoveres. Ovenlysvinduer kan overvejes udskiftet til nye, og kviste kan få nye vinduer og isolering af flunker og tag i forbindelse med efterisolering af mansardtag. Damspærren i den efterisolerede tagkonstruktion skal tilpasses det dampspærrende lag i kviste og mod nye lysningspaneler ved ovenlys.
Se i øvrigt Energiløsningerne: Kvist – efterisolering og Ovenlysvinduer – udskiftning.
7. Bjælkelag/gulv i skunke
Hvis gulvet er videreført i skunkrum, bør det fjernes for inspektion af bjælkelaget og efterisolering mellem bjælker/spærfod. Det er vigtigt, at der kan udføres en effektiv lufttætning mellem bjælkerne, gerne under skunkvæggen med fuget plade, fx. krydsfinér. Hvis det er muligt bør eventuelle indskudsbrædder og ler fjernes for at give mest mulig plads til isoleringen. Da indskudsler isolerer mod brand og lyd, vil fjernelse af indskudsler kræve, at forhold omkring brand og lyd afklares og løses i henhold til gældende krav.
8. Installationer i skunke
Hvis der er rør til varmeforsyning eller brugsvand, eller elinstallationer mv. i en kold skunk, skal der sikres adgang til inspektion af disse. Rørisolering øges for at hindre varmetab eller frostskader. Alternativt flyttes installationerne.
9. Elinstallationer
Hvis der er lampeudtag, stikkontakter eller andre elinstallationer, skal de flyttes af autoriseret installatør, da skjulte samlinger ikke må forefindes. Elinstallationer bør føres på den varme side af dampspærren. Evt. gennembrydninger af dampspærren for føring af elinstallationer skal tætnes.
10. Aftrækskanaler
Er der ført ventilationsaftrækskanaler igennem tagkonstruktionen skal disse efterses og evt. udbedres og rengøres. Det er vigtigt at dampspærren slutter helt tæt om disse, og at aftrækskanalerne på den kolde side af isoleringen er isoleret.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger
SBi-anvisning 239: Energibesparelser og planlægning
SBi-anvisning 273: Tage
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(39) 15 12 29 Dampspærrer – monteringsdetaljer
www.byg-erfa.dk