Luft-luftvarmepumpe
Image
Hvad handler det om
I bygninger, der opvarmes med el — fx sommerhuse eller parcelhuse — bør det overvejes at installere en luft-luftvarmepumpe. Det er nemlig ofte det mest økonomiske valg, hvis huset ikke har et vandbårent varmesystem, ikke er fuldt opvarmet i fyringssæsonen eller ligger uden for områder med tilslutningspligt til gas eller fjernvarme. Det skyldes, at andre typer varmepumper kræver installation af vandbårent radiatorsystem eller gulvvarme.
Hvis bygningen er opvarmet i hele fyringssæsonen, bør der overvejes en varmepumpe, som egner sig til helårshuse, dvs. en jordvarme eller luft-vandvarmepumpe.
Luft-luftvarmepumper optager varmeenergi i udedelen fra udeluften.
Varmeenergien løftes til et højere temperaturniveau i varmepumpen og afgives af indedelen til luften i det rum, som indedelen er placeret i – typisk i en stue eller et køkken-alrum. Det betyder, at varmepumpen ikke opvarmer sekundære rum som soveværelse, badeværelse mv. De rum vil derfor stadig skulle opvarmes med elradiatorer.
Som udgangspunkt kan en luft-luftvarmepumpe dække 70 % af opvarmningsbehovet i en bygning, mens resten dækkes med almindelig elvarme. Dog fås større løsninger med flere indedele, såkaldte multi-splitanlæg, som kan opvarme flere rum. Disse løsninger vil kunne dække en større andel af opvarmningsbehovet.
Fordele
Lavere varmeregning
Reduktion af CO₂ -udslip
Større uafhængighed af stigende elpriser
Lav installationsomkostning
Enkel installation
Ulemper
Evt. støjgener fra inde- og udedel
Evt. trækgener fra indedel
Begrænset varmefordeling
Ingen mulighed for opvarmning af brugsvand
Sådan kan det se ud
Image
Indeklima
En luft-luftvarmepumpe virker ved at tilføre varm luft til de rum, den installeres i. Overvej, hvordan den varme luft fordeles til de andre rum.
De højere lufthastigheder vil medføre en forøget risiko for træk, og der kan opstå støjgener fra både inde- og udedelen. Tænk også på naboer i denne forbindelse.
Hvis der ikke er andre varmekilder i huset, kan individuel rumregulering af temperaturen være vanskelig.
Energibesparelse
Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved installation af en luft-luftvarmepumpe i et elopvarmet hus afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad.
| |
Energibesparelse i kWh/år |
|||
|---|---|---|---|---|
| Areal m |
Byggeår: 1930 - 1959 Isolering: |
Byggeår: 1960 - 1979 Isolering: |
Byggeår: 1980 - 1999 Isolering: |
Byggeår: 2000 - 2005 Isolering: |
| 100 | 9.300 | 7.900 | 4.300 | 2.900 |
| 140 | 12.800 | 9.800 | 5.300 | 3.100 |
| 180 | 16.400 | 12.500 | 6.700 | 3.800 |
Forudsætninger
Ny luft-luftvarmepumpe kombineret med elradiatorer.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh
| Årligt energiforbrug til varme og varmt brugsvand | 19.200 kWh | |
|---|---|---|
| Heraf brugsvandsandel | 2.200 kWh | |
| Årligt energiforbrug varmepumpe (70 %) | 0,7 x (19.200 – 2.200 kWh)/3,8 = | 3.132 kWh |
| Årligt energiforbrug elradiator (30 %) | 0,3 x (19.200 - 2.200 kWh) = | 5.100 kWh |
| Årligt energiforbrug efter varmepumpe | 2.200 + 3.132 + 5.100 kWh = | 10.432 kWh |
| Besparelse | 19.200 kWh - 10.432 kWh = | 8.768 kWh |
Forudsætninger
I et hus på 130 m² fra 1970’erne installeres en luft-luft varmepumpe som supplement til elvarme. 70 % af forbruget til rumvarme vurderes at kunne dækkes af en varmepumpe med en SCOP på 3,8. Der anvendes en elvandvarmer til varmt brugsvand både før og efter installationen. Husets årlige samlede elforbrug til rumopvarmning og varmt vand er 19.200 kWh. Der anvendes ikke brændeovn. Brugsvandsandelen anslås at udgøre 2.200 kWh.
Årlige serviceomkostninger til varmepumpe: 1.500 kr.
Elpris: 1,60 kr./kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Anbefaling
Det anbefales at vælge en luft-luftvarmepumpe, der som minimum er A+-mærket, og som benytter R-410a som kølemiddel.
På Energistyrelsens varmepumpeliste findes de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen overholder alle lovkrav og er testet af et uafhængigt testlaboratorium.
På varmepumpelisten ses følgende SCOP-værdier for A+-mærkede luft-luftvarmepumper: 3,8-4,4
Ved at vælge A++ eller A+++-mærkede jordvarmepumper, kan der opnås endnu højere SCOP-værdier og dermed endnu større energibesparelser.
Vælg en varmepumpe med en lav nedre temperaturgrænse for drift, så den også kan klare længerevarende kolde vinterperioder ved fx -10 °C.
Hvis varmepumpen skal bruges til at holde et sommerhus frostfrit om vinteren, er det meget vigtigt, at den kan indstilles til en temperatur på 8-12 °C. Ellers kan den forventede besparelse udeblive.
Varmepumpen skal dimensioneres, så varmebehovet for det aktuelle hus dækkes. Det kan gøres af en installatør, som er medlem af VarmePumpeOrdningen (VPO) eller har taget en tilsvarende uddannelse hos en varmepumpeproducent.
SCOP-værdien (seasonal coefficient of performance) definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer. En SCOP-værdi på 4,4 betyder fx, at varmepumpen i gennemsnit leverer 4,4 gange så meget energi end den elektriske energi, den bruger.
SCOP for luft-luftvarmepumper og andre typer varmepumper kan ikke direkte sammenlignes, fordi luft-luftvarmepumper ikke producerer varmt brugsvand. Effektiviteten for luft-luftvarmepumper kan sammenlignes ud fra deres energimærke.
Bruges varmepumpen fx kun til at holde et sommerhus fuldt opvarmet nogle få uger af vinterhalvåret, kan der forventes en højere realiseret SCOP. Omvendt må der forventes en lavere SCOP ved helårsbrug og en endnu lavere eller slet ingen besparelse, hvis varmepumpens kølefunktion anvendes.
1. Klimaskærm
En bolig med ingen eller kun lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden varmepumpen dimensioneres. Hvis husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og dermed reducerer husets varmebehov, vil varmepumpen blive for stor. Det vil give pendling (for mange start/stop af pumpen), som vil forringe energieffektiviteten og ofte reducere varmepumpens levetid.
2. Supplerende opvarmning
Som regel er der ikke problemer ved at bruge brændeovn sammen med en luft-luftvarmepumpe, da begge opvarmningsformer betragtes som suppleringsvarme. Alligevel kan der opstå usikkerhed om, hvordan varmepumpen skal dimensioneres. Det afhænger bl.a. af, om varmepumpen skal holde et sommerhus frostfrit om vinteren, eller om den skal kunne startes fjernbetjent for at varme et sommerhus op inden ankomst.
I det første tilfælde er det især vigtigt, at varmepumpen kan indstilles til lav rumtemperatur på fx 8-10 °C eller lavere. Forudsætningerne for dimensioneringen skal afklares sammen med kunden og angives i det endelige tilbud.
3. Elradiatorer
Termostater på radiatorer skal gennemgås og om nødvendigt udskiftes for at opnå god drift. Det er vigtigt, at termostaten på radiatorerne står på en lavere temperatur end luft-luft varmepumpens termostat, så radiatorernes elforbrug begrænses mest muligt. Husk at instruere kunden i dette.
4. Køledrift
De fleste luft-luftvarmepumper er reversible og kan derfor anvendes til komfortkøling om sommeren. Hvis denne mulighed udnyttes, skal kunden gøres opmærksom på, at elbesparelsen vil blive væsentligt mindre end ved ren varmedrift eller helt udeblive.
5. Varmepumpe - udedel
En typisk udedel til en luft-luftvarmepumpe måler:
- Bredde: ca. 1.000 mm
- Højde: ca. 800 mm
- Dybde: ca. 300 mm
6. Varmepumpe - indedel
En typisk indedel til en luft-luftvarmepumpeunit måler:
- Bredde: ca. 1.000 mm
- Højde: ca. 300 mm
- Dybde: ca. 200 mm
7. Rørføring gennem husfacade
Rørføring gennem husfacaden skal udføres, så der ikke kan trænge vand og støj ind. Normalt føres rør på udvendig væg op til højden svarende til indedelens placering, så der ikke er synlig rørføring indendørs. Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede materialer.
8. Støjforhold
De gode luft-luft-varmepumper er som regel ret støjsvage, men det varierer meget fra model til model. Hvis kunden er i tvivl om støjforholdene inde og ude, kan der tilbydes en ”prøvelytning” på nogle eksisterende installationer.
Normalt bør det undgås at montere varmepumpen lige uden for soveværelsesvinduet eller tæt på naboens skel. Det er installatørens ansvar at oplyse, om de gældende støjgrænser kan overholdes. Hvis naboen klager til kommunen over støj fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i naboskel er fastsat til 35 dB(A) ved skel. Hvis denne grænse overskrides, kan det blive påbudt at flytte varmepumpen.
Anvend evt. Energistyrelsens støjberegner til vejledende placering af varmepumpens udedel - se link under afsnittet ”Yderligere information”.
9. Elektrisk tilslutning
Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Det anbefales at montere en bi-måler for varmepumpen. Herved kan man følge med i, hvor stor en del af elforbruget, der skyldes drift af varmepumpen.