Udskiftning af gaskedel
Image
Hvad handler det om?
Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel. Det gælder især for gaskedler, der er over 15 år gamle. Det skyldes, at nye kedler udnytter energien betydeligt mere effektivt.
Udskiftning af en ældre gaskedel til ny kondenserende naturgaskedel giver en besparelse på ca. 10 – 30 %
Fordele
Moderne kondenserende gaskedler udnytter brændslets energiindhold væsentligt bedre end ældre gaskedler og giver dermed en større besparelse på varmeregningen.
Kedlen fylder mindre og er pænere at se på end det gamle anlæg
Lavere CO₂-udledning.
Sådan kan det se ud
Image
Indeklima
En ny gaskedel vil typisk afgive mindre varme til kedelrummet end den eksisterende. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis det sker, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet.
Anbefaling til ny gaskedel
Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at installere en kondenserende A-mærket gaskedel. Årsvirkningsgraden for en A-mærket gaskedlen ligger typisk på 100 - 102 %.
Krav til eksisterende installation
Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel:
- Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.
- Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så kedlen fortrinsvis kan køre kondenserende drift under opvarmning af brugsvandet. Leverandøren af gaskedlen vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle kedel. En beholder på 60 l vil typisk kunne overholde kravene i vandnormen (DS 439).
- Det er meget vigtigt, at der vælges en kedel med en modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj, skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten.
- Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer også anlægget mod overtemperatur (driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end ved ældre 1- eller 2-trinskedler.
- Da der dannes kondensvand i kedlen og i aftrækket, skal der være et velegnet afløb til dette.
Energibesparelse
Nedenstående tabel viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre og nyere gaskedler til A-mærkede kondenserende gaskedler.
Energibesparelse i kWh/år ved skift af gaskedel
| Eksisterende opvarmningsform | Ny kondenserende gaskedel | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| Areal m² |
Byggeår |
||||
| 1930 - 1959 | 1960 - 1979 | 1980 - 1999 | 2000 - 2005 | ||
| Isolering: Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Vinduer: Forsats/koblet |
Isolering: Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft: ca. 100 mm Vinduer: Termoruder |
Isolering: Gulv: ca. 150 mm Hulmur: ca. 100 mm Loft: ca. 200 mm Vinduer: Termoruder |
Isolering: Gulv: ca. 200 mm Hulmur: ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Vinduer: Energiruder |
||
| Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 | 100 | 11.600 | 11.200 | 10.400 | 8.200 |
| 140 | 12.400 | 11.700 | 10.600 | 8.200 | |
| 180 | 13.300 | 12.300 | 10.900 | 8.400 | |
| Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 | 100 | 5.500 | 5.100 | 4.300 | 3.300 |
| 140 | 6.300 | 5.600* | 4.500** | 3.300 | |
| 180 | 7.200 | 6.200 | 4.800 | 3.500 | |
| Gaskedel, åben forbrænding med trækafbryder | 100 | 6.400 | 6.000 | 5.000 | 3.800 |
| 140 | 7.400 | 6.500 | 5.300 | 3.900 | |
| 180 | 8.400 | 7.300 | 5.700 | 4.100 | |
| Gaskedel, lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk | 100 | 3.900 | 3.700 | 3.000 | 2.300 |
| 140 | 4.600 | 4.000 | 3.200 | 2.300 | |
| 180 | 5.300 | 4.500 | 3.400 | 2.500 | |
Eksempler på brug af skemaet
* Eksempel 1:
Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en gasblæsebrænder monteret på en kedel fra efter 1977, kan spare ca. 5.600 kWh om året ved at skifte til en kondenserende gaskedel.
** Eksempel 2:
Samme hus med kondenserende gaskedel som i eksempel 1, men loftet er efterisoleret og vinduerne udskiftet, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en kondenserende oliekedel udgør her 4.500 kWh
Forudsætninger
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Eksempel på energibesparelse
Energibesparelsen i et konkret hus fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med husstandens faktiske gasforbrug og den eksisterende kedels virkningsgrad. Altså skal man erstatte gasforbrug og virkningsgrad nedenfor med de konkrete tal fra det hus og den kedel, man undersøger. De angivne årsnyttevirkninger er baseret på den nedre brændværdi.
Årlig energibesparelse kWh
| Gasforbrug omregnet til kWh | 2.200 m³ x 11 kWh/m³ = | 24.200 kWh |
|---|---|---|
| Elforbrug til gaskedel kWh | 404 kWh | |
| Energiforbrug til gaskedel | 24.604 kWh | |
| Husets faktiske varmebehov | 0,78 x 24.200 kWh = | 18.876 kWh |
| Energiforbrug til ny gaskedel | 18.876 kWh/1 = | 18.876 kWh |
| Elforbrug til ny gaskedel | 176 kWh | |
| Energiforbrug til ny gaskedel | 19.052 kWh | |
| Besparelse | 24.604 kWh -19.052 kWh | 5.552 kWh |
Årlig økonomisk besparelse kr.
| Omkostninger til gas gl. kedel | 2.200 m³ x 13,80 kr./m³ = | 30.360 kr. |
|---|---|---|
| Omkostninger til el gl. kedel | 404 kWh x 2,70 kr./kWh = | 1.091 kr. |
| Service og skorstensfejning | 1.500 kr. | |
| Drift af gl. kedel i alt |
32.951 kr. | |
| Gasforbrug for ny kedel | 18.876 kWh/11 kWh/m³ = | 1.716 m³ |
| Omkostninger til gas ny kedel | 1.716 m³ x 13,80 kr./m³ = | 23.681 kr. |
| Omkostninger til el ny kedel | 176 kWh x 2,70 kr./kWh = | 475 kr. |
| Service | 1.000 kr. | |
| Årlig drift af ny gaskedel | 25.156 kr. | |
| Besparelse | 32.951 kr. – 25.156 kr. = | 7.795 kr. |
Årlig CO₂-besparelse kg/ton
| CO₂ udledning gas for gl. kedel | 24.200 kWh x 0,205 kg/kWh = | 4.961 kg |
|---|---|---|
| CO₂ udledning el for gl. kedel | 404 kWh x 0,211 kg/kWh = | 85 kg |
| CO₂ udledning for gl. kedel | 2046 kg | |
| CO₂ udledning gas for ny kedel | 18.876 kWh x 0,205 kg/kWh = | 3.870 kg |
| CO₂ udledning el for ny kedel | 176 kWh x 0,211 kg/kWh = | 37 kg |
| CO₂ udledning for ny kedel | 3.907 kg | |
| Besparelse i kg | 5.046 kg – 3.907kg = | 1.140 kg |
| Besparelse i tons | 1,1 ton |
Forudsætninger
I et parcelhus på 130 m² med et forbrug på 2.200 kubikmeter gas pr. år
konverteres en ældre gaskedel til en ny kondenserende gaskedel.
Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 78 % svarende til,
at husets faktiske varmebehov er 18.876 kWh. Den gamle gaskedel bruger
404 kWh i el om året. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året.
Den nye kondenserende gaskedel har en årsnyttevirkning på 100 %.
Den bruger 176 kWh i el om året. Serviceomkostninger udgør 1.000 kr. om året.
Gaspris: 13,80 kr./m³
El-pris: 2,70 kr./kWh
Vejledende årsvirkningsgrader for gaskedler
Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Årsnyttevirkningerne er alle baseret på nedre brændværdi.
| Gasforbrug i m³ pr. år | 1.000 | 1.500 | 2.000 | 2.500 | 3.000 | 4.000 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 | - | 53 | 64 | 70 | 76 | 80 |
| Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 | 74 | 83 | 88 | 89 | 90 | 91 |
| Gaskedel, åben forbrænding med trækafbryder | - | 51 | 62 | 69 | 73 | 78 |
| Gaskedel, lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk | 61 | 75 | 81 | 85 | 86 | 88 |
Hvordan gør man?
Se, hvordan man udskifter gaskedlen.
| - | Kedel med lille vandindhold |
|---|---|
| Styring og regulering af to-strengs varmeanlæg | Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC. |
| Styring og regulering af en-strengs varmeanlæg | Glidende kedeltemperatur efter ude- eller rumføler, lille afkøling < 15 ºC eller helst lavere. |
| Energiforhold | Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur. |
| Krav til hedeflade i radiatoranlæg |
Kritisk. Det er både fremløbs- og returtemperatur, der skal være lave. For kondenserende kedler gælder: Returtemperaturen skal ved 0 ºC udetemperatur være lavere end ca. 40 ºC og fremløbet lavere end ca. 50 ºC. Ved nyanlæg dimensioneres til 55/45 ºC eller lavere. |
| Krav til flow i radiatoranlægget |
Kritisk. Der skal være et relativt stort flow i varmeanlægget for at undgå temperaturvariationer på det varme radiatorvand og dermed hyppig start/ stop af kedel. Dette gælder også selvom kedlen har et stort moduleringsområde. En tommelfingerregel for kondenserende kedler er, at der kan passere ca. 100 l/time gennem en radiatortermostat af to-strengstypen. |
1. Varmeanlæg
For at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hedeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer.
Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.
2. Afløb
Der etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke forefindes. Der skal altid bruges plastrør til kondensafløb fra kondenserende gasfyr.
3. Aftrækssystem
Det balancerede aftrækssystem har den fordel, at forbrændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen, som vil afgive varme. Det har den fordel, at luften til forbrændingen bliver opvarmet, og derved fås en bedre og mere energieffektiv forbrændingen af gassen.
4. Styring
Vejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser.
5. Varmeanlæg
Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt.
Eksempel: En let kedel med modulationsområde 10 − 20 kW installeres i et hus med et to-strengs varmeanlæg med seks radiatorer med radiator-termostater. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC.
Svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er:
10 · 0,86
15 = 0,6 m³ /h
Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m³ /h for de seks radiatorer. I dette tilfælde går det lige an, men det bør overvejes at vælge en mindre kedel, hvis pendling (hyppige start/stop) helt skal undgås. Alternativt kan der monteres termostater på anlægget med større Kv–værdi (større gennemstrømning) eller vælges en kedel med større vandindhold.
For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 48 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se under dimensionering).
Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig. Til det formål kan regnearksværktøjet ”Beregning af varmeafgivere” anvendes.
Værktøjet kan hentes her
6. Rørisolering
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.
7. El-tilslutning af kedel, cirkulationspumpe og automatik
VVS-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret el-installatør.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
A-mærkede gaskedler
Liste over A-mærkede gaskedler fra Dansk Gasteknisk Center (DGC)
www.dgc.dk