Hvad handler det om?

Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en koblet ramme med en energirude i. For vinduer, som allerede har en koblet ramme, bør glasset i den eksisterende koblede ramme udskiftes til et energiglas. Alternativt kan der fremstilles nye koblede rammer med plads til et energiglas eller en energirude.

Vær opmærksom på rammen og hængslernes bæreevne, som vil være bestemmende for, om en energirude vil kunne anvendes.

Vinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør totalrenoveres eller udskiftes til nye koblede vinduer med energiruder i den koblede ramme. Alternativt kan vinduerne udskiftes til nye vinduer med energiruder og energisprosser under hensyntagen til husets arkitektur. Se Videncentrets energiløsning:

Udskiftning af vinduer med ét lag glas

Fordele

Mindre varmetab gennem vinduerne

 

Bedre økonomi pga. lavere varmeregning

 

Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens

 

Mindre træk og kuldenedfald

 

Øget komfort og bedre indeklima

 

Lavere CO2 udledning

 

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer forøger husets værdi

 

Indeklima

Når vinduerne energiforbedres, bliver vinduets indvendige overflade varmere. Forudsat at den koblede ramme slutter tæt, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på indersiden af glasset og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Ved en tætsluttende ramme kan den varme luft fra rummet ikke trænge ind i vinduets mellemrum, og derved undgås problemer med dug.

Sådan kan det se ud

Image
Koblet ramme med energiglas
Koblet ramme med energiglas.
Image
Koblet ramme med energirude
Koblet ramme med energirude.

Energibesparelse

Energibesparelse i kWh/m² pr. år.

Eksisterende vinduer med ét lag glas

Energiforbedrede vinduer

Energiglas 
i koblet ramme

Energirude i 
koblet ramme

1-fløjede vinduer*

270

290

Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post**

250

265

Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post***

230

245

Eksisterende vinduer
med ét lag glas og
koblet ramme med
ét lag glas

Energiforbedrede vinduer

Energiglas 
i koblet ramme

Energirude i 
koblet ramme
1-fløjede vinduer*

70

90

Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post**

65

80

Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post***

60

70

 

Image
Udskiftning af termoruder
*1-fløjede vinduer
Image
Udskiftning af termoruder
**Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post
Image
Udskiftning af termoruder
***Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post

 

Forudsætninger

Besparelsen kan variere meget afhængigt af det eksisterende vindues stand specielt med hensyn til tæthed. Vinduet er et standardvindue uden utætheder.

Eksempel på energibesparelse

Årlig energibesparelse kWh pr. m² Vinduer uden koblet ramme
245 kWh/m²
Vinduer med koblet ramme 
70 kWh/m²
Årlig energibesparelse kWh 245 kWh/m² x 10 m² + 70 kWh/m² x 20 m² =
3.850 kWh
Årlig energibesparelse m³ 3.850 kWh /11 kWh/m³ =
350 m³
Økonomisk besparelse, år 1, kr. 13,80 kr./m³ x 350 m³ =
4.830 kr.
Årlig CO₂-besparelse kg 0,205 kg/kWh x 3.850 kWh = 
789/0,8 ton kg

Forudsætninger

En murermestervilla med 30 m² oprindelige dannebrogsvinduer i træ energiforbedres med nye koblede rammer med 2-lags energiruder. De 20 m² har allerede en koblet ramme med ét lag glas, og de 10 m² er med ét lag glas uden koblet ramme. Huset opvarmes med naturgas.

Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m³ .
Gaskedlen er ny og kondenserende.

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Besparelsesberegner

Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved efterisolering og udskiftning af vinduer eller bygningsinstallationer.

Udførelse

Trænger de eksisterende vinduer til vedligeholdelse som fx maling, bør det foretages inden eller samtidig med energiforbedringen. Inden monteringen af en koblet ramme skal de eksisterende vinduer desuden kontrolleres med hensyn til tætningslister, hængsler, greb, anverfere, stormkroge m.m.

Vinduer med nye koblede rammer

Måltagningen til de nye koblede rammer bør foretages efter producentens anvisninger. Det samme gælder montering af de koblede rammer samt evt. udfræsning i det eksisterende vindue for at få plads til disse.

Nye koblede rammer bør udføres med energiruder, såfremt det ikke bliver for tungt for det oplukkelige vindue.

For at sikre en tæt samling mellem vinduet og den koblede ramme skal der være en plan flade hele vejen rundt langs karmen på det eksisterende vindue. Desuden skal der være en tætningsliste mellem den koblede ramme og den eksisterende karm. Større niveauspring i karmen må udlignes med trælister, og mindre ujævnheder tætnes med fugemasse. Selv små utætheder mellem den koblede ramme og karmen på det eksisterende vindue kan medføre kondens (dug) på den indvendige side af det yderste glas. For at minimere risikoen for kondens kan der etableres mindre udluftningsåbninger mellem hulrummet og det fri.

Det anbefales, at anslaget mellem ramme og karm er størst muligt, for at der opnås en tæt samling. Generelt bør producentens montagevejledning altid følges.

Vindue med eksisterende koblede rammer

Eksisterende koblede rammer med almindeligt glas energiforbedres med et nyt energiglas med en hård lav-emissionsbelægning af hensyn til vinduespudsning. Hvis falsen i den koblede ramme er større end 23-25 mm, kan der anvendes en energirude med dimensionen 4-9-4 mm. Evt. kan energiruden bestilles med belægning på indersiden af begge glas. Hvis der ikke er plads til en energirude, kan der alternativt fremstilles en ny koblet ramme. Sandsynligvis medfører det, at der skal fræses ud i det gamle vindue for at få plads til rammen.

Korrekt montering af glas og ruder er væsentlig i relation til elementernes funktion og levetid. Derfor bør montagen foretages af en håndværker/glarmester med erfaring i montering af glas og ruder og efter Glasindustriens montagevejledning. Bemærk især, at der er specifikke krav til opklodsning af ruden og afstand mellem rude og ramme, der skal overholdes.

Se monteringsvejledningen på www.glasindustrien.org

Glaslister af træ samt monterings- og fugebånd bør altid udskiftes ved glas eller rudeskift. Det skal desuden sikres, at der er en tæt samling mellem den koblede ramme og vinduesrammen til indvendig rumluft. Har der tidligere været problemer med indvendig kondens, kan det være en ide at udskifte tætningslisten. Hvis problemet fortsætter, skal der etableres ventilationsåbninger mellem hulrummet og det fri.

Se illustrationen på side 1

Tjekliste

Koblede rammer kan øge bygningens tæthed. Dermed øges behovet for ventilation af rummet, hvilket kan ske ved installation af friskluftsventiler i ydervæggen. Fordelen ved friskluftventiler i væggen frem for i vinduet er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Friskluftventiler bør placeres ved siden af vinduet over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.

Hvis boligen er generet af støj, bør der anvendes en 2-lags støjdæmpende energirude. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser indog udvendigt.

Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.

Hvis der på vinduet/karmen er monteret gardiner eller persienner, skal man være opmærksom på, om dette giver problemer, hvis der monteres koblede rammer. Ny løsning bør aftales med ejeren.

Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.

Energiglas og 2-lags energiruder

Til koblede rammer anvendes i dag normalt 1-lag energiglas med én hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de to glas også er belagt med en blød lav-emissionsbelægning. Lav-emissionsbelægningen reducerer varmeudstrålingen markant. Forskellen på den hårde og bløde belægning er, at den hårde tåler almindelig vedligeholdelse som fx vinduespudsning.

For at mindske varmetabet yderligere i 2-lags energiruden anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Varme kanter

Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.

Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet nye “varme kanter” af plastmaterialer.

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på sparenergi.dk, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Yderligere information

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning 
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger 
224: Fugt i bygninger 
273: Tage
www.sbi.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade

(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning 
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner 
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner 
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer 
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne 
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner 
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum. 
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering 
www.byg-erfa.dk

Bygningsreglementet

Dansk Undertagsklassifikationsordning

Alle energiløsninger til enfamiliehuse