Vær opmærksom på
Ved montering af koblede rammer, skal man bl.a. være opmærksom på, at bygningens tæthed, ændre og øget ventilation kan blive nødvendigt.
Vinduer med koblede rammer, energiforbedring
Energiløsningen gennemgår energiforbedring af bevaringsværdige vinduer med koblede rammer i enfamiliehuse.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Energiløsningen omfatter klargøring og renovering eller udskiftning af vinduer med koblede rammer.
Den er relevant at udføre, hvis vinduesrammerne er i god stand eller kan renoveres og vinduerne er bevaringsværdige.
Derved opnås en bæredygtig, energiforbedret løsning, der er giver en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften, ligesom husets værdi forøges.
BR-krav
Energimærke B eller bedre ved udskiftning til et nyt vindue med koblede rammer
Ingen krav til energimæssige ydeevne ved forbedring
Genetablering af ventilation, hvis den hæmmes, f.eks. via udeluftventiler
Den gode løsning
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor koblede rammer kan anbefales til deres bolig.
Koblet ramme med energiglas
Koblet ramme med energiglas
Image
Til koblede rammer anvendes i dag normalt 1-lag energiglas med 1 hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de 2 glas også er belagt med en blød lavemissionsbelægning.
Koblet ramme med 2-lags energirude
Koblet ramme med 2-lags energirude
Image
Til koblede rammer anvendes i dag normalt 1-lag energiglas med 1 hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de 2 glas også er belagt med en blød lavemissionsbelægning.
Lavemissionsbelægningen reducerer varmeudstrålingen markant.
Forskellen på den hårde og bløde belægning er, at den hårde tåler almindelig vedligeholdelse som f.eks. vinduespudsning.
For at mindske varmetabet yderligere i 2-lags energiruden anvendes gasarten argon mellem glassene.
Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Varme kanter
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt.
Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.
Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme.
Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne.
For at minimere dette problem, er der udviklet nye “varme kanter” af plastmaterialer.
Om koblede rammer
Om koblede rammer
Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas kan snedkerrepareres og energirenoveres med en koblet ramme med en energirude i.
Vinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør totalrenoveres eller udskiftes til nye koblede vinduer med energiruder i den koblede ramme.
For vinduer, som allerede har en koblet ramme, bør glasset i den eksisterende koblede ramme udskiftes til et energiglas.
Alternativt kan der fremstilles nye koblede rammer med plads til et energiglas eller en 2-lags energirude.
Vær opmærksom på rammen og hængslernes bæreevne, som vil være bestemmende for, om en energirude vil kunne anvendes.
Alternativt kan vinduerne udskiftes til nye vinduer med energiruder og energisprosser under hensyntagen til husets arkitektur.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Forudsætninger: Besparelsen kan variere meget afhængigt af det eksisterende vindues stand specielt med hensyn til tæthed. Vinduet er et standardvindue uden utætheder.
Eksisterende vinduer med 1 lag glas
|
Besparelse |
||
|---|---|---|
|
Energiglas |
Energirude |
|
| 1-fløjede vinduer |
270 kWh/m2 |
290 kWh/m2 |
| Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post |
250 kWh/m2 |
265 kWh/m2 |
| Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post |
230 kWh/m2 |
245 kWh/m2 |
Eksisterende vinduer med 1 lag glas og koblet ramme med 1 lag glas
|
Besparelse |
||
|---|---|---|
|
Energiglas |
Energirude |
|
| 1-fløjede vinduer |
70 kWh/m2 |
90 kWh/m2 |
| Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post |
65 kWh/m2 |
80 kWh/m2 |
| Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post |
60 kWh/m2 |
70 kWh/m2 |
Sådan ser vinduerne ud
|
Image
|
Image
|
Image
|
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Vinduesareal [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelsen
Forudsætninger:
En murermestervilla med oprindelige dannebrogsvinduer energiforbedres.
- Opvarmningsform: Ny kondenserende gaskedel
- Vinduer før:
- 1-lags dannebrogsvinduer i træ
- 20 m2 med koblet ramme og 1 lag glas
- 10 m2 er med 1 lag glas uden koblet ramme.
- Vinduer efter:
- Nye koblede rammer med 2-lags energiruder.
- Energibesparelse fra tabelopslag
- Med koblet ramme: 70 kWh/m2 pr. år
- Uden koblet ramme: 245 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
10 [m2] * 245 [kWh/m2 pr. år] + 20 [m2] * 70 [kWh/m2 pr. år] = 3.850 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
3.850 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 3.539 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
3.850 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 254 [kg CO2/år] |
Beregnere
Besparelsesberegner
Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved at foretage denne og/eller andre energirenoveringer.
Ændrede fugtforhold
Når vinduerne energiforbedres, bliver vinduets indvendige overflade varmere.
Forudsat at den koblede ramme slutter tæt, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på indersiden af glasset og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Ved en tætsluttende ramme kan den varme luft fra rummet ikke trænge ind i vinduets mellemrum, og derved undgås problemer med dug.
Bemærk, at ved udskiftning til nye vinduer, vil disse dels være mere tætte, og dels vil kondens ikke mere indikere fugt i rummet.
Derfor skal der sørges for god og hyppig udluftning. Under visse vejrforhold kan der være kondens på rudens yderside til gene for lysindfald og udsyn.
Ventilation
Koblede rammer kan øge bygningens tæthed. Dermed øges behovet for ventilation af rummet, hvilket kan ske ved installation af udeluftventiler i ydervæggen.
Fordelen ved udeluftventiler i væggen frem for i vinduet er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk.
Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet, og bør desuden være kondens- og lydisolerende.
Lydisolering
Hvis boligen er generet af støj, bør der anvendes en 2-lags støjdæmpende energirude (lydrude). Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene.
Lydruder er derfor ekstra tykke, og det skal sikres, at der er plads til disse. Hvis lydruderne skal være lige så tynde som de eksisterende ruder, bliver energibesparelsen en smule mindre.
Sikkerhedsglas
Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes.
Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.
Redningsåbning
Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.
Der skal være et vindue eller en dør i hvert rum, der fungerer som redningsåbning.
Hvis der er flere vinduer i samme rum, behøver de ikke alle sammen at være oplukkelige. Faste vinduespartier er tættere og holder derfor bedre på varmen.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
https://www.anvisninger.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(21) 01 12 27 Ældre trævinduer - vedligehold og istandsættelse
(31) 02 02 14 Forsatsløsninger til ældre vinduer - varme- og lydisolering samt dagslys
(41) 22 08 16 Fugesvigt og udskiftning af fuger omkring vinduer og døre
(21) 01 12 27 Ældre trævinduer - vedligehold og istandsættelse
(41) 05 12 28 Rustbeskyttelse af gamle beslag
byg-erfa.dk