Udvendig efterisolering af murede ydervægge afsluttet med flytning af formur
Hvad handler det om?
Energiløsningen gælder for enfamiliehuse ved udvendig isolering af murede ydervægge - primært hule mure og kanalmure, men kan også anvendes på 1½ stens fuld mur. Som led i løsningen nedtages hulmurens formur eller yderste ½ sten af den massive mur. Energiløsningen kan tilpasses 1 stens mur, hvor det eksisterende murværk er uændret, og hvor den udvendige isolering afsluttes med ny formur. Ydervæggene i størstedelen af enfamiliehusene fremstår med blank mur.
Ydervægge i bygninger opført frem til 1979 bør efterisoleres. Energiløsningen er relevant, hvor der ønskes en udvendig efterisolering, der ikke ændrer den murede bygnings fremtræden og arkitektoniske værdi væsentligt, og hvor der ønskes en god varmeisolering og en relativt lille murtykkelse.
Udvendig efterisolering er varmeteknisk og fugtteknisk set den bedste løsning. Isoleringen kan afsluttes med den eksisterende formur, der nedtages og genanvendes (rykkes ud). Alternativt kan formuren opføres af nye og evt. smallere sten. Løsningen kan tilpasses, så gavle har én isoleringstykkelse, og facader en anden.
Fordele
Mindre varmetab gennem ydervæggene
Varmere vægge
Lavere varmeregning
Fastholder det murede facadeudtryk
Lavere CO₂-udledning
Øget ejendomsværdi
Forbedret indeklima og mindre risiko for skimmelsvamp
Sådan kan det se ud
Slank formur og EPS søjler
Forudsætningen for at kunne reducere tykkelsen på en ny formur uden at reducere ydervæggens samlede bæreevne er, at der etableres såkaldte EPS-søjler. En EPS-søjle udnytter styrken i EPS-isolering (Ekspanderet PolyStyren), når isoleringen er klæbet sammen med både for- og bagmur med limmørtel og har en indlagt armering. Den sammenklæbede for- og bagmur virker som en sandwich-konstruktion, der afstiver et helt murværksfelt.
Der skal normalt placeres 1-2 EPS-søjler pr. facade i et typisk enfamiliehus for at afstive muren ved energirenovering.
Indeklima
Når ydermurene efterisoleres, bliver den indvendige overflade varmere, så risikoen for kondens og deraf følgende risiko for skimmelsvampeangreb minimeres. Samtidig opnås der en bedre termisk komfort, da eksempelvis træk i form af kuldenedfald fra kolde ydervægge undgås.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
Eksisterende forhold | Isoleret ydervæg med ny / flyttet formur | |
---|---|---|
125 mm isolering | 225 mm isolering | |
24 cm mur | 163 | 173 |
36 cm fuld mur | 115 | 125 |
Formur og bagmur: Mursten Hulmur: uden isolering |
124 | 133 |
Formur og bagmur: Mursten Hulmur: 75-80 mm isolering |
53 | 62 |
Formur: Mursten, Bagmur: Letbeton (porebeton/ letklinkerbeton) Hulmur: 75-80 mm isolering |
36 | 45 |
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højest 37-38 mW/mK. Med fordel kan der anvendes isolering med særlig lav lambdaværdi af hensyn til ydervæggens dimensioner. Eksempelvis svarer 125 mm isolering med lambda 31 mW/mK til 150 mm med lambda 37 mW/mK.
Ved samtidig efterisolering af sokkel eller ydervæg mod opvarmet kælder opnås yderligere besparelser.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse pr. m² | 133 kWh/m² | |
---|---|---|
Årlig energibesparelse kWh | 133 kWh/m² x 100 m² = | 13.300 kWh |
Årlig energibesparelse m³ | 13.300 kWh x 11 kWh/m³ = | 1.209 m³ |
Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./kWh x 1.209 kWh = | 16.685 kr. |
Årlig CO₂-besparelse kg/ton | 0,205 kg/kWh x 13.300 kWh = | 2.727 kg/2,7 ton |
Forudsætninger
På 100 m² uisoleret hulmur fjernes formuren/den yderste ½ sten, og der isoleres med 225 mm isolering og opmures ny, smal teglformur. Soklen isoleres ikke.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m3.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Overvej mulighederne ud fra ydervæggenes konstruktion og tilstand samt arbejdets omfang inkl. følgearbejder som ændring af fundament, ændringer ved vinduer, afslutninger ved tag, ændringer af kældernedgange mv. Se i øvrigt energiløsningerne: Indvendig efterisolering af tung ydervæg, Udvendig efterisolering af tung ydervæg og Hulmursisolering.
Før en løsning vælges, må en kritisk gennemgang afgøre, om de nødvendige forudsætninger er til stede for at nedrive formuren og opbygge en skalmur.
Et godt overblik kan sikres med termograferinger, der kan vise, om der er tale om isoleret hulmur, uisoleret hulmur, murværk med faste stenbindere eller andre kuldebroer, eller fuld mur. Bygningstegninger og projekt-materiale er en god hjælp, men er ikke altid helt korrekte. Der kan være forskel på murværkskonstruktionerne fra bygning til bygning i en ensartet enfamiliehus bebyggelse.
Udrykning/genanvendelse af formur og etablering af EPS søjler: En rådgiver bør vurdere, om den ombyggede eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage lodrette og vandrette belastninger, og hvordan murens stabilitet sikres både under og efter renoveringen. Valg af sten og mørteltyper samt tiltag til midlertidig afstivning og tiltag til sikring af murens fremtidige stabilitet fastlægges af en rådgiver.
Ydervægge og fundament gennemgås for sætningsskader og revner. Eventuelle skader vurderes, og afhjælpning fastlægges, så den kan indgå i det samlede arbejde. I den færdige konstruktion skal bagmuren være lufttæt, og formuren være diffusionsåben, så konstruktionen kan fungere fugtmæssigt korrekt. Da formuren i den efterisolerede konstruktion bliver relativt kold og fugtig, skal stenene være frostfaste, så frostsprængninger undgås. Genanvendelse af formur: Inden valg af løsning afklares, om murstenene kan anvendes i den nye velisolerede konstruktion. En formur med ikke-frostfaste og/eller diffusionstætte facadesten kan medføre afskalninger og revner i mursten.
Ikke alle afhuggede sten kan genanvendes og evt. nye sten skal ligne de oprindelige bedst muligt. Ved opmuringen skal en evt. blanding af nye og gamle sten ske med omtanke. Fuger og sålbænke i den nye formur udføres svarende til det oprindelige murværk, medmindre andet taler herfor. Evt. ikke ændret murværk kan afrenses, så det kommer til at fremstå som det nyopførte murværk i højest mulig grad.
Afhængigt af isoleringstykkelsen og dermed den ny murs samlede tykkelse kan vælges en konsolløsning med betonbjælker eller teglbjælker eller et nyt stribefundament støbt på stedet. Minipæle med betonbjælker er også en mulighed.
Hvis løsningen omfatter bedre isolering og/eller tyndere formur, så murtykkelsen kun øges med 10-20 mm, kan det eksisterende fundament anvendes.
Ændringer i murtykkelsen vil ofte kunne tilpasses eksisterende tagudhæng. For bygninger uden tagudhæng eller uden tagudhæng i gavle, må tagfladen forlænges, og tagrender og nedløbsrør over facader flyttes ud.
Ved mindre ændringer af ydervæggens tykkelse bliver ændringer af murfalse ved vinduer og altandøre beskedne. Ved større ændringer, fx i forbindelse med ny formur, bør vinduer og døre flyttes til formuren med traditionel murfals. Ved smal formur kan fastgørelse med beslag i bagmur være nødvendig. Det bør i forbindelse med renoveringen overvejes, om vinduerne skal udskiftes.
Ydervægsventiler til ventilation udskiftes, og belysning mv. flyttes ud til ny formur.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
VIF
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
www.vif-isolering.dk
SBi-anvisninger
224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(21) 98 05 25: Revner i skalmure og formure fra temperatur- og fugtbevægelser
www.byg-erfa.dk