Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde
Image
Hvad handler det om?
Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede eller uisolerede rør og ventiler. Efterisolering af disse giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser.
Hvis rør til radiatorer og/eller varmt brugsvand kun er isoleret med 30 mm isolering eller mindre, bør rørene efterisoleres. Det bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.
Uisolerede ventiler, snavssamlere m.m. bør ligeledes efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til lavenerginiveau.
Fordele
Bedre økonomi pga. mindre varmetab fra rør
Øget komfort
Lavere CO₂ udledning
Forøgelse af husets værdi
Sådan ser det ud
Image
Indeklima
Når rør og ventiler efterisoleres, afgiver de mindre varme til det rum, som husets varmekilde befinder sig i. Det kan resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis det sker, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet.
Efterisolering af rør og ventiler vil reducere eventuelle problemer med overophedning om sommeren.
Anbefaling til rørisolering
Minimum: 40 mm isolering
Lavenergi: 50 mm isolering
Energibesparelse
Energibesparelsen vises i kWh/m pr. år.
Rør til radiatorer m.m.
| Eksisterende forhold Rørdimension og isolering |
Ny samlet isoleringstykkelse |
|
|---|---|---|
| Op til 40 mm isolering | Op til 50 mm isolering | |
| 22 mm rør med 0 mm isolering | 85 | 85 |
| 22 mm rør med 10 mm isolering | 24 | 25 |
| 22 mm rør med 20 mm isolering | 10 | 12 |
| 28 mm rør med 0 mm isolering | 103 | 103 |
| 28 mm rør med 10 mm isolering | 29 | 29 |
| 28 mm rør med 20 mm isolering | 12 | 13 |
| 35 mm rør med 0 mm isolering | 125 | 125 |
| 35 mm rør med 10 mm isolering | 34 | 34 |
| 35 mm rør med 20 mm isolering | 15 | 18 |
Der er forudsat en gennemsnitstemperatur på 45 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 6.000 h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Δt = 45 - 17 = 28 ºC. Halvdelen af varmetabet før vurderes til at blive udnyttet til opvarmning af ejendommen og betragtes derfor ikke som tab, og den samme varmemængde skal tilføjes efter. Dette kan være med til at begrænse den mulige besparelse, da temperaturen i det pågældende rum kan falde til under ønsket temperatur og give fugtproblemer.
Rør til varmt brugsvand
| Eksisterende forhold Rørdimension og isolering |
Ny samlet isoleringstykkelse |
|
|---|---|---|
| Op til 40 mm isolering | Op til 50 mm isolering | |
| 15 mm rør med 0 mm isolering | 90 | 90 |
| 15 mm rør med 10 mm isolering | 18 | 18 |
| 15 mm rør med 20 mm isolering | 15 | 15 |
| 18 mm rør med 0 mm isolering | 103 | 103 |
| 18 mm rør med 10 mm isolering | 29 | 29 |
| 18 mm rør med 20 mm isolering | 15 | 18 |
| 22 mm rør med 0 mm isolering | 155 | 155 |
| 22 mm rør med 10 mm isolering | 43 | 46 |
| 22 mm rør med 20 mm isolering | 18 | 21 |
Der er forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 20 ºC. Driftstid 8.760 h. I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Δt = 55 - 20 = 35 ºC. Halvdelen af varmetabet før vurderes til at blive udnyttet til opvarmning af ejendommen og betragtes derfor ikke som tab, og den samme varmemængde skal tilføjes efter. Dette kan være med til at begrænse den mulige besparelse, da temperaturen i det pågældende rum kan falde til under ønsket temperatur og give fugtproblemer.
Ventiler
I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kWh pr. år ved efterisolering af uisolerede ventiler ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene, der isoleres med 40 mm.
| Diameter (mm) |
Temperatur (ºC) |
|
|---|---|---|
| 45 (centralvarme) | 55 (varmt brugsvand) | |
| 15 | - | 19 |
| 18 | - | 27 |
| 22 | 17 | 33 |
| 28 | 21 | - |
| 35 | 25 | - |
For centralvarme er der forudsat en gennemsnitstemperatur på 45 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 6.000 h. For det varme brugsvand er der forudsat en temperatur på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 8.760 h. I beregningerne er anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en ventil svarer til 0,2 m rør i samme dimension.
Cirkulationspumper
I nedenstående tabel ses varmebesparelser i kWh pr. år ved efterisolering af uisolerede cirkulationspumper ud fra den ydre rørdiameter og temperaturen på vandet i rørene.
| Diameter (mm) |
Temperatur (ºC) |
|
|---|---|---|
| 50 (centralvarme) | 55 (varmt brugsvand) | |
| 15 | - | 96 |
| 18 | - | 135 |
| 22 | 85 | 164 |
| 28 | 103 | - |
| 35 | 125 | - |
Der er for centralvarme forudsat en gennemsnitstemperatur på 45 ºC for fremløbs- og returledningen i fyringssæsonen. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 6.000 h. For det varme forbrugsvand er der forudsat en temperatur på det varme brugsvand på 55 ºC. Omgivelsernes temperatur er sat til 17 ºC. Driftstid 8.760 h.
I beregningerne er endvidere anvendt et isoleringsmateriale med en λ-værdi på 0,038 W/mK (ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC). Der er forudsat, at overfladearealet af en cirkulationspumpe svarer til 1 m rør i samme dimension.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh
| Rør varmeanlæg | 18 kWh/m x 3 m = | 54 kWh |
|---|---|---|
| Rør varmt brugsvand | 18 kWh/m x 3 m = | 54 kWh |
| 2 ventiler varmeanlæg | 25 kWh x 2 = | 50 kWh |
| 2 ventiler varmt brugsvand | 27 kWh x 2 = | 54 kWh |
| Cirkulationspumper | 125 kWh + 135 kWh = | 260 kWh |
| I alt | 472 kWh |
Årlig energibesparelse m³
| Energibesparelse | 472 kWh/11 kWh/m³ = | 43 m³ |
|---|
Årlig økonomisk besparelse kr.
| Økonomisk besparelse | 13,80 kr./m³ x 43 m³ = | 592 kr. |
|---|
Årlig CO₂-besparelse kg
| CO2-besparelse | 0,205 kg/kWh x 472 kWh = | 97 kg / 0,1 ton |
|---|
Sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter
I nedenstående tabel ses en sammenligning mellem forskellige rørskålsprodukter på markedet. Tabellen viser, hvor mange mm af de respektive isoleringsmaterialer, det er nødvendigt at isolere med for at opnå det samme lavere varmetab fra røret.
| - | Højeffektiv rørskål (λ-værdi= 0,034 W/mK) |
Rørskål (λ-værdi= 0,038 W/mK) |
Rørskål (λ-værdi= 0,045 W/mK) |
|---|---|---|---|
| Minimum | 30 mm | 40 mm | 60 mm |
| Lavenergi | 40 mm | 50 mm | 80 mm |
λ-værdierne i ovenstående tabel er angivet ved en middeltemperatur Tm = 40 ºC.
Forudsætninger
I bryggerset i et enfamilieshus er der 3 meter rør til varmeanlæg med en diameter på 35 mm og 3 meter rør til varmt brugsvand med en diameter på 18 mm. Rørene er isoleret med 20 mm. På rørene til varmeanlæg er der monteret 2 stk. uisolerede ventiler. Det samme gør sig gældende for rørene til varmt brugsvand. Cirkulationspumperne til varmeanlæg og varmt brugsvand er også uisolerede. I forbindelse med en renovering af varmesystemet efterisoleres rørene med yderligere 30 mm isolering til i alt 50 mm. Endvidere isoleres ventiler og cirkulationspumper.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m³
Gaskedlen er ny og kondenserende
Varmeproduktion ved forskellige brændsler:
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Udførelse
De nye rørskåle placeres uden på de eksisterende rørskåle. Alle nye samlinger forskydes i forhold til samlingerne i de eksisterende rørskåle. Rørskålene stødes tæt sammen. Alle samlinger lukkes, så de er tætte.
Rørskålene skal være forsvarligt fastgjort. Det kan fx gøres med galvaniseret jerntråd eller med kobbertråd, som bindes rundt om rørskålene. Rørskålene kan stå uden beklædning eller afsluttes med en plast- eller metalkappe.
Hvis det ikke er muligt at flytte rørene, må man efterisolere en del af røroverfladen med den ønskede
isoleringstykkelse mens resten må isoleres med en mindre isoleringstykkelse. Rørskålene må derfor tilskæres efter pladsforholdene.
Til isolering af ventiler (typisk afspærrings- og strengreguleringsventiler) og pumpehuse findes præfabrikerede isoleringskapper. Alternativt kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper.
Med hensyn til cirkulationspumper er det vigtigt ikke at isolere kontrolboksen og undlade at tildække betjeningspanelet.
Image
Hvordan gør man?
Se, hvordan man isolerer rør, ventiler mm.
Remote video URL
1. Pladsforhold
Hvis det er muligt, flyttes rørene lidt for at give plads til efterisoleringen. Rørene kan evt. isoleres sammen, hvis de ligger tæt.
2. Eksisterende rørisolering
Dårlige samlinger udbedres, inden rørene isoleres yderligere.
3. Isoleringskapper
Hvis der ikke findes isoleringskapper til de pågældende ventiler og pumper, kan isoleringen udføres med lamelmåtter og pladekapper.
Image
Image
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Dansk Standard
DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer