Hvad handler det om

Yderdøre med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye. Hvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør man overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil af hensyn til det arkitektoniske udtryk.

Fordele

Mindre varmetab gennem ruderne

 

Bedre økonomi pga. lavere varmeregning

 

Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens

 

Lavere CO₂-udledning

 

Mindre træk og kuldenedfald

 

Nye yderdøre forøger husets værdi

 

Kondens på ydersiden af glas ved visse vejrforhold

 

Sådan ser det ud

Image
Udskiftning af yderdøre
Image
Udskiftning af yderdøre

Energiruder

I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstrålingen markant. I en 3-lags rude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere anvendes der argongas mellem glassene.

Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Varme kanter

Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse.

Regelmæssig kondens kan medføre råd og svamp i vinduesrammerne og nedbrydning af overfladebehandling og dermed både reducere vinduets levetid og forårsage et dårligt indeklima.

For at undgå dette er der udviklet nye ”varme kanter” af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue eller en dør med høj glasandel med varme kanter er ca. 10-20 kWh pr. år.

Indeklima

Når døren udskiftes, bliver den indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk i form af kuldenedfald.

Da evt. glas i døren er godt isoleret, bliver ydersiden kold, hvilket medfører risiko for kondens på ydersiden under visse vejrforhold.

Hvis entréen er mørk, kan der vælges en dør med et større vinduesareal. Døren bør passe til husets stil. Kontakt evt. en arkitekt.

Energibesparelse ved skift til nye døre

Eksisterende yderdøre Nye yderdøre
Dør med under 20 % rudeareal med 1 lag glas 175 kWh/m² pr. år
Dør med 20 – 50 % rudeareal med og 1 lag glas 200 kWh/m² pr. år
Dør med 50 – 80 % rudeareal med 1 lag glas 225 kWh/m² pr. år
Dør med under 20 % rudeareal med termorude 175 kWh/m² pr. år
Dør med 20 – 50 % rudeareal med termorude 165 kWh/m² pr. år
Dør med 50 – 80 % rudeareal med termorude 150 kWh/m² pr. år
Pladedør uden rudefelt 135 kWh/m² pr. år

Forudsætninger

Fyldning med mindst 35 mm isolering 3-lags energirude.

Image
Døre enfamiliehuse
Fra venstre til højre: 1. Pladedør, 2. Mindre end 20% rudeandel, 3. 20-50% rudeandel, 4. 50-80% rudeandel

Eksempel på energibesparelse

Årlig energibesparelse kWh pr. m²

  Energibesparelse kWh pr. m²
Hoveddør 165 kWh/m²
Bryggersdør 175 kWh/m²
Kælderdør 135 kWh/m²

Årlig energibesparelse kWh


        
        
 
Energibesparelse kWh
Hoveddør 165 kWh/m² x 2,01 m x 0,95 m = 332 kWh
Bryggersdør 175 kWh/m² x 1,89 m x 0,89 m = 330 kWh
Kælderdør 135 kWh/m² x 1,82 m x 0,89 m = 246 kWh
I alt   909 kWh

Årlig besparelse naturgas

  Besparelse naturgas
Energibesparelse m³ naturgas 909 kWh/11 kWh/m³ = 83 m³
Økonomisk besparelse, år 1, kr. 13,80 kr./m³ x 83m³ = 1.145 kr
 

Årlig CO₂-besparelse

CO₂-besparelse
0,205 kg/kWh x 909 kWh = 186 kg/0,2 ton

Forudsætninger

  • Et parcelhus med tre yderdøre: Hoveddør med 35 % rudeareal med termorude. Bryggersdør med 10 % rudeareal med 1 lag glas. Pladedør til kælder. Dørene udskiftes til tilsvarende nye med lavenerginiveau.
  • Huset opvarmes med naturgas
  • Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m³
  • Gaskedlen er ny og kondenserende
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
  • 1 liter olie = 8-10 kWh
  • 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Besparelsesberegner

Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved efterisolering og udskiftning af vinduer eller bygningsinstallationer.

Udførelse

Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til murhullet med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastholdes midlertidigt med kiler, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm.

Forkant på yderdøren må aldrig placeres længere fremme end forkanten på ydervæggen. Typisk trækkes yderdøren 25-50 mm tilbage.

Yderdøren fastgøres til de omgivende bærende bygningsdele med karmskruer/dyvler eller beslag. Antallet af fastgørelsespunkter retter sig efter producentens montagevejledning. I hængselssiden fastgøres så tæt på disse som muligt.

Bundkarmen skal altid understøttes, så den er trædefast i hele dørens bredde. Dette gøres bedst med punktvise fugtfaste opklodsninger à 20 cm² pr. max. 30 cm. Mellem opklodsninger isoleres med trykfast isolering, og der laves en vandtæt tætning mellem husets konstruktion og bundstykket i karmen på den udvendige side, fx med en gummifuge eller med fugebånd.

For yderdøre skal der normalt være en supplerende opklodsning/fastgørelse ved låseblikket af hensyn til sikring mod indbrud.

Det anbefales at udføre en 2-trins fuge mellem karm og ydervæg. Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske komprimering, der medfører krumning af karmdelene. Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en beskyttende afdækning i form af fugebånd eller mørtelfuge, og indvendigt skal der afsluttes med en lufttæt fuge.

Yderdørens tæthed mellem karm og ramme kan reguleres ved låseblikket ved at bøje justeringstungen med en skruetrækker.

 

Image
Yderdør enfamiliehus
Vindues/dørproducentens montagevejledning skal altid følges.

Hvordan gør man?

Se, hvordan man skifter vinduer og døre.

Remote video URL

Tjekliste

I forbindelse med udskiftningen bør der etableres udeluftventiler i rummet, hvis de ikke er der i forvejen jf. bygningsreglementet, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af døren, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.

Hvis der er problemer med afgangsforholdene, og der fx skal anvendes en lift, bør det aftales med ejeren.

Hvis der skal foretages reparationer af dørhullet, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør.

Hvis der skal foretages reparationer af vindfang eller overdækning, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør.

Hvis boligen er generet af støj, bør døren med støjdæmpende ruder anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene.

For at kunne udføre en indvendig lufttæt fuge mellem karm og ydervæg bør de eksisterende lysningspaneler afmonteres. Alternativt kan der afskæres 25-30 mm af lysningspanelet, som vist nedenfor, hvorefter fugningen kan udføres.

Hvis der er behov for bedre sikring mod ulykker, bør ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.

Termoruder, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt.

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på SparEnergi, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Yderligere information

SBI-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning 
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger 
224: Fugt i bygninger 
273: Tage

SBi-anvisninger:

BYG-ERFA Erfaringsblade

(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning 
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner 
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner 
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer 
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne 
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner 
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum. 
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering 

BYG-ERFA Erfaringsblade:

Bygningsreglementet

Øvrige links

Dansk Undertagsklassifikationsordning 

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt 

Alle energiløsninger til enfamiliehuse