Udskiftning af yderdøre
Hvad handler det om
Yderdøre med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye. Hvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør man overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil af hensyn til det arkitektoniske udtryk.
Fordele
Mindre varmetab gennem ruderne
Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens
Lavere CO₂-udledning
Mindre træk og kuldenedfald
Nye yderdøre forøger husets værdi
Kondens på ydersiden af glas ved visse vejrforhold
Sådan ser det ud
Energiruder
I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstrålingen markant. I en 3-lags rude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere anvendes der argongas mellem glassene.
Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Varme kanter
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse.
Regelmæssig kondens kan medføre råd og svamp i vinduesrammerne og nedbrydning af overfladebehandling og dermed både reducere vinduets levetid og forårsage et dårligt indeklima.
For at undgå dette er der udviklet nye ”varme kanter” af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue eller en dør med høj glasandel med varme kanter er ca. 10-20 kWh pr. år.
Indeklima
Når døren udskiftes, bliver den indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Da evt. glas i døren er godt isoleret, bliver ydersiden kold, hvilket medfører risiko for kondens på ydersiden under visse vejrforhold.
Hvis entréen er mørk, kan der vælges en dør med et større vinduesareal. Døren bør passe til husets stil. Kontakt evt. en arkitekt.
Energibesparelse ved skift til nye døre
Eksisterende yderdøre | Nye yderdøre |
---|---|
Dør med under 20 % rudeareal med 1 lag glas | 175 kWh/m² pr. år |
Dør med 20 – 50 % rudeareal med og 1 lag glas | 200 kWh/m² pr. år |
Dør med 50 – 80 % rudeareal med 1 lag glas | 225 kWh/m² pr. år |
Dør med under 20 % rudeareal med termorude | 175 kWh/m² pr. år |
Dør med 20 – 50 % rudeareal med termorude | 165 kWh/m² pr. år |
Dør med 50 – 80 % rudeareal med termorude | 150 kWh/m² pr. år |
Pladedør uden rudefelt | 135 kWh/m² pr. år |
Forudsætninger
Fyldning med mindst 35 mm isolering 3-lags energirude.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh pr. m²
Energibesparelse kWh pr. m² | |
---|---|
Hoveddør | 165 kWh/m² |
Bryggersdør | 175 kWh/m² |
Kælderdør | 135 kWh/m² |
Årlig energibesparelse kWh
Energibesparelse kWh | ||
---|---|---|
Hoveddør | 165 kWh/m² x 2,01 m x 0,95 m = | 332 kWh |
Bryggersdør | 175 kWh/m² x 1,89 m x 0,89 m = | 330 kWh |
Kælderdør | 135 kWh/m² x 1,82 m x 0,89 m = | 246 kWh |
I alt | 909 kWh |
Årlig besparelse naturgas
Besparelse naturgas | ||
---|---|---|
Energibesparelse m³ naturgas | 909 kWh/11 kWh/m³ = | 83 m³ |
Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./m³ x 83m³ = | 1.145 kr |
Årlig CO₂-besparelse
CO₂-besparelse | |
---|---|
0,205 kg/kWh x 909 kWh = | 186 kg/0,2 ton |
Forudsætninger
- Et parcelhus med tre yderdøre: Hoveddør med 35 % rudeareal med termorude. Bryggersdør med 10 % rudeareal med 1 lag glas. Pladedør til kælder. Dørene udskiftes til tilsvarende nye med lavenerginiveau.
- Huset opvarmes med naturgas
- Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m³
- Gaskedlen er ny og kondenserende
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Hvordan gør man?
Se, hvordan man skifter vinduer og døre.
Hvad siger BR18?
I forbindelse med udskiftningen bør der etableres udeluftventiler i rummet, hvis de ikke er der i forvejen jf. bygningsreglementet, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af døren, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.
Hvis der er problemer med afgangsforholdene, og der fx skal anvendes en lift, bør det aftales med ejeren.
Hvis der skal foretages reparationer af dørhullet, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør.
Hvis der skal foretages reparationer af vindfang eller overdækning, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør.
Hvis boligen er generet af støj, bør døren med støjdæmpende ruder anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene.
For at kunne udføre en indvendig lufttæt fuge mellem karm og ydervæg bør de eksisterende lysningspaneler afmonteres. Alternativt kan der afskæres 25-30 mm af lysningspanelet, som vist nedenfor, hvorefter fugningen kan udføres.
Hvis der er behov for bedre sikring mod ulykker, bør ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.
Termoruder, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt.
Yderligere information
SBI-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
BYG-ERFA Erfaringsblade
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering
Bygningsreglementet
Øvrige links
Dansk Undertagsklassifikationsordning
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.