Indvendig efterisolering af let ydervæg
Image
Hvad handler det om?
Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der enten er beklædt med brædder/plader eller med en skalmur foran et ventileret hulrum. Træskeletvæggen er normalt bærende. Lette ydervægge bør efterisoleres, hvis isoleringstykkelsen er mindre end 150 mm. Efterisoleringen kan relativt nemt foretages indefra f.eks. i forbindelse med, at der alligevel skal males.
Fordele
Mindre varmetab gennem ydervæggene
Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
Varmere overflader og mindre træk
Øget komfort og bedre indeklima
Lavere CO₂-udledning
Husets værdi forøges
Mulighed for at opholde sig i en større del af rummet, idet ydervæggene er varmere.
Sådan kan det se ud
Image
Image
Indeklima
Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Når der isoleres indvendigt, bliver den gamle del af væggen koldere. Det betyder risiko for fugtproblemer, hvis dampspærren ikke er tæt. Det er derfor helt afgørende at sikre en tæt dampspærre – både under udførelsen og senere, når man fx skal hænge noget op på væggen.
Indvendig efterisolering medfører, at gulvarealet bliver formindsket. Til gengæld bliver det rarere at opholde sig ved ydervæggen.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
| Eksisterende isoleringstykkelse |
Ny samlet isoleringstykkelse |
|
|---|---|---|
|
250 mm isolering U = 0,18 |
350 mm isolering U = 0,12 |
|
| 0 mm | 152 | 154 |
| 75 mm | 24 | 26 |
| 100 mm | 16 | 18 |
| 125 mm | 11 | 11 |
| 150 mm | 6 | 8 |
Forudsætning
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse pr. m² | 22 kWh/m² | |
|---|---|---|
| Årlig energibesparelse kWh | 22 kWh/m² x 80 m² = | 1.760 kWh |
| Årlig energibesparelse m³ | 1.760 kWh /11 kWh/m³ = | 160 m³ |
| Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./m³ x 160 m³ = | 2.208 kr. |
| Årlig CO₂-besparelse kg/ton | 0,205 kg/kWh x 1.760 kWh = | 361 kg/0,4 ton |
Forudsætninger
I et parcelhus med 80 m² lette ydervægge med 100 mm isolering efterisoleres med 250 mm isolering indvendigt til i alt 350 mm isolering.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m³.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Udførelse
En step for step gennemgang af, hvordan løsningen implementeres.
Dampspærren skal være tæt omkring eventuelle udeluftventilen. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave.
Der opsættes dampspærre med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for skimmel og svamp inde i væggen.
Der monteres lægter på tværs og et tyndt lag isolering mellem disse. Væggen beklædes med gipsplade. Stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres.
Dampspærren kan placeres op til en tredjedel inde i den samlede isoleringstykkelse fra den varme side. Det muliggør indbygning af stikdåser mm uden, at dampspærren gennembrydes.
Image
1. Sætningsskader/revner
Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.
2. Råd, svamp eller skadedyr
Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i vægkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til skaden findes og udbedres inden efterisoleringen udføres.
3. El-installationer
Er der el-installationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem el-installationer og dampspærre skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.
4. Udeluftventiler
Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så den kan nå indvendig side af ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventil og dampsspærre skal være helt lufttæt. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.
5. Varmeinstallationer
Eventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.
6. Ventilation
Husejeren skal informeres om vigtigheden om at lufte ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter samt efter bad og madlavning. En anden mulighed er at få monteret ventilation med varmegenvinding.
7. Ophængning på den nye forsatsvæg
I samarbejde med husejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette lægter i bestemte højder over gulv eller en skruefast plade, så husejeren kan komme til at hænge malerier og reoler op uden at perforere dampspærren.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
VIF
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
www.vif-isolering.dk
SBi-anvisninger
SBi-anvisninger:
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum
(39) 07 10 29 Dampspærrer i klimaskærmen – fugttransport og materialer
(39) 11 11 22 Dampspærresamlinger og tætningsmidler
www.byg-erfa.dk