Vær opmærksom på
Når væggen efterisoleres, kan det ændre en del forhold i og omkring vægkonstruktionen. Det kræver, at du er særligt opmærksom på ændrede fugtforhold og nødvendig ventilation.
Energiløsningen gennemgår indvendig efterisolering af let ydervæg på enfamiliehuse, som er beklædt med brædder på klink eller mursten.
Efterisoleringen omfatter isolering og montering af skelet i form af træstolper eller stålrigler på indersiden af den eksisterende væg samt damptæt lag. Lette ydervægge bør efterisoleres, hvis isoleringstykkelsen er mindre end 150 mm. Efterisoleringen kan foretages indefra f.eks. i forbindelse med, at væggen alligevel skal renoveres eller males.
Derved opnår man bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften, ligesom husets værdi forøges.
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Her finder du eksempler på 2 løsninger med forskellige forudsætninger, der alle lever op til kravene i BR18.
Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der som denne er beklædt med brædder/plader eller har en skalmur foran et ventileret hulrum. Træskeletvæggen er normalt bærende.
Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Når der isoleres indvendigt, bliver den gamle del af væggen koldere. Det betyder risiko for fugtproblemer, hvis et evt. damptæt lag ikke er helt tæt. Det er derfor helt afgørende at sikre tætheden – både under udførelsen og senere, når man f.eks. skal hænge noget op på væggen.
Bemærk, at indvendig efterisolering medfører, at gulvarealet bliver formindsket. Til gengæld bliver det rarere at opholde sig ved ydervæggen. Hvis der er vinduer i den facade, der efterisoleres, vil den ekstra mængde indvendig isolering reducere mængden af dagslys, som kan trænge ind i boligen.
Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der som denne har en skalmur foran et ventileret hulrum eller er beklædt med brædder/plader. Træskeletvæggen er normalt bærende.
Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Når der isoleres indvendigt, bliver den gamle del af væggen koldere. Det betyder risiko for fugtproblemer, hvis et evt. damptæt lag ikke er helt tæt. Det er derfor helt afgørende at sikre tætheden – både under udførelsen og senere, når man f.eks. skal hænge noget op på væggen.
Bemærk, at indvendig efterisolering medfører, at gulvarealet bliver formindsket. Til gengæld bliver det rarere at opholde sig ved ydervæggen. Hvis der er vinduer i den facade, der efterisoleres, vil den ekstra mængde indvendig isolering reducere mængden af dagslys, som kan trænge ind i boligen.
Årlig energibesparelse i kWh/m2 når efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.
Eksisterende isoleringstykkelse |
Årlig besparelse |
|
---|---|---|
Samlet isolering: |
Samlet isolering: |
|
0 mm | 152 kWh/m2 | 154 kWh/m2 |
75 mm | 24 kWh/m2 | 26 kWh/m2 |
100 mm | 16 kWh/m2 | 18 kWh/m2 |
125 mm | 11 kWh/m2 | 11 kWh/m2 |
150 mm | 6 kWh/m2 | 8 kWh/m2 |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af let ydervæg [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Forudsætninger:
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
80 [m2] * 18 [kWh/år] = 1.440 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
1.440 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 1.323 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
1.440 [kWh/år] * 0,11 [kg CO2/kWh] = 158 [kg CO2/år] |
Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved at foretage denne og/eller andre energirenoveringer.
Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.
Beregn, om den planlagte renovering er rentabel.
Når væggen efterisoleres, kan det ændre en del forhold i og omkring vægkonstruktionen. Det kræver, at du er særligt opmærksom på ændrede fugtforhold og nødvendig ventilation.
Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.
Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i vægkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til skaden findes og udbedres inden efterisoleringen udføres.
Er der elinstallationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem elinstallationer og det damptætte lag skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.
Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så den kan nå den indvendige side af den ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventil og det damptætte lag skal være helt lufttæt. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.
Eventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene.
I samarbejde med husejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette lægter i bestemte højder over gulv eller en skruefast plade, så husejeren kan komme til at hænge malerier og reoler op uden at perforere et evt. damptæt lag.
Rådgiv husejeren om, at gulvarealet bliver lidt formindsket, når man efterisolerer indvendigt. Til gengæld bliver det rarere at opholde sig ved ydervæggen.
Husejeren skal desuden informeres om vigtigheden om at lufte ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 min. samt efter bad og madlavning. En anden mulighed er at få monteret ventilation med varmegenvinding.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
vif-isolering.dk
SBi-anvisninger:
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(39) 15 12 29 Dampspærrer – monteringsdetaljer
(39) 15 12 28 Dampspærrematerialer og fugttransport – væg- og loftkonstruktioner
(39) 11 11 22 Dampspærresamlinger og tætningsmidler
byg-erfa.dk