Hvad handler det om

I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas kan det være en god ide at erstatte kedlen med en luft-vandvarmepumpe (luft-til-væske varmepumpe) eller en jordvarmepumpe (jord-til-væske varmepumpe).

Forskellen i energieffektivitet på de to typer er marginale. Luft-vandvarmepumper er billigere at installere, men kan støje. Jordvarmepumper er helt stille, men kræver et vist areal til nedgravning af jordslanger.

En luft-vandvarmepumpe består af en udedel og en indedel. Udedelen optager varmeenergi fra luften. Denne varmeenergi løftes i varmepumpen til et højere temperaturniveau til brug for opvarmning og varmt brugsvand. Ved temperaturløftet bruges el, og temperaturløftet bør derfor være så lavt som muligt.

Fordele

Lavere varmeregning 
 

 

Ingen udgifter til skorstensfejning

 

Reduktion af CO-udslip 

 

 

Større uafhængighed af stigende energipriser 

 

Bedre udnyttelse af den stigende andel af vind- og solenergi i elproduktionen

 

 

 Sådan kan det bygges

Image
konvertering-til-luft-vand_varmepumper

Indeklima

Hvis der konverteres fra en gammel olie- eller gaskedel, vil varmepumpen typisk afgive mindre varme til kedelrummet. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis rummet ikke opvarmes tilstrækkeligt, forøges risikoen for fugtproblemer. Det kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet.

Udedelen kan skabe generende støj. Tænk også på naboer i denne forbindelse.

Anbefaling

Der bør i den enkelte bygning foretages en konkret vurdering af, om der skal efterisoleres eller udføres andre energibesparende tiltag, før varmepumpen dimensioneres. Optimal drift opnås ved en dimensionering, der matcher husets reelle varmebehov.

En luft-vandvarmepumpe giver den bedste energieffektivitet i et hus med lavtemperaturvarmeafgiver som fx gulvvarme eller store radiatorflader. Den bør ikke installeres i huse med varmesystemer, der kræver fremløbstemperaturer på over 65 °C på de koldeste dage. Varmesystemer, der ikke lever op til dette, bør forbedres først, hvilket kan gøres relativt billigt.

Installationen skal altid leve op til det gældende bygningsreglement samt gældende standarder for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 og DS 452.

Det anbefales, at der vælges en luft/vandvarmepumpe der som minimum er A++-mærket.

På Energistyrelsens varmepumpeliste findes et udsnit af de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen er testet af et uafhængigt laboratorium og overholder kravene til ecodesign.

Energiklassen A++ indeholder følgende SCOP-værdier for luft-vandvarmepumper:

  • Luft-vandvarmepumpe til gulvvarme SCOP-værdi fra 3,91 til 5,20
  • Luft-vandvarmepumpe til radiatorer SCOP-værdi fra 3,25 til 3,78

Vælg en luft-vandvarmepumpe, der har en nedre temperaturgrænse for drift på omkring -10 °C.

SCOP-værdien (seasonal coefficient of performance) definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer. En SCOP-værdi på 3,65 betyder fx, at varmepumpen i gennemsnit leverer 3,65 gange så meget energi end den elektriske energi, den bruger.

SCOP-værdien indeholder ikke bidrag fra varmtvandsproduktion. Varmtvandsproduktion foregår ved en lavere effektivitet.

Energibesparelse

Skemaet viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved konvertering til luft-vandvarmepumpe fra olie- eller gaskedel afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad.

Energibesparelse i kWh/år​.

Eksisterende opvarmningsform

Byggeår

Areal m2 1930 - 1959 1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005
Oliekedel før 1977 100 25.600 23.400 17.700 13.200
140 31.300  26.500 19.300 13.500
180 36.900 30.800 21.600 14.800
Oliekedel efter 1977 100 19.000 16.800 11.300 8.100
140 24.500 19.800 * 12.900 ** 8.500
180 29.900 24.000 15.100 9.700
Gaskedel åben forbrænding 100 19.900 17.700 12.000 8.700
140 25.500     20.800 13.700 9.100
180 31.100 25.000 15.900 10.300
Gaskedel lukket forbrænding 100 17.500  15.300 10.000 7.100
140 22.800 18.300 11.600 7.500
180 28.100 22.300 13.700 8.600

Eksempler på brug af skemaet

* Eksempel 1

Et hus fra 1965 på 140 m² , der opvarmes med en oliekedel fra 1977 eller senere, kan spare ca. 19.800 kWh om året ved at konvertere til luft-vandvarmepumpe, beregnet som total tilført energimængde.

** Eksempel 2

Samme hus og kedel som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en luft-vandvarmepumpe udgør her 12.900 kWh.

Forudsætninger

Byggeår 1930 - 1959
  • Isolering gulv: ca. 50 mm
  • Isolering hulmur: Ingen
  • Isolering loft: ca. 30 mm
  • Vinduer: Forsats/koblet
Byggeår 1960 - 1979
  • Isolering gulv: ca. 50 mm
  • Isolering hulmur: ca. 75 mm
  • Isolering loft: ca. 100 mm
  • Vinduer: Termoruder
Byggeår 1980 - 1999
  • Isolering gulv: ca. 150 mm
  • Isolering hulmur: ca. 100 mm
  • Isolering loft: ca. 200 mm
  • Vinduer: Termoruder
Byggeår 2000 - 2005
  • Isolering gulv: ca. 200 mm
  • Isolering hulmur: ca. 125 mm
  • Isolering loft: ca. 250 mm
  • Vinduer: Energiruder

Eksempel på energibesparelse

Årlig energibesparelse kWh

Årligt olieforbrug omregnet til kWh 2.400 l x 10 kWh/l = 24.000 kWh
Årligt elforbrug til oliekedel kWh   508 kWh
Årligt energiforbrug oliekedel   24.508 kWh
Husets faktiske energibehov   18.000 kWh
Årligt energiforbrug varmepumpe 0,95 x 18.000 kWh/3,25 = 5.262 kWh
Elpatron 0,05 x 18.000 kWh = 900 kWh
Besparelse 24.508 kWh - 5.262 kWh - 900 kWh = 18.346 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr.

Årlige omkostninger olie  2.400 l x 17,80 kr./l = 42.720 kr.
Årlige omkostninger el 508 kWh x 2,70 kr./kWh = 1.371 kr.
Service og skorstensfejning   1.500 kr.
Årlig drift af oliefyr i alt   45.592 kr.
Årlige omkostninger,
el til varmepumpe
(5.262 kWh + 900 kWh) x 1,60 kr./kWh = 9.858 kr.
Service   1.500 kr.
Årlig drift af varmepumpe i alt   11.358 kr.
Besparelse 45.592 kr. – 11.358 kr. = 34.233 kr.

Årlig CO₂-besparelse kg

CO₂-udledning olie 24.000 kWh x 0,266 kg/kWh = 6.384 kg
CO₂-udledning el 508 kWh x 0,211 kg/kWh = 107 kg
Årlig CO₂-udledning oliefyr   6.491 kg
Årlig CO₂-udledning varmepumpe 6.162 kWh x 0,211 kg/kWh = 1.300 kg
Besparelse i kg 6.499 kg – 1.492 kg = 5.191 kg
Besparelse i tons   4,2 tons

Forudsætninger

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
  • 1 liter olie = 8-10 kWh
  • 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Støjberegner

Hav en dialog med kunden om placering af luft-vand-varmepumpe, der lever op til kravene om støj, på netop deres adresse.

Varmeinstallationers energieffektivitet

Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.

Udførelse

Hvis huset aldrig har fået foretaget energibesparende foranstaltninger som fx hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer og tætning omkring vinduer, bør dette udføres, inden varmepumpen dimensioneres.

Varmepumpen skal dimensioneres så rumvarme og varmtvandsbehovet for den aktuelle bolig dækkes. DS 469 skal altid overholdes og dimensioneringen bør udføres af en VE-godkendt installatør.

De fleste varmepumper er med el-supplement og skal dimensioneres, så varmepumpen uden supplement kan dække bygningens samlede varmebehov ned til en udetemperatur på - 7 °C. Varmepumpen skal også kunne levere rumvarme og varmt brugsvand, selv om udetemperaturen er lavere end den dimensionerende udetemperatur på - 12 °C, dette vil så betyde, at varmepumpen suppleres af fx elvarmelegeme.For luft-vand varmepumper gælder det at de skal kunne operere ved en udeluft-temperatur på - 15 °C eller lavere.

Husets varmesystem (radiatorer og eller gulvvarme) skal altid vurderes, inden valget af varmepumpe træffes. Fremløbstemperaturen til varmeanlægget skal være så lav som muligt. For hver grad fremløbstemperaturen hæves, falder varmepumpens effektivitet med 1−3 %. Det betyder i praksis, at en stigning fra 45 til 55°C kan give et fald i årsnyttevirkningsgraden på ca. 25 %. Med andre ord skal det sikres – evt. med en kontrolberegning – at radiatorerne er tilstrækkeligt store til at kunne sikre lavest mulig fremløbstemperatur.

Indedelen placeres som regel på samme sted, hvor den tidligere olie- eller gaskedel har stået fx i et bryggers eller fyrrum.

Udedelen, der kan indeholde hele varmepumpen eller kun dens fordamperdel, placeres, som producenten har foreskrevet. Evt. støbes et betondæk med isolering under. Husk at sikre, at udedelen er hævet over terræn, så sne og blade ikke forhindrer optimal drift. Kontrollér at udedelen dræner tilfredsstillende for tøvand fra afrimning, da varmeveksleren ellers med tiden bliver blokeret af is, når udetemperaturen falder.

Udedelen placeres så tæt på indedelen som muligt og efter foreskrifterne i installationsmanualen. Udedelen kan have en svag brummen, der kan virke generende på nogle mennesker. Derfor bør den ikke monteres for tæt på en terrasse eller vinduer i opholdsrum.

Der bores huller i ydervæggen for at føre rør fra udedel til indedel. To rør med enten kølemiddel eller vand opvarmet af varmepumpen/returvand fra varmeafgivere forbindes mellem udedel og indedel. Hullerne tætnes, og rørene isoleres. Hvis der skal cirkulere kølemiddel mellem indedel og udedel, fyldes dette i rørene.

Husk, at arbejdet er underlagt AT-bekendtgørelsen.

Indedelen, der som regel indeholder en varmtvandsbeholder, forbindes til eksisterende varmerør og varmtvandsrør. Hvis det varme vand fra husets varmesystem kommer direkte i kontakt med varmepumpen, monteres et snavsfilter. Indedelen tilsluttes den eksisterende eltavle af en autoriseret elinstallatør.

Installationsvejledningen for den aktuelle varmepumpe skal altid følges.

Varmepumpesystemet sættes i drift, og styringen indstilles. Husets beboere skal have demonstreret, hvordan de betjener anlægget, og de have udleveret en manual. Husk at give information om varmekurven og dens indvirkning på energiforbruget.

Hvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT-bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr). Kun personer med den fornødne autorisation/certifikat må foretage indgreb i kølemiddelsystemet.

Tjekliste

Der kan som regel ikke opnås myndighedstilladelse til varmepumpeinstallationen, hvis der er tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Hvis installationen skal udføres i et område med kollektiv varmeforsyning, kan den enkelte kommune kontaktes for at få information om lokale regler og krav.

Der bør i den enkelte bygning foretages en konkret vurdering af, om der skal efterisoleres eller udføres andre energibesparende tiltag, før varmepumpen dimensioneres. Optimal drift opnås ved en dimensionering, der matcher husets reelle varmebehov.

Anvendes der brændeovn som suppleringsvarme, kan der opstå usikkerhed omkring dimensioneringen af varmepumpen. Afklar sammen med kunden de forudsætninger for dimensioneringen, der hænger sammen med, hvor ofte brændeovnen bruges, og angiv dette i det endelige tilbud.

Termostatventiler på radiatorer skal gennemgås, og om nødvendigt udskiftes for at opnå god drift - dvs. have et højt flow uden der opstår støj, se også pkt. 6.

Hvis radiatorerne er for små, kan de udskiftes til radiatorer med større overfladeareal (ydelse). Til det formål kan regnearksværktøjet ”Beregning af varmeafgivere” anvendes.

Værktøjet kan hentes her: Skift til anden opvarmningform.

Her anbefales det at temperaturen på frem/retur ikke overstiger 50/35°C.

Der skal ved hjælp af en beregning sikres, at der kan opnås tilstrækkelig flowmængde for energieffektiv drift ved den reducerede fremløbstemperatur.

En shunt kan bevirke en højere fremløbstemperatur, end der er behov for høj, og det bør overvejes at fjerne en evt. shunt for at sikre energi effektiviteten.

En typisk indedel til en luft-vandvarmepumpe måler: 
 

  • Bredde: ca. 600 mm 
  • Højde: ca. 1.800 mm 
  • Dybde: ca. 700 mm 

Rørføring gennem husmuren skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er dele af husets fundament eller mur, som ofte står under vand ved kraftige regnskyl. Det kan betyde, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning. Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede manchetter. 

Luft-vandvarmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpens udedel lige uden for soveværelsevinduet eller tæt på naboens skel. Hvis naboen klager til kommunen over larm fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i boligområder er fastsat til 35 dB(A) ved skellet. Hvis denne grænse overskrides, vil man kunne blive påbudt at flytte varmepumpen.

Hvis kunden er i tvivl om støjforholdene, kan man overveje at tilbyde en ”prøvelytning” på nogle eksisterende installationer. Brug evt. Energistyrelsens støjberegner til vejledende placering af varmepumpens udedel − se link under afsnittet ”Yderligere information”.

Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen. Husk også, at 3-fasede frekvensregulerede varmepumper kærver ACDC-følsomt fejlstrømsrelæ.

Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over 3.000 kWh, skal måles, jf. bygningsreglementet. Evt. elpatron bør forsynes med timetæller eller separat elmåler.

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på sparenergi.dk, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Alle energiløsninger til enfamiliehuse