Udskiftning af termoruder
Hvad handler det om?
Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden. Hvis de eksisterende vinduesrammer og -karme har tegn på råd eller anden nedbrydning, bør hele vinduet udskiftes - se Videncentrets energiløsning: ”Udskiftning af vinduer med termoruder”.
Er vinduet derimod i fin stand, og det er ruden alene, der er brug for at skifte, så vælg nye 2- eller 3-lags energiruder med varm kant af energihensyn. Bredden af falsen vil være bestemmende for, om der er plads til en rude med 2 eller 3 lag glas. I gående rammer isættes en energirude med samme antal lag af glas som før af hensyn til rammens og hængslernes bæreevne. I faste partier - især hvis disse er store og fx går fra gulv til loft - kan der ofte med fordel isættes en 3-lags energirude.
Udskiftning af ruder til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.
Fordele
Mindre varmetab gennem ruderne
Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens
Mindre træk og kuldenedfald
Øget komfort og bedre indeklima
Lavere CO₂-udledning
Nye energiruder forøger husets værdi
Sådan kan det bygges
Der er mange måder at lave konstruktionen korrekt på. Disse tegninger er eksempler på løsninger, der lever op til kravene i BR18.
Indeklima
Når termoruder udskiftes til energiruder, bliver vinduets indvendige overflade varmere. Dette nedsætter risikoen for kondens på rudernes inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Da vinduet dels er blevet tættere, og dels vil kondens ikke mere indikere fugt i rummet, skal der sørges for god og hyppig udluftning. Under visse vejrforhold kan der være kondens på rudens yderside til gene for lysindfald og udsyn.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² vindue pr. år.
1-fløjede vinduer - vinduer uden poster
Eksisterende ruder |
Eksisterende vinduer med ny rude |
|
---|---|---|
2-lags energirude |
3-lags energirude |
|
2-lags termoruder |
100 |
110 |
3-lags termoruder |
55 |
65 |
2-lags energiruder |
- |
10 |
2-lags energirude
Uw = 1,3 W/m²K
Eref = -30 kWh/m²
3-lags energirude
Uw = 1,0 W/m²K
Eref = -20 kWh/m²
Vinduer opdelt med poster og sprosser
Eksisterende vinduer med nye ruder Minimum 2-lags energirude |
Eksisterende ruder |
|||
---|---|---|---|---|
Vinduer opdelt i: | ||||
2 |
4 | 6 | 10 | |
2-lags termoruder | 95 | 85 | 95 | 85 |
Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post
Uw = 1,40 W/m²K
Ew = -50 kWh/m²
Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post
Uw = 1,45 W/m²K
Ew = -65 kWh/m²
Vinduer opdelt i 6 med lodret post og gennemgående sprosser
Uw = 1,55 W/m²K
Ew = -75 kWh/m²
Vinduer opdelt i 10 eller flere med lodret og vandret post og gennemgående sprosser
Uw = 1,70 W/m²K
Ew = -105 kWh/m²
Forudsætninger
Energibesparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og det nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser, om vinduet i reference-størrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen.
Energitilskuddet beregnes som:
Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw, hvor
- gw: Total solenergitransmittans for vinduet
- Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet
Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre end referencestørrelsen, bliver besparelsen mindre.
Besparelserne forudsætter, at de eksisterende ruder har afstandsprofiler af aluminium mellem glassene og udskiftes til nye energiruder med afstandsprofiler af plastmateriale (varme kanter).
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse pr. m² | 100 kWh/m² |
---|---|
Årlig energibesparelse kWh | 100 kWh/m² x 30 m² = 3.000 kWh |
Årlig energibesparelse m³ | 3.000 kWh/11 kWh/m³ = 273 m³ |
Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./m³ x 273 m³ = 3.767 kr. |
Årlig CO₂-besparelse kg/ton | 0,205 kg/kWh x 3.000 kWh = 615 kg/0,6 tons |
Forudsætninger
I et parcelhus med 30 m² ældre 2-lags termovinduer udskiftes ruderne
til nye 2-lags energiruder. Huset opvarmes med naturgas.
Naturgaspris: 13,80 kr./m³.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Hvordan gør man?
Se hvordan almindelige ruder skiftes til energiruder.
I forbindelse med udskiftning af ruderne bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen jf. Bygningsreglementet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.
Hvis boligen er generet af støj, bør støjdæmpende ruder anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene.
Hvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres en udvendig solafskærmning. Solafskærmende ruder mindsker tilskuddet af gratis varme i fyringssæsonen.
Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.
Hvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren. Hvis der er tale om 3-lags energiruder, vejer de en halv gang mere end 2-lags ruder, og derfor kræver montagen lidt mere planlægning og evt. brug af løftegrej.
Nye 2-lags energiruder er typisk 23-24 mm i total tykkelse og ældre termoruder 20-21 mm. For nogle vinduer kan dette give problemer, hvis glaslisterne derved stikker for lagt frem. Hvis glaslisterne alligevel skal udskiftes, kan en smallere glasliste anvendes. Lydruder er ekstra tykke, og det skal derfor sikres at der er plads til disse.
Termoruder, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt.
Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.
Energiruder
I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas.
For at mindske varmetabet yderligere, anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Varme kanter
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativt lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.
Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet “varme kanter” af plastmaterialer.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering
www.byg-erfa.dk