Om energiløsningen

Energiløsningen omfatter udskiftning af termoruder med energiruder.

Den er relevant at udføre, når vinduet er i fin stand, og det kun er ruden, der er klar til at blive udskiftet. 

Derved opnås bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften, ligesom husets værdi bliver øget.

BR-krav

Ingen krav til den nye rudes energimæssige ydeevne
Udskiftningen må ikke forringe vinduets energimæssige ydeevne

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

Eksempler på løsninger, der lever op til kravene i Bygningsreglementet.

Sådan ser det ud

Udskiftning af termoruder

Om udskiftningen

Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden. 

Hvis de eksisterende vinduesrammer og -karme har tegn på råd eller anden nedbrydning, bør hele vinduet udskiftes. Se energiløsningen:

Energiløsning: Udskiftning af vinduer med termoruder

Er vinduet derimod i fin stand, og det er ruden alene, der er brug for at skifte, så vælg nye 2- eller 3-lags energiruder med varm kant af energihensyn. Bredden af falsen vil være bestemmende for, om der er plads til en rude med 2 eller 3 lag glas. 

I gående rammer isættes en energirude med samme antal lag af glas som før af hensyn til rammens og hængslernes bæreevne. 

I faste partier, især hvis disse er store og f.eks. går fra gulv til loft, kan der ofte med fordel isættes en 3-lags energirude.

Udskiftning af ruder til 3-lagsglas giver den bedste driftsøkonomi på lang sigt.

Om energiruder

I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant.

I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas.
For at mindske varmetabet yderligere, anvendes gasarten argon mellem glassene.

Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Varme kanter

Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. 

Derved fik selv nye energiruder en relativt lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt. 

Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. 

Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne.  

For at minimere dette problem, er der udviklet “varme kanter” af plastmaterialer.

Rudetykkelse 

Nye 2-lags energiruder er typisk 23-24 mm i total tykkelse og ældre termoruder 20-21 mm. 

For nogle vinduer kan dette give problemer, hvis glaslisterne derved stikker for lagt frem. Hvis glaslisterne alligevel skal udskiftes, kan en smallere glasliste anvendes.

Lydruder er ekstra tykke, og det skal derfor sikres, at der er plads til disse.

Klimapåvirkning

Når opvarmningsformen er baseret på naturgas, el eller olie, vil den klimamæssige gevinst i et livscyklusperspektiv ved at udskifte 2-lags termoruder med 2- eller 3-lags energiruder være større end den negative klimamæssige påvirkning fra rudernes materialer.

Er opvarmningsformen i stedet baseret på luft til vand-varmepumpe, er den klimamæssige gevinst på niveau med den klimamæssige påvirkning.

Konklusionen er den samme, uanset om de nye energiruder består af 2 eller 3 lag.
 

Energibesparelse ved udskiftning af termoruder

Energibesparelse i kWh/m² vindue pr. år.

Vinduestyper

 

vindue 1-fløjet
1-fløjede vinduer
vindue 2-fløjet
Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller vandret post
Dannebrogsvindue
Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post

1-fløjede vinduer - vinduer uden poster

Forudsætninger:

  • 2-lags energirude: Uw = 1,3 W/m2K - Eref = -30 kWh/m2
  • 3-lags energirude: Uw = 1,0 W/m2K - Eref = -20 kWh/m2
Eksisterende ruder

Eksisterende vinduer med ny rude

2-lags energirude

3-lags energirude 
2-lags termoruder

100

110
3-lags termoruder

55

65
2-lags energiruder

-

10

Vinduer opdelt med poster og sprosser

Forudsætninger:

  • Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post: Uw = 1,40 W/m2K - Ew = -50 kWh/m2
  • Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post: Uw = 1,45 W/m2K - Ew = -65 kWh/m2
  • Vinduer opdelt i 6 med lodret post og gennemgående sprosser: Uw = 1,55 W/m2K - Ew = -75 kWh/m2
  • Vinduer opdelt i 10 eller flere med lodret og vandret post og gennemgående sprosser: Uw = 1,70 W/m2K - Ew = -105 kWh/m2
Eksisterende vinduer
med nye ruder
Minimum 2-lags energirude		 Eksisterende ruder
Vinduer opdelt i:
2 4 6 10
2-lags termoruder 95 85 95 85

Øvrige forudsætninger

Energibesparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og det nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser, om vinduet i reference-størrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen.

Energitilskuddet beregnes som:

Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw, hvor

  • gw: Total solenergitransmittans for vinduet
  • Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet

Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre end referencestørrelsen, bliver besparelsen mindre.

Besparelserne forudsætter, at de eksisterende ruder har afstandsprofiler af aluminium mellem glassene og udskiftes til nye energiruder med afstandsprofiler af plastmateriale (varme kanter).

Metode til at beregne besparelsen

Energiforbrug
Årlig besparelse
[kWh/år]		 Areal af ruder der skal udskiftes [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år]
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]		 Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3]
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]		 Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh]

Eksempel på beregning af besparelse

Forudsætninger

I et parcelhus udskiftes de ældre 2-lags termoruder i vinduer uden sprosser til nye 2-lags energiruder.

  • Areal af ruder der skal udskiftes: 30 m2
  • Energibesparelse fra tabelopslag: 100 kWh/m2 pr. år
  • Opvarmningsform: Ny kondenserende gaskedel

Se de generelle forudsætninger

Energiforbrug
Årlig energibesparelse [kWh/år] 30 [m2] * 100 [kWh/m2 pr. år] = 3.000 [kWh/år]
Penge
Årlig økonomisk besparelse [kr./år] 3.000 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 2.757 [kr./år]
CO2
Årlig CO2-besparelse [kg CO2/år] 3.000 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 198 [kg CO2/år]

Beregnere

Besparelsesberegner

Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved at foretage denne og/eller andre energirenoveringer.

Vær opmærksom på

Når termoruder udskiftes til energiruder, bliver vinduets indvendige overflade varmere. Dette nedsætter risikoen for kondens på rudernes inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald. 

Da vinduet er blevet tættere, vil kondens ikke længere i samme grad indikere fugt i rummet, og derfor skal der sørges for god og hyppig udluftning. 

Under visse vejrforhold kan der være kondens på rudens yderside til gene for lysindfald og udsyn.

I forbindelse med udskiftning af ruderne bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen jf. Bygningsreglementet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. 

Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.

Hvis boligen er generet af støj, bør støjdæmpende ruder anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene.

Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.

Termoruder, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt.

Hvad siger Bygningsreglementet?

Krav i bygningsreglementet

Ved udskiftning af termoruder stiller Bygningsreglementet ikke krav til den nye rudes energimæssige ydeevne. 

Udskiftning af en termorude betragtes i Bygningsreglementet som reparation/vedligeholdelse af en bygningsdel, hvor der ikke stilles krav. 

Udskiftningen må dog ikke forringe vinduets energimæssige ydeevne og skal mindst leve op til de krav, der var gældende, da vinduet blev installeret/monteret.

Se mere om BR-krav til termoruder

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på SparEnergi, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Gå til SparEnergis energiløsning

Mere om udskiftning af termoruder

Udførelse

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Udskiftning af vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til nye vinduer med energiruder.

Gå til energiløsning
Energiløsning

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer

For vinduer, som allerede har en forsatsramme, bør glasset i den udskiftes til energiglas. Alternativt kan der fremstilles nye forsatsrammer med plads til et energiglas eller en energirude i rammen.

Gå til energiløsning
Energiløsning

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer

Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en koblet ramme med en energirude i.

Gå til energiløsning

Yderligere information

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF

VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt  

vif-isolering.dk

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning 
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger 
224: Fugt i bygninger 
273: Tage
anvisninger.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade

(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning 
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner 
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner 
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer 
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne 
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner 
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum. 
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering 
byg-erfa.dk

Bygningsreglementet

bygningsreglementet.dk

Dansk Undertagsklassifikationsordning

duko.dk