Typiske kompleksiteter
Få styr på nogle af de typiske kompleksiteter ved løsningen.
Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk
Image
Hvad handler det om?
Krybekælderdæk er især anvendt i småhuse frem til 1960, men findes også i nyere byggeri. Konstruktionen i ældre bygninger har typisk ringe varmeisolering, giver anledning til træk og fodkulde og kan afhængigt af fugtforholdene i krybekælderen være grobund for skimmelsvamp.
Højden i en kold ventileret krybekælder kan være mellem 20 og 180 cm, men ligger ofte på mellem 30 og 50 cm. Krybekælderen i nyere byggerier kan være udført med membran eller betonklaplag i bunden.
Hvis gulvet/dækket over en krybekælder ønskes efterisoleret, er den bedste løsning at nedlægge krybekælderen og i stedet etablere et velisoleret terrændæk, evt. med gulvvarme.
Udgangspunktet for denne anbefaling er erfaringer, der viser, at risikoen for skimmelvækst i krybekælderen kan øges væsentligt, når dækket efterisoleres:
Isoleringen reducerer varmetilførslen til krybekælderen, de lavere temperaturer øger luftfugtigheden i krybekælderen, og risikoen for fugtophobning og skimmelvækst vokser.
Desuden har mange krybekældre adgangsforhold, pladsforhold og arbejdsforhold i øvrigt, der vanskeliggør eller helt umuliggør isoleringsarbejde.
Her beskriver vi, hvordan krybekælderdækket erstattes af et nyt terrændæk.
Fordele
Mindre varmetab gennem gulvet
Lavere varmeregning
Lavere CO₂ -udledning
Bedre indeklima
Ændringen øger bygningens værdi
Effektiv radonsikring
Fjerner risikoen for opfugtning og skimmelvækst i konstruktionen
Kan kombineres med etablering af gulvvarme
Sådan kan det se ud
Image
Image
Kravet i BR 18 er U-værdi 0,10 W/m2K (se s. 5). Kravet gælder, fordi hele konstruktionen udskiftes. Byggetekniske forhold kan indebære, at kravet til isoleringstykkelse ikke kan opfyldes. Der skal isoleres til det niveau der er byggteknisk forsvarligt. Det vil sige at der fx ikke skal udgraves til et niveau der er dybere end fundamentet for at få plads til isoleringen.
Isoleringstykkelsen vælges dels ud fra ønsket om varmeisolering, dels ud fra pladsforhold, når krybekælderdækket er fjernet og terrændækkonstruktionen skal etableres med drænlag, isolering, betonplade, evt. gulvvarme og gulvbelægning.
Indeklima
Evt. træk fra ventilation af krybekælderen fjernes ved at etablere terrændækket. Den ny konstruktion giver et varmere gulv og mindsker fodkulde, ligesom vækstbetingelser for skimmelsvamp fjernes. Endelig kan en effektiv radonsikring indgå i løsningen.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
Eksisterende krybekælder |
Nyt terrændæk
|
Nyt terrændæk
|
||
|---|---|---|---|---|
|
Uden gulvvarme |
Med gulvvarme |
Uden gulvvarme |
Med gulvvarme |
|
| Træbjælkelag med lerindskud |
94 |
62 |
99 |
66 |
| Træbjælkelag/betondæk med 50 mm isolering |
40 |
24 |
45 |
29 |
| Træbjælkelag/betondæk med 75 mm isolering |
27 |
15 |
32 |
19 |
| Træbjælkelag/betondæk med 100 mm isolering |
19 |
9 |
24 |
14 |
Forudsætning
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højest 38 mW/m K (se ovenfor under anbefalet isoleringstykkelse).
Hvis drænlaget i det ny terrændæk består af 150 mm egnede letklinker, kan isoleringstykkelsen reduceres med ca. 50 mm.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse kWh/m² | 99 kWh/m² uden gulvvarme 66 kWh/m² ved gulvvarme |
|---|---|
| Årlig energibesparelse kWh | 99 kWh/m² x 72 m² + 66 kWh/m² x 8 m² = 7.656 kWh |
| Årlig energibesparelse m³ | 7.656 kWh/11 kWh/m³ = 696 m³ |
| Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./kWh x 696 m³ = 9.605 kr. |
| Årlig CO₂-besparelse kg/ton | 0,205 kg/kWh x 7.656 kWh = 1.569 kg/1,6 ton |
Forudsætninger
80 m² krybekælderdæk erstattes af terrændæk, heraf 8 m² med gulvvarme. Krybekælderen er 50 cm høj, dækket er bjælkelag med lerindskud og trægulv. Efter fjernelse af dæk er der i alt ca. 68 cm til opbygningen af terrændækket – 21- 26 cm til drænlag, 30 cm trykfast isolering, 10 cm betondæk, membran (fugt og radon) og 2-7 cm gulv.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m³.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
1. Fra krybekælder til terrændæk
Krybekælderen kortlægges. En løsning vælges, og arbejdet planlægges ud fra krybekælderens højde, konstruktioner og installationsføringer. Herunder valg af traditionel eller ”tør” løsning mht. tid for udtørring af byggefugt, samt evt. gulvvarmekonstruktion og ændringer i boligen fx af køkken eller baderum. Hvis bygningen har en kombination af krybekælder og terrændæk eller kælder, afklares konsekvenser for brug af boligen, adgang og afdækning mv. med bygherre.
2. Fugtforhold
Fugtforhold vurderes, herunder terrænets højde og hældning i forhold til det kommende terrændæk. Hvis der er tegn på fugt i ydervæggen, kan efterisolering øge problemet.
Ved tydelige tegn på opstigende grundfugt fra fundament til ydervægge eller fra understøtninger til indervægge afklares årsagen. Løsningen kan være at etablere en vandret fugtspærre evt. kombineret med et effektivt omfangsdræn. Eventuelle skimmelsvampeangreb, der ikke fjernes med krybekælderdækket, afrenses.
3. Radon
Radon er en radioaktiv luftart, der trænger ind i boligen fra jorden gennem revner i konstruktioner. En måling af radon i indeluften tager 2-3 måneder. En måling på 1-2 uger i fyringssæsonen kan dog give et fingerpeg om problemets størrelse. Koncentrationen af radon i boligen bør være lavere end 100 Bq/m³.
Ventilationen af krybekælderen sikrer, at en del radon ventileres til det fri. Udfordringen med radon øges, når en ventileret krybekælder erstattes af et terrændæk. Derfor skal der etableres en lufttæt radonmembran i terrændækket. Den kan oftest etableres sammen med den diffusionstætte fugtsikring. I de fleste tilfælde er en korrekt udført radonmembran tilstrækkelig. I alvorligere tilfælde, hvor målinger viser over 200 Bq/m³, kan problemet løses ved at etablere radonsug i terrændækkets drænlag.
Et passivt radonsug består af sugbrønde, fx perforerede plastbeholdere, med aftræksrør ført fra drænlaget til afkast over tag. Hvis drænlaget er opdelt i afsnit, etableres en sugbrønd for hvert afsnit. Sugene samles i ét rør.
Radonsug er mest effektive, når aftræksrøret forsynes med en ventilator (”aktivt radonsug”). Hvis aftrækket føres ud gennem ydervæg ved fundament, skal det forsynes med en ventilator. Ved etablering af terrændækket kan sugebrønde indbygges, så radonsug er forberedt. Aftræk/ventilator kan så påkobles, hvis målinger viser behov for det.
4. Installationer
Varmerør, evt. hovedledninger, vandrør, afløbsledninger, el-ledninger mv. i krybekælderen skal omlægges eller fornyes, hvis de skal indgå i terrændækket. Kontakt et VVS-firma, og læg plan for installationsarbejdet. Installationer og rør skal isoleres efter DS 452. Fremføringsrør til gulvvarme skal isoleres uden for det rum, hvor der er gulvvarme.
5. Gulvvarme
Et velisoleret terrændæk giver mulighed for gulvvarme. Hvis der skal etableres et terrændæk med gulvvarme i hele bygningen, skal det sikres, at gulvvarmen er korrekt dimensioneret og efterfølgende vil kunne dække varmebehovet i kolde perioder. Det forudsætter typisk, at resten af bygningen er velisoleret. Valg og dimensionering af anlæg bør ske i samarbejde med rådgiver.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
Sbi-anvisning 247: Radonsikring af eksisterende bygninger
Sbi-anvisning 267: Småhuse – Klimaskærmen, 2016
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(13) 14 12 12 Opfugtet betonplade i terrændæk
(13) 98 12 01 Kapillarbrydende lag i terrændæk
(19) 09 12 30 Risiko ved udeluftventilerede krybekældre
(19) 11 12 28 Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering.
www.byg-erfa.dk