Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk
Energiløsningen gennemgår, hvordan krybekælderdækket erstattes af et nyt terrændæk.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Et nyt, velisoleret terrændæk, hvor der før var krybekælder, vil give et varmere gulv med mindre træk, og mindske risikoen for skimmelsvamp i konstruktionen. Det er en oplagt løsning, hvis det alligevel ønskes at efterisolere gulvet over krybekælder.
En ny terrændækkonstruktion skal etableres med drænlag, isolering, betonplade, evt. gulvvarme, gulvbelægning og radonsikring.
BR-krav
U-værdi på 0,10 W/m²K
Ca. 300 mm isolering (kl. 37 mW/mK) eller 250 mm isolering + 200 mm letklinker
Linjetab på 0,12 W/mK
Den gode løsning
Når der skal etableres nye terrændæk i stedet for krybekælder, kan du bruge en velafprøvet løsning med støbt betongulv, som giver mulighed for gulvvarme og radonsikring. Se tegninger og beskrivelser af de 2 forskellige løsninger her.
Terrændæk med gulvvarme og klinkegulv
Terrændæk med gulvvarme og klinkegulv
Image
Gulvvarme
Hvis din kunde ønsker at etablere gulvvarme, kan gulvvarmeslanger støbes ind i betonen (det skraverede lag) – alternativt udlægges et let gulvvarmesystem på membranen.
Ved gulvbelægning med fliser eller klinker anbefales indstøbte gulvvarmeslanger. Ønsker kunden gulvbelægning af træ, så skal det udlægges efter producentens anvisninger og være egnet til gulvvarme.
Hvis der skal etableres et terrændæk med gulvvarme i hele boligen, skal det sikres, at gulvvarmen er korrekt dimensioneret og efterfølgende vil kunne dække varmebehovet i kolde perioder. Det forudsætter typisk, at resten af boligen er velisoleret.
Klinkegulv
Hvis drænlaget i det ny terrændæk består af 150 mm egnede letklinker, kan isoleringstykkelsen reduceres med ca. 50 mm.
Radonsikring kan indgå i løsningen. Se under "Terrændæk med gulvbrædder og radonsikring"
Terrændæk med gulvbrædder og radonsikring
Terrændæk med gulvbrædder og radonsikring
Image
Trægulv
Hvis terrændækket skal afsluttes med trægulv, udlægges en fugt- og radonspærre, der dækker hele betonfladen og klæbes til ydervægge og indervægge. Membranen skal være helt tæt også ved evt. installationsgennemføringer, hvor der f.eks. kan anvendes radonsikre rørmanchetter.
Læs mere om radonsikring i afsnittet ”Vær opmærksom på”
Gulvbelægninger af træ skal udlægges efter producentens anvisninger og være egnede til gulvvarme, hvis kunden ønsker gulvvarme som en del af løsningen.
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
I tabellen finder du den årlige energibesparelse ved forskellige isoleringstykkelser og -materialer. Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
Eksisterende krybekælder |
Nyt terrændæk
|
Nyt terrændæk
|
||
|---|---|---|---|---|
|
Uden |
Med |
Uden |
Med |
|
| Træbjælkelag med lerindskud |
94 kWh/m² |
62 kWh/m² |
99 kWh/m² |
66 kWh/m² |
| Træbjælkelag/betondæk med 50 mm isolering |
40 kWh/m² |
24 kWh/m² |
45 kWh/m² |
29 kWh/m² |
| Træbjælkelag/betondæk med 75 mm isolering |
27 kWh/m² |
15 kWh/m² |
32 kWh/m² |
19 kWh/m² |
| Træbjælkelag/betondæk med 100 mm isolering |
19 kWh/m² |
9 kWh/m² |
24 kWh/m² |
14 kWh/m² |
Metode til at beregne besparelsen
Energibesparelse
Image
|
Besparelse, nyt terrændæk u. gulvvarme [kWh/år] | Nyt terrændæk, areal uden gulvvarme [m2] * energibesparelse fra tabelopslag (uden gulvvarme) [kWh/m2] |
Image
|
Besparelse, nyt terrændæk m. gulvvarme [kWh/år] | Nyt terrændæk, areal med gulvvarme [m2] * energibesparelse fra tabelopslag (med gulvvarme) [kWh/m2] |
Image
|
Besparelse [kWh/år] | Besparelse, nyt terrændæk u. gulvvarme [kWh/år] + besparelse, nyt terrændæk m. gulvvarme [kWh/år] |
Økonomisk besparelse
Image
|
Besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / brændværdi for gas [kWh/m3] * gaspris [kr./m3] |
CO2-besparelsen
Image
|
Besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
Forudsætninger
Krybekælder nedlægges og erstattes at et nyt terrændæk med delvis gulvvarme.
- Opvarmningsform med ny kondenserende gaskedel
- Eksisterende krybekælder:
- Træbjælkelag med lerindskud
- Areal: 80 m2
- Nyt terrændæk:
- 300 mm isolering
- Efterisoleret areal: 72 m2 uden gulvvarme og 8 m2 med gulvvarme
- Energibesparelse fra tabelopslag
- Uden gulvvarme: 99 kWh/m2 pr. år
- Med gulvvarme: 66 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Energibesparelse
Image
|
Besparelse, nyt terrændæk u. gulvvarme [kWh/år] | 72 [m2] * 99 [kWh/m2] = 7.128 [kWh/år] |
Image
|
Besparelse, nyt terrændæk m. gulvvarme [kWh/år] | 8 [m2] * 66 [kWh/m2] = 528 [kWh/år] |
Image
|
Besparelse [kWh/år] | 7.128 [kWh/år] + 528 [kWh/år] = 7.656 [kWh/år] |
Økonomisk besparelse
Image
|
Besparelse [kr./år] | 7.656 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 7.036 [kr./år] |
CO2-besparelse
Image
|
Besparelse [kg CO2/år] | 7.656 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 505 [kg CO2/år] |
Vær opmærksom på
Når der skal etableres nyt terrændæk, bør du vurdere fugtforholdene, herunder terrænets højde og hældning i forhold til det kommende terrændæk. Det er også vigtigt at få planlagt installationsarbejdet og indtænke radonspærre i konstruktionen, hvis det er nødvendigt.
Fugtforhold
Fugtforhold vurderes, herunder terrænets højde og hældning i forhold til det kommende terrændæk.
Hvis der er tegn på fugt i ydervæggen, kan efterisolering øge problemet.
Ved tydelige tegn på opstigende grundfugt fra fundament til ydervægge eller fra understøtninger til indervægge skal årsagen afklares. Løsningen kan være at etablere en vandret fugtspærre evt. kombineret med et effektivt omfangsdræn.
Eventuelle skimmelsvampeangreb, der ikke fjernes med krybekælderdækket, skal afrenses før der etableres nyt terrændæk.
Installationer
Varmerør, hovedledninger, vandrør, afløbsledninger, elledninger mv., der løber i krybekælderen, skal omlægges eller fornyes, hvis de skal indgå i terrændækket. Læg en plan for installationsarbejdet og husk, at installationer og rør skal isoleres efter DS 452.
Hvis din kunde ønsker gulvvarme, skal der planlægges fremføringsrør til gulvvarmen.
Radonsikring
Koncentrationen af radon i boligen bør være lavere end 100 Bq/m³ (ved nybyggeri). Derfor skal der etableres en lufttæt radonmembran, også kaldet radonspærre, i terrændækket for at holde niveauet nede. Den kan oftest etableres sammen med den diffusionstætte fugtsikring. I de fleste tilfælde er en korrekt udført radonmembran tilstrækkeligt.
Læs om korrekt udlægning af radonspærre på erfa.dk
I alvorligere tilfælde hvor målinger viser over 200 Bq/m³ kan problemet løses ved at etablere radonsug i terrændækkets drænlag.
Passivt radonsug
Et passivt radonsug består af sugbrønde, f.eks. perforerede plastbeholdere med aftræksrør ført fra drænlaget til afkast over tag. Hvis drænlaget er opdelt i afsnit, etableres en sugbrønd for hvert afsnit. Sugene samles i ét rør.
Aktivt radonsug
Radonsug er mest effektive, når aftræksrøret forsynes med en ventilator (”aktivt radonsug”). Hvis aftrækket føres ud gennem ydervæggen ved fundamentet, skal det forsynes med en ventilator.
Ved etablering af terrændækket kan sugebrønde indbygges, så radonsug er forberedt. Aftræk/ventilator kan så kobles på, hvis målinger viser behov for det.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
Sbi-anvisning 247: Radonsikring af eksisterende bygninger
Sbi-anvisning 267: Småhuse – Klimaskærmen, 2016
SBi-anvisning 270: Måling af radon i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(13) 14 12 12 Opfugtet betonplade i terrændæk
(22) 18 12 08 Krybekældre – ombygning til terrændæk
(19) 11 12 28 Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering.
www.byg-erfa.dk