Udvendig efterisolering af let ydervæg

Om energiløsningen

Energiløsningen omfatter sokkelisolering, beklædning og facade. Lette ydervægge bør efterisoleres, hvis isoleringstykkelsen er mindre end 150 mm.

Energiløsningen er relevant, fordi det ofte er rentabelt at efterisolere mere. Derved opnås bl.a. lavere varmeregning, lavere CO₂ i driften, mindre træk og mulighed for at ændre facadens udtryk.

BR-krav

U-værdi på 0,18 W/m²K

Ca. 250 mm isolering (0,037 W/mK)

Der skal efterisoleres i det omfang, det er rentabelt og ikke medfører fugtskader

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

Her finder du gode råd til indvendig efterisolering og klimapåvirkning samt 2 mulige løsninger med forskellige forudsætninger, der begger overholder kravene i Bygningsreglementet.

Om udvendig isolering Isolering af let ydervæg (træskeletvæg med brædder på klink) Isolering af let ydervæg (skalmur) Klimapåvirkning Arkitektoniske hensyn

Om udvendig isolering

Hvis ydervægsbeklædningen alligevel skal skiftes, skal ydervæggen energioptimeres samtidig, hvis det er rentabelt i henhold til Bygningsreglementet. Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald.

Isolering af let ydervæg (træskeletvæg med brædder på klink)

Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der som her er beklædt med brædder/plader eller med en skalmur foran et ventileret hulrum. Træskeletvæggen er normalt bærende.

Isolering af let ydervæg (skalmur)

Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der som her er beklædt med en skalmur eller brædder/plader foran et ventileret hulrum. Træskeletvæggen er normalt bærende.

Klimapåvirkning

Når ydervæggen efterisoleres, vil den positive klimapåvirkning ved energibesparelsen i mange tilfælde være så stor, at den opvejer den negative klimapåvirkning, der bliver skabt i forbindelse med bl.a. produktion og transport af isoleringsmaterialet. Det betyder, at der i et livscyklusperspektiv er tale om en klimagevinst. Der kan også vælges isoleringsmaterialer med en lavere klimabelastning.

Se vores overblik over isoleringsmaterialer til udvendig efterisolering af lette ydervægge og deresklimabelastning her:

Overblik over isoleringsmaterialer

Det har både betydning for klimaaftrykket hvilke isoleringsmaterialer, der bliver brugt, og om der er behov for at tage andre materialer i brug i forbindelse med efterisoleringen, f.eks. ny dampspærre eller vindafdækning.

For at vurdere udledningen fra de forskellige materialetyper, bør der kigges på det specifikke produkts miljøvaredeklaration (EPD).

Arkitektoniske hensyn

Når væggen efterisoleres, bør du være opmærksom på, om ydervæggen kan bære og på arkitektoniske hensyn samt rådgive kunden, hvis det er tid til nye vinduer.

Ved efterisolering af let ydervæg er det især ydervæggens beklædning samt udtryk omkring vinduer, døre og tag, der kan påvirke udseendet. Sådan kan udtrykket bevares:

Hvis det oprindelige beklædningsmateriale ikke kan genbruges, kan samme type benyttes.
Vinduerne og dørene kan flyttes, så de igen har samme placering i væghullet, så længe det giver mening for lysindfaldet og det indvendige udtryk.
Sålbænken kan genbruges eller være af samme materiale som den oprindelige.
Hvis tagudhænget skal forøges for at dække over den øgede ydervægstykkelse, kan dette udføres, så det ligner det oprindelige tagudhæng.

Hvis udvendig efterisolering vil ødelægge det arkitektoniske udtryk for meget, kan indvendig efterisolering overvejes.

Sådan isolerer du let ydervæg indefra

Indflydelse på udtrykket – stor

Læs mere om, hvordan du bevarer arkitektoniske værdier, når du energirenoverer

Beregn besparelse ved udvendig efterisolering

Areal der skal isoleres

m²

Investering uden isolering

kr.

Investering med isolering

kr.

Før

Isoleringstykkelse

mm

Isoleringstykkelsen i den eksisterende konstruktion. Skal være mindre eller lig med 150 mm

Efter

Vælg isoleringstype

Til inspiration henvises til vores isoleringsguide

Lambda værdi

W/mK

Isoleringstykkelse

mm

Isoleringstykkelsen i den nye konstruktion. Det er kun muligt at vælge isoleringstykkelser i intervallet 250-350 mm

Flere forudsætninger

Varmekilde

Virkningsgrad

Til inspiration for bedre fastsættelse af virkningsgrad henvises til https://byggeriogenergi.dk/virkningsgrader

Varmepris

kr.

Emissionsfaktor

kg CO₂/kWh

Metode og eksempel på beregning

Tabel med energibesparelse

Den årlige energibesparelsen vises i kWh/m².

Forudsætning: Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 0,037-0,038 W/mK. Benyttes andre isoleringsmaterialer afhænger besparelsen af lambda-værdien.

Eksisterende isoleringstykkelse	Besparelse
Eksisterende isoleringstykkelse	Samlet tykkelse: 250 mm U = 0,18	Samlet tykkelse: 300 mm
0 mm	152 kWh/m²	154 kWh/m²
75 mm	24 kWh/m²	26 kWh/m²
100 mm	16 kWh/m²	18 kWh/m²
125 mm	11 kWh/m²	12 kWh/m²
150 mm	6 kWh/m²	8 kWh/m²

Metode til at beregne besparelsen

Image	Årlig besparelse [kWh/år]	Areal af ydervæg [m²] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m² pr. år]
Image	Årlig besparelse [kr./år]	Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m³] * Gaspris [kr./m³]
Image	Årlig besparelse [kg CO₂/år]	Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO₂/kWh]

Eksempel på beregning af besparelsen

Forudsætninger:

I et parcelhus opvarmet med en ny kondenserende gaskedel efterisoleres de lette ydervægge.

Isolering før: 100 mm
Isolering efter: 300 mm
Efterisoleret areal: 80 m²
Energibesparelse fra tabelopslag: 18 kWh/m²

Se de generelle forudsætninger

Besparelse i energi, penge og CO₂ - eksempel*

Image	Årlig besparelse [kWh/år]	80 [m²] * 18 [kWh/m² pr. år] = 1.440 [kWh/år]
Image	Årlig besparelse [kr./år]	1.440 [kWh/år] / 11 [kWh/m³] * 10,11 [kr./m³] = 1.323 [kr./år]
Image	Årlig besparelse [kg CO₂/år]	1.440 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 95 [kg CO2/år]

*Tal for energipriser og CO₂-udledning er eksempler og ikke dagsaktuelle.

Rentabilitetsberegner

Med beregneren kan du nemt og hurtigt regne rentabiliteten ud for et projekt.

Prøv beregneren her

U-værdiberegner

Beregneren gør det nemt at udregne U-værdien i en konstruktion - også hvis isoleringsmaterialet ikke er lambda 37. Brug den til at sikre, at dine projekter lever op til Bygningsreglementet.

Prøv beregner

Vær opmærksom på

Når væggen efterisoleres, kan det ændre forhold i og omkring vægkonstruktionen. Bl.a. bør du være opmærksom på, om ydervæggen kan bære og rådgive kunden, hvis det er tid til nye vinduer.

Arkitektonisk fremtoning

Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til husets arkitektur.
Her tænkes der især på beklædningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen bør ydervægsbeklædningen have udvendigt overlap/fremspring i forhold til sokkelisoleringen.

Styrke

Hvis den eksisterende ydervægskonstruktion ikke har styrke nok til at optage belastningen fra den nye ydervæg, skal der udføres et nyt randfundament. (Det er sjældent tilfældet). De øverste 600 mm skal udføres med fundamentsblokke med kuldebroisolering.

Vinduer eller døre

Hvis der i den lette ydervæg er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt.

Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås ved at forskyde vinduerne/dørene frem mod den udvendige side af ydervæggen.

Krav i Bygningsreglementet

Ved efterisolering af en let ydervæg stiller Bygningsreglementet krav om, at efterisolering gennemføres i det omfang, det er rentabelt, og ikke medfører risiko for fugtskader.
For en typisk let ydervægskonstruktion vil det normalt betyde, at den samlede isoleringstykkelse af eksisterende og ny isolering skal opfylde kravet til en U-værdi på 0,18 W/m²K. Dette svarer f.eks. til ca. 250 mm isolering (0,037 W/mK).

I lette ydervægskonstruktioner med hulrum med plads til mere isolering vil det normalt være rentabelt at efterisolere hulrummet. Hvis hulrummet kan efterisoleres til mindst 125 mm isolering eller mere, vil det normalt ikke være rentabelt at efterisolere op til U-værdikravet ved yderligere efterisolering.

Hvis hulrummet af byggetekniske årsager ikke kan efterisoleres op til mindst 125 mm, skal det ved ombygning af ydervæg dokumenteres, at yderligere udvendig efterisolering ikke er rentabel.

En efterisoleringsløsning er rentabel, hvis Besparelse x Levetid / Investering > 1,33. I investeringen medtages kun omkostninger til udførelsen af selve isoleringsarbejdet, isoleringsmaterialer og evt. ny dampspærre og flytning af installationer og evt. andet snævert følgearbejde.

Levetiden for efterisoleringsarbejdet antages altid at være 40 år, og den årlige økonomiske besparelse udregnes med udgangspunkt i det eksisterende isoleringsniveau og den aktuelle varmepris.

Bemærk desuden, at en udvendig efterisolering på maksimalt 250 mm ikke betragtes som en udvidelse af etagearealet.

Se mere om BR-krav

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på SparEnergi.dk, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Gå til energiløsningen på SparEnergi.dk

Mere om udvendig efterisolering af let ydervæg

Udførelse

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Udskiftning af vinduer med termoruder

Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til nye vinduer med energiruder.

Gå til energiløsning

Energiløsning

Efterisolering af sokkel

Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør overvejes at efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt energirenoveringstiltag eller samtidig med en udvendig efterisolering af ydervæggen.