Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk
Energiløsningen gennemgår efterisolering af terrændæk i forbindelse med opbygning af terrændæk, hvis der etableres gulvvarme eller krybekælderen nedlægges.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Efterisolering af terrændæk omfatter udgravning til nyt terrændæk og herefter etablering af isoleringslag, evt. gulvvarme, fugtspærre og nyt gulv. Ofte udføres efterisoleringen som led i at nedlægge krybekælder eller ved etablering af gulvvarme.
Energiløsningen er relevant, fordi det ofte er rentabelt at efterisolere. Derudover kan et nyt terrændæk radonsikre ind mod huset, og risikoen for fugt og skimmelsvamp kan minimeres.
BR-krav
U-værdi på maksimalt 0,10 W/m2K
Linjetab på maksimalt 0,12 W/m2K
Ca. 300 mm isolering (kl. 37 mW/mK)
Den gode løsning
Der er mange måder at udføre korrekt efterisolering af terrændæk på. Her kan du se eksempler på forskellige løsninger, der alle lever op til kravene i Bygningsreglementet.
Nyt terrændæk med gulvvarme
Nyt terrændæk med gulvvarme
Det kan være oplagt at etablere gulvvarme i forbindelse med efterisolering af terrændæk, når der alligevel skal foretages udgravning til nyt terrændæk.
Image
Image
Nyt terrændæk uden gulvvarme
Nyt terrændæk uden gulvvarme
Image
Image
Klimapåvirkning
Klimapåvirkning
Uanset opvarmningsform og materialetype vil den negative klimamæssige påvirkning i et livscyklusperspektiv fra materialerne til at efterisolere terrændækket altid være større end den klimamæssige gevinst, hvilket i høj grad skyldes det store materialeforbrug.
Afhængig af opvarmningsformen vil der være stor forskel på CO2-besparelsen i driften. Den vil være størst ved opvarmning med naturgas, el eller olie. Den negative klimamæssige påvirkning vil ligeledes afhænge af, hvilke isoleringsmaterialer der benyttes.
I forbindelse med opbygning af terrændæk vil det det også have betydning for den negative klimamæssig påvirkning, om der er etableres gulvvarme, hvilket gulv der lægges, og hvor meget materiale der benyttes. For at vurdere udledningen fra de forskellige materialetyper bør der kigges på det specifikke produkts miljøvaredeklaration (EPD).
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år. Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på 37-38 mW/m K.
Trægulv på strøer, isolering over eller under beton - drænlag af grus eller sten
Nyt terrændæk med 200 mm isolering
Forudsætning: U = 0,15 W/m2K
| Eksisterende terrændæk |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
| Uden gulvvarme | Med gulvvarme | |
| 0 mm isolering | 30 kWh/m2 | 17 kWh/m2 |
| 30 mm isolering | 20 kWh/m2 | 10 kWh/m2 |
| 50 mm isolering | 15 kWh/m2 | 6 kWh/m2 |
| 75 mm isolering | 12 kWh/m2 | 4 kWh/m2 |
Nyt terrændæk med 300 mm isolering
Forudsætning: U = 0,10 W/m2K
| Eksisterende terrændæk |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
| Uden gulvvarme | Med gulvvarme | |
| 0 mm isolering | 35 kWh/m2 | 21 kWh/m2 |
| 30 mm isolering | 25 kWh/m2 | 15 kWh/m2 |
| 50 mm isolering | 20 kWh/m2 | 11 kWh/m2 |
| 75 mm isolering | 16 kWh/m2 | 9 kWh/m2 |
Trægulv på strøer, isolering og drænlag af letklinker
Forudsætning: Hvis drænlaget i det ny terrændæk består af 150 mm egnede letklinker, kan isoleringstykkelsen reduceres med ca. 50 mm.
Nyt terrændæk med 200 mm isolering
Forudsætning: U = 0,15 W/m2K
| Eksisterende terrændæk |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
| Uden gulvvarme | Med gulvvarme | |
| 150 mm letklinker | 12 kWh/m2 | 4 kWh/m2 |
| 200 mm letklinker | 9 kWh/m2 | 2 kWh/m2 |
| 250 mm letklinker | 6 kWh/m2 | 0 kWh/m2 |
Nyt terrændæk med 300 mm isolering
Forudsætning: U = 0,10 W/m2K
| Eksisterende terrændæk |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
| Uden gulvvarme | Med gulvvarme | |
| 150 mm letklinker | 17 kWh/m2 | 9 kWh/m2 |
| 200 mm letklinker | 13 kWh/m2 | 7 kWh/m2 |
| 250 mm letklinker | 11 kWh/m2 | 5 kWh/m2 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af terrændæk [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelsen
Forudsætninger:
- Opvarmning: Ny kondenserende gaskedel: 100% årsnyttevirkningsgrad
- Areal: 130 m2
- Terrændæk før
- Isolering: 50 mm
- Konstruktion: Trægulv på strøer, m. gulvvarme
- Terrændæk efter
- Isolering: 300 mm
- Energibesparelse fra tabelopslag: 11 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
120 [m2] * 11 [kWh/m2 pr. år] = 1.320 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
1.320 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 1.213 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
1.320 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 87 [kg CO2/år] |
Vær opmærksom på
Når terrændækket efterisoleres, er det vigtigt at være opmærksom på ændrede fugtforhold og radonsikring.
Ændrede fugtforhold
Fugtforhold skal vurderes, herunder terrænets højde og hældning i forhold til det ny terrændæk. Hvis der er tegn på fugt i ydervæggen, kan efterisolering øge problemet.
Ved tydelige tegn på opstigende grundfugt fra fundament til ydervægge eller fra understøtninger til indervægge afklares årsagen. Løsningen kan være at etablere en vandret fugtspærre evt. kombineret med et effektivt omfangsdræn. Eventuelle skimmelsvampeangreb, der ikke fjernes med krybekælderdækket, afrenses.
Radonsikring
Koncentrationen af radon i boligen bør være lavere end 100 Bq/m³ (ved nybyggeri). Derfor skal der etableres en lufttæt radonmembran, også kaldet radonspærre, i terrændækket for at holde niveauet nede. Den kan oftest etableres sammen med den diffusionstætte fugtsikring. I de fleste tilfælde er en korrekt udført radonmembran tilstrækkeligt.
Se korrekt udlægning af radonspærre på erfa.dk
I alvorligere tilfælde hvor målinger viser over 200 Bq/m³ kan problemet løses ved at etablere radonsug i terrændækkets drænlag.
Passivt radonsug
Et passivt radonsug består af sugbrønde, f.eks. perforerede plastbeholdere med aftræksrør ført fra drænlaget til afkast over tag. Hvis drænlaget er opdelt i afsnit, etableres en sugbrønd for hvert afsnit. Sugene samles i ét rør.
Aktivt radonsug
Radonsug er mest effektive, når aftræksrøret forsynes med en ventilator (”aktivt radonsug”). Hvis aftrækket føres ud gennem ydervæggen ved fundamentet, skal det forsynes med en ventilator.
Ved etablering af terrændækket kan sugebrønde indbygges, så radonsug er forberedt. Aftræk/ventilator kan så påkobles, hvis målinger viser behov for det.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
Sbi-anvisning 247: Radonsikring af eksisterende bygninger
Sbi-anvisning 267: Småhuse – Klimaskærmen, 2016
anvisninger.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(13) 14 12 12 Opfugtet betonplade i terrændæk
(13) 98 12 01 Kapillarbrydende lag i terrændæk
(19) 11 12 28 Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering.
byg-erfa.dk