Typiske kompleksiteter
Få styr på nogle af de typiske kompleksiteter ved løsningen.
Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk
Image
Hvad handler det om?
Terrændæk i småhuse opført frem til 1979 er relativt dårligt isolerede. Især i huse opført før 1972 er varmeisoleringen ringe og giver anledning til et væsentligt varmetab og fodkulde. Hertil kommer, at fugt i konstruktionen kan give problemer med gulvbelægningen og bidrage til skimmelvækst. Endelig kan et ældre terrændæk med revner i betonen under gulvet give anledning til et uacceptabelt højt radonniveau i bygningen.
Et veldrænet terrændæk uden fugtproblemer og med fx 25 mm isolering kan efterisoleres ovenfra, så den samlede isoleringstykkelse bliver 75 mm. Det forudsætter en grundig undersøgelse af fugtstrømme og varmestrømme i konstruktionen. Dette sikrer dog ikke tilstrækkelig energieffektivitet og muligheden indgår ikke i denne energiløsning.
Denne energiløsning ”Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk” anbefales til løsning af ovenstående problemer og i forbindelse med ombygning af terrændæk ved etablering af gulvvarme.
Fordele
Mindre varmetab gennem gulvet
Lavere varmeregning
Lavere CO₂ -udledning
Bedre indeklima
Ændringen øger bygningens værdi
Effektiv radonsikring
Fjerner risikoen for opfugtning og skimmelvækst i konstruktionen
Kan kombineres med etablering af gulvvarme
Sådan kan det bygges
Der er mange måder at lave konstruktionen korrekt på. Disse tegninger er eksempler på løsninger, der lever op til kravene i BR18.
Image
Image
Image
Indeklima
Den ny konstruktion giver et varmere gulv og mindsker fodkulde, ligesom vækstbetingelser for skimmelsvamp fjernes. Endelig kan en effektiv radonsikring indgå i løsningen.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
| Eksisterende terrændæk | Nyt terrændæk 200 mm isolering U = 0,15 W/m²K | |
|---|---|---|
| Uden gulvvarme | Med Gulvvarme | |
Trægulv på strøer, isolering over eller under beton.
|
||
| 0 mm isolering | 30 | 17 |
| 30 mm isolering | 20 | 10 |
| 50 mm isolering | 15 | 6 |
| 75 mm isolering | 12 | 4 |
Trægulv på strøer, isolering og drænlag af letklinker |
||
| 150 mm letklinker | 12 | 4 |
| 200 mm letklinker | 9 | 2 |
| 250 mm letklinker | 6 | 0 |
| Eksisterende terrændæk | Nyt terrændæk 300 mm isolering U = 0,10 W/m²K | |
|---|---|---|
| Uden gulvvarme | Med gulvvarme | |
Trægulv på strøer, isolering over eller under beton.
|
||
| 0 mm isolering | 35 | 21 |
| 30 mm isolering | 25 | 15 |
| 50 mm isolering | 20 | 11 |
| 75 mm isolering | 16 | 9 |
Trægulv på strøer, isolering og drænlag af letklinker |
||
| 150 mm letklinker | 17 | 9 |
| 200 mm letklinker | 13 | 7 |
| 250 mm letklinker | 11 | 5 |
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højest 38 mW/m K (se ovenfor under anbefalet isoleringstykkelse).
Hvis drænlaget i det ny terrændæk består af 150 mm egnede letklinker, kan isoleringstykkelsen reduceres med ca. 50 mm.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse kWh/m² | 11 kWh/m² |
|---|---|
| Årlig energibesparelse kWh | 11 kWh/m² x 120 m² = 1.320 kWh |
| Årlig energibesparelse m³ | 1.320 kWh / 11 kWh = 120 m³ |
| Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./m³ x 120 m³ = 1.656 kr. |
| Årlig CO₂-besparelse kg | 0,205 kg/kWh x 1.320 kWh = 271 kg |
Forudsætninger
120 m² terrændæk med trægulv på strøer og 50 mm isolering erstattes af nyt terrændæk med 250 mm isolering og 150 mm drænlag af letklinker, svarende til i alt 300 mm isolering. Terrændækket udføres med gulvvarme overalt.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m3.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
1. Fra gammelt til nyt terrændæk
Terrændækket kortlægges. En løsning vælges, og arbejdet planlægges ud fra konstruktioner og installationsføringer. Herunder valg af traditionel eller ”tør” løsning mht. tid for udtørring af byggefugt samt evt. gulvvarmekonstruktion og ændringer i boligen fx af køkken eller baderum. Konsekvenser for brug af boligen, adgang og afdækning mv. afklares med bygherre.
2. Fugtforhold
Fugtforhold vurderes, herunder terrænets højde og hældning i forhold til det ny terrændæk. Hvis der er tegn på fugt i ydervæggen, kan efterisolering øge problemet.
Ved tydelige tegn på opstigende grundfugt fra fundament til ydervægge eller fra understøtninger til indervægge afklares årsagen. Løsningen kan være at etablere en vandret fugtspærre evt. kombineret med et effektivt omfangsdræn. Eventuelle skimmelsvampeangreb, der ikke fjernes med krybekælderdækket, afrenses.
3. Radon
Radon er en radioaktiv luftart der trænger ind i boligen fra jorden gennem revner i konstruktioner. En måling af radon i indeluften tager 2-3 måneder. En måling på 1-2 uger i fyringssæsonen kan dog give et fingerpeg om problemets størrelse. Koncentrationen af radon i boligen bør være lavere end 100 Bq/m³. Derfor skal der etableres en lufttæt radonmembran i terrændækket. Den kan oftest etableres sammen med den diffusionstætte fugtsikring. I de fleste tilfælde er en korrekt udført radonmembran tilstrækkeligt. I alvorligere tilfælde hvor målinger viser over 200 Bq/m³ kan problemet løses ved at etablere radonsug i terrændækkets drænlag.
Et passivt radonsug består af sugbrønde, fx perforerede plastbeholdere, med aftræksrør ført fra drænlaget til afkast over tag. Hvis drænlaget er opdelt i afsnit, etableres en sugbrønd for hvert afsnit. Sugene samles i ét rør. Radonsug er mest effektive, når aftræksrøret forsynes med en ventilator (”aktivt radonsug”). Hvis aftrækket føres ud gennem ydervæggen ved fundamentet, skal det forsynes med en ventilator.
Ved etablering af terrændækket kan sugebrønde indbygges, så radonsug er for beredt. Aftræk/ventilator kan så påkobles, hvis målinger viser behov for det.
4. Installationer
Varmerør, vandrør, afløbsledninger, el-ledninger mv. skal omlægges eller fornyes, hvis de skal indgå i terrændækket. Kontakt et VVS-firma og læg plan for installationsarbejdet. Installationer og rør skal isoleres efter DS 452. Fremføringsrør til gulvvarme skal isoleres uden for det rum, hvor der er gulvvarme.
5. Gulvvarme
Et velisoleret terrændæk giver mulighed for gulvvarme. Hvis der skal etableres et terrændæk med gulvvarme i hele bygningen, skal det sikres, at gulvvarmen er korrekt dimensioneret og efterfølgende vil kunne dække varmebehovet i kolde perioder. Det forudsætter typisk, at resten af bygningen er velisoleret- Valg og dimensionering af anlæg bør ske i samarbejde med rådgiver.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
Sbi-anvisning 247: Radonsikring af eksisterende bygninger
Sbi-anvisning 267: Småhuse – Klimaskærmen, 2016
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(13) 14 12 12 Opfugtet betonplade i terrændæk
(13) 98 12 01 Kapillarbrydende lag i terrændæk
(19) 11 12 28 Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering.
www.byg-erfa.dk