Konvertering til jordvarme
Image
Hvad handler det om?
I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas kan det være en god ide at erstatte kedlen med en luft-vandvarmepumpe (luft-til-væske varmepumpe) varmepumpe eller en jordvarmepumpe (jord-til-væske varmepumpe).
Forskellen i energieffektivitet på de to typer er marginale. Luft-vandvarmepumper er billigere at installere, men kan støje. Jordvarmepumper er helt stille, men udedelen kræver et vist areal til nedgravning af jordslanger.
En væske-vandvarmepumpe optager den solenergi, der lagres i jorden, via en jordvarmeslange, som er gravet ned på grunden. Solenergien løftes i varmepumpen til et højere temperaturniveau til brug for opvarmning og varmt brugsvand. Dette temperaturløft bruger el og bør være så lavt så mulig.
Fordele
Lavere varmeregning
Reduktion af CO₂-udslip
Ingen udgifter til skorstensfejning
Større uafhængighed af stigende energipriser
Bedre udnyttelse af den stigende andel af vind- og solenergi i elproduktionen
Sådan kan det se ud
Image
Anbefaling
Der bør i den enkelte bygning foretages en konkret vurdering af, om der skal efterisoleres eller udføres andre energibesparende tiltag, før varmepumpen dimensioneres. Optimal drift opnås ved en dimensionering, der matcher husets reelle varmebehov.
Jordvarme giver den bedste energieffektivitet i et hus med lavtemperaturvarmeafgiver som fx gulvvarme eller store radiatorflader. Det bør ikke installeres i huse med radiatoranlæg med høje fremløbstemperaturer.
Det anbefales, at der vælges en jordvarmepumpe, der som minimum er A++-mærket. Installationen skal altid leve op til det gældende bygningsreglement.
På Energistyrelsens varmepumpeliste findes et udsnit af de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen er testet af et uafhængigt laboratorium og overholder kravene i ecodesign.
Energiklassen A++ indeholder følgende SCOP-værdier for A++-mærkede jordvarmepumper:
- Jordvarmepumpe til gulvvarme SCOP-værdi: 4,48 - 5,30
- Jordvarmepumpe til radiatorer SCOP-værdi: 3,55 - 3,95
Ved at vælge A+++-mærkede jordvarmepumper, kan der opnås endnu højere SCOP-værdier og dermed endnu større energibesparelser. Disse varmepumper ses også på varmepumpelisten.
Vælg en frekvensreguleret varmepumpe, der kan køre i dellast med længere driftsperioder. Herved opnås størst effektivitet og længst levetid.
SCOP-værdien (seasonal coefficient of performance) definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer.
SCOP-værdien indeholder ikke bidrag fra varmtvandsproduktion. Varmtvandsproduktion foregår ved en lavere effektivitet.
En SCOP-værdi på 4,25 betyder fx, at varmepumpen i gennemsnit leverer 4,25 gange så meget energi til opvarmning end den elektriske energi, den bruger.
Vejledende størrelse (varmepumpeeffekt)
Varmepumpens størrelse bestemmes ud fra bygningens varmetab. Typiske varmetab ses i skemaet nedenfor med udgangspunkt i husets byggeår.
Hvis huset er energirenoveret på et senere tidspunkt, bruges tallene 1-2 kolonner længere til højre for det oprindelige byggeår – afhængigt af omfanget af gennemførte energiforbedringer.
En varmepumpe dimensioneres typisk til at dække 80-85 % af husets varmetab. Den angivne varmepumpeeffekt nedenfor er 82 % af husets varmetab.
Energibesparelse
Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved konvertering til jord-til-væske varmepumpe fra olie- eller gaskedel afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad.
Energibesparelse i kWh/år ved konvertering til jordvarme
| Eksisterende opvarmningsform |
Ny jord-til-væske varmepumpe |
||||
|---|---|---|---|---|---|
| Areal m2 |
Byggeår |
||||
| 1930 - 1959 | 1960 - 1979 | 1980 - 1999 | 2000 - 2005 | ||
| Isolering: Gulv: ca. 50 mm Hulmur: Ingen Loft: ca. 30 mm Vinduer: Forsats/koblet |
Isolering: Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft: ca. 100 mm Vinduer: Termoruder |
Isolering: Gulv: ca. 150 mm Hulmur: ca. 100 mm Loft: ca. 200 mm Vinduer: Termoruder |
Isolering: Gulv: ca. 200 mm Hulmur: ca. 125 mm Loft: ca. 250 mm Vinduer: Energiruder |
||
| Oliekedel før 1977 | 100 | 25.900 | 23.600 | 17.800 | 13.300 |
| 140 | 31.700 | 26.800 | 19.500 | 13.700 | |
| 180 | 37.500 | 31.200 | 21.800 | 14.900 | |
| Oliekedel efter 1977 | 100 | 19.300 | 17.100 | 11.400 | 8.300 |
| 140 | 24.900 | 20.200 * | 13.100 ** | 8.600 | |
| 180 | 30.500 | 24.400 | 15.300 | 9.800 | |
| Gaskedel åben forbrænding | 100 | 20.300 | 18.000 | 12.200 | 8.800 |
| 140 | 26.000 | 21.100 | 13.900 | 9.200 | |
| 180 | 31.700 | 25.500 | 16.100 | 10.400 | |
| Gaskedel lukket forbrænding | 100 | 17.800 | 15.600 | 10.200 | 7.300 |
| 140 | 23.200 | 18.600 | 11.800 | 7.600 | |
| 180 | 28.600 | 22.700 | 13.900 | 8.800 | |
Eksempler på brug af skemaet
* Eksempel 1:
Et hus fra 1965 på 140 m² , der opvarmes med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 20.200 kWh om året ved at konvertere til jord-til-væske varmepumpe , beregnet som tilført energi til huset.
** Eksempel 2:
Samme hus og kedel som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en jord-til-væske varmepumpe udgør her 13.100 kWh.
Forudsætninger
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh
| Årligt olieforbrug omregnet til kWh | 2.400 l x 10 kWh/l = | 24.000 kWh |
|---|---|---|
| Årligt elforbrug til oliekedel kWh | 508 kWh | |
| Årligt energiforbrug oliekedel | 24.508 kWh | |
| Husets faktiske energibehov | 0,75 x 24.000 kWh = | 18.000 kWh |
| Årligt energiforbrug varmepumpe | (0,95 x 18.000 kWh)/3,0 = | 4.817 kWh |
| Elpatron varmepumpe | 0,05 x 18.000 kWh = | 900 kWh |
| Besparelse | 24.508 kWh - 5.344 kWh - 900 kWh = | 18.791 kWh |
Årlig økonomisk besparelse kr.
| Årlige omkostninger olie | 2.400 l x 17,8 kr./l = | 42.720 kr. |
|---|---|---|
| Årlige omkostninger el | 508 kWh x 2,70 kr./kWh = | 1.372 kr. |
| Service og skorstensfejning | 1.500 kr. | |
| Årlig drift af oliefyr i alt | 45.592 kr. | |
| Årlige omkostninger, el til varmepumpe |
(4.817 kWh + 900 kWh) x 1,60 kr./kWh = | 9.147 kr. |
| Service | 1.500 kr. | |
| Årlig drift af varmepumpe i alt 9.617 kr. | 10.647 kr. | |
| Besparelse | 45.592 kr. – 10.647 kr. = | 34.945 kr. |
Årlig CO₂-besparelse kg/ton
| CO₂-udledning olie | 24.000 kWh x 0,266 kg/kWh = | 6.360 kg |
|---|---|---|
| CO₂-udledning el | 508 kWh x 0,211 kg/kWh = | 107 kg |
| Årlig CO₂-udledning oliefyr | 6.491 kg | |
| Årlig CO₂-udledning varmepumpe | (5.344 kWh + 900 kWh) x 0,211 kg/kWh = | 1.206 kg |
| Besparelse i kg | 5.285 kg | |
| Besparelse i ton | 5,3 ton |
Forudsætninger
I et parcelhus på 130 m² med et olieforbrug på 2.400 liter pr. år konverteres en ældre oliekedel til jordvarme. Parcelhusets varmesystem er en kombination af radiatorer og gulvvarme.
Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 %, svarende til at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året. Oliekedlen bruger årligt 508 kWh i el.
Den nye jord-til-væske varmepumpe er på 8 kW med en SCOP på 3,55. Varmepumpen er dimensioneret til at dække 95 % af husets varmebehov. Resten dækkes af en elpatron. Serviceomkostninger til varmepumpen udgør 1.500 kr. om året.
- Oliepris: 17,8 kr./l
- Elpris 1: 2,70 kr./kWh.
- Elpris 2: 1,60 kr./kWh (ved forbrug over 4.000 kWh og registrering i BBR som elopvarmet bygning)
Hvordan gør man?
Se, hvordan man konverterer til jordvarme.
Remote video URL
1. Myndighedstilladelse
Anlægget skal altid godkendes hos kommunen inden installation. Installatøren bør hjælpe kunden med papirarbejdet. Se jordvarmebekendtgørelsen for mere information.
Der kan som regel ikke opnås myndighedstilladelse til varmepumpeinstallationen, hvis der er tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Hvis tilslutningspligten fraviges, skal kommunen give en skriftlig tilkendegivelse om, at det er i orden. Jordvarmeanlægget er underlagt Miljøstyrelsens bekendtgørelse om etablering af jordvarmeanlæg (bekendtgørelse nr. 1203), som foreskriver eftersyn, tæthed og afstandskrav til drikkevandsboringer.
2. Klimaskærm og varmerør
En bolig med ingen eller kun relativt lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden varmepumpen dimensioneres. Alle varmerør bør efterses og evt. efterisoleres, især i krybekælder og skunk mv. Hvis husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og dermed reducerer husets varmebehov, kan varmepumpen blive for stor. Det vil give pendling (for mange start/stop af pumpen), som vil forringe energieffektiviteten meget.
3. Supplerende opvarmning
Hvis husejeren bruger brændeovn som suppleringsvarme, kan der opstå usikkerhed om dimensioneringen af varmepumpen. Afklar sammen med kunden de forudsætninger for dimensioneringen, der hænger sammen med, hvor ofte brændeovnen bruges, og angiv dette i det endelige tilbud.
4. Termostatventiler
Termostatventiler på radiatorer skal gennemgås og om nødvendigt udskiftes for at opnå god drift - dvs. have et højt flow uden der opstår støj, se også pkt. 6.
5. Radiatorflader
Hvis radiatorerne er for små, kan de udskiftes til radiatorer med større overfladeareal (ydelse). Her anbefales det, at temperaturen på frem/retur ikke overstiger 50/35°C.
6. Rørstørrelse fra kedel
Det skal ved hjælp af en beregning sikres, at der kan opnås tilstrækkelig flowmængde for energieffektiv drift ved den faktiske fremløbstemperatur.
7. Fremløbstemperaturer for gulv- og radiatorkreds
Undersøg, om kedelshuntens åbningsgrad eller andre forhold gør, at fremløbstemperaturen er for høj − fx på grund af dårlig indregulering af varmeanlægget − eller at kedlens ydelse er for lav til det faktiske varmebehov.
8. Varmepumpeunit
En typisk jord-til-væske varmepumpeunit har målene:
- Bredde: ca. 600 mm
- Højde: ca. 1.800 mm
- Dybde: ca. 700 mm
- Vægt: ca. 100-130 kg
9. Jordvarmeslanges længde og jordforhold
Ved installation i let jord, hvor der er dårligere varmeoptagelse, må der påregnes ekstra udgifter til materialer og gravearbejde på grund af en længere jordvarmeslange - typisk 100 meter ekstra. Den nøjagtige længde bør beregnes − fx ved hjælp af VPO-beregningsprogrammet.
10. Gravearbejde
Installatøren bør indhente oplysninger om evt. kabler eller andet i jorden, så tidligt som muligt i processen, da kabler i jorden kan forårsage ekstra tidsforbrug til nedgravning af jordvarmeslangerne.
11. Rørføring gennem fundament
Rørføring gennem fundament mv. skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er dele af husets fundament, som ofte står under vand ved kraftige regnskyl. Det kan betyde, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.
12. Støjforhold
Som udgangspunkt er støjen fra et jordvarmeanlæg ikke problematisk, men vibrationer kan i nogle tilfælde skabe gener andre steder i huset, da de kan forplante sig via rørsystemet i huset. Derfor bør varmepumper altid forbindes til afgiversystemet via fleksible tilslutninger, som kan absorbere evt. vibrationer.
13. Elektrisk tilslutning
Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede ved planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen. Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over 3.000 kWh, skal måles, jf. bygningsreglementet. Evt. elpatron forsynes med timetæller eller separat elmåler.