Vær opmærksom på
Der er flere ting at være opmærksom på, når du installerer solceller for dine kunder.
Solcelleanlæg til elproduktion
Energiløsningen gennemgår valg og opsætning af solcelleanlæg på private boliger.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Solceller kan bidrage til at nedbringe det årlige elforbrug fra elnettet, samt give en indtægt ved salg af el til elnettet. Desuden kan solceller være en fornuftig løsning til at forbedre husets energimærke, da installationen normalt kan udføres med minimalt indgreb i klimaskærmen.
BR-krav
Ingen specifikke krav til anlæggets ydeevne
Installation kan udgøre en særlig risiko for brand, og skal placeres og udføres så risikoen minimeres
Afstand til skel og vej, samt højde på anlægget
Funktionsafprøvning skal foretages
Den gode løsning
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om solcelleanlæggets placering, husstandens elforbrug og lokalplanen for deres matrikel.
Sådan ser et solcelleanlæg ud
Sådan ser et solcelleanlæg ud
Image
Overskydende el
Overskydende el
Et solcelleanlæg er koblet til det offentlige elnet via vekselretteren, som automatisk sørger for at tilpasse elproduktionen fra solcellerne til elnettets spænding og frekvens. Når solcellerne producerer elektricitet, vil det først dække husets elforbrug; hvis elproduktionen fra solcellerne overstiger husets behov for el på et givet tidspunkt, eksporteres det til elnettet. (Med mindre man kan lagre strømmen). På den måde kan der spares penge på elregningen.
Solcelleanlæggets elektriske ydeevne angives i Watt-peak (Wp), som lidt forenklet sagt er den effekt, det kan levere i kraftigt solskin. I Danmark leverer en kWp ca. 1000 kWh årligt ved sydvendt placering.
Placering af solcelleanlæg
Placering af solcelleanlæg
Vær sikker på, at det er tilladt at opsætte solceller iflg. lokalplanen.
Solcelleanlæg er velegnede til bygninger, der har en solbeskinnet facade eller tagflade − særligt hvis den ikke er udsat for nævneværdig skygge fra midt-formiddag til sen eftermiddag i sommerhalvåret. Solcelleanlæg kan dog også være attraktive, selvom en del af dem er i skygge en del af dagen – hvis de f.eks. placeres øst/vest, så de producerer mest på tidspunkter, hvor husholdningen har mest behov for elektricitet. Det er især oplagt at etablere solcelleanlægget i sammenhæng med reparation eller udskiftning af tagbelægningen. Solcelleanlægget kan også placeres på stativ(er) på matriklen.
Anlæggets størrelse
Anlæggets størrelse
Den optimale størrelse på solcelleanlægget afhænger bl.a. af priser på køb og salg af el, hvilket varierer fra time til time og år til år. Hvis anlægget er forholdsvis stort, vil man sælge meget strøm til en fremtidig ukendt pris; hvis anlægget er forholdsvis lille, vil man have større andel af egetforbrug og mindre salg.
Man skal dog også tage med i betragtning, at meget små anlæg er dyrere pr. kW end store. For at få endnu mere ud af sit anlæg kan man tilrette elforbruget, så det passer bedre med de lyse timer. F.eks. ved at bruge intelligent styring på hårde hvidevarer, varmepumper, elvandvarmer og opladning af elbiler og -cykler.
For en mere nøjagtig beregning skal man have fat i timeværdier for forbrug og produktion. Desuden er priserne for køb og salg af el helt afgørende for optimering af økonomien i anlægget. Dette svinger dog så meget, at vi ikke kan give eksakte tidssvarende beregninger i denne energiløsning.
Solcelleteknologier
Solcelleteknologier
Man skelner normalt mellem de 2 mest almindelige kategorier af solcelleteknologier: krystasllinsk silicium (th.) og tyndfilm (tv.).
Image
Moduler med krystallinsk silicium er de ældste, mest udbredte og mest effektive solceller. De kendes på den typiske inddeling i et antal firkantede celler på størrelse med en stor håndflade. De kan være enten mono-krystallinske eller poly-krystallinske, hvor den første er den mest udbredte.
Tyndfilmsmoduler kendes på et mere homogent og som oftest ret mørkt udseende, hvor de enkelte, langsgående celler vanskeligt kan skelnes.
Energibesparelse
Installation af et solcelleanlæg giver ikke i sig selv en direkte energibesparelse, men elproduktionen bevirker et reduceret køb af el fra elselskabet, og kan dermed mindske elregningen. Elproduktionen pr. m2 solcelleareal afhænger af teknologien.
Forudsætning
Elproduktionen forudsætter at solcellemodulerne orienteres mod syd med en hældning på 30-40°, at de ikke udsættes for meget høje driftstemperaturer forårsaget af eksempelvis en isoleret bagside, og at der ikke forekommer skygger af betydning. Der er under disse forhold antaget en årlig elproduktion på 1.000 kWh pr. installeret kWp. Dette tal er nogenlunde uafhængigt af solcelleteknologi, men svinger med geografisk placering og fra år til år. Ved anden hældning/orientering se tabel 3. Det forudsættes desuden i tabel 2, at elmåleren er sat op så egetforbruget ikke afhænger af fordelingen på nettets 3 faser, og at der ikke er indbygget batterilager i solcelleanlægget (anlæg med batterier findes, og vil kunne opnå væsentligt større egetforbrug).
Tabel 1: Vejledende elproduktion ved forskellige solcelleteknologier
| Vejl. årlig elproduktion | Vejl. arealbehov | |
|---|---|---|
| Mono-krystallinsk silicium | 200 kWh/m2 | 5 m2/kWp |
| Poly-krystallinsk silicium | 180 kWh/m2 | 5,6 m2/kWp |
| Tyndfilm (CIS) | 130 kWh/m2 | 7,7 m2/kWp |
Bemærk, at der kan være variation indenfor hver teknologi.
Tabel 2: Vejledende egetforbrugs andel (øjebliksafregning)
| Årsforbrug | kWp anlægsstørrelse | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| 2 | 4 | 6 | 8 | 10 | |
| 2000 kWh | 26 % | 16 % | 13 % | 10 % | 9 % |
| 3000 kWh | 40 % | 20 % | 16 % | 14 % | 12 % |
| 4000 kWh | 50 % | 26 % | 19 % | 16 % | 14 % |
| 5000 kWh | 60 % | 31 % | 23 % | 18 % | 16 % |
| 6000 kWh | 75 % | 40 % | 26 % | 20 % | 18 % |
| Årsproduktion | 1.000 kWh | 2.000 kWh | 3.000 kWh | 4.000 kWh | 5.000 kWh |
Tabelværdierne er for eget forbrug i husholdninger uden elvarme og uden batteri. Med batteri vil man kunne opnå cirka den dobbelte andel til egetforbrug.
Tabel 3: Anlæggets ydeevne
Image
Metode til at beregne besparelsen
Energibesparelse
Image
|
Arealbehov [m2] | Installeret effekt [kWp] * Arealbehov fra tabelopslag [m2/kWp] |
Image
|
Forventet årlig elproduktion [kWh/år] | Vejledende elproduktion fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] * Arealbehov [m2] * Procentvis årlig produktion [%] |
Image
|
Forventet årlig elproduktion til eget forbrug [kWh/år] | Forventet årlig elproduktion [kWh/år] * Forventet egetforbrug, tabelopslag [%] |
Image
|
Årlig elproduktion der sendes tilbage i elnettet [kWh/år] | Forventet årlig elproduktion - Forventet årlig elproduktion til eget forbrug [kWh/år] |
Økonomisk besparelse
Image
|
Besparelse eget forbrug [kr./år] | Forventet årlig elproduktion til eget forbrug [kWh/år] * Elpris [kr./kWh] |
Image
|
Salg til nettet [kr./år] | Årlig elproduktion der sendes tilbage i elnettet [kWh/år] * Salgspris el [kr./kWh] |
Image
|
Samlet økonomisk besparelse [kr./år] | Besparelse eget forbrug [kr./år] + Salg til nettet [kr./år] – Rådighedstarif [kr./år] |
CO2-besparelse
Image
|
Besparelse [kg CO2/år] | Forventet årlig elproduktion [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
Forudsætninger
Etablering af 4 kWp solcelleanlæg til familie med årligt elforbrug på 6.000 kWh/år. Anlægget er med mono-krystallinske silicium-paneler. Huset har et egnet sydvendt tag med 40° hældning.
- Installeret effekt af solceller: 4 kWp
- Arealbehov baseret på type af solcelle fra tabelopslag: 5 m2/kWp
- Vejledende elproduktion fra tabelopslag: 200 kWh/m2 pr. år
- Procentvis årlig produktion fra tabelopslag: 100 %
- Rådighedsbetaling, nettarif og abonnement: 500 kr./år
- Forventet egetforbrug fra tabelopslag: 20 %
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Arealbehov [m2] | 4 [kWp] * 5 [m2/kWp] = 20 [m2] |
Image
|
Forventet årlig elproduktion [kWh/år] | 200 [kWh/m2/år] * 20 [m2] * 100 [%] = 4.000 [kWh/år] |
Image
|
Forventet årlig elproduktion til eget forbrug [kWh/år] | 4.000 [kWh/år] * 20 [%] = 800 [kWh/år] |
Image
|
Årlig elproduktion der sendes tilbage i elnettet [kWh/år] | 4.000 [kWh/år] – 800 [kWh/år] = 3.200 [kWh/år] |
Økonomisk besparelse
Image
|
Besparelse eget forbrug [kr./år] | 800 [kWh/år] * 2,01 [kr./kWh] = 1.608 [kr./år] |
Image
|
Salg til nettet [kr./år] | 3.200 [kWh/år] * 0,75 [kr./kWh] = 2.400 [kr./år] |
Image
|
Samlet økonomisk besparelse [kr./år] | 1.608 [kr./år] + 2.400 [kr./år] – 500 [kr./år] = 3.508 [kr./år] |
CO2-besparelse
Image
|
Besparelse [kg CO2/år] | 4.000 [kWh/år.] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 140 [kg CO2/år] |
Placering og ydeevne hænger sammen
Et solcelleanlæg virker optimalt ved en placering på en sydvendt 30-40° hældende tagflade. Er der ikke mulighed for denne placering, vil samme ydeevne kunne opnås ved at øge solcellemodulernes samlede areal, afhængig af retning og taghældning.
Det kan dog i nogle tilfælde være en økonomisk fordel at placere solceller mod øst og/eller vest, så solcelle-produktionen evt. bedre kan udnyttes direkte i husholdningen. I tabellen kan du se, hvordan placering og ydeevne hænger sammen.
Image
Eksempel på anvendelse af tabel
Et solcelleanlæg på 4,5 kWp, placeret sydvendt med en hældning på 40°, frit ventileret og ikke udsat for skygger kan producere ca. 4.500 kWh/år (svarer til de 100 % i tabellen). Hvis taghældningen er 40° fra vandret, og orienteringen er vest, yder anlægget kun 79 % svarende til ca. 3.555 kWh/år.
Økonomisk kan de 3.555 kWh dog have (langt) større værdi end de 4.500 kWh, idet de dels erstatter mere el, der kan benyttes direkte i husholdningen, dels er denne el ofte dyrere (ved variabel pris), dels fås mere, for den overskuds-el, der sælges til nettet.
Hvis en årlig elproduktion på 4.500 kWh ønskes, kan man øge den installerede solcelleeffekt (og dermed arealet) med en faktor 1/0,8 = 1,25. Dermed kommer den installerede effekt op på 5,6 kWp.
Energibesparelse
Installation af et solcelleanlæg giver ikke i sig selv en direkte energibesparelse, men elproduktionen bevirker et reduceret køb af el fra elselskabet.
Funktionsafprøvning
Et solcelleanlæg skal altid funktionsafprøves efter installering og før det tages i brug første gang.