Efterisolering af fladt tag
Energiløsningen gennemgår efterisolering af fladt tag i enfamiliehuse.
Om energiløsningen
Efterisolering omfatter forberedelse, isolering og afslutning. Arbejdet kan med fordel udføres, når tagdækningen alligevel skal fornyes.
Derved opnår man bl.a. lavere varmeregning og reduceret CO2-udledning i driften, bedre afvanding af taget, nedsat risiko for skimmel eller svamp og husets værdi forøges.
BR-krav
U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K
300 mm isolering (kl. 37 mW/mK)
Efterisoleres til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
Den gode løsning
Her er eksempler på løsninger med forskellige forudsætninger, der alle lever op til kravene i BR.
Parcelhus
Koldt tag med kasserende langs stern

Koldt tag med ny udvendig tagrende

Funkisvilla
Varmt tag med udvendig isolering

Generelt om efterisolering af fladt tag
Flade tage med tagpap er typiske for enfamiliehuse opført fra 1960 og op til i dag. Tagene er ofte udført som kolde tage, hvor varmeisoleringen er anbragt i tagkonstruktionen - oftest i en bjælkekonstruktion, eller som varme tage, hvor varmeisoleringen er anbragt uden på tagkonstruktionen – f.eks. på et betondæk.
En stor del af bygningerne er bygget i en periode med relativt beskedne krav til varmeisoleringen. Hvis tagkonstruktionen er isoleret med mindre end 75-100 mm, bør det flade tag efterisoleres op til U-værdi-kravet på maksimalt 0,12 W/m2K, svarende til ca. 300 mm isolering.
Efterisolering udføres nemmest som en udvendig efterisolering ovenpå det eksisterende tag, og afsluttes med en ny tagdækning. Arbejdet kan med fordel udføres, når tagdækningen alligevel skal fornyes.
For nogle flade tage kan en spærløsning med hældning være et alternativ. Denne løsning indgår ikke her i energiløsningen.
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på højest 37-38 mW/m K. Anvendes andet egnet isoleringsmateriale ændres isoleringstykkelsen afhængigt af lambdaværdien.
Isolering før |
Årlig besparelse |
|
---|---|---|
Samlet isolering: |
Samlet isolering: |
|
0 mm* |
112 kWh/m2 |
114 kWh/m2 |
50 mm |
50 kWh/m2 |
51 kWh/m2 |
75 mm |
34 kWh/m2 |
31 kWh/m2 |
100 mm |
25 kWh/m2 |
27 kWh/m2 |
125 mm |
18 kWh/m2 |
20 kWh/m2 |
150 mm |
13 kWh/m2 |
15 kWh/m2 |
175 mm |
9 kWh/m2 |
11 kWh/m2 |
200 mm |
7 kWh/m2 |
9 kWh/m2 |
*) Tag med ringe isolering (beton med 50 mm letbeton/ træbjælkelag med 22 mm tangmåtte).
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Loftareal [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / brændværdi for gas [kWh/m3] * gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Forudsætninger:
Et parcelhus i et plan skal have nyt tag. I den forbindelse efterisoleres taget udefra, så loftisoleringen bliver fremtidssikret.
- Opvarmning med ny kondenserende gaskedel
- Isolering før: 100 mm
- Isolering efter: 400 mm
- Areal: 140 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag: 27 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
140 [m2] * 27 [kWh/m2 pr. år] = 3.780 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
3.780 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 3.474 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
3.780 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 250 [kg CO2/år] |
Vær opmærksom på
Når taget efterisoleres, kan det ændre fugtforholdene. Være særlig opmærksom på fugt og isoleringstykkelse.
Når taget efterisoleres, bliver loftets overflade varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.
Den nye isolering kan derfor modvirke fugtforhold, der giver grobund for skimmel eller svampeangreb på organisk materiale.
Tykkelsen af efterisoleringen skal sikre en sund konstruktion uden fugtproblemer. Ved efterisolering udlægges den nye isolering på oversiden af konstruktionen og afsluttes med tagdækning. Den gamle tagpapdækning kommer til at fungere som dampspærre, derfor er tykkelsen og isolansen af den nye isolering vigtig. Se eksempler herunder.
I eksemplerne nedenfor er forudsat isoleringsmaterialer med samme lambdaværdi, som den eksisterende isolering.
- For fugtbelastningsklasse 2
I boliger med lav beboelsestæthed anbefales det, at den nye isolering svarer til mindst 1,5 gang den oprindelige isolering ud fra fugtmæssige hensyn. - For fugtbelastningsklasse 3
I boliger med høj beboelsestæthed anbefales det, at den nye isolering svarer til mindst 3 gange den oprindelige isolering ud fra fugtmæssige hensyn.
Da fugtbelastningsklassen er vanskelig at fastlægge, bør den ny isolering svare til mindst 2 eller gerne 3 gange den eksisterende isolering, hvis den gamle tagdækning ikke fjernes.
Eksempler
- 75 mm + 225 mm ny isolering (= eksist. * 3), i alt 300 mm
- 100 mm + 300 mm ny isolering (= eksist. * 3), i alt 400 mm
- 150 mm + 300 mm ny isolering (= eksist. * 2) i alt 450 mm
- 200 mm + 400 mm ny isolering (= eksist. * 2) i alt 600 mm
Det bemærkes, at anbefalingerne også gælder de tagarealer, hvor isoleringen er kileskåret og dermed tyndere.
Ved udvendig efterisolering af et koldt tag lukkes det ventilerede hulrum, når fugtforholdene er acceptable. Hvis fugtigheden i træ og isolering i det eksisterende tag er op til 15 %, kan lukningen evt. gennemføres i forbindelse med efterisoleringen.
Hvis fugtigheden er højere, men falder til 15% efter et år, kan ventilationen derefter lukkes.
Hvis der efter 1 år stadigt er et højere fugtniveau, er konstruktionen formentlig fejludført, så der løbende tilføres fugt til taget. Derfor skal problematikken udredes, og årsagen findes og udbedres, inden evt. tvangsudtørring.
Hvis ventilationen ikke lukkes det første år har efterisoleringen kun ca. 70 % af den forventede effekt. Når ventilationen i et koldt tag lukkes, omdannes konstruktionen til et varmt tag.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(27) 13 12 28 Efterisolering af flade tage
(27) 13 06 05 Tagkonstruktioner med lille hældning
(47) 13 06 06 Udvendigt isolerede flade tage
(47) 11 12 29 Afledning af vand fra flade tage ved skybrud
(27) 24 01 12 Varme tage – fugtforhold og efterisolering
(47) 09 08 10 Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning
(39) 15 12 29 Dampspærrer – monteringsdetaljer
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
byg-erfa.dk