Efterisolering af fladt tag
Image
Hvad handler det om?
Flade tage med tagpap er typiske for enfamiliehuse opført fra 1960 til 2000. Tagene er ofte udført som kolde tage, hvor varmeisoleringen er anbragt i tagkonstruktionen - oftest i en bjælkekonstruktion, eller som varme tage, hvor varmeisoleringen er anbragt uden på tagkonstruktionen – eksempelvis på et betondæk.
En stor del af bygningerne er bygget i en periode med relativt beskedne krav til varmeisoleringen. Hvis tag-konstruktionen er isoleret med mindre end 100 mm, bør det flade tag efterisoleres - mindst svarende U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K svarende til ca. 300 mm mineraluldsisolering.
Efterisolering udføres nemmest som en udvendig efterisolering ovenpå det eksisterende tag og afsluttes med en ny tagdækning. Arbejdet kan med fordel udføres, når tagdækningen alligevel skal fornyes.
For nogle flade tage kan en spærløsning med hældning være et alternativ. Denne løsning indgår ikke her i energiløsningen.
Fordele
Mindre varmetab gennem taget
Ny vandtæt tagdækning og bedre afvanding af taget
Forbedring af fugtforhold og nedsat risiko for skimmel eller svamp
Varmere loft og bedre indeklima
Lavere varmeregning
Lavere CO₂ udledning
Øget ejendomsværdi
Sådan kan det se ud
Image
Image
Image
Indeklima
Når taget efterisoleres, bliver loftets overflade varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.
Fugtforhold og isoleringstykkelse for flade tage
Den ny isolering kan modvirke fugtforhold, der giver grobund for skimmel, eller giver svampeangreb på organisk materiale. Tykkelsen af efterisoleringen skal sikre en sund konstruktion uden fugtproblemer. Ved efterisolering udlægges den nye isolering på oversiden af konstruktionen og afsluttes med tagdækning. Den gamle tagpap dækning kommer til at fungere som dampspærre, derfor er tykkelsen og isolansen af den ny isolering vigtig. I eksemplerne nedenfor er forudsat isoleringsmaterialer med samme lambda–værdi, som den eksisterende isolering.
For fugtbelastningsklasse 2: Boliger med lav beboelsestæthed anbefales, at den ny isolering svarer til mindst halvanden gang den oprindelige isolering ud fra fugtmæssige hensyn. For fugtbelastningsklasse 3: Boliger med høj beboelsestæthed anbefales, at den ny isolering svarer til mindst tre gange den oprindelige isolering ud fra fugtmæssige hensyn.
Da fugtbelastningsklassen er vanskelig at fastlægge, bør den ny isolering svare til mindst to eller gerne tre gange den eksisterende isolering, hvis den gamle tagdækning ikke fjernes.
Eksempler
Eksisterende isolering 75 mm, ny isolering + 225 mm
(= eksist. * 3), i alt 300 mm
Eksisterende isolering 100 mm, ny isolering + 300 mm
(= eksist. * 3), i alt 400 mm
Eksisterende isolering 150 mm, ny isolering + 300 mm
(= eksist. * 2) i alt 450 mm
Eksisterende isolering 200 mm, ny isolering + 400 mm
(= eksist. * 2) i alt 500 mm
Det bemærkes, at anbefalingerne også gælder de tagarealer, hvor isoleringen er kileskåret og dermed tyndere.
Ved udvendig efterisolering af et koldt tag lukkes det ventilerede hulrum når fugtforholdene er acceptable. Hvis fugtigheden i træ og isolering i det eksisterende tag er op til 15 %, kan lukningen evt. gennemføres i forbindelse med efterisoleringen. Hvis fugtigheden er højere, men falder til 15% efter et år – kan ventilationen derefter lukkes. Hvis der efter 1 år stadigt er et højere fugtniveau, er konstruktionen formentlig fejludført, så der løbende tilføres fugt til taget. Derfor skal problematikken udredes og årsagen findes og udbedres, inden evt. tvangsudtørring.
Hvis ventilationen ikke lukkes det første år, har efterisoleringen kun ca. 70 % af den forventede effekt. Når ventilationen i et koldt tag lukkes, omdannes konstruktionen til et varmt tag.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
Eksisterende
|
Ny samlet isoleringstykkelse |
|
|---|---|---|
|
300 mm isolering U=0,12 W/m2K |
400 mm isolering U=0,10 W/m2K |
|
| 0 mm* |
112 |
114 |
| 50 mm |
50 |
51 |
| 75 mm |
34 |
31 |
| 100 mm |
25 |
27 |
| 125 mm |
18 |
20 |
| 150 mm |
13 |
15 |
| 175 mm |
9 |
11 |
| 200 mm |
7 |
9 |
*) Tag med ringe isolering (beton med 50 mm letbeton/ træbjælkelag med 22 mm tangmåtte).
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på højest 37-38 mW/m K. Anvendes andet egnet isoleringsmateriale ændres isoleringstykkelsen afhængigt af lambdaværdien.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse kWh pr. m² | 27 kWh/ m² |
|---|---|
| Årlig energibesparelse kWh | 27 kWh/m² * 140 m² = 3.780 kWh |
| Årlig energibesparelse m³ | 3.780 kWh /11 kWh/m³ = 344 m³ |
| Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./m³ x 344 m³ = 4.742 kr. |
| Årlig CO2-besparelse kg/ton | 0,205 kg/kWh x 3.780 kWh = 775 kg/0,8 ton |
Forudsætninger
Et parcelhus i et plan med et loftareal på 140 m² skal have nyt tag. I den forbindelse efterisoleres taget udefra, så loftisoleringen bliver fremtidssikret. Den eksisterende tagkonstruktion er udført med 100 mm isolering. Der efterisoleres med yderligere 300 mm til i alt 400 mm isolering.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m³.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
1. Forundersøgelse og fugt
Det anbefales, at der foretages en gennemgang af den eksisterende konstruktion inden efterisoleringen. Det vurderes om den eksisterende konstruktion fugtmæssigt har fungeret korrekt. Vurderingen har fokus på, at undgå fremtidige svampeskader og skimmelvækst i et ventileret koldt tag, eller for at undgå reduceret effekt af isoleringen i et varmt tag. Gennemgangen skal yderligere afklare om konstruktionen kan optage belastningen fra efterisoleringen. Hvis anbefalingerne til den ny isoleringstykkelse fraviges, gennemføres en fugtteknisk beregning. Den relative fugtighed på tagdækningen (den fremtidige dampspærre) må højest være 75 %.
2. Fugt i tagkonstruktion
Ved særligt fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes (fx utæt tagdækning eller inddækninger, mekaniske fastgørelser og ventilering med rumluft). Våd isolering udskiftes, den eksisterende konstruktion udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses inden efterisoleringen. Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft eller tagkonstruktionen, skal en særlig fagkyndig person og forsikringsselskab kontaktes.
3. Tagdækning
Den eksisterende tagdækning rengøres og efterses for evt. skader og fejl. Disse skal udbedres, så der sikres en tæt tagdækning, der kan fungere som dampspærre i den nye konstruktion.
4. Lunker og buler
Inden efterisoleringen udføres, skal den eksisterende tagdækning være tæt, helt tør og uden lunker eller buler. Lunker og evt. spring mellem elementer og konstruktionsdele skal udjævnes. Større lunker på den eksisterende tagflade udfyldes – fx med løse letklinker. Mindre lunker kan udlignes ved at udlægge tagpapstrimler eller en afretningsmasse bestående af perlite og asfalt. Buler punkteres og repareres, så tagpappen er tæt.
5. Built-up tag
Ved efterisolering af en ældre built-up tagdækning med sten fjernes løst liggende sten. Isoleringsmaterialet vælges – fx hård mineraluld med blød underside – så resterende sten kan presses ind i isoleringsmaterialet, og luftlommer undgås ved den mekaniske fastgørelse.
6. Taghætter
Taghætter for udluftning af tagpaptag fjernes, og konstruktionen tjekkes for fugt inden huller lukkes. Der er risiko for, at hætterne har skabt undertryk i tagkonstruktionen med øget optrængning af rumluft og fugttilgang til konstruktionen. Der kan dermed være udviklet skimmelsvampevækst på undersiden af tagbrædder/-finer i et omfang som medfører påvirkning af indeklimaet og dermed behov for skimmelsanering.
7. Ovenlyskupler
Normalt skal ovenlyskupler udskiftes i forbindelse med, at tagbelægningen skiftes, idet ovenlyskupler af ældre dato isolerer meget dårligt. Der skal efterfølgende udføres en tæt samling til både den nye og gamle tagbelægning. Den nye tagbelægning udføres med en opkant på mindst 150 mm omkring ovenlyskuplen. Ved udskiftning af ovenlyskupler skal der anvendes isolerede karme dels for at undgå kondens på karmene og dels for at opfylde isoleringskravene.
8. Aftrækskanaler
Aftrækskanaler skal forlænges, efterses for skader og evt. rengøres. Både den nye og den eksisterende tagdækning skal slutte helt tæt omkring disse. Aftrækskanaler bør være kondensisolerede.
9. Andre gennembrydninger
El-, antenne- eller alarminstallationer mv. skal afmonteres, inden efterisoleringen udføres.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VarmeisoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(27) 13 12 28 Efterisolering af flade tage
(27) 13 06 05 Tagkonstruktioner med lille hældning
(47) 13 06 06 Udvendigt isolerede flade tage
(47) 11 12 29 Afledning af vand fra flade tage ved skybrud
(27) 10 03 22 Varme tage - efterisolering og fugtforhold
(47) 09 08 10 Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
www.byg-erfa.dk