Efterisolering af kældergulv
Energiløsningen gennemgår efterisolering af gulv i kælderen.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Ved efterisolering brydes gulvet op, der udføres et kapillarbrydende lag, trykfast isolering og radonsikring udlægges, kanten isoleres, hvorefter der støbes betonplade, evt. med gulvvarmerør og klinker på toppen.
Kældergulvet bør efterisoleres, hvis det alligevel skal brydes op f.eks. i forbindelse med vand i kælderen eller ny kloak. Fordelene er mindre varmetab gennem gulvet, mindre træk, lavere varmeregning og CO2-udledning i driften, færre fugtproblemer herunder kondens om sommeren, og en øget værdi af huset.
BR-krav
U-værdi på 0,10 W/m2K for ombygninger
275 mm isoleringsmateriale ved en lambda-værdi på 0,037 W/mK
Linjetab på 0,12 W/mK
Den gode løsning
Sådan ser det ud
Efterisolering af kældergulv
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Denne tegning viser en løsning, der lever op til kravene i BR18.
Image
Anbefaling
Anbefaling
Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op f.eks. i forbindelse med vand i kælderen, ny kloak eller lignende.
BR18 anbefale som minimum at isolere til 275 mm. Efterisolering til lavenerginiveau, dvs. 375 mm., giver den bedste økonomi på lang sigt.
Efterisolering af kældergulvet bør kombineres med en udvendig efterisolering af kældervæg, Denne bør udføres efter isoleringen af kældergulvet er gennemført.
Gulvvarme
Gulvvarme
Hvis det er et ønske, at der etableres et kældergulv med gulvvarme, bør kældervæggene også efterisoleres udvendigt. Gulvvarme i kældergulvet kan med fordel kombineres med solvarme, så kælderen holdes tør om sommeren. Se mere om de 2 løsninger:
Beregn besparelsen
Tabel med energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Forudsætning: Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.
| Eksisterende gulve |
Besparelse |
|
|---|---|---|
|
275 mm isolering |
375 mm isolering |
|
| Uisoleret |
33 kWh/m2 |
36 kWh/m2 |
| 50 mm isolering |
15 kWh/m2 |
18 kWh/m2 |
| 100 mm isolering |
8 kWh/m2 |
11 kWh/m2 |
Metode til at regne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Kældergulv areal [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelsen
Forudsætninger:
I en bungalow-kælder ønsker husejeren at få 2,30 m i loftshøjde og dermed en bedre udnyttelse af kælderen. Det eksisterende kældergulv brydes op, og der graves ud, så der er plads til 150 mm kapillarbrydende lag, isolering og 100 mm betonplade med indlagt gulvvarme.
- Isolering før 0 mm
- Isolering efter 275 mm
- Isoleret areal 80 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag: 33 kWh/m2 pr. år
- Opvarmningsform: Ny kondenserende gaskedel
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
80 [m2] * 33 [kWh/m2 pr. år] = 2.640 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
2.640 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 2.426 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
2.640 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 174 [kg CO2/år] |
Beregnere
Fugtberegner
Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.
Vær opmærksom på
Når kældergulvet efterisoleres, skal du være særligt opmærksom på fugtforhold og muligheden for radonsikring.
Opstigende grundfugt
Hvis der er problemer med opstigende grundfugt, skal årsagen afklares. Hvis ikke det kapillarbrydende lag under det nye gulv løser problemet, kan et omfangsdræn være løsningen. Omfangsdrænet bør udføres efter det nye kældergulv.
Læs om omfangsdræn i energiløsningen "Udvendig efterisolering af kældervægge"
Radonsikring
Koncentrationen af radon i boligen bør være lavere end 100 Bq/m3 (ved nybyggeri). Derfor skal der etableres en lufttæt radonmembran, også kaldet en radonspærre, under kældergulvet for at holde niveauet nede. Den kan oftest etableres sammen med den diffusionstætte fugtsikring. I de fleste tilfælde er en korrekt udført radonmembran tilstrækkeligt.
Se korrekt udlægning af radonspærre på erfa.dk
I alvorligere tilfælde hvor målinger viser over 200 Bq/m3 kan problemet løses ved at etablere radonsug i kældergulvets drænlag.
Passivt radonsug
Et passivt radonsug består af sugbrønde, f.eks. perforerede plastbeholdere med aftræksrør ført fra drænlaget til afkast over tag. Hvis drænlaget er opdelt i afsnit, etableres en sugbrønd for hvert afsnit. Sugene samles i ét rør.
Aktivt radonsug
Radonsug er mest effektive, når aftræksrøret forsynes med en ventilator (”aktivt radonsug”). Hvis aftrækket føres ud gennem ydervæggen ved fundamentet, skal det forsynes med en ventilator.
Ved etablering af terrændækket kan sugebrønde indbygges, så radonsug er forberedt.
Aftræk/ventilator kan så påkobles, hvis målinger viser behov for det.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske
224: Fugt i bygninger
233: Radonsikring af nye bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(13) 14 12 10 Radonsug – i eksisterende enfamiliehuse
(19) 15 11 14 Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering
(99) 15 01 02 Radonsikring - nye bygninger
byg-erfa.dk