Konvertering til fjernvarme
Image
Hvad handler det om?
I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme. Udgifterne til opvarmning falder typisk 25-50 %, og CO₂-udledningen falder ca. 65 %.
Stort set alle huse med vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme er egnet til fjernvarme. I huse med varmluftkanaler kan der være særlige forhold, der gør fjernvarme uegnet.
Start altid med at rette henvendelse til det lokale fjernvarmeværk og få oplysninger om fjernvarmedriften og krav til afkøling. Få også et overblik over de lokale fjernvarmetariffer og afregningsform.
Fordele
Fjernvarme er en miljøvenlig teknologi, da der enten er tale om spildvarme eller kraftvarme (samproduktion af elektricitet).
Fjernvarmeinstallationen fylder mindre end det gamle oliekedelanlæg.
Ingen årlige udgifter til skorstensfejning.
Varmeregningen reduceres afhængigt af oliekedlens energieffektivitet og fjernvarmeprisen.
Sådan kan det se ud
Image
For at opnå god afkøling skal følgende kunne opfyldes:
2-strengsanlæg:
- Radiatorerne skal kunne opvarme huset med en lavere fremløbstemperatur i varmeanlægget ved fjernvarme end ved opvarmning med oliefyr, dvs. radiatorerne skal være store nok til eksempelvis at opvarme huset til 20°C ved en udetemperatur på -12°C, med 60°C i fremløbet til radiatorerne og med 30 °C i returstrengen. Enkelte radiatorer skal måske udskiftes til større.
- Radiatorventiltypen bør have mulighed for forindstilling. Alternativt bør der monteres mængdebegrænsende ventiler i returstrengen, så mængden på den enkelte radiator kan indreguleres.
1-strengsanlæg:
- Er varmeanlægget opbygget som enstrenget anlæg, er det sværere at opnå god afkøling, men ikke umuligt. Der skal opsættes en blandesløjfe med vejrkompenseringsenhed.
Gulvvarme:
- I gulvvarmesystemer med manuelle gulvvarme-ventiler bør disse skiftes til returtermostater.
Indeklima
En ny fjernvarmeunit vil typisk afgive mindre varme til det rum, den er installeret i, end den eksisterende varmekilde. Dette kan afhjælpe eventuelle overophedningsproblemer om sommeren, men kan også resultere i, at rummet ikke længere kan holdes opvarmet, når det er koldt udenfor. Hvis det sker, forøges risikoen for fugtproblemer. Dette kan afhjælpes ved at installere en radiator eller gulvvarme i rummet.
Anbefaling til ny fjernvarmeinstallation
Fjernvarmeværkets tilslutningsbestemmelser skal altid følges og afgør bl.a., om der skal installeres:
- Direkte eller indirekte fjernvarme.
- Gennemstrømningsvandvarmer eller varmtvandsbeholder.
Derudover vil bestemmelserne normalt indeholde krav til dimensionerende temperatursæt for vandvarmer og varmeanlæg.
Krav til den eksisterende installation
Varmeværket leverer varme til forbrugerne med fremløbstemperaturer mellem ca. 60°C og 85°C alt afhængig af årstiden, udetemperaturen og fjernvarmeforsyningen. For at opnå en effektiv fjernvarmeforsyning ønsker varmeværket en så lav temperatur som mulig retur fra forbrugernes varmeanlæg, typisk en returtemperatur på mellem 30°C og 40°C.
Forskellen mellem fremløbs- og returtemperatur hos forbrugeren kaldes afkølingen, og den skal være så stor som mulig. Mange fjernvarmeværker stiller krav til dette. Er kravet opfyldt, er der tale om ”god afkøling”.
Energibesparelse
Nedenstående tabel viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre oliekedler til fjernvarme.
Energibesparelse i kWh/år
| Eksisterende opvarmningsform |
Fjernvarme |
||||
|---|---|---|---|---|---|
| Areal m2 | Byggeår | ||||
| 1930 - 1959 | 1960 - 1979 | 1980 - 1999 | 2000 - 2005 | ||
| Oliekedel før 1977 | 100 | 12.100 | 11.700 | 10.600 | 8.300 |
| 140 | 13.100 | 12.200 | 10.900 | 8.400 | |
| 180 | 14.100 | 13.000 | 11.300 | 8.600 | |
| Oliekedel efter 1977 | 100 | 5.500 | 5.100 | 4.300 | 3.300 |
| 140 | 6.300 | 5.600* | 4.500** | 3.300 | |
| 180 | 7.200 | 6.200 | 4.800 | 3.500 | |
| Oliekedel efter 1995 | 100 | 3.800 | 3.500 | 2.800 | 2.100 |
| 140 | 4.400 | 3.900 | 3.000 | 2.200 | |
| 180 | 5.100 | 4.400 | 3.300 | 2.300 | |
Eksempler på brug af skemaet
Eksempel 1 (*):
Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 5.600 kWh om året ved at skifte til fjernvarme.
Eksempel 2 (**):
Samme hus med fjernvarme som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til fjernvarme udgør her 4.500 kWh
Forudsætninger
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh
|
|
||
|---|---|---|
| Årligt olieforbrug omregnet til kWh | 2.400 l x 10 kWh/l = | 24.000 kWh |
| Årligt elforbrug til oliekedel kWh | 579 kWh | |
| Årligt energiforbrug oliekedel | 24.579 kWh | |
| Husets faktiske varmebehov | 0,75 x 24.000 kWh = | 18.000 kWh |
| Årligt energiforbrug fjernvarme | 1,05 x 18.000 = | 18.900 kWh |
| Besparelse | 24.579 kWh – 18.900 kWh | 5.679 kWh |
Årlig økonomisk besparelse kr.
Årlige omkostninger olie |
2.400 l x 17,80 kr./l = | 42.720 kr. |
|---|---|---|
| Årlige omkostninger el |
579 kWh x 2,70 kr./kWh = | 1.563 kr. |
| Service og skorstensfejning | 1.500 kr. | |
| Årlig drift af oliefyr i alt | 42.720 kr. + 1.563 kr. + 1.500 kr. | 45.783 kr. |
| Årlige omkostninger fjernvarme | 18.900 kWh x 0,50 kr./kWh = | 9.450 kr. |
| Abonnements- og effektbidrag | 4.725 kr. | |
| Service | 500 kr. | |
| Årlig drift af fjernvarme i alt | 14.675 kr. | |
| Besparelse | 45.783 kr. – 14.675 kr. = | 31.108 kr. |
Årlig CO₂-besparelse kg/to
| CO₂-udledning olie | 24.000 kWh x 0,265 kg/kWh = | 6.360 kg |
|---|---|---|
| CO₂-udledning el | 579 kWh x 0,211 kg/kWh = | 122 kg |
| CO₂-udledning oliekedel | 6.482 kg | |
| CO₂-udledning fjernvarme | 18.900 kWh x 0,072 kg/kWh = | 1.361 kg |
| Besparelse i kg | 6.482 kg - 1.361 kg = | 5.121 kg |
| Besparelse i ton | 5,1 tons |
Forudsætninger
I et parcelhus på 130 m² med et olieforbrug på 2.400 liter pr. år konverteres en ældre oliekedel til fjernvarme. Parcelhusets varmesystem er en kombination af radiatorer og gulvvarme. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 75 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er 18.000 kWh. Service og skorstensfejning udgør 1.500 kr. om året. Fjernvarmeinstallationens har et spild på 5 %. Dette svarer til et årligt energiforbrug til opvarmning med fjernvarme på i alt 18.900 kWh. Det årlige abonnements- og effektbidrag udgør 4.725 kr./år. Service fjernvarme: 500 kr./år
Oliepris: 17,80 kr./l
Elpris: 2,70 kr. pr. kWh
Vejledende årsvirkningsgrader for oliefyrede kedler
Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Årsnyttevirkningerne er baseret på nedre brændværdi.
| Olieforbrug i liter pr. år | 1.000 | 1.500 | 2.000 | 2.500 | 3.000 | 4.000 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Oliekedel fra før 1977 | - | 57 | 67 | 73 | 77 | 82 |
| Oliekedel fra efter 1977 | 76 | 85 | 88 | 89 | 91 | 92 |
| Oliekedel fra efter 1991 | 83 | 87 | 92 | 92 | 93 | 93 |
| Kondenserende oliefyret kedel |
100 |
|||||
Udførelse
Om dimensionering i forhold til varmt brugsvand og varmeanlæg.
Varmt brugsvand
Man kan anvende en opbygning med varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsveksler.
Gennemstrømningsvandvarmer: En gennemstrømningsvandvarmer bør mindst kunne klare 32,3 kW ved et dimensionerende temperatursæt på:
- Fjernvarme, fremløb: 60°C
- Fjernvarme, retur: 25°C
- Varmt brugsvand: 45°C
- Koldt brugsvand: 10°C
Varmeanlæg
Der skal anvendes en A-mærket cirkulationspumpe for at sikre flowet i varmeanlægget.
2-strengsanlæg
Som udgangspunkt kan man regne med, at der skal cirkuleres ca. 1-3 liter vand pr. time pr. kvadratmeter opvarmet rum.
Flowet skal være så lavt som muligt, men dog ikke lavere end, at huset kan varmes fornuftigt op. En god pumpe på proportional indstilling samt forudindstillede radiatorventiler sikrer lavt flow. En rigtigt indstillet radiatorventil i et rum cirkulerer ca. 30 liter vand pr. time.
1-strengsanlæg
I 1-strengede radiatoranlæg cirkulerer hovedledningen ca. 10-15 liter vand pr. time pr. kvadratmeter opvarmet rum.
Fx bør et hus på 150 m² med 1-strengs anlæg cirkulere ca. 1,5 – 2,25 m³ /h.
Der skal bruges ventiler med store Kv-værdier beregnet til 1-strengsanlægsdrift og en pumpe med et konstant højt pumpetryk.
Nedenfor er vist principskitser af 1-strengede og 2-strengede varmeanlæg.
Image
Image
Radiatorer
For langt de fleste huse er radiatorerne store nok til konvertering. Der kan dog være enkelte rum – typisk stuen, hvor radiatorerne ikke er helt så store, som de burde være, fordi stuen har en højere opholdstemperatur, og der er større vinduesareal. Ved nyanlæg dimensioneres til 60/30 eller lavere. I stuen kan der dimensioneres for 55/30 pga. af det større energiforbrug pr. kvadratmeter.
Termostatventiler
Radiatorventiler på 2-strengede varmeanlæg skal enten udskiftes til ventiler med forindstilling, eller også monteres mængdebegrænsning i radiatorens returstreng. Det er vigtigt at vælge ventiler, der kan indstilles til et tilstrækkeligt flow. Ventiler bør kunne indstilles ned til ca. 5 l/h ved et differenstryk på 1 mVS (10 kPa). Den øvre grænse for ventilerne er ofte ca. 100 l/h, hvilket normalt er tilstrækkeligt.
Gulvvarme
Der kan med fordel anvendes vejrkompensering til at regulere driftstemperaturen på fremløbsvandet til gulvet i anlæg med én kreds for hvert rum og med individuel styring af hvert rum.
Eventuelle individuelle manuelle gulvvarmeventiler skiftes til returtermostater.
Styring
Fjernvarmeanlægget bør monteres med trykdifferensregulator for at sikre, at reguleringsventilerne har stabile driftsbetingelser.
1-strengede anlæg bør monteres med vejrkompenseringsenhed. Fremløbstemperaturen bør være så lav som mulig. Varmekurven stilles på ca. 1,0.
Varmeveksler eller blandesløjfe
1-strengede radiatoranlæg skal tilpasses store vandstrømme i varmeanlægget, og derfor skal veksleren have et lavere tryktab end ved 2-strengede anlæg. Spørg leverandøren, om veksleren i unitten er egnet til 1-strengede anlæg.
Ved indirekte anlæg med varmeveksler opnås pga. vekslingen i praksis en 3-5°C dårligere afkøling end ved direkte anlæg.
Ved direkte anlæg med blandesløjfe kan man opnå en lidt bedre årsafkøling - svarende til ca. 5°C.
1. Varmeanlægget
Opsæt større radiatorer, hvor det er nødvendigt.
2. Gennemstrømningsveksler
Undersøg med det lokale varmeværk, om der kan opsættes gennemstrømningsveksler. Alternativet er en varmtvandsbeholder. En evt. varmtvandsbeholder skal have stor overflade på spiralen - en såkaldt fjernvarmemodel.
3. Brugsvandscirkulation
I en del bygninger er der behov for at cirkulere det varme brugsvand rundt i en særlig streng for at undgå ventetid og spild på det varme vand. Det bør undersøges, om denne ledning kan sløjfes eller evt. udskiftes til et tyndere rør af plast, som har en hurtigere fremføringshastighed. Særligt i kældre kan rørene som regel udskiftes, og der kan føres tyndere plastrør frem til hvert tapsted. Herved spares op til 3.000 kWh i varme årligt samt elektricitet til en pumpe.
4. Gennemføring røggasrør
Få evt. en murer til at mure hullet efter røggasrørets gennemføring i skorstenen til.
5. Skorsten
Hvis der ikke er en brændeovn tilsluttet, kan den eksisterende skorsten afblændes og afmeldes hos kommunen. Tag en snak med skorstensfejeren.
6. Ventilation af kælderen/fyrrummet
Oliekedlen suger en masse luft via opstillingsrummet, når den brænder olie af. Dette luftforbrug ventilerer kælderen og/eller fyrrummet. Når der opsættes fjernvarme, forsvinder denne luftudskiftning. Tag en snak med kunden om, hvilke forholdsregler der skal træffes for at undgå en fugtig kælder.
7. Opvarmning af kælderen/fyrrummet
Den gamle kedel gav en del varme til kælderen og/eller fyrrummet. Den nye fjernvarmeinstallation har et lavt varmetab, og der kan derfor blive koldt og fugtigt i kælderen/fyrrummet. Foreslå kunden, at der opsættes en separat radiator i stedet for den gamle kedel.
8. Vejrkompensering
For at sikre god afkøling kan der ved 1-strengede radiatoranlæg med fordel opsættes vejrkompensator, der sikrer, at der tilføres den korrekte fremløbstemperatur til varmeanlægget. Vejrkompensering kan også give en varmebesparelse. Hvor stor varmebesparelsen kan blive, afhænger af varmeanlæg og bygning.
9. Olietanken
Olietanken kan tit være vanskelig at få ud. Hvis der er olie på, skal man huske, at der gælder særlige regler for kørsel og bortskaffelse af olie. Lad evt. et specialiseret firma stå for bortskaffelsen af olietanken eller afblændingen af denne. Husk, at det samtidigt skal afmeldes på kommunen.
10. Rørisolering
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.
11. Tilslutning
Vvs-montører må gerne tilslutte styring og pumper mm. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.
12. Rørføring gennem fundament
Rørføring gennem fundament mv. skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er specifikke områder omkring husets fundament, som ofte står under vand i forbindelse med kraftige regnskyl. Det kan bevirke, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.
Det anbefales, at anlægget indreguleres af en virksomhed, der er medlem af FjR-ordningen.