Vær opmærksom på
Når der skal installeres fjernvarme, så begynd altid med at kontakte det lokale fjernvarmeværk og få oplysninger om fjernvarmedriften, krav til afkøling samt lokale fjernvarmetariffer og afregningsform.
Konvertering til fjernvarme
Energiløsningen gennemgår installation af fjernvarme hos en kunde, der før har haft gas-, træpille- eller oliefyr som primær varmekilde.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Installation af fjernvarme indebærer, dimensionering til den aktuelle bolig, montering, indregulering og funktionsafprøvning.
Fjernvarme kan være en god idé i et hus med olie- eller gasfyr. Varme fra fjernvarme er mere klimavenlig og generelt billigere end varme fra gas og olie.
Økonomien i fjernvarme bliver bedre, jo ældre gas- eller oliefyr den erstatter.
BR-krav
Installationen skal leve op til gældende standarder for vand- og varmeinstallationer
Funktionsafprøvning skal foretages
Den gode løsning
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvad der er den bedste varmeløsning til netop deres hus.
Sådan ser installation af fjernvarme ud
Sådan ser installation af fjernvarme ud
Image
Bemærk, at boligen skal være egnet til installationen ved at have vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme og ligger i et område med mulighed for fjernvarme. I huse med varmluftkanaler kan der være særlige forhold, der gør fjernvarme uegnet.
Ved installation af fjernvarme er der udover BR18 også krav fra varmeleverandøren, som skal efterleves. Se kravene herunder.
Krav til installationen fra fjernvarmeværket
Krav til installationen fra fjernvarmeværket
Fjernvarmeværkets tilslutningsbestemmelser skal altid følges og afgør bl.a., om der skal installeres direkte eller indirekte fjernvarme, gennemstrømningsvandvarmer eller varmtvandsbeholder. Derudover vil bestemmelserne normalt indeholde krav til dimensionerende temperatursæt for vandvarmer og varmeanlæg.
Fremløbstemperatur
Varmeværket leverer varme til forbrugerne med fremløbstemperaturer mellem ca. 60 °C og 85 °C alt afhængig af årstiden, udetemperaturen og fjernvarmeforsyningen. For at opnå en effektiv fjernvarmeforsyning ønsker varmeværket en så lav temperatur som mulig både i fremløb og retur fra forbrugernes varmeanlæg, typisk ønskes der en returtemperatur på mellem 30 °C og 40 °C.
Forskellen mellem fremløbs- og returtemperatur hos forbrugeren kaldes afkølingen, og den skal være så høj som mulig. Mange fjernvarmeværker stiller krav til dette, og nogle opkræver tariffer ved for lav afkøling. Er kravet opfyldt, er der tale om ”god afkøling”. For at opnå god afkøling skal følgende kunne opfyldes:
2-strengsanlæg
Radiatorerne skal kunne opvarme huset med en lavere fremløbstemperatur i varmeanlægget ved fjernvarme end ved opvarmning med olie,- eller gasfyr, dvs. radiatorerne skal være store nok til eksempelvis at opvarme huset til 20 °C ved en udetemperatur på -12 °C, med 60 °C i fremløbet til radiatorerne og med 30 °C i returstrengen. Enkelte radiatorer skal måske udskiftes til større (gælder især ved oliefyr).
Radiatorventiltypen bør have mulighed for forindstilling. Alternativt bør der monteres mængdebegrænsende ventiler i returstrengen, så mængden på den enkelte radiator kan indreguleres.
1-strengsanlæg
Er varmeanlægget opbygget som enstrenget anlæg, er det sværere at opnå god afkøling, men ikke umu¬ligt. Der skal opsættes en blandesløjfe med vejrkom¬penseringsenhed.
For at sikre god afkøling kan der ved 1-strengede radiatoranlæg med fordel opsættes vejrkompensator, der sikrer, at der tilføres den korrekte fremløbstempe¬ratur til varmeanlægget. Vejrkompensering kan også give en varmebesparelse. Hvor stor varmebesparelsen kan blive, afhænger af varmeanlæg og bygning.
Gulvvarme
I gulvvarmesystemer med manuelle gulvvarmeventiler bør disse skiftes til returtermostater.
Energibesparelse
Nedenstående tabel viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved udskiftning af forskellige typer ældre oliekedler til fjernvarme.
Byggeår 1930-1959
| Eksisterende opvarmningsform | Areal | Besparelse |
|---|---|---|
| Oliekedel før 1977 | 100 m2 | 12.100 kWh/år |
| 140 m2 | 13.100 kWh/år | |
| 180 m2 | 14.100 kWh/år | |
| Oliekedel efter 1977 | 100 m2 | 5.500 kWh/år |
| 140 m2 | 6.300 kWh/år | |
| 180 m2 | 7.200 kWh/år | |
| Oliekedel efter 1995 | 100 m2 | 3.800 kWh/år |
| 140 m2 | 4.400 kWh/år | |
| 180 m2 | 5.100 kWh/år |
Byggeår 1960-1979
| Eksisterende opvarmningsform | Areal | Besparelse |
|---|---|---|
| Oliekedel før 1977 | 100 m2 | 11.700 kWh/år |
| 140 m2 | 12.200 kWh/år | |
| 180 m2 | 13.000 kWh/år | |
| Oliekedel efter 1977 | 100 m2 | 5.100 kWh/år |
| 140 m2 | 5.600 kWh/år* | |
| 180 m2 | 6.200 kWh/år | |
| Oliekedel efter 1995 | 100 m2 | 3.500 kWh/år |
| 140 m2 | 3.900 kWh/år | |
| 180 m2 | 4.400 kWh/år |
Byggeår 1980-1999
| Eksisterende opvarmningsform | Areal | Besparelse |
|---|---|---|
| Oliekedel før 1977 | 100 m2 | 10.600 kWh/år |
| 140 m2 | 10.900 kWh/år | |
| 180 m2 | 11.300 kWh/år | |
| Oliekedel efter 1977 | 100 m2 | 4.300 kWh/år |
| 140 m2 | 4.500 kWh/år** | |
| 180 m2 | 4.800 kWh/år | |
| Oliekedel efter 1995 | 100 m2 | 2.800 kWh/år |
| 140 m2 | 3.000 kWh/år | |
| 180 m2 | 3.300 kWh/år |
Byggeår 2000-2005
| Eksisterende opvarmningsform | Areal | Besparelse |
|---|---|---|
| Oliekedel før 1977 | 100 m2 | 8.300 kWh/år |
| 140 m2 | 8.400 kWh/år | |
| 180 m2 | 8.600 kWh/år | |
| Oliekedel efter 1977 | 100 m2 | 3.300 kWh/år |
| 140 m2 | 3.300 kWh/år | |
| 180 m2 | 3.500 kWh/år | |
| Oliekedel efter 1995 | 100 m2 | 2.100 kWh/år |
| 140 m2 | 2.200 kWh/år | |
| 180 m2 | 2.300 kWh/år |
Eksempler på brug af skemaet
Eksempel 1 (*):
Et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en oliekedel fra efter 1977, kan spare ca. 5.600 kWh om året ved at skifte til fjernvarme.
Eksempel 2 (**):
Samme hus med fjernvarme som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til fjernvarme udgør her 4.500 kWh
Metode til at beregne varmebehov og varmeforbrug
Image
|
Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] | Eksisterende olieforbrug [l/år] * Brændværdi olie [kWh/l] |
Image
|
Varmebehov [kWh/år] | Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] * Årsnyttevirkning kedelanlæg [%] |
Image
|
Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] | Varmebehov / Årsnyttevirkning ny fjernvarmeunit [%] |
Metode til at beregne besparelsen
Energibesparelse
Image
|
Energiforbrug før [kWh/år] | Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] + Elforbrug oliefyr [kWh/år] |
Image
|
Energiforbrug efter [kWh/år] | Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] | Energiforbrug før [kWh/år] – Energiforbrug efter [kWh/år] |
Økonomisk besparelse
Image
|
Udgift før [kr./år] | Varmeforbrug oliefyr [l/år] * Oliepris [kr./l] + Elforbrug oliefyr [kWh/år] * Elpris [kr./kWh] + Service oliefyr [kr./år] |
Image
|
Udgift efter [kr./år] | Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] * Fjernvarmepris [kr./kWh] + Service ny fjernvarmeunit [kr./år] + Abonnements- og effektbidrag [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] | Udgift før [kr./år] – Udgift efter [kr./år] |
CO2-besparelse
Image
|
CO2-udledning før [kg CO2/år] | Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] * Emissionsfaktor for olie [kg CO2/kWh] + Elforbrug oliefyr [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh] |
Image
|
CO2-udledning efter [kg CO2/år] | Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
CO2-udledning før [kg CO2/år] – CO2-udledning efter [kg CO2/år] |
Eksempel på beregning
Forudsætninger
I et parcelhus konverteres en ældre oliekedel til fjernvarme.
- Oliefyr
- Forbrug olie: 2.400 l/år
- Elforbrug: 579 kWh/år
- Årsnyttevirkning: 75%
- Service: 1.500 kr./år
- Fjernvarmeanlæg
- Årsnyttevirkning: 95%
- Abonnements- og effektbidrag: 4.725 kr./år
- Service: 500 kr./år
Se de generelle forudsætninger
Varmebehov og varmeforbrug
Image
|
Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] | 2.400 [l/år] * 10 [kWh/l] = 24.000 [kWh/år] |
Image
|
Varmebehov [kWh/år] | 24.000 [kWh/år] * 75 [%] = 18.000 [kWh/år] |
Image
|
Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] | 18.000 [kWh/år] / 95 [%] = 18.900 [kWh/år] |
Energibesparelse
Image
|
Forbrug før [kWh/år] | 24.000 [kWh/år] + 579 [kWh/år] = 24.579 [kWh/år] |
Image
|
Forbrug efter [kWh/år] | 18.900 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] | 24.579 [kWh/år] – 18.900 [kWh/år] = 5.679 [kWh/år] |
Økonomisk besparelse
Image
|
Udgift før [kr./år] | 2.400 [l/år] * 9,8 [kr./l] + 579 [kWh/år] * 2,01 [kr./kWh] + 1.500 [kr./år] = 26.184 [kr./år] |
Image
|
Udgift efter [kr./år] | 18.900 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] + 500 [kr./år] + 4.725 [kr./år] = 21.101 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
26.184 [kr./år] – 21.101 [kr./år] = 5.083 [kr./år] |
CO2-besparelse
Image
|
Udledning før [kg CO2/år] | 24.000 [kWh/år] * 0,266 [kg CO2/kWh] + 579 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 6.404 [kg CO2/år] |
Image
|
Udledning efter [kg CO2/år] | 18.900 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 340 [kgCO2/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
6.404 [kg CO2/år] – 340 [kg CO2/år] = 6.064 [kg CO2/år] |
Beregnere
Besparelsesberegner
Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved at foretage denne og/eller andre energirenoveringer.
Varmeinstallationers energieffektivitet
Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.
Varmeanlægget
Opsæt større radiatorer, hvor det er nødvendigt.
Gennemstrømningsveksler
Undersøg med det lokale varmeværk, om der kan opsættes gennemstrømningsveksler. Alternativet er en varmtvandsbeholder, som skal have stor overflade på spiralen - en såkaldt fjernvarmemodel.
Brugsvandscirkulation
I en del bygninger er der behov for at cirkulere det varme brugsvand rundt i en særlig streng for at undgå ventetid og spild på det varme vand. Det bør undersøges, om denne ledning kan sløjfes eller evt. udskiftes til et tyndere rør af plast, som har en hurtigere fremføringshastighed.
Særligt i kældre kan rørene som regel udskiftes, og der kan føres tyndere plastrør frem til hvert tapsted. Herved spares op til 3.000 kWh i varme årligt samt elektricitet til en pumpe.
Skorsten og gennemføring til røggasrør
Få evt. en murer til at mure hullet efter røggasrørets gennemføring i skorstenen til.
Hvis der ikke er en brændeovn tilsluttet, kan den eksisterende skorsten afblændes og afmeldes hos kommunen. Tag en snak med skorstensfejeren.
Ændrede fugtforhold
Hvis der før har været oliefyr i boligen, skal kunden informeres om ændrede fugtforhold.
En oliekedel suger en masse luft via opstillingsrummet, når den brænder olie af. Dette luftforbrug ventilerer kælderen og/eller fyrrummet. Når der opsættes fjernvarme, forsvinder denne luftudskiftning. Tag en snak med kunden om, hvilke forholdsregler der skal træffes for at undgå en fugtig kælder.
Den gamle kedel gav ligeledes en del varme til kælderen og/eller fyrrummet. Den nye fjernvarmeinstallation afgiver mindre varme til rummet, og der kan derfor blive koldt og fugtigt i kælderen/fyrrummet.
Foreslå kunden, at der opsættes en separat radiator i stedet for den gamle kedel.
Bortskaffelse af olietank
Olietanken kan tit være vanskelig at få ud. Hvis der er olie på, skal man huske, at der gælder særlige regler for kørsel og bortskaffelse af olie. Lad evt. et specialiseret firma stå for bortskaffelsen af olietanken eller afblændingen af denne.
Husk, at det samtidigt skal afmeldes på kommunen.
Rørisolering
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.
Tilslutning
Vvs-montører må gerne tilslutte styring og pumper mm. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.
Rørføring gennem fundament
Rørføring gennem fundament mv. skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er specifikke områder omkring husets fundament, som ofte står under vand i forbindelse med kraftige regnskyl. Det kan bevirke, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.