Hvad handler det om?

Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding (betegnelse: "Ventilationsanlæg til boliger" eller "RVU - residential ventilation unit"), hvis et hus er relativt nyt, velisoleret og tæt, eller hvis et ældre hus er blevet efterisoleret og tætnet grundigt.

Der bør vælges et ventilationsanlæg med centralt behovsstyret regulering fremfor lokal behovsstyret regulering, da det er en væsentligt dyrere løsning.

Regleringen af ventilationsanlægget skal ske via flertrinsdrev eller trinløs regulering.

Fordele

Bedre økonomi pga. varmegenvinding og dermed lavere varmeregning 

 

Øget komfort og bedre indeklima

 

Lavere CO-udledning 

 

Forøger husets værdi

 

Mulighed for ekstra ren luft ved valg af ekstra tætte filtre

 

Fugt i luften reduceres, og derved minimeres risiko for fugt i husets konstruktioner og kondensdannelse og skimmelsvamp på kolde overflader 

 

Friskluftventiler i ydervægge er unødvendige

 

Sådan kan det se ud

Image
ventilation_varmegenvinding

Indeklima

Et ventilationsanlæg sørger for, at luften i huset udskiftes. Hermed sikres en bedre luftkvalitet, og risikoen for fugtproblemer reduceres kraftigt. Det er vigtigt, at beboerne instrueres i udskiftning af filtre, og hvor ofte dette skal gøres, da gamle tilsmudsede filtre kan være en væsentlig kilde til forurening af indeluften. Ifølge EU forordning 1253/2014 skal ventilationsaggregater med et filter pr. 1. januar 2018 have et visuelt advarselssignal, som tændes, når filteret skal skiftes.

Når anlægget dimensioneres, er det vigtigt at reducere støjgener fra anlægget så meget som muligt. Sørg ligeledes for at minimere træk fra anlægget.

Anbefaling

Minimum: Ventilationsanlæg med en tør virkningsgrad (VGV) på 80 % og et specifikt elforbrug (SFP) på 1.000 J/m³

Lavenergi: Ventilationsanlæg med en tør virkningsgrad (VGV) på 85 % og et specifikt elforbrug (SFP) på 800 J/m³

Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret iht. EN 13141-7.

Ventilationsanlæg, der opfylder minimumskravene og har central behovsstyret regulering, vil altid opfylde kravene til et A-mærket anlæg i EU forordning 1254/2014.

Det specifikke elforbrug skal være incl. evt. energi til rotormotorer og målt ved 80 Pa eller det ønskede tryk til installationen, som typisk er:

  • God plads til kanaler (hovedkanal ø200-ø250): 40 Pa
  • Alm. installation (hovedkanal ø200): 60 Pa 
  • Dårlig plads til kanaler (hovedkanal ø160-ø200): 80 Pa 
  • Alle armaturer skal være store lavtryksarmaturer med tryktab på 5-10 Pa ved maksimal luftmængde

Energibesparelse

Ved montage af et ventilationsanlæg opnås der en besparelse på varmeregningen, idet en del af varmen genvindes. Der kommer dog et mindre tillæg på elregningen, idet der bruges el til at drive ventilationsanlægget – svarende til 30-40 W.

Husstørrelse m²

Energibesparelse på varme kWh pr. år

Minimum:
VGV = 80 SFP 1.000 J/m³

Lavenergi:
VGV = 85 % SFP 800 J/m³

100 3.640   3.867
140 5.720 6.077
180 6.240 6.630
-

Energitillæg til el til drift i kWh pr. år

Husstørrelse m²

Minimum:
VGV = 80 SFP 1.000 J/m³

Lavenergi:
VGV = 85 % SFP 800 J/m³

100 307 245
140 482 385
180 526 420

Forudsætninger

Naturlig ventilation, dvs. udskiftning af luften 12 gange i døgnet.

Hvis huset tidligere ikke blev ventileret svarende til Bygningsreglementets krav, dvs. 12 gange i døgnet, bliver besparelsen mindre. Tallene i ovenstående tabeller, svarer ikke til det årlige elforbrug pr. 100 m² gulvareal (AEC) og den årlige opvarmningsbesparelse (AHS) i Ecodesigning forordning Nr. 1254/2014.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler
  • 1 liter olie = 8-10 kWh
  • 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler)

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh

Eksempel på energibesparelse

Årlig energibesparelse kWh

Energiforbrug til opvarmning af den udluftede luft   6.077 kWh
Elforbrug til drift af ventilationsanlæg   385 kWh
Besparelse 6.077 kWh/år - 385kWh/år = 5.692 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr.

Energiforbrug omregnet til m³ gas 6.077 kWh/år/11 kWh/m³ = 552 m³
Besparelse gas 13,80 kr./m³ x 552 m³ = 7.624 kr.
Omkostninger el til drift af ventilationsanlæg 2,70 kr./kWh x 385 kWh = 1.040 kr.
Besparelse 7.624 kr. - 1.040 kr. = 6.584 kr.

Årlig CO₂-besparelse kg

CO₂-besparelse gas 0,205 kg/kWh x 6.077 kWh = 1.246 kg.
CO₂-tillæg el 0,211 kg/kWh x 385 kWh = 81 kg.
CO₂-besparelse i tons 1.246 kg - 81 kg =

1.165 kg

1,2 tons

Støjberegner

Hav en dialog med kunden om placering af luft-vand-varmepumpe, der lever op til kravene om støj, på netop deres adresse.

Varmeinstallationers energieffektivitet

Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.

Udførelse

Et egnet ventilationsanlæg kan findes ved hjælp af Ventilationsberegneren.

Ventilationsanlægget skal dimensioneres til et luftskifte på minimum 0,30 l/s pr. kvadratmeter opvarmet etageareal.

Såfremt ventilationssystemet ved måling er i stand til at regulere udelufttilførslen efter tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold i boligen, er det dog tilladt at reducere udelufttilførslen til 0,15 l/s pr. m² i en længere periode over døgnet, hvis boligen ikke er i anvendelse.

Derudover skal der, evt. på anden vis, være mulighed for et øget luftskifte fra køkken, bad, toilet bryggers og kælder på:

  • Køkken: 20 l/s
  • Bad og toilet: 15 l/s
  • Toilet/bryggers/kælderrum: 10 l/s

Er det arealmæssige luftskifte lavere end den funktionsbaserede, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (variabelt VAV anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV.

Er huset over 300 m² eller betjener ventilationsanlægget mere end to etager, er der skærpede brandkrav (DS 428-4), og huset betragtes som en etageejendom. Se Videncentrets energiløsning: ”Central ventilation med varmegenvinding”.

Kanalføringerne må ikke svække huset brandmæssigt eller statisk.

Det er væsentligt, at installatøren/montøren følger alle informationskravene fra punkt a til u i ecodesignforordning nr. 1253/2014, da en afvigelse fra dette medfører, at ventilationsfirmaet er ansvarlig for CEmærkningen. Specielt punkt n vedrørende reguleringsfaktor og reguleringstypologi er væsentligt.

Ventilationen tilvejebringes ved udsugning i køkken og bad/wc og evt. bryggers samt indblæsning i stuer og værelser. Afkast og indtag over tag. Udsugningsarmaturer placeres så tæt på fugtafgiver som muligt. Indblæsningsarmaturer placeres længst væk fra dør til tilstødende rum.

Det skal sikres, at der sker en god overførsel af luften fra opholdsrum til køkken og bad (fx med overstrømningsventil). Der er krav om 100 cm² mod adgangsrum og oplukkeligt vindue/dør eller lem i rum, hvor der suges ud.

En emhætte uden ventilator kan tilsluttes ventilationsanlægget.

Hvis ventilationsaggregatet placeres på loftet, skal det stå på et fast underlag, der har tilstrækkelig styrke til at bære anlægget samt 1-2 mand. Desuden skal underlaget være vibrationsfrit. Dette kan fx opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion, som aggregatet stilles på. Der bør være et styrepanel med en filteralarm placeret synligt i stueetagen. Aggregatet bør placeres i centrum af det område, det skal betjene. Det er en god ide, hvis aggregatet ikke placeres lige oven på et opholdsrum af hensyn til støjgener. Desuden skal aggregatet placeres, så der er plads omkring det til at forbinde ventilationskanaler, tilslutte strøm og afløb – og ikke mindst til servicering.

Ventilationsaggregater med modstrømsvarmeveksler skal tilsluttes kondensafløb.

Er ventilationsanlæggets virkningsgrad over 85 % kan eftervarmeflade og tilhørende frostsikring undlades. For ringere anlæg kan de sidste 10-20 % varme til indblæsningsluften om vinteren tilføres med en vandbaseret eftervarmeflade. Tilslutning af varmerør til vandeftervarmefladen skal udføres af en autoriseret vvs-installatør. Varmerørene skal isoleres. Varmetabet kan også dækkes af husets radiatorer.

Der skal være by-pass på varmegenvindingsenheden. Der bør benyttes en løsning med automatisk by-pass via spjæld eller ved stop af rotor. En sommerboks bør undgås, da boligejeren enten selv skal montere den eller få et ventilationsfirma til at gøre det. By-pass ved sluk af indblæsningsventilatoren går ikke sammen med lokal behovsstyret regulering uden, at der er installeret automatiske friskluftventiler i facaden. Dette er en dyr løsning.

En autoriseret el-installatør skal slutte strøm til aggregatet og bør samtidig etablere en udligningsforbindelse til ventilationskanalerne. Anlægget skal forsynes via forbindelse, så elforbruget kan måles. Stikkontakt anbefales fremfor en fast forbindelse.

Ventilationskanaler

Kanalsystemet bør være så enkelt og symmetrisk som muligt, da det gør indregulering simpel. Kanalsystemet bør dimensioneres til en lufthastighed på 2,5 m/s, så der opnås et lavt tryk.

Ventilationskanalerne bør udføres i spiralfalsede rør med tætning af gummiringe. Til et enfamiliehus vil hovedkanalerne typisk være 160 mm eller 200 mm i diameter, og kanalerne til indblæsnings- og udsugningsarmaturer vil typisk være 100 mm i diameter.

Ventilationskanalerne skal minimum udføres med lige stykker, mindst svarende til 4 gange rørdiameteren før alle bøjninger. T-stykker bør så vidt muligt undgås. I stedet for T-stykker anbefales det at bruge 45° afgreninger og 45° og 90° bøjninger.

Alle ventilationskanaler tilsluttes aggregatet med en brandhæmmet fleksibel forbindelse for at undgå vibrationer i kanalerne.

Når ventilationskanalerne føres gennem dampspærren, skal der anvendes en membrangennemføring. Det gælder også, hvis afløb eller elkabler gennembryder dampspærren.

Der skal monteres en lyddæmper ved ventilationsaggregatet, og det anbefales at montere lyddæmpere før indblæsnings- eller udsugningsarmaturer for at undgå, at lyd bevæger sig fra rum til rum via ventilationskanalerne.

Indtags- og afkasthætter eller tilsvarende riste bør placeres med minimum 3 meters afstand. Indtagshætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren.

Indtags- og afkasthætter eller indtagsriste bør være 1-2 dimensioner større end de kanaler, som de betjener for at formindske trykfald.

Når ventilationsanlægget og ventilationskanalerne er monterede, skal det samlede ventilationsanlæg indreguleres, så luftstrømmene, der suges ud og blæses ind, er lige store. 

Tryktab over armaturer bør ikke overstige 10 Pa.

Hvordan gør man?

Se, hvordan man installerer ventilation med varmegenvinding.

Remote video URL

Tjekliste

Hvis ventilationsaggregatet placeres et sted, hvor der er risiko for frost – fx i tagrum – skal det være sikret mod dette. Dvs., at det skal efterisoleres med minimum 50 mm isolering, eller der skal vælges et præisoleret aggregat. Evt. vandeftervarme skal være sikret mod frostsprængning, og kondensafløbet skal være isoleret.

Et ventilationsaggregat med modstrømsvarmeveksler kræver et afløb for kondensvand. Ventilationsaggregatets bund placeres, så der er fald mod afløb på 1-1,5 %. Afløbsrør skal have tilsvarende fald, og afløbet skal ledes til en vandlås. Vandlåsen skal være let tilgængelig for rensning og evt. efterfyldning om sommeren.

En sandwichkonstruktion kan fx opbygges af en gulvfinerplade 22 mm på bjælkelag, 100 mm trædefast mineraluld og en betonflise.

Aggregatet skal placeres, så der er mindst 60 cm foran aggregatets front, så det er muligt at komme til at servicere det. Lågen skal desuden kunne åbnes 90° uden at støde på forhindringer.

Hvis ikke ventilationskanalerne ligger indbygget i isoleringslaget på loftet, skal de isoleres med mindst 50 mm isolering. Isoleringen afsluttes med en beklædning af plast- eller alufolie udvendigt.

Indtags- og afkastkanaler skal isoleres med mindst 50 mm isolering afsluttet med en beklædning af plast eller alufolie udvendigt.

Der skal være let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk.

Der skal foreligge en indreguleringsrapport som dokumentation for, at der har været foretaget en indregulering. Hvis der ikke gør det, må der foretages en indregulering.

Brugermanualen skal være gennemgået med og udleveret til beboerne i huset. 10. Aflevering Aflevering skal ske iht. DS 447 for, at ventilationsanlægget er lovligt installeret.

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på sparenergi.dk, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Yderligere information

Bygningsreglementet

Danske standarder

DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer

DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger

Alle energiløsninger til enfamiliehuse