Hvad handler det om?

Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i form af elvarme, ældre olieeller gaskedler.

En boligventilationsvarmepumpe er et ventilationsanlæg med aktiv varmegenvinding. Herved forstås brugen af både varmeveksler og varmepumpe til at genanvende varmen fra varm og fugtig udsugningsluft. Hvis et hus luftes ud uden at genvinde varmen i udsugningsluften, ventileres op til 30 % af varmen ud.

En boligventilationsvarmepumpe placeres typisk på loft eller i bryggers og består af et kabinet med sammenbygget ventilationsenhed, varmeveksler og varmepumpe.

Ventilationsdelen dimensioneres til at dække boligens ventilationsbehov. Varmevekslerdelen genvinder størstedelen af varmen (70-90 %) fra husets ventilationsluft. Varmepumpedelen genvinder den resterende varme (10-30 %) og leverer et supplement af varme til ventilationsdelens indblæsningsluft eller på nogle udgaver et supplement til varmt brugsvand.

Installation af en boligventilationsvarmepumpe kræver ventilationskanaler til indblæsning i opholdsrum og udsugning i køkken, bad og bryggers. Hvis det er fysisk eller økonomisk uoverkommeligt at komme til at indbygge indblæsningskanaler, kan en brugsvandsvarmepumpe være et muligt alternativ. Se energiløsningen: ”Brugsvandsvarmepumpe”.

Er den primære varmekilde billig, fx i form af fjernvarme eller jordvarme, anbefales et ventilationsanlæg uden varmepumpe i stedet for en boligventilationspumpe. Se energiløsningen ”Ventilationsanlæg med varmegenvinding” (også kaldet et ventilationsanlæg med passiv varmegenvinding).

Fordele

Intet varmetab fra udluftning af huset

 

Bedre økonomi pga. lavere varmeregning

 

Øget komfort og bedre indeklima

 

Lavere CO₂ -udledning 

 

Forøger husets værdi

 

Altid frisk luft i huset

 

Fugt i luften fjernes. Derved undgås uhensigtsmæssig fugt i husets konstruktioner og kondensdannelse på eventuelle kolde overflader

 

Sådan kan det se ud

Image
boligventilationspumpe

Indeklima

Et ventilationsanlæg hjælper med at udskifte luften i huset. Hermed sikres en bedre luftkvalitet, og risikoen for fugtproblemer reduceres kraftigt. Hvis filtret udskiftes med jævne mellemrum, reduceres koncentrationen af udefrakommende partikler og pollen i indeluften.

Det er vigtigt, at beboerne instrueres i at udskifte , og hvor ofte dette skal gøres, da gamle tilsmudsede filtre kan være en væsentlig kilde til forurening af indeluften.

Når anlægget dimensioneres, er det væsentligt at have fokus på at reducere støjgener fra anlægget så meget som muligt. Overvej ligeledes risikoen for træk fra anlægget.

Anbefaling

Boligventilationsvarmepumpen skal leve op til kravene på næste side under den fourdsætning, at R-410a benyttes som kølemiddel.

Minimum

Tør virkningsgrad (VGV): Mindst 80 % Specifikt elforbrug (SFP): Maksimalt 1000 J/m³ SCOP i opvarmningstilstand: Minimum 3,8

Lavenergi

Tør virkningsgrad (VGV): Mindst 85 % Specifikt elforbrug (SFP): Maksimalt 800 J/m³ SCOP i opvarmningstilstand: Minimum 4,0

Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret i henhold til EN 13141-7.

I det specifikke elforbrug til lufttransport (SFP) medregnes alle komponenter fra nettilslutning til ventilatorer, fx frekvensomformer. Effektoptag til komponenter, der ikke vedrører lufttransport, medregnes ikke.

SFP måles for driftsformen med maksimalt tryktab. Bemærk, at det ønskede disponible tryk til installationen typisk vil være:

  • God plads til kanaler (hovedkanal ø200-ø250): 40 Pa 
  • Almindelig installation (hovedkanal ø200): 60 Pa 
  • Dårlig plads til kanaler (hovedkanal ø160-ø200): 80 Pa 
  • Alle armaturer skal være store lavtryksarmaturer med tryktab på 5-10 Pa ved maksimal luftmængde.

Sæsoneffektfaktoren (SCOP) viser forholdet mellem den leverede varme og den forbrugte el på årsbasis. Jo højere effektfaktor, desto større effektivitet og dermed besparelsespotentiale.

Energibesparelse

Ved at montere en boligventilationsvarmepumpe opnås der en besparelse på varmeregningen, fordi varmen i ventilationstabet genvindes og ventilationen bidrager til opvarmningen. Der kommer dog tillæg på elregningen, idet der bruges el til at forsyne ventilations- og varmepumpedelen. Hvis boligventilationsvarmepumpen anvendes til køling i sommerperioder, vil besparelserne ikke holde. Det anbefales derfor ikke.

Areal m²

Samlet energibesparelse og varmesupplement kWh pr. år

Minimum:
VGV = 80, SFP = 1.000 J/m³ , COP = 3,8
Lavenergi:
VGV = 85 %, SFP = 800 J/m³ , COP = 4,0
100 5.666 6.559
140 8.053 8.406
180 9.522 9.941
Areal m²

Energitillæg til forsyning af ventilations- og varmepumpedel kWh pr. år

Minimum:
VGV = 80, SFP = 1.000 J/m³ , COP = 3,8
Lavenergi:
VGV = 85 %, SFP = 800 J/m³ , COP = 4,0
100 1.712 1.684
140 2.174 2.171
180 2.561 2.561

Forudsætninger

Naturlig ventilation, dvs. udskiftning af luften 12 gange i døgnet.

 

Eksempel på energibesparelse

Årlig energibesparelse kWh

Elvarmebesparelse   8.053 kWh
El til boligventilationsvarmepumpe   2.174 kWh
Besparelse 5.878 kWh - 2.174 kWh = 5.878 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr.

Elvarmebesparelse 8.053 kWh/år x 1,60 kr./kWh = 12.885 kr.
El til boligventilationsvarmepumpe 2.174 kWh x 1,60 kr./kWh = 3.478 kr.
Service boligventilationsvarmepumpe   1.500 kr.
Besparelse 12.885 kr. – 3.478 kr. - 1.500 kr = 7.906 kr.

Årlig CO₂-besparelse kg

CO₂-udledning, elvarmebesparelse 0,211 kg/kWh x 8.053 kWh = 1.699 kg.
CO₂-udledning boligventilationsvarmepumpe 0,211 kg/kWh x 2.174 kWh = 459 kg.
CO₂-besparelse i kg. 1.699 kg - 459 kg = 1.240 kg
CO₂-besparelse i ton   1,2 ton

Forudsætninger

Et tætnet og efterisoleret parcelhus på 140 m² forsynes med en boligventilationsvarmepumpe. Ventilationsanlægget har en varmegenvinding på 80 % og en SFP på 1.000 J/m³.

Huset er et standard et-plans parcelhus med et bryggers, et køkken, et badeværelse og et toilet.
Huset er elopvarmet. SCOP på boligventilationsvarmepumpen er 3,8.

Elpris 1: 2,70 kr. pr. kWh 
Elpris 2: 1,60 kr. pr. kWh

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
  • 1 liter olie = 8-10 kWh
  • 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Støjberegner

Hav en dialog med kunden om placering af luft-vand-varmepumpe, der lever op til kravene om støj, på netop deres adresse.

Varmeinstallationers energieffektivitet

Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.

Udførelse

Huset skal være lige så tæt som et nyt hus, hvilket kan dokumenteres med en såkaldt blower-door test.

Hvis ventilationanlægget skal fungere korrekt, skal der være forbindelse mellem alle rum, også når dørene er lukkede. Dvs., at der skal indbygges riste i dørene, dørtræ under dørene skal fjernes o.l.

Boligventilationsvarmepumpen skal dimensioneres til et luftskifte på minimum 0,30 l/s pr. kvadratmeter opvarmet etageareal. Derudover skal der, evt. på anden vis, være mulighed for et øget luftskifte fra køkken, bad, toilet bryggers og kælder på:

  • Køkken: 20 l/s
  • Bad og toilet: 15 l/s
  • Toilet/bryggers/kælderrum: 10 l/s

Boligventilationsvarmepumpen placeres enten i bryggers eller på loft. Den forbindes via ventilationskanaler til udsugningsarmaturer i køkken, badeværelser og bryggers samt indblæsningsarmaturer i stuer og værelser.

Boligventilationsvarmepumpen får frisk luft enten via en friskluftsrist i en ydermur eller en hætte på taget forbundet til ventilationsaggregatet via en ventilationskanal. Den ”brugte” luft sendes via en ventilationskanal ud af en afkasthætte. Alle fire kanaler skal tilsluttes boligventilationsvarmepumpen med en brandhæmmet fleksibel forbindelse for at undgå vibrationer i kanalerne. Emhætten bør ikke tilsluttes boligventilationsvarmepumpen, idet madlavning fedter kanalerne til.

Hvis boligventilationsvarmepumpen placeres på loftet, skal det stå på et fast underlag, der har tilstrækkelig styrke til at bære både anlægget og 1-2 mand. Det skal placeres, så der er plads omkring det til at forbinde kanaler, tilslutte strøm og afløb. Desuden skal underlaget være vibrationsfrit. Dette kan fx. opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion, som aggregatet stilles på.

Der bør opsættes et styrepanel med en filteralarm placeret synligt i stueetagen. En boligventilationsvarmepumpe støjer typisk ikke mere end et køleeller fryseskab, men en placering direkte over opholdsrum bør alligevel undgås.

Boligventilationsvarmepumper skal altid tilsluttes kondensafløb, jævnfør producentens forskrifter.

En autoriseret el-installatør skal slutte strøm til boligventilationsvarmepumpen og bør samtidig etablere en udligningsforbindelse til ventilationskanalerne.

Ventilationskanaler

Kanalsystemet bør være så enkelt og symmetrisk som muligt, da det gør indregulering simpel. Kanalsystemet bør dimensioneres til en lufthastighed på 2,5 m/s, så der opnås et lavt tryk og selvindregulering.

Ventilationskanalerne bør udføres i spiralfalsede rør med tætning af gummiringe. Til et enfamiliehus vil hovedkanalerne typisk være 160 mm i diameter, og kanalerne til indblæsnings- og udsugningsarmaturer vil typisk være 100 mm i diameter. Ventilationskanalerne skal minimum udføres med lige stykker mindst svarende til 4 gange rørdiameteren før alle bøjninger. T-stykker bør så vidt muligt undgås. I stedet for Tstykker anbefales det at bruge 45o afgreninger og 45o og 90o bøjninger.

Når ventilationskanalerne føres gennem dampspærren, skal der anvendes en membrangennemføring. Det gælder også, hvis kondensafløb eller elkabler gennembryder dampspærren.

Der skal monteres en lyddæmper ved boligventilationsvarmepumpen, og det anbefales at montere lyddæmpere før indblæsnings- eller udsugningsarmaturer for at undgå, at lyd bevæger sig fra rum til rum via ventilationskanalerne.

Indtags- og afkasthætter eller tilsvarende riste bør placeres med minimum 3 meters afstand. Indtagshætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren. Indtags- og afkasthætter eller indtagsrist bør være 1-2 dimensioner større end kanalen, som de betjener.

Når boligventilations- og ventilationskanalerne er monterede, skal det samlede ventilationsanlæg indreguleres, så luftmængder på indblæsning og udsugning er lige store.

Tjekliste

Hvis en boligventilationsvarmepumpe placeres et sted, hvor der er risiko for frost – fx i tagrum – skal kondensvandafløbet som minimum være isoleret.

Monteres boligventilationsvarmepumpen i et loftsrum, kan en sandwichkonstruktion fx opbygges af en 22 mm gulv-finerplade på bjælkelag, 100 mm trædefast mineraluld og en betonflise.

Anlægget skal placeres med mindst 60 cm foran aggregatets front, så det er muligt at komme til at servicere det. Lågen skal desuden kunne åbnes 90 grader uden at støde på forhindringer.

Hvis ikke ventilationskanalerne ligger indbygget i isoleringslaget på loftet, skal de isoleres med mindst 50 mm isolering. Isoleringen afsluttes med en beklædning af plast- eller alufolie udvendigt.

Indtags- og afkastkanaler skal isoleres med mindst 50 mm isolering afsluttet med en beklædning af plast eller alufolie udvendigt.

Der skal være let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk.

Der skal foreligge en indreguleringsrapport som dokumentation af, at der har været foretaget en indregulering.

Brugermanualen skal være gennemgået med og udleveret til beboerne i huset.

Har bygningen brændeovn, bør der tages forholdsregler, som sikrer, at der ikke opstår undertryk i bygningen, fx ved anvendelse af emhætte og brændeovn samtidig. Dette kan sikres ved separat friskluftsforsyning til brændeovnen.

Aflevering skal ske i henhold til DS 447 for, at anlægget er lovligt installeret.

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på sparenergi.dk, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Yderligere information

Bygningsreglementet

Danske standarder

DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer

DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger

Alle energiløsninger til enfamiliehuse