Boligventilationsvarmepumpe
Energiløsningen gennemgår installation af boligventilationsvarmepumpe i enfamiliehuse.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Installationen omfatter dimensionering, montering, indregulering, funktionsafprøvning og efterfølgende årlige serviceeftersyn.
En boligventilationsvarmepumpe anbefales i energirenoverede, tætte huse, hvor den primære varmetype er elvarme, ældre olie- eller gasfyr.
Derved opnås frisk luft i huset uden tab af varme, udluftning af fugt, lavere varmeregning, lavere CO2-udledning via mindre forbrug og øget ejendomsværdi.
Er den primære varmetype f.eks. fjernvarme eller jordvarme, anbefales et ventilationsanlæg uden varmepumpe i stedet for en boligventilationspumpe. Se energiløsningen om ventilationsanlæg med varmegenvinding:
Energiløsning: Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Installation af en boligventilationsvarmepumpe kræver desuden ventilationskanaler til indblæsning i opholdsrum og udsugning i køkken, bad og bryggers. Hvis det ikke er muligt at indbygge indblæsningskanaler, kan en brugsvandsvarmepumpe være et muligt alternativ:
Energiløsning: Brugsvandsvarmepumpe
BR-krav
Tør temperaturvirkningsgrad for ventilationsanlæg på mindst 80 %
Eforbrug til lufttransport > 1.000 J/m3 ved maksimalt tryktab
Varmepumpen skal have en COP-værdi på mindst 3,6 i opvarmningstilstand
Den gode løsning
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor en boligventilationsvarmepumpe kan anbefales til deres bolig.
Sådan ser en boligventilationsvarmepumpe ud
Sådan ser en boligventilationsvarmepumpe ud
Image
Generelt om boligventilationsvarmepumper
Generelt om boligventilationsvarmepumper
En boligventilationsvarmepumpe er et ventilationsanlæg med aktiv varmegenvinding.
Den placeres typisk på loft eller i bryggers og består af et kabinet med sammenbygget ventilationsenhed, varmeveksler og varmepumpe.
Ventilationsanlægget hjælper med at udskifte luften i huset. Hermed sikres en bedre luftkvalitet, og risikoen for fugtproblemer reduceres kraftigt, samtidig med, at varmen bliver genanvendt, hvilket sparer penge på varmeregningen.
Der kommer dog mindre tillæg på elregningen, da der bruges el til at forsyne ventilations- og varmepumpedelen. Derfor anbefales det ikke, at boligventilationsvarmepumpen anvendes til køling i sommerperioden.
Varmegenindvinding
Ventilationsdelen skal dimensioneres til at dække boligens ventilationsbehov. Varmevekslerdelen genvinder størstedelen af varmen (70-90 %) fra husets ventilationsluft.
Varmepumpedelen genvinder den resterende varme (10-30 %) og leverer et supplement af varme til ventilationsdelens indblæsningsluft eller på nogle udgaver hele boligens varme brugsvand eller udgør et supplement til det varme brugsvand.
Krav til boligventilationsvarmepumpe
Krav til boligventilationsvarmepumpe
Tekniske krav
Boligventilationsvarmepumpen skal leve op til de tekniske krav herunder under den forudsætning, at R-410a benyttes som kølemiddel.
Minimumskrav
Ventilationsanlæg med en tør virkningsgrad (VGV) på 80 % og et specifikt elforbrug (SFP) på 1.000 J/m3, Sæsoneffektfaktoren (SCOP) i opvarmningstilstand >3,6.
SCOP viser forholdet mellem den leverede varme og den forbrugte el på årsbasis. Jo højere effektfaktor, desto større effektivitet og dermed besparelsespotentiale.
Med en SCOP på 3,6, vil der leveres 3,6 kWh varme pr. kWh forbrugt el.
Lavenergikrav
Ventilationsanlæg med en tør virkningsgrad (VGV) på 85 % og et specifikt elforbrug (SFP) på 800 J/m3
Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret i henhold til BR18.
Det specifikke elforbrug skal være inklusive alle komponenter fra nettilslutning til ventilatorer, f.eks. frekvensomformer. Effektoptag til komponenter, der ikke vedrører lufttransport, medregnes ikke.
Specifikt elforbrug måles for driftsformen med maksimalt tryktab. Det ønskede disponible tryk til installationen, er typisk:
- God plads til kanaler (hovedkanal ø200-ø250): 40 Pa
- Alm. installation (hovedkanal ø200): 60 Pa
- Dårlig plads til kanaler (hovedkanal ø160-ø200): 80 Pa
- Alle armaturer skal være store lavtryksarmaturer med tryktab på 5-10 Pa ved maksimal luftmængde
Energibesparelse
Ved at montere en boligventilationsvarmepumpe opnås der en besparelse på varmeregningen, fordi varmen i ventilationstabet genvindes og ventilationen bidrager til opvarmningen. Der kommer dog tillæg på elregningen, idet der bruges el til at forsyne ventilations- og varmepumpedel. Hvis boligventilationsvarmepumpen anvendes til køling i sommerperioder, vil besparelserne ikke holde. Det anbefales derfor ikke.
Forudsætninger: Naturlig ventilation, dvs. udskiftning af luften 12 gange i døgnet.
Hvis huset tidligere ikke blev ventileret svarende til Bygningsreglementets krav, dvs. 12 gange i døgnet, bliver besparelsen mindre.
Samlet energibesparelse og varmesupplement
| Areal | Minimum: VGV = 80 SFP = 1.000 J/m3 COP = 3,8 |
Lavenergi: VGV = 85 % SFP = 800 J/m3 COP = 4,0 |
|---|---|---|
| 100 m2 | 5.666 kWh/år | 6.559 kWh/år |
| 140 m2 | 8.053 kWh/år | 8.406 kWh/år |
| 180 m2 | 9.522 kWh/år | 9.941 kWh/år |
Energitillæg til forsyning af anlægget
| Areal | Minimum: VGV = 80 SFP = 1.000 J/m3 COP = 3,8 |
Lavenergi: VGV = 85 % SFP = 800 J/m3 COP = 4,0 |
|---|---|---|
| 100 m2 | 1.712 kWh/år | 1.684 kWh/år |
| 140 m2 | 2.174 kWh/år | 2.171 kWh/år |
| 180 m2 | 2.561 kWh/år | 2.561 kWh/år |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Varmesupplement [kWh/år] – Energitillæg til forsyning af anlægget [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Varmesupplement [kWh/år] * Varmepris [kr./kWh] – Energitillæg til forsyning af anlægget [kWh/år] * Elpris ved reduceret afgift [kr./kWh] – Service til boligventilationsvarmepumpe [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Varmesupplement [kWh/år] * Emissionsfaktor varme [kg CO2/kWh] – Energitillæg til forsyning af anlægget [kWh/år] * Emissionsfaktor el [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelsen
Forudsætninger:
Et 140 m2 tætnet og velisoleret elopvarmet parcelhus forsynes med en boligventilationsvarmepumpe. Nuværende elforbrug til husholdning er >4.000 kWh/år. Om boligventilationsvarmepumpen:
- Varmegenvinding: 80 %
- SFP: 1.000 J/m3
- SCOP: 3,8
- Varmesupplement tabelopslag: 8.053 kWh/år
- Energitillæg tabelopslag: 2.174 kWh/år
- Service udgift: 1.500 kr./år
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
8.053 [kWh/år] – 2.174 [kWh/år] = 5.879 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
8.053 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] – 2.174 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] - 1.500 [kr./år] = 8.300 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
8.053 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] – 2.174 kWh/år * 0,035 [kg CO2/kWh] = 206 [kg CO2/år] |
Beregnere
Varmeinstallationers energieffektivitet
Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.
Støjberegner
Hav en dialog med kunden om placering af luft-vand-varmepumpe, der lever op til kravene om støj, på netop deres adresse.
Filtre
Hvis filtret udskiftes med jævne mellemrum, reduceres koncentrationen af udefrakommende partikler og pollen i indeluften.
Det er vigtigt, at beboerne instrueres i udskiftning af filtre, og hvor ofte dette skal gøres, da gamle tilsmudsede filtre kan være en væsentlig kilde til forurening af indeluften.
Brændeovn
Har bygningen brændeovn, bør der tages forholdsregler, som sikrer, at der ikke opstår undertryk i bygningen, f.eks. ved anvendelse af emhætte og brændeovn samtidig. Dette kan sikres ved separat friskluftsforsyning til brændeovnen.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
Danske standarder
DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer
DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg
DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger