Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer
Image
Hvad handler det om?
Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme med en energirude i. For vinduer, som allerede har en forsatsramme, bør glasset i den udskiftes til energiglas. Alternativt kan der fremstilles nye forsatsrammer med plads til et energiglas eller en energirude i rammen.
Vinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør totalrenoveres eller udskiftes til nye koblede vinduer med energiruder i den koblede ramme. Alternativt kan vinduerne udskiftes til nye vinduer med energiruder under hensyntagen til husets arkitektur. Se Videncentrets Energiløsning: Udskiftning af vinduer med ét lag glas.
Fordele
Mindre varmetab gennem vinduerne
Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens
Mindre træk og kuldenedfald
Øget komfort og bedre indeklima
Lavere CO2 udledning
Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer forøger husets værdi
Indeklima
Når vinduerne energiforbedres, bliver vinduets indven-dige overflade varmere. Forudsat at forsatsrammen stutter tæt, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på indersiden af glasset og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Ved en tætsluttende forsatsramme kan den varme luft fra rummet ikke trænge ind i vinduets mellemrum og dermed undgås problemer med dug.
Desuden skal det vurderes inden valg af løsning, om der er brug for at kunne åbne vinduet, samt om det skal være muligt at regulere åbningsgraden.
Sådan kan det se ud
Image
Image
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
| Eksisterende vinduer med ét lag glas |
Energiforbedrede vinduer |
|
|---|---|---|
|
Energiglas i forsatsramme |
Energirude i forsatsramme |
|
| 1-fløjede vinduer* |
280 |
290 |
| Vinduer opdelt i 2 (med en lodret eller en vandret post)** |
260 |
265 |
| Vinduer opdelt i 4 (med en lodret og en vandret post)*** |
245 |
245 |
| Eksisterende vinduer med ét lag glas samt forsatsramme med ét lag glas |
Energiforbedrede vinduer |
|
|---|---|---|
|
Energiglas i forsatsramme |
Energirude i forsatsramme |
|
| 1-fløjede vinduer* |
70 |
80 |
| Vinduer opdelt i 2 (med en lodret eller en vandret post)** |
65 |
70 |
| Vinduer opdelt i 4 (med en lodret og en vandret post)*** |
55 |
55 |
Image
Image
Image
Forudsætninger
Besparelsen kan variere meget afhængigt af det eksisterende vindues stand specielt mht. tæthed. Ovenstående besparelser svarer til et typisk standard trævindue uden utætheder.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse kWh pr. m² | Vinduer uden forsatsramme (10 m²) 265 kWh/m² Vinduer med forsatsramme (20 m²) 70 kWh/m² |
|---|---|
| Årlig energibesparelse kWh | 265 kWh/m² x 10 m² + 70 kWh/m² x 20 m² = 4.050 kWh |
| Årlig energibesparelse m³ | 4.050 kWh /11 kWh/m³ = 368 m³ |
| Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 13,80 kr./m³ x 368 m³ = 5.078 kr. |
| Årlig CO₂-besparelse kg/ton | 0,205 kg/kWh x 4.050 kWh = 830 kg/0,8 ton |
Forudsætninger
En bungalow med 30 m2 oprindelige vinduer i træ og opdelt med lodrette poster, energi-forbedres med nye forsatsrammer med en 2-lags energirude. Huset opvarmes med naturgas. De 20 m2 har allerede en forsatsramme med 1 lag glas, og de 10 m2 er med ét lag glas uden forsatsramme.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m³.
Gaskedlen er ny og kondenserende.
1. Ventilation
Forsatsrammer kan øge bygningens tæthed. Dermed øges behovet for ventilation af rummet, hvilket kan ske ved installation af udeluftventiler i ydervæggen. Fordelen ved udeluftventiler i væggen frem for i vinduet er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstræk-keligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerende.
2. Støj
En forsatsløsning lydisolerer rigtigt godt, pga. den store afstand mellem glassene. Hvis boligen er generet af støj med en standard forsatsramme med et lag glas, kan der anvendes en forsatsløsning med en 2-lags støjdæm-pende energirude. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større tykkelse mellem glassene.
3. Sikkerhedsglas
Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamilie-huse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.
4. Gardiner og persienner
Hvis der på vinduet/karmen er monteret gardiner eller persienner skal man være opmærksom på, om dette giver problemer med forsatsrammen. Den nye løsning bør aftales med ejeren.
5. Redningsåbning
Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.
Energiglas og 2-lags energiruder
Til forsatsrammer anvendes i dag normalt 1-lag energiglas med én hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de to glas er belagt med en blød lav-emissionsbelægning. Lav-emissionsbelægningen reducerer varmeudstrålingen markant. Forskellen på den hårde og bløde belægning er, at den hårde tåler almindelig vedligeholdelse som fx vinduespudsning.
For at mindske varmetabet yderligere i 2-lags energiruden anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Varme kanter
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstands-profit. Tidtigere btev disse ofte tavet af atuminium etter galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik setv nye energiruder en retativ tav over-fladetemperatur tangs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.
Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skim-melsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af over-fladebehandtingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet nye “varme kanter” af plastmaterialer.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering
www.byg-erfa.dk