Efterisolering af loft
Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion med gitterspær eller for hanebåndsloft.
Image
Hvad handler det om?
Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion med gitterspær eller for hanebåndsloft.
Dækkonstruktionen ved gitterspærfag har typisk isolering mellem spærfødder med dampspærre og loftbeklædning på undersiden. Ved betondæk eller evt. tegldæk er isoleringen lagt ud på dækkets overside, og dampspærre kan være udeladt. Hanebåndsloftet har typisk bjælkelag med indskudsler med forskalling, rør og puds på undersiden.
En stor del af bygningsmassen er opført i en periode med ingen eller relativt beskedne krav til varmeisolering. Mange er dog blevet efterisoleret siden opførelsen, typisk op til 200 mm.
Arbejdet med efterisolering omfatter etablering af tæt og holdbar dampspærre, udlægning af efterisoleringen ovenpå konstruktionen samt etablering af undertag og korrekt ventilation af loftrum. Ofte indgår isoleringsarbejdet som led i en større tagrenovering.
Fordele
Mindre varmetab gennem tagkonstruktionen
Varmere loft i øverste etage og bedre indeklima
Lavere varmeregning
Forbedring af fugtforhold i tagkonstruktionen og nedsat risiko for skimmel eller svamp
Lavere CO₂ udledning
Øget ejendomsværdi
Sådan kan det bygges
Der er mange måder at lave konstruktionen korrekt på. Disse tegninger er eksempler på løsninger, der lever op til kravene i BR18.
Image
Gitterspærsloft (parcelhus, statslånshus)
Image
Funkisvilla, bungalow
Image
Hanebåndsloft (parcelhus, murermestervilla, 50’er villa i 11/2 plan)
Indeklima
Når loftet efterisoleres, bliver loftets overflade i de underliggende opvarmede rum varmere, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.
Anbefaling
Hvis loftet er isoleret med op til 175 mm, bør det efterisoleres til en U-værdi på maksimalt 0,12 W/m²K svarende til ca. 300 mm mineraluldsisolering (kl 37 mW/mK) eller til rentabelt niveau. Se BR krav sidst i energiløsningen.
Fugtforhold ved isolering af loftkonstruktion
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen. Dermed er der øget grobund for skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb.
Luftfugtigheden i loftrummet skal holdes nede, dels ved at begrænse fugtindtrængning nedefra mest muligt, dels ved korrekt og tilstrækkelig ventilation af loftrummet.
Endelig kræves der en tagflade, som er tæt for slagregn og fygesne. Den nye isolering vil nedsætte temperaturen i loftrummet og dermed øge den relative luftfugtighed og fugtigheden på overflader især i vinter og forårsmånederne.
Den indvendige loftbeklædning skal være lufttæt. Hvis der er tvivl om tæthed, kan der ved efterisolering etableres en ny lufttæt dampspærre.
I konstruktioner med intakte pudsede lofter eller fuldspartlet gipspladebeklædning kan efterisoleres med fleksibel isolering, fx plader eller løsfyld af mineraluld eller cellulosebaseret fibermateriale uden etablering af dampspærre. Det er vigtigt, at der ikke er spalter mellem isolering og spær mv., som kan tillade opstrømning af fugtig rumluft. Tykkelsen af isoleringen er uden betydning. Det er en forudsætning:
- at lufttætheden af loftkonstruktionen er tilstrækkelig. Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisolering påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.
- at de konstruktionsdele, som er omfattet, er tilgængelige for inspektion, dvs. uudnyttede tag-rum, spidslofter, skunkrum mv.
- at ventilationsforholdene i tagrummet efter efterisolering opfylder gældende retningslinjer for ventilation af den pågældende type tagkonstruktion.
Loftkonstruktionens tæthed må ikke reduceres for eksempel ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen. Konstruktionsdele, der er omfattet af efterisoleringen, skal fremover være tilgængelige for inspektion: Uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.
Nødvendig ventilation af kolde loftrum
Der skal etableres ventilationsåbninger, der er fordelt, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder. Det samlede nettoareal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal.
Erfaringstallene svarer til:
Gitterspærfag - for hvert spær mellemrum
150 cm2 150 cm2
Ved diffusionstæt undertag
150 cm² spalte i hver side ved tagfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag.
Ved diffusionsåbent undertag
1 ventilationsstuds (50 cm²) pr. spærfag, skiftevis ved tagfod og øverst ved kip. For at sikre tilstrækkelig ventilation tilføjes yderligere 100 cm ventilationsspalter ved tagfod, som ved diffusionstæt undertag, og i kip i hvert spærfag i begge tagflader. Spalte i kip kan erstattes af en ventilationsstuds i hvert spærfag i begge tagflader.
Hanebåndsloft - for hvert spær mellemrum
Ved diffusionstæt undertag
150 cm2 spalte i hver side ved spærfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag.
Ved diffusionsåbent undertag
1 ventilationsstuds (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip.
For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højst 30 mm høj. For tage med lav hældning, fx under 10° kan etableres ventilation fra ventilationsspalter ved modsatte tagfod, ventilationsspalte ved klip kan evt. udelades.
Image
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
| Eksisterende isoleringstykkelse | Ny samlet isoleringstykkelse | |
|---|---|---|
|
300 mm isolering U = 0,12 |
400 mm isolering U = 0,10 |
|
| 0 mm* | 64 | 66 |
| 50 mm | 44 | 46 |
| 100 mm | 24 | 26 |
| 125 mm | 18 | 20 |
| 150 mm | 14 | 16 |
| 175 mm | 12 | 14 |
| 200 mm | 10 | 12 |
* Uisoleret konstruktion med 20-25 mm af ældre isoleringstyper.
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K. Benyttes andre egnede isoleringsmaterialer ændres tykkelsen afhængigt af lambda-værdien.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse kWh pr. m2 | 24 kWh/m2 |
|---|---|
| Årlig energibesparelse kWh | 130 m2 x 24 kWh/m2 = 3.120 kWh/år |
| Årlig energibesparelse m3 | 3.120 kWh/11 kWh/m3 = 284 m3 |
| Økonomisk besparelse år 1, kr. | 13,80 kr./m3 x 284 m3 = 3.914 kr. |
| Årlig CO2-besparelse kg/ton | 0,205 kg/kWh x 3.120 kWh = 640 kg/0,6 ton |
Forudsætninger
På et 130 m2 loft med 100 mm eksisterende isolering udlægges yderligere 200 mm isolering til i alt 300 mm isolering.
Naturgaspris: 13,80 kr. pr. m3. Gaskedlen er ny og kondenserende.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Hvordan gør man?
Se, hvordan loftet i et hus efterisoleres.
Remote video URL
Valg af løsning
Overvej de samlede muligheder ud fra Energiløsningerne: Efterisolering af loft, Efterisolering af skråvæg – udefra, og Efterisolering af skunk samt tagkonstruktionen, herunder tagdækning, ventilation og undertag, samt isolering og dampspærre.
Tagdækning
Hvis tagdækningen er ældet, utæt og uden undertag, skal den repareres eller evt. udskiftes i forbindelse med loftisoleringen. Som led i isoleringen kan en samlet tagrenovering overvejes inklusive ny tagdækning, tagrender, inddækninger, undertag og ventilationsåbninger til korrekt ventilering af tagrum.
Ventilation
Ventilation af loftrummet er afgørende for fugtforholdene. Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation kan tilvejebringes i henhold til anbefalingerne ovenfor.
Dampspærre og isolering
Luftætheden kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisoleringen påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan luftætheden vurderes som tilstrækkelig.
Hvis dampspærren er defekt eller mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre med tætte samlinger til alle tilstødende bygningsdele. Se under "fugtforhold", om dampspærren kan udelades.
Eksisterende isolering og dampspærre fjernes, og konstruktionen bygges op på ny. Ødelagt, fugtig eller nedtrådt isolering udskiftes eller udbedres.
Dampspærren kan placeres på undersiden af loftet nedefra, hvis isoleringsarbejdet er et led i en egentlig bygningsrenovering.
Fugt, skimmel, råd, svamp, insektangreb
Ved fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst må kilderne til opfugtningen findes og fjernes (utæt tagdækning eller inddækninger eller utætheder i loftkonstruktionen med kondensskader som følge).
Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft eller tagkonstruktion tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til eventuelle skader fjernes, konstruktionen udbedres, og eventuel skimmelvækst afrenses, inden efterisoleringen udføres.
Adgangsforhold - loftlem
Det bemærkes, at adgangsforholdene kan være uhensigtmæssige: fx via en stige og lille loftlem. Nogle hanebåndslofter kan være uden adgang.
Det kan være hensigtsmæssigt at etablere adgang gennem tagfladen, især når den indgår i de tilhørende arbejder. I forbindelse med arbejdet skal sikres, at loftlemmen er isoleret samt luft- og damptæt.
Ventilationskanaler
Aftrækskanaler for både naturlig og mekanisk ventilation af boligerne skal være tætte og bør kondensisoleres i forbindelse med efterisoleringen. Ventilatorer/ventilationsaggregater placeret på loftet hæves, så de står på den ny efterisolerede konstruktion. Under anlæggene kan anvendes fast diffusionsåben isolering som underlag for lyddæmpende fliser.
Gangbroer
Gangbroer skal hæves svarende til den nye isoleringstykkelse. Alternativt kan der anvendes særlige isolerede gangbroselementer oven på den eksisterende gangbro. Der skal være gangbro fra loftlem til alle relevante steder i tagrummet fx ovenlysvinduer og installationer samt på langs af tagrummet for inspektion og vedligeholdelse af taget.
Eksisterende gangbroer kan være med til at afstive huset, så de må ikke bare sløjfes. Der skal være fri ventilation over isoleringen, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til tagrummet og ventileres bort til det fri. Hvis der etableres gulv eller opbevaringsplads i tagrummet, skal der sørges for fri ventilation under.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
SBi-anvisninger:
221: Efterisolering af etageboliger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
www.sbi.dk
BYG-ERFA
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(37) 21 06 15 Efterisolering af loftkonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum
(39) 15 12 28 Dampspærrematerialer og fugttransport
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
www.byg-erfa.dk