Efterisolering af loft

Ved efterisolering er det vigtigt med et øget fokus på risikoen for fugtoptrængning. Når du efterisolerer loftet, nedsættes temperaturen i loftsrummet. Det ændrer på det naturlige trykforhold omkring tagkonstruktionen, så selv en lille utæthed kan resultere i transport af fugt, kondens og grobund for skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb.

Luftfugtigheden i loftrummet skal altså holdes nede:

• ved at begrænse fugtindtrængning nedefra mest muligt med en tæt dampmembran
• med korrekt og tilstrækkelig ventilation af loftsrummet
• ved at sikre, at tagfladen er tæt for slagregn og fygesne.

Find guide til at undgå fugt ved efterisolering af loftsrum

Særligt for tætte loftskonstruktioner

I huse med intakte pudsede lofter eller fuldspartlet gipspladebeklædning i loftet kan der efterisoleres med fleksibel isolering, f.eks. plader eller løsfyld af mineraluld eller cellulosebaseret fibermateriale uden etablering af yderligere dampmembran. Her er det vigtigt, at der ikke er spalter mellem isolering og spær mv., da det kan tillade opstrømning af fugtig rumluft. Tykkelsen af isoleringen er uden betydning. For tætte loftskonstruktioner er det vigtigt:

• At lufttætheden af loftskonstruktionen er tilstrækkelig. Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden man går i gang med efterisolering. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.
• At de konstruktionsdele, der skal efterisoleres, er tilgængelige for inspektion, dvs. ikke-udnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.
• At ventilationsforholdene i tagrummet efter efterisolering opfylder gældende retningslinjer for ventilation af den pågældende type tagkonstruktion.

Loftkonstruktionens tæthed må ikke reduceres af f.eks. perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen. Konstruktionsdele, der er omfattet af efterisoleringen, skal efterfølgende altid være tilgængelige for inspektion: Ikke-udnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.
 

Når et loftsrum efterisoleres, skal der samtidig etableres ventilationsåbninger, der er fordelt, så der er tilstrækkelig ventilation i hele loftsrummet. Det samlede nettoareal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal.

Gitterspærfag

Erfaringstal for ventilationsåbninger:

Diffusionstæt undertag Image 150 cm2 spalte i hver side ved tagfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag.

Diffusionsåbent undertag Image 1 ventilationsstuds på 50 cm² pr. spærfag, skiftevis ved tagfod og øverst ved kip. For at sikre tilstrækkelig ventilation tilføjes yderligere 100 cm2 ventilationsspalter ved tagfod og i kip i hvert spærfag i begge tagflader. Spalte i kip kan erstattes af en ventilationsstuds i hvert spærfag i begge tagflader.

Hanebånd

Erfaringstal for ventilationsåbninger:

Diffusionstæt undertag Image 150 cm2 spalte i hver side ved spærfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag.

Diffusionsåbent undertag Image 1 ventilationsstuds på 50 cm2 pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip.

For at hindre brandspredning og holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højst 30 mm høj. For tag med lav hældning (under 10°), kan etableres ventilation fra ventilationsspalter ved modsatte tagfod, ventilationsspalte ved kip kan evt. udelades.