Hvad handler det om?

En gashybridvarmepumpe kombinerer en moderne kondenserende gaskedel med en luft-vandvarmepumpe. Herved kan gasforbruget på en installation mere end halveres.

Når udetemperaturen er høj, er varmepumpens varmeydelse stor nok til at dække varme- og varmtvandsbehovet. Når temperaturen kommer under et bestemt niveau – fx 0°C – dækkes varmebehovet af gaskedlen alene. Varmepumpen og gaskedlen bruges på samme tid i overgangsperioderne.

Varmt vand produceres normalt kun ved hjælp af gaskedlen for at undgå høje drifts-temperaturer og en nedsat COP for varmepumpen.

Fordele

Løsningen med gashybridvarmepumpe har en højere samlet effektivitet end en gaskedel alene.

 

Ca. 30 % lavere CO₂ -udledning og mindsket gasforbrug.

 

Øget uafhængighed af stigende varierende energipriser for gas og el med en mere stabil energiregning som resultat.

 

Bedre udnyttelse af den stigende andel af vind- og solenergi i elproduktionen.

 

Mulighed for højere fremløbstemperaturer

 

Sådan ser det du

Image
Gashybridvarmepumpe

Energibesparelse

Energibesparelse i kWh/år ved skift til gashybridvarmepumpe.

Eksisterende opvarmningsform Areal

Byggeår eller år for energirenovering af huset

  1930 - 1959 1960 - 1979 1980 - 1999 2000 - 2005
  Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
Ingen
Loft:
ca. 30 mm
Vinduer:
Forsats/koblet
Isolering:
Gulv:
ca. 50 mm
Hulmur:
ca. 75 mm
Loft:
ca. 100 mm
Vinduer:
Termoruder
Isolering:
Gulv:
ca. 150 mm
Hulmur:
ca. 100 mm
Loft:
ca. 200 mm
Vinduer:
Termoruder
Isolering:
Gulv:
ca. 200 mm
Hulmur:
ca. 125 mm
Loft:
ca. 250 mm
Vinduer:
Energiruder
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 100 16.800 15.400 11.300 8.700
140 20.500 17.400 12.700 9.600
180 24.600 20.200 14.000 10.300
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 100 11.600 10.100 6.300 4.400
140 15.600 12.200 7.500 5.000
180 19.900 15.200 8.700 5.500
Gaskedel, åben forbrænding med trækafbryder 100 17.400  15.900 11.700 9.100
140 21.400 18.000 13.100 9.900
180 25.700 21.000 14.400 10.600
Gaskedel, lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk 100 12.900 11.500 7.700 5.900
140 16.400   13.500 8.900 6.400
180 21.000 16.600 10.000 6.900

Sådan bruges skemaet

Eksempel 1: I et hus fra 1965 på 140 kvadratmeter, der opvarmes med en gasblæsebrænder monteret på en kedel fra efter 1977, kan der spares ca. 12.200 kWh om året ved at skifte til en gashybridvarmepumpe.

Eksempel 2: Samme hus med gashybridvarmepumpe som i eksempel 1, men gulvet, hulmuren og loftet er efterisoleret, så det næsten opfylder kravene i BR for huse opført fra 1980 til 1999. Den årlige energibesparelse ved at skifte til en gashybridvarmepumpe udgør her 7.500 kWh.

Eksempel på energibesparelse

For den del af husstandens elforbrug, der ligger over 4.000 kWh, reduceres elafgiften. Hvis varmepumpen leverer mindst 50 % af det samlede varmeforbrug, kan der opnås en elrabat.

PSO-afgiften, som er en del af elprisen, nedsættes gradvist fra 2017-2022. Derfor bliver driftsudgifterne til en hybridvarmepumpe lavere i de kommende år.

Årlig energibesparelse i kWh

Gasforbrug omregnet til kWh 2.200 m³ x 11 kWh/m³ =  24.200 kWh
Elforbrug til gaskedel kWh   404 kWh
Energiforbrug til gaskedel    24.604 kWh
Husets faktiske varmebehov 0,78 x 24.200 kWh = 18.876 kWh
Elforbrug til varmepumpe 0,7 x (18.876 kWh – 2.200 kWh)/3,0 = 3.592 kWh
Energiforbrug til ny gaskedel ((0,3 x (18.876 kWh) + 2.200 kWh))/0,97 = 8.106 kWh
Elforbrug til ny gaskedel   145 kWh
Energiforbrug til ny gashybridvarmepumpe   12.142 kWh
Besparelse 24.604 kWh - 11.843 kWh =  12.761 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr.

Omkostninger til gas gl. kedel 2.200 m³ x 13,80 kr./m³ = 30.306 kr.
Omkostninger til el gl. kedel 404 kWh x 2,70 kr./kWh =  1.091 kr.
Service   1.500 kr.
Drift af gl. kedel i alt   32.951 kr.
Omkostninger til el til varmepumpe 3.891 kWh x 1,60 kr./kWh = 5.747 kr.
Gasforbrug for ny kedel 8.106 kWh/11 kWh/m³ = 737 m³
Omkostninger til gas til ny kedel 737 m³ x 13,80 kr./m³ = 10.169 kr.
Omkostninger til el til ny kedel 145 kWh x 2,60 kr./kWh = 392 kr.
Service   1.500 kr.
Årlig drift af ny gashybridvarmepumpe   17.808 kr.
Besparelse 32.951 kr. – 17.808 kr. = 15.143 kr.

Årlig CO₂- besparelse i kg

CO₂ udledning gas for gl. kedel 24.200 kWh x 0,205 kg/kWh = 4.961 kg
CO₂ udledning el for gl. kedel 404 kWh x 0,211 kg/kWh = 85 kg
CO₂ udledning for gl. kedel   5.046 kg
CO₂ udledning for gl. kedel 3.891 kWh x 0,211 kg/kWh = 758 kg
CO₂ udledning gas til ny kedel 8.106 kWh x 0,205 kg/kWh = 1.662 kg
CO₂ udledning el til ny kedel 145 kWh x 0,211 kg/kWh = 31 kg
CO₂ udledning for ny gashybridvarmepumpe 879 kg + 1.662 kg + 33 kg 2.450 kg
Besparelse i kg 5.046 kg. – 2.450 kg. = 2.596 kg
Besparelse i tons   2,6 tons

Forudsætninger

I et parcelhus på 180 m² med et forbrug på 3.000 kubikmeter gas pr. årsuppleres en kondenserende gaskedel med en add-on varmepumpe. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 103 % svarende til, at husets faktiske varmebehov er 33.990 kWh. Gaskedlen bruger 152 kWh i el om året. Serviceudgiften er på 1.500 kr. om året. Add-on varmepumpen i gashybridvarmepumpen har en COP/SCOP på 3,0.

Gaspris: 13,80 kr./m³
El-pris1 ): 2,70 kr./kWh og 1,60 kr./kWh (efter afgiftsreduktion)
Bemærk, at gas- og elprisen ændrer sig løbende.
Aktuelle gaspriser findes på følgende hjemmeside: http://gasprisguiden.dk

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler

1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m³ naturgas = 9-11 kWh.
(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Anbefaling til gashybridvarmepumpe

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger anbefaler at installere et af nedenstående systemer:

  • En enhedspakke, hvor alle varmepumpe- og kedeldele er samlet i en enkelt enhed (unit).
  • En systempakke, hvor hybridsystemet består af enkeltstående dele fra samme producent, der er konstrueret til at arbejde sammen i et veldefineret system.

Det anbefales, at der installeres en kondenserende A-mærket gaskedel. Årsvirkningsgraden for en A-mærket gaskedel ligger typisk på 100-102 %.

Det anbefales endvidere, at der installeres en luftvandvarmepumpe, der som minimum er A+-mærket.

På Energistyrelsens varmepumpeliste findes de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen overholder alle lovkrav og er testet af et uafhængigt testlaboratorium.

På varmepumpelisten ses følgende SCOP-værdier for A+- mærkede luft-vandvarmepumper:

  • Luft-vandvarmepumpe til gulvvarme SCOP-værdi fra 3,91 til 5,20
  • Luft-vandvarmepumpe til radiatorer SCOP-værdi fra 3,25 til 3,78 

Ved at vælge A++-mærkede luft-vandvarmepumper, kan der opnås endnu højere SCOP-værdier og dermed endnu større energibesparelser. Disse varmepumper kan også ses på varmepumpelisten.

SCOP-værdien (seasonal coefficient of performance) definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer. En SCOP-værdi på 3,65 betyder fx, at varmepumpen i gennemsnit leverer 3,65 gange så meget energi end den elektriske energi, den bruger.

Vejledende årsvirkningsgrader for gaskedler

Hvis den eksisterende kedels årsnyttevirkning ikke kendes, kan nedenstående årsnyttevirkninger anvendes. Bemærk, at virkningsgraderne er baseret på nedre brændværdi.

Gasforbrug i m³ pr. år  1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 4.000 5.000
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra før 1977 - 53% 64% 70% 76% 80% 83%
Gasblæsebrænder monteret på kedel fra efter 1977 74%
 
83% 88% 89% 90% 91% 91%
Gaskedel, åben forbrænding med trækafbryder - 51% 62% 69% 73% 78% 82%
Gaskedel, lukket forbrænding med balanceret eller splitaftræk 61% 75% 81% 85% 86% 88% 89%

Krav til eksisterende varmeinstallation

Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en gashybridvarmepumpe:

Generelt

Der bør benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved en fremløbstemperatur på 55 °C ved en udetemperatur på minus 12°C. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så kedlen fortrinsvis kan køre kondenserende drift under opvarmning af brugsvandet. Leverandøren af gashybridvarmepumpen vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle gaskedel. En beholder på 60 l vil typisk kunne overholde kravene i vandnormen (DS 439).

Gaskedel

Der bør altid vælges en kedel fra DGC’s kedelliste – se link på sidste side under yderligere information.

Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses husets aktuelle varmebehov, sikrer anlægget mod overtemperatur (dvs. driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/stop er mærkbart lavere end ved ældre 1- eller 2-trinskedler.

Gaskedlens styring skal være kompatibel med varmepumpens styring. Det kan være vanskeligt at lave en styring, der sikrer optimalt skift mellem varmepumpe- og kedeldrift. Dette opnås bedst ved valg af en enhedspakkeløsning eller systempakkeløsning, der er færdigudviklet og testet i praksis.

Varmepumpe

Der bør altid vælges en varmepumpe fra Energistyrelsens produktliste – se link på sidste side under yderligere information. Sæsoneffektfaktoren, SCOP, for listens varmepumper er verificeret af et uafhængigt testinstitut. Varmepumpen skal kunne køre hybriddrift.

Støjberegner

Hav en dialog med kunden om placering af luft-vand-varmepumpe, der lever op til kravene om støj, på netop deres adresse.

Varmeinstallationers energieffektivitet

Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.

Udførelse

Før gashybridvarmepumpen dimensioneres, bør oplagte energibesparende tiltag udføres – fx hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer og tætning omkring vinduer.

Gashybridvarmepumpen skal passe til varme- og varmtvandsbehovet samt til varmeanlægget.

Varmepumpen dimensioneres til at dække ca. 50-60 % af husets dimensionerende effektbehov for varme. Herved kan varmepumpen dække ca. 70-80 % af det årlige energiforbrug til rumopvarmning. Den resterende del af rumvarmeforbruget samt energiforbruget til varmt brugsvand skal dækkes af gaskedlen. Det indebærer bl.a., at gaskedlen skal kunne dække 100 % af husets varmebehov ved -12°C.

For at varmeanlægget er velegnet til drift med kondenserende kedel og varmepumpe, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Ifølge DS 469 skal den dimensionerende fremløbstemperatur for kondenserende kedler og varmepumper være på højst 55 °C for radiatoranlæg og højst 45 °C for gulvvarme. For radiatoranlæg anbefales en maksimal dimensionerende afkøling på 10 °C og for gulvvarme maksimalt 7 °C.

Lette kedler med lille vandindhold dimensioneres til en lille afkøling på 10–15 ºC mens varmepumper ligeledes dimensioneres til en lille afkøling på 10 ºC.

Samspillet mellem gashybridvarmepumpe, bygning og varmeanlæg spiller en vigtig rolle, og overdimensionering kan være kritisk.

Ved lette kedler og ved varmepumper opstår der pendlende drift, hvis vandstrømmen i anlægget ikke er stor nok. Ydelsen lige efter start er ofte stor, og hvis vandstrømmen ikke kan fjerne varmen i takt med produktionen, opstår der pendlinger.

Selvom nye gaskedler normalt er forsynet med modulerende brændere, og selvom varmepumper kan være omdrejningsregulerede, skal man alligevel være opmærksom på, om der er mulighed for tilstrækkelig vandstrøm i anlægget.

Gashybridvarmepumpen skal indreguleres.

Ved installation af en kedel med gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres i henhold til Bygningsreglementet. Her henvises til Gasreglementet.

Varmepumpens indstillinger for fremløbstemperaturkurve skal indstilles, så de passer til husets varmeanlæg. Desuden skal varmepumpens indstillinger justeres.

Anlægget forsynes med en automatik, der sørger for, at kun kedlen er i drift ved lave temperaturer. Skiftet mellem varmepumpe- og kedeldrift afhænger af den aktuelle dimensionering, men finder typisk sted i intervallet mellem 0 og -5 ºC.

Anlægget forsynes endvidere med et vejrkompenseringsanlæg, der sørger for at regulere fremløbstemperaturen i forhold til udetemperaturen. Kurven for fremløbstemperaturen som funktion af udetemperaturen stilles så lavt som muligt. Dette vil sikre den bedst mulige energiøkonomi og de bedste driftsbetingelser for anlægget. Vejrkompenseringsanlægget indeholder ofte også en rumføler.

Eksisterende installation

Den eksisterende gaskedel, som typisk er placeret i et bryggers eller fyrrum, kobles fra varmeanlægget og varmtvandsbeholderen. Gaskedlen demonteres. Det samme gælder varmtvandsbeholderen, hvis den udskiftes.

Ny installation

Den nye gaskedel og den evt. nye varmtvandsbeholder monteres. Gaskedlen og varmtvandsbeholderen forbindes. Der etableres nyt aftræk. Kedlen skal opsættes, så aftrækket kan placeres korrekt, hvad enten der er tale om balanceret aftræk eller splitaftræk.

Gasledningen sluttes til den nye gaskedel. Koldt vand sluttes til varmtvandsbeholderen. Varmeanlægget kobles til gaskedlen via et hybridmodul. Gaskedlen tilsluttes el og sættes i gang.

Kedlens bruger skal have overleveret den fyldestgørende danske installationsvejledning, som skal følge med kedlen fra producenten.

Vejledningen skal følges nøje. Desuden skal installationen leve op til Gasreglementet afsnit A og Bygningsreglementet.

Varmepumpens indedel placeres samme sted som gaskedlen. Indedelen forbindes ligeledes til varmeanlægget via hybridmodulet. Hvis det varme vand fra husets varmeanlæg kommer i direkte kontakt med varmepumpen, monteres et snavsfilter. Dette kan også gælde gaskedler.

I forhold til installation skal man være særligt opmærksom på, at varmepumpens udedel ikke må placeres i loftrum, eller hvor den giver støjgener (støjkravet er maksimalt 35 dB(A) i naboskel).

Problemet med loftrummet er, at der ikke kommer nok luft til rummet og varmepumpen. Desuden bliver rummet ekstra afkølet, hvilket giver større varmetab, og der skal laves afledning af kondens. Endelig falder varmepumpens energieffektivitet.

Hertil kommer, at rør til og fra varmepumpens udedel skal føres igennem klimaskærmen uden utilsigtede kuldebroer, og der skal være plads til varmepumpens indedel i opstillingsrummet. Pladsbehovet for indedelen svarer typisk til en 60-liters varmtvandsbeholder. Hvis man alligevel ønsker at placere varmepumpen i bygningen, skal der laves udeluftindtag til varmepumpen samt afkastluftudblæsning til det fri.

Hvis udedelen placeres i det fri, skal den placeres på et fast underlag i de afstande til ydervæg/tagudhæng, som producenten har foreskrevet. Evt. støbes et betondæk med isolering under. Husk at sikre, at udedelen er hævet over terræn, så sne og blade ikke forhindrer optimal drift. Kontrollér, at udedelen dræner tilfredsstillende for tøvand fra afrimning, da varmeveksleren ellers med tiden bliver blokeret af is, når udetemperaturen falder.

Udedelen placeres så tæt på indedelen som muligt, dvs. med kortest mulig afstand til den ydervæg, som indedelen står op ad. Udedelen kan have en svag hvislen, der kan virke generende på nogle mennesker. Derfor bør den ikke monteres for tæt på en terrasse eller vinduer i opholdsrum.

Der bores huller i ydervæggen for at føre rør fra udedel til indedel. To rør med enten kølemiddel eller vand opvarmet af varmepumpen/returvand fra varmeafgivere forbindes mellem udedel og indedel. Hullerne tætnes, og rørene isoleres. Hvis der skal cirkulere kølemiddel mellem indedel og udedel, fyldes dette på rørene.

Der etableres afløb og strøm til varmepumpen.

Installationsvejledningen for den aktuelle varmepumpe skal altid følges.

Hele gashybridvarmepumpe-installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. Bemærk endvidere, at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget, jf. AT-Vejledning B-4-8. Gas- og vandinstallationen skal udføres af en autoriseret vvs-installatør.

Man skal være opmærksom på, at kombinerede anlæg er teknisk mere komplekse end traditionelle opvarmningssystemer. Der er både tale om en varmepumpe og en gaskedel, hvor begge dele skal serviceres af fagpersoner.

For varmepumpedelens vedkommende skal serviceteknikeren have et kategori I- eller II-certifikat for arbejde, der indbefatter servicering af varmepumpedelens kølekreds.

Hvis varmepumpen indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal den efterses mindst én gang årligt af en montør, som har den fornødne uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf. AT-bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr). Kun personer med den fornødne autorisation/certifikat må foretage indgreb i kølemiddelsystemet.

Serviceteknikeren han skal have A-certifikat for at servicere gaskedeldelen. For kondenserende gaskedler med balanceret aftræk eller splitaftræk anbefales normalt et 2-årigt serviceinterval.

Behovet for vedligeholdelse varierer dog fra installation til installation. Det er oftest gaskedlen og dens placering, der er udslagsgivende for, hvilke serviceintervaller der skal vælges.

Tjekliste

Anlægget kræver hverken anmeldelse til kommunen eller byggetilladelse, medmindre det involverer jordvarme. Vær dog opmærksom på, at installationen typisk ikke er hensigtsmæssig, hvis der er tilslutningspligt til fjernvarme, da boligejeren kan risikere fortsat at skulle betale tilslutnings- eller forblivelsesafgift til fjernvarmen. Hvis tilslutningspligten skal fraviges, kræver det en skriftlig tilkendegivelse fra kommunen om, at det er i orden.

En bolig med ingen eller kun relativt lidt isolering bør altid efterisoleres og tætnes, inden gashybridvarmepumpen dimensioneres. Alle varmerør bør efterses og evt. efterisoleres, især i krybekælder, skunk mv. Hvis husejeren på et senere tidspunkt får efterisoleret og dermed reducerer husets varmebehov, vil gashybridvarmepumpen blive for stor.

Fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlæg For at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hedeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. For at opnå eller sikre en høj effektfaktor skal der ved drift med varmepumper ligeledes benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget.

Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Flow i varmeanlæg
Ved lette kedler er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt.

Eksempel: En let kedel med modulationsområde 5−20 kW installeres i et hus med et to-strengs varmeanlæg med seks radiatorer med radiatortermostater. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 15 ºC.

Svar: Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er:

5 kW x 86
    15 °C      = 0,3 m³/h

Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m³ /h for de seks radiatorer. I dette tilfælde er der god tilpasning mellem gaskedel og varmeanlæg.

For kondenserende kedler gælder desuden, at returtemperaturen helst altid skal være under røggassens dugpunkt på ca. 55 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se under dimensionering). Ved montage om sommeren kan en beregning være nødvendig.

Se DGC-vejledningerne nummer 15, 16, 36, 37 og 43 her: https://www.dgc.dk/udgivelser

For varmepumper gælder tilsvarende at flowet skal svare til kondensatorens ydelse. Her bør de 15 ºC erstattes af 5–10 ºC.

Termostatventiler på radiatorer skal gennemgås og om nødvendigt udskiftes for at opnå god drift. Ved termostatventiler med forindstilling bør denne fastlægges, så der opnås et minimumsflow på de 100 l/h ved forindstillingen, også ved små radiatorer.

Vejrkompensering sikrer bedst mulig energiøkonomi og driftsbetingelser.

Der etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke forefindes. Der skal altid bruges plastrør til kondensafløb fra kondenserende gasfyr. Se endvidere DGC-vejledning 49 her: www.dgc.dk/publikationer/vejledninger.

Det balancerede aftrækssystem har den fordel, at forbrændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen (dobbeltrør), som vil afgive varme. Det har den fordel, at luften til forbrændingen bliver opvarmet. Derved fås en bedre og mere energieffektiv udnyttelse af gassen.

Rørføring gennem husmuren skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er dele af husets fundament eller mur, som ofte står under vand ved kraftige regnskyl. Det kan betyde, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.
Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede manchetter.

Luft-vandvarmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpens udedel lige uden for soveværelsevinduet eller tæt på naboens skel. Hvis naboen klager til kommunen over larm fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i boligområder er fastsat til 35 dB(A) ved skellet. Hvis denne grænse overskrides, vil man kunne blive påbudt at flytte varmepumpen.

Hvis kunden er i tvivl om støjforholdene, kan man overveje at tilbyde en ”prøvelytning” på nogle eksisterende installationer. Brug evt. Energistyrelsens støjberegner til vejledende placering af varmepumpens udedel − se link på sidste side under Yderligere information.

Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedrørende vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

En vvs-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper m.m. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye eltavler eller faste elinstallationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.

Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen.

Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over 3.000 kWh, skal måles, jf. Bygningsreglementet. En evt. elpatron bør forsynes med timetæller eller separat elmåler. 

Yderligere information

Bygningsreglementet

Gaskedellisten

Varmpepumpeguiden

Alle energiløsninger til enfamiliehuse