Dampspærreguiden

Dampspærren har 2 funktioner

1. At forhindre fugtrelaterede problemer i konstruktioner. Dampspærren forhindrer utilsigtet transport af vanddampind i konstruktioner.
2. At skabe en lufttætning.

Det tætte lag skal omslutte hele den opvarmede del af bygningen, og dampspærren skal have tætte samlinger og slutte tæt til andre bygningsdele (vinduer, mure, terrændæk m.v.). Blot et lille hul eller en revne i dampspærren - eller en utæt samling - kan resultere i fugt i konstruktionen, der er mellem 100 til 1.000 gange kraftigere end gennem en hel flade med intakt dampspærre.

Tidligere var kravet til dampspærrens placering, at der ikke måtte opstå kondens på dampspærren; i dag er kravet, at den relative fugtighed på dampspærren ikke må være højere end 75%, der ofte anses for grænsen for, hvornår skimmelvækst kan begynde.

Image

Husk ventilationen

Når man tætner en bolig f.eks. i forbindelse med efterisolering, er det vigtigt også at indtænke muligheder for tilstrækkelig udskiftning af indeluften for at undgå fugtproblemer og dårligt indeklima. Det bedste er at etablere mekanisk ventilation med varmegenvinding. Men hvis dette bliver for dyrt eller besværligt, kan et godt indeklima også opnås ved, at der luftes ud effektivt og regelmæssigt.

Læs mere i Videncentrets guide "Ventilation skal der til"

Lette ydervægskonstruktioner

Uden en dampspærre i lette konstruktioner vil fugten fra den varme indeluft kondensere et koldt sted i konstruktionen, typisk inde i isoleringen. Hvis vanddampen ikke kan komme væk eller ikke kan tørre ud, og konstruktionen består af materialer, der er fugtfølsomme, f.eks. konstruktionstræ eller gips- eller træplader, ender det med fugtskader og skimmelsvamp. Derfor skal der som hovedregel altid bruges en korrekt monteret dampspærre i en let konstruktion, og man skal sikre, at materialerne længere ude i konstruktionen er mere diffusionsåbne.

Tommelfingerregel

En tommelfingerregel siger, at diffusionsmodstanden "Z" på indersiden af det, eller de, varmeisolerende lag skal være 10 gange større end på ydersiden for at undgå fugtophobning. Det vil sige: Z_inde> 10 · Z_ude. Z har enheden (Pa m2 s/kg). Den oplyses ofte blot som "Z-værdi", hvor enheden er (GPa m2 s/kg).

Energiløsninger

Indvendig efterisolering af let ydervæg

Udvendig efterisolering af let ydervæg

Tunge ydervægskonstruktioner

Ved hulmursisolering eller udvendig efterisolering af de fleste tunge konstruktionstyper, er der ikke brug for en dampspærre. Ofte vil den eksisterende ydervæg være så damptæt, at den i sig selv kan fungere som dampspærre.

Indvendig efterisolering er meget risikobetonet, og kræver derfor altid en sagkyndig vurdering af, om det overhovedet er en god ide. Blandt andet skal tilstanden af facaden vurderes - herunder om den er tæt overfor slagregn. Traditionel indvendig efterisolering frarådes.

Tunge konstruktioner uden damspærre skal være lufttætte. Dette sikres med tætte samlinger mellem bygningsdele og tætte overflader f.eks. tæt indvendigt pudslag.

Energiløsninger

Hulmursisolering

Udvendig efterisolering af tung ydervæg

Udvendig efterisolering af murede ydervægge afsluttet med flytning af formur

Tagkonstruktioner

Ved renovering og efterisolering af tag skal det sikres, at tagrummet er tilstrækkeligt ventileret, når renoveringsarbejdet er gennemført. Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod og kip – og evt. i gavle. Åbningerne skal svare til 1/500 af det bebyggede areal, og de skal være jævnt fordelt. Ved anvendelse af insektnet i åbningerne skal arealet være dobbelt så stort: 1/250 af det bebyggede areal.

Ved renovering af tag skal der sikres sammenhængende tæthed med de øvrige bygningsdele i klimaskærmen for at hindre at fugtig rumluft stiger op i tagkonstruktionen. Tæthedsplanet består af lufttætte materialer, f.eks. en dampspærre,et intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning.

Hvis tæthedsplanet består af intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning, er det, udover den nævnte ventilation, også en forudsætning at:

• Lufttætheden er tilstrækkelig
  Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisolering påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på fugt eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig. Dvs. at de konstruktionsdele, der er omfattet, er tilgængelige for inspektion: Uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.
• Loftkonstruktionens tæthed ikke reduceres
  Det kan fx være ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Energiløsninger

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af loft

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af skråvæg/ loft til kip - indefra

Efterisolering af skråvæg/ loft til kip - udefra

Efterisolering af skunk

Efterisolering af tagrem

Image

I boliger med normal beboelsestæthed skal dampspærren normalt placeres, så højst 1/3 af konstruktionens isoleringsmateriale ligger på den indvendige side af dampspærren.

Dampspærren kan - og bliver oftest - placeret lige bag den indvendige beklædning. Dette er fugtteknisk helt fint, men når det er muligt, anbefales det at placere dampspærren et stykke ind i konstruktionen for at beskytte den mod huller fra montering af reoler, billeder, elinstallationer mm.

Placering i fugtige miljøer

Tredjedels-reglen er et godt udgangspunkt i almindelige rum. I fugtige miljøer - f.eks. badeværelset - skal dampspærren placeres på den varme side af varmeisoleringen. Hvis der er behov for at trække installationer på ydervæggens inderside, må der derfor anvendes sikre løsninger, så man ikke risikerer at gennembryde dampspærren eller at gøre den utæt. I vådrum må der ikke være flere dampspærrer.

Hvis dampspærren helt eller delvist kommer til at ligge længere ude i klimaskærmen, er det vigtigt at vurdere ved hjælp af dynamiske fugtberegninger, om dette er forsvarligt med hensyn til fugt. Husk også at vurdere, om der er flere tætte lag i konstruktionen (f.eks. vådrumsmembran eller tagpap) (se afsnit om 2 dampspærrer) og tage hensyn til dem i projekteringen og udførelsen, sådan at man undgår risiko for fugtophobning og derudover bruger fugtbestandige materialer i de udsatte dele - f.eks. beton, tegl og rustfrit stål.

Hvis man bruger en dampspærre med variabel Z-værdi, er det vigtigt for udtørringen om sommeren, at membranen ligger så tæt på den indvendige overflade som muligt, så evt. kondens kan tørre ud.

Elinstallationer og vandrør bør så vidt muligt holdes og føres inden for det tætte lag. Ved at lægge dampspærren et stykke ind i varmeisoleringen, som vist på tegningen nedenfor, beskyttes den for mekaniske indgreb og muliggør installation af fx eldåser, uden at det ødelægger dampspærren.

Image