Dampspærreguiden

Udførelse af en tæt dampspærre foregår parallelt på 2 fronter:

• Fladernes tæthed sikres ved, at de er uden revner, huller, osv.
• Samlingernes tæthed sikres med tape, der er kompatibel både med dampspærren og med materialerne i de tilstødende konstruktioner. Alternativt kan man fuge alle samlinger udførligt med egnede produkter. Samlingen skal ske over fast underlag. Det er IKKE nok at klemme samlingerne sammen.

Man skal være meget omhyggelig med at slutte dampspærren eller dampbremsen tæt til tilstødende konstruktioner med egnet tape, fugemasse og -bånd og evt. klemme den fast med en liste. Ved skillevægge skal man være opmærksom på, at skillevæggen længere inde kan have utætheder, der evt. fører hele vejen op til tagrummet. Disse skal også tætnes, fx ved eldåser. Der findes specielle lufttætte eldåser.

Det er også vigtigt at sørge for fast underlag under samlingerne af dampspærre, som det ses på tegningen nedenfor. Samlingerne omkring vinduer, døre og hjørner udføres bedst med egnet tape.

Dampspærrebanerne bør fastholdes til træskelettet med rustfrie hæfteklammer, der ligger i lige linje efter hinanden, med ca. 100 mm afstand.

Image

En dampspærre samles med egnet tape og med fast underlag. Dampspærren skal helst ligge et stykke inde i varmeisoleringslaget (ca. 50 mm) for at være beskyttet mod huller i forbindelse med fx boring af et hul i væggen.

Alle gennemføringer med kabler og rør tætnes med manchetter som i nedenstående tegning. Der findes en række specialprodukter og systemer til de fleste kabel- og rørdimensioner, som sikrer de tætte samlinger.

Image

Forskellige måder at tætne en installationsgennemføring i klimaskærmen, typisk i tagkonstruktionen. Manchetten kan være et standardprodukt eller fremstilles præcis til formålet med en plade som underlag.

Geometriske detaljer kan være en udfordring for at opsætte og opnå en tæt samling af en dampspærre. Billedet viser, hvordan brugen af egnede produkter, her et præfabrikeret hjørne, kan lette arbejdet og sikre en tæt og holdbar dampspærre.

Image

Detaljer, hvor det tætte lag skal føres gennem etagedæk eller skillevæg, er særdeles udfordrende.

Tegningen nedenfor viser princippet ved samlingen af etagedæk og skunkvæg, som er vanskeligt at udføre i praksis, men nødvendigt, da slutresultatet er vigtigt for holdbarheden af konstruktionerne. Det kan være nødvendigt at opsætte faste diffusionstætte plader (skot) som dampspærren kan klæbes til. Etablering af tæt dampspærre i sådanne konstruktioner er meget vanskelig. Hvis det kan lade sig gøre at fjerne skunken, er det lettest at få en tæt dampspærre ved at etablere ny skunk – gerne varm skunk.

Image

Der er mange gennembrydninger i en spærkonstruktion. Det er meget vigtigt at tætne alle gennembrydninger af dampspærren med egnet tape.

Image

Hvis den gamle konstruktion ikke har nogen fugtskader, indikerer det en dampspærre, der har været "tæt nok". Men forøgelse af isoleringstykkelsen betyder, at de kolde dele af konstruktionen bliver koldere, og dermed kan "tætheden" være utilstrækkelig.

En måde at kontrollere dampspærrens og samlingernes kvalitet er at afmontere og besigtige udvalgte dele af konstruktionen. En anden måde at teste samlingerne i en dampspærre er at få udført en standard trykprøvning af bygningen. Utæthederne i dampspærren kan i en vis udtrækning lokaliseres med røgprøve eller termografi under trykprøvning. En trykprøvning alene afslører kun, om en konstruktion er lufttæt, hvilket ikke er det samme som damptæt. Et pudset loft eller et spartlet gipspladeloft kan være lufttæt uden at være damptæt.

På tilsvarende måde kan man også teste kvaliteten af det udførte arbejde i det efterisolerede hus, som har fået en ny eller forbedret dampspærre. Trykprøven skal udføres, før konstruktionen er helt lukket - fx med indvendig pladebeklædning - for at gøre det let at udbedre evt. utætheder.

En gammel dampspærre kan normalt forblive i konstruktionen uden videre foranstaltninger, når begge dampspærrer er placeret, så højst 1/3 af konstruktionens isolans ligger på den indvendige side af den yderste dampspærre.

I hvilke huse er der dampspærre?

Konstruktioner mod loftrummet, skunk og skrå lofter er normalt udført af træ. Hvis der er tale om gamle boliger opført før ca. 1960 med originale konstruktioner, er der normalt ikke brugt nogen form for dampspærre. Konstruktionen fungerer normalt alligevel, hvis der indvendigt er pudslag uden revner. Disse konstruktioner er som udgangspunkt ikke ventilerede og næsten uden varmeisolering. Hvis der er blevet udført efterisoleringstiltag eller anden form for modernisering, kan der være ilagt en dampspærre. Ved yderligere efterisoleringstiltag er det afgørende, at der etableres forskriftsmæssig ventilation og der etableres et tæthedsplan enten gennem dampspærre, intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning.

I nyere huse - fra ca. 1965 og specielt efter 1972 bygget efter de gældende bygningsreglementer - er der højst sandsynligt blevet brugt en form for dampspærre i lette konstruktioner.

Erfaringsmæssigt har der ikke været fokus på vigtigheden af lufttætheden af samlinger og gennemføringer før i de senere år. Derfor bør kvaliteten af netop samlinger og gennemføringer i den eksisterende dampspærre kontrolleres, før den kan bruges som dampspærre ved efterisolering.

Bygningsreglementet

Bygningsreglementerne (BR) har tidligere haft følgende omtale af brugen af dampspærre:

• I BR66 nævnes "dampspærren" første gang: Der skulle anbringes et dampstandsende lag mellem tagkonstruktioner af træ og opvarmede rum på den varme side af varmeisoleringen.
• Ifølge BR72 skulle der bruges dampspærre i træstolpevægge og i tagkonstruktioner af træ. Yderligere skulle dampspærren i taget have tilslutning til evt. dampspærre i ydervæggen.
• Ifølge både BR77 og BR82 skulle der yderligere i tagkonstruktioner sørges for god ventilation på ydersiden af varmeisoleringen, og at der ingen luftgennemstrømning fandt sted.
• Fra BR72 omtales, at en fugtspærre - 0,15 mm polyethylenfolie e.l. - skulle bruges i gulvkonstruktioner og kældergulve mod jord for at hindre fugtindtrængningen udefra.