Dampspærreguiden
Velkommen til Dampspærreguiden - en guide til etablering af dampspærrer i bygninger, der bruges som boliger.
2 Tjeklister til dampspærre
De 2 tjeklister hjælper med at huske dampspærren, når der efterisoleres. Den første vedrører planlægningsfasen og den anden udførelsesfasen.
Skal der efterisoleres indvendigt på ydervæg?
Hvis ja
Der skal altid bruges dampspærre på den varme side af isoleringen i ydervægskonstruktioner. I boliger med normal beboelsestæthed er det ikke nødvendigt at fjerne eller punktere den eksisterende dampspærre, når begge dampspærrer er placeret, så højst 1/3 af konstruktionens isolans ligger på den indvendige side af den yderste dampspærre. I vådrum må der ikke være flere dampspærrer. Indvendig efterisolering kræver altid en sagkyndig vurdering, som ofte vil kræve en fugtteknisk beregning, herunder en vurdering af om det overhovedet er en god ide at efterisolere indvendigt. Det skal bl.a. vurderes, om facaden er tæt overfor slagregn, og om man bør bruge en såkaldt adaptiv membran i stedet for almindelig dampspærre.
Hvis nej
Det afhænger af den oprindelig konstruktion, om der skal bruges en (ny) dampspærre eller ej.
Indeholder konstruktionen træbaserede materialer?
Hvis ja
Der skal som hovedregel altid bruges en korrekt monteret dampspærre, og man skal sikre, at materialerne på den kolde side af isoleringen er mere diffusionsåbne end dampspærren, som skal være 10 gange så tæt, som den udvendige afskærmning. (Se undtagelser for tagkonstruktioner nedenfor).
Ved renovering og efterisolering af tage skal det sikres, at tagrummet er tilstrækkeligt ventileret, efter at renoveringsarbejdet er gennemført. Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod og kip – og evt. i gavle. Åbningerne skal svare til 1/500 af det bebyggede areal, og de skal være jævnt fordelt. Ved anvendelse af insektnet i åbningerne skal arealet være dobbelt så stort: 1/250 af det bebyggede areal.
Ved renovering af tage skal der sikres et sammenhængende tæthedsplan sammen med de øvrige bygningsdele i klimaskærmen for at hindre konvektion af fugtig rumluft op i tagkonstruktionen. Tæthedsplanet består af lufttætte materialer, for eksempel en dampspærre eller et intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning.
Hvis nej
Der skal som hovedregel ikke bruges en dampspærre. En undtagelse er gulvkonstruktioner, hvor der som hovedregel skal bruges en damp- eller fugtspærre som radonsikring.
Er der en dampspærre i den eksisterende konstruktion?
Hvis ja
I boliger med normal beboelsestæthed er det ikke nødvendigt at fjerne eller punktere den eksisterende dampspærre, når begge dampspærrer er placeret, så højst 1/3 af konstruktionens isolans ligger på den indvendige side af den yderste dampspærre. I vådrum må der ikke være flere dampspærrer.
Hvis nej
Ved konstruktioner med træbaserede materiale, skal der som regel projekteres med en dampspærre i den efterisolerede konstruktion. Der kan være undtagelser ved tagkonstruktioner.
Er mindst 2/3 af varmeisoleringen på den kolde side af dampspærren?
Hvis ja
Så er dampspærren placeret korrekt i kontorer og boliger med normal beboelsestæthed Vær dog opmærksom på, at denne regel ikke nødvendigvis gælder for tage jf. SBi-anvisning 224, tabel 21. Se tabel med fugtbelastningsklasser i Byg erfa: 2 dampspærrer ved nybyggeri og renovering.
Hvis nej
Hvis dampspærren er placeret for langt ude i isoleringen, er der risiko for kondens ved dampspærre.
Er det eftervist at Z-værdien (=diffusionsmodstanden) af den efterisolerede konstruktionen er 10 gange større på den varme side af isoleringen?
Hvis nej
Beregn Zinde/ Zude -forholdet for den efterisolerede konstruktion.
Er der tænkt over tætning mod andre bygningsdele?
Hvis nej
Der skal laves en plan for, hvordan dampspærren i den efterisolerede konstruktion sluttes varigt og tæt til de øvrige konstruktioners tætte lag.
2. Tjekliste udførelsesfase
Er dampspærren placeret i følge tegningen?
Hvis nej
Det er ikke ligegyldigt, hvor i konstruktionen dampspærren placeres. Hvis det viser sig umuligt at placere den der, hvor den er tegnet, skal den projekterende lave en ny beregning og vurdere, om dampspærren kan flyttes.
Er den gamle dampspærre fundet og kontrolleret?
Hvis ja
En gammel dampspærre kan normalt forblive i konstruktionen uden videre foranstaltninger, når begge dampspærrer er placeret, så højst 1/3 af konstruktionens isolans ligger på den indvendige side af den yderste dampspærre
Hvis nej
Undersøg om der er en dampspærre i den gamle konstruktion. En gammel dampspærre kan normalt forblive i konstruktionen uden videre foranstaltninger, når begge dampspærrer er placeret, så højest 1/3 af konstruktionens isoleringsevne ligger på den indvendige side af den yderste dampspærre.
Er der fokus på tæthed af dampspærre?
Hvis nej
Det er afgørende for en velfungerende konstruktion uden fugtskader at dampspærren er udført tæt. Den skal have tætte samlinger og slutte tæt til alle gennemføringer og andre bygningsdele.
Er der til dampspærren valgt et egnet produkt med tilhørende tætningsprodukter?
Hvis nej
Det er vigtigt, at der vælges et egnet og godkendt produkt til dampspærren, og at der til tætningen af samlinger og detaljer bruges produkter, der sikrer varigt tætte samlinger. Brug systemløsninger med produkter fra samme producent.
Yderligere information
BYG-ERFA
Dampspærrer ved nybyggeri og renovering
Dampspærrematerialer og fugttransport (erfaringsblad nr. (39) 15 12 28)
SBi-anvisninger
SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007)
SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse - Byggetekniske løsninger (Møller, 2012)
SBi-anvisning 273 Tage – materialer, opbygning, egenskaber, detaljer