Hvad vil du vide mere om?

Sådan opnås korrekt materialevalg

Dampspærrer skal være godkendte til brug som dampspærrematerialer, dvs. CE-mærket efter DS/EN 13984 Fleksible membraner til fugtisolering eller efter DS/EN 13859-1 Fleksible membraner til fugtisolering. Det er ikke muligt at CE-mærke dampspærretape. Det anbefales at bruge systemløsninger, hvor dampspærre, tape, manchetter og fugemasser passer sammen og supplerer hinanden og er fra samme producent.

Godkendte dampspærresystemer er testet for aldringsbestandighed. Dampspærrer - og specielt de traditionelle dampspærrer af plastikfolie - bliver nedbrudt af UV-lys. Derfor er det vigtigt, at dampspærren er godt skjult i konstruktionen. Ved korrekt håndtering - dvs., at membranen er ikke udsat for dagslys, skarpe genstande eller kemikalier - kan man regne med en god tæthed af dampspærren i hele konstruktionens levetid. Fra foråret 2015 findes der også en dansk klassificering for dampspærrer under DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning)

www.duko.dk

Korrekt brug af dampbremser og fugtadaptive membraner kræver altid nøjere analyse og projektering. Her på ByggeriOgEnergi.dk tager eksemplerne udgangspunkt i, at der benyttes en traditionel dampspærre, som har en høj Z-værdi, altså Z > 50 GPa · s · m2 /kg.

Skal der ikke bruges en dampspærre, fx ved en udvendig efterisolering af muret væg, kan fugtophobning undgås ved at sikre, at materialelag på ydersiden af isoleringslaget er mere diffusionsåbne end på indersiden. En tommelfingerregel er at Z-værdien på indersiden skal være 10 gange større end på ydersiden af den samlede isolering: Zinde> 10 · Zude.

Nedenfor er der angivet diffusionsmodstand Z for forskellige typer dampspærrer samt for en række typiske konstruktionsmaterialer med typiske tykkelser. Værdierne i tabellen kan bruges til groft overslag for, om materialevalget opfylder kriteriet om at undgå fugtophobninger i konstruktioner.

Bemærk at gipsplader har en lav Z-værdi og derfor ikke er damptætte uden dampspærre.

Beregning med Z-værdier er enkelt: De kan lægges direkte sammen, og Z-værdien er direkte proportional med materialets tykkelse. Fx har 150 mm af et materiale 1,5 x Z-værdien af 100 mm af samme materiale.

Se også beregningseksempel for udvendig efterisolering længere nede på siden.

Typisk diffusionsmodstand (Z-værdi) for en række typiske bygningsmaterialer

Materialelag i konstruktionen Tykkelse Typisk Z-værdi
(10 GPa · s · m2 /kg)
Gipsplade 13 mm 0,3-0,5
Vindgipsplade 9 mm 0,1-1
Pudssystem ca. 10 mm 0,35-3,5
Mineraluld 100 mm 0,75
Papirtapet   1
Vindspærre af træfiberplade 3 mm 1-3
Plastmaling   2,5
OSB plade 15 mm 2-4
Facadetegl 110 mm 2-6
Spånplade 12 mm 3
Letklinkerbeton 100 mm 3
Krydsfinerplade 12 mm 3-12
Porebeton 100 mm 4
EPS (15 kg/m3) 100 mm 18
Træ: Gran, vinkelret fibre 100 mm 15-25
Dampspærre af PVC   50
PUR 100 mm 65
Fugtadaptiv dampspærre   1,5-200
Dampspærre af polythylen (PE)   250-500
Tagpap   500

Kilder til tallene: Fugt i Bygninger, Fukt i Bygninger og www.proclima.com

I tabellen nedenfor vises et beregningseksempel til vurdering af Zinde/Zude forholdet ved udvendig efterisolering af en tung ydervæg. Til Zinde medtages diffusionsmodstanden for materialelag på den varme side af det inderste lag isolering, og til Zude medtages lag uden for det yderste lag isolering. Hvis Zinde/Zude > 10, er der ikke risiko for ophobning af fugt i konstruktionen takket være dampmodstand i de forskellige materialelag.

Forudsætninger

En tung ydervæg ønskes efterisoleret med et udvendigt efterisoleringssystem, der består af 100 mm stenuld, der klæbes og dyvles til mursten og pudses bagefter med et tilhørende pudssystem.

Image
Beregningseksempel for udvendig efterisolering

Til Zinde regnes lagene på den varme side af den gamle varmeisolering - plastmaling og bagmur i letbeton. Til Zude regnes lagene på den kolde side af den yderste (nye) varmeisolering - pudslaget.

Beregning af Zinde Z-værdi for plastmaling (typisk) 2,5 GPa·s·m2/kg
  Z-værdi for bagmur 3 GPa·s·m2/kg
  Zinde = 2,5 GPa·s·m2/kg + 3 GPa·s·m2/kg = 5,5 GPa·s·m2/kg
Beregning af Zude Z-værdi for pudssystem (diffusionsåbent) = Zude= 0,35 GPa·s·m2/kg
Beregning af Zinde/ Zude 5,5 GPa·s·m2/kg / 0,35 GPa·s·m2/kg = 16

Ved de givne forudsætninger for materialevalget i eksemplet overholdes kriteriet: Zinde/Zude > 10.

Eksemplet understreger vigtigheden af anvende et diffusionsåben facadepudssystem ved udvendig efterisolering.

Facaden bliver opfugtet af slagregn. Hvis solen begynder at skinne kraftigt på facaden, før den er tør, drives fugten ind i konstruktionen. Hvis der er risiko for sådan opfugtning og solopvarmning af konstruktionen, kan brugen af en almindelig dampspærre føre til ophobning af fugt lige bag dampspærren. Hvis der er brugt fugtadaptiv dampspærre, vil konstruktionen kunne tørre ud indadtil, og der opstår ingen fugtskader på grund af fugt, der drives ind af solvarmen.

I uventilerede tagkonstruktioner kan sommerkondens opstå ved, at konstruktionen bliver opfugtet indefra om vinteren, og denne fugt drives så indad om sommeren og i solskin.

Korrekt brug af fugtadaptive membraner kræver altid nøjere analyse og projektering. Leverandørens forudsætninger for at anvende af fugtadaptiv membran skal overholdes. Som udgangspunkt må konstruktionen ikke stå i skyggen af hverken andre bygninger eller sig selv.

Image
risiko ved indvendig efterisolering af tung ydervæg
Blandt andet på grund af sommerkondens er der risiko ved indvendig efterisolering af tung ydervæg – specielt halvstens, som her.

Yderligere information

BYG-ERFA

Dampspærrer ved nybyggeri og renovering

Gå til BYG-ERFA.dk

Dampspærrematerialer og fugttransport (erfaringsblad nr. (39) 15 12 28)

Gå til BYG-ERFA.dk

SBi-anvisninger

SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007)

SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse - Byggetekniske løsninger (Møller, 2012)

SBi-anvisning 273 Tage – materialer, opbygning, egenskaber, detaljer

Gå til anvisninger.dk