Dampspærreguiden

Dampspærre ved tagrenovering

Ved renovering af tage, skal der sikres et sammenhængende tæthedsplan sammen med de øvrige bygningsdele i klimaskærmen for at hindre konvektion af fugtig rumluft op i tagkonstruktionen. Tæthedsplanet består af lufttætte materialer, fx en dampspærre eller et intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning. Bemærk at ikke-intakte pudsede lofter ikke kan sikre lufttætheden.

Ved renovering af ældre tagkonstruktioner, som ikke er tætte, skal et nyt tæthedsplan etableres. Dette gøres typisk med en dampspærre, som etableres efter samme retningslinjer, som ved en tilsvarende ny konstruktion. Dog kan det ikke forventes, at en dampspærre, der etableres ved renovering, opfylder de samme krav til lufttæthed, som findes ved nybyggeri.

Pudsede lofter eller lofter med fuldspartlet gipspladebeklædning kan betragtes som lufttætte, hvis de er intakte – dvs. uden huller og revner, men de er ikke diffusionstætte (damptætte).

Der kan i konstruktioner med intakte pudsede lofter eller fuldspartlet gipspladebeklædning efterisoleres med fleksibel isolering, fx plader eller løsfyld (på vandrette lofter) af mineraluld eller cellulosebaseret fibermateriale, uden at der etableres dampspærre. Det er vigtigt, at der ikke er spalter mellem isolering og spær mv., som kan tillade opstrømning af fugtig rumluft og skabe kuldebroer. Tykkelsen af isoleringen er uden betydning. Det er en forudsætning at:

• Ventilationsforholdene i tagrummet efter efterisolering opfylder gældende retningslinjer for ventilation af den pågældende type tagkonstruktion.
• Lufttætheden af konstruktionen er tilstrækkelig. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst i tagkonstruktionen, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.
• De konstruktionsdele, der er omfattet, er tilgængelige for inspektion, dvs. uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.
• Loftkonstruktionens tæthed ikke reduceres, fx ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Hvis der i forvejen er en dampspærre i konstruktionen, bør den kontrolleres – og eventuelle utætheder udbedres. Det er især vigtigt at kontrollere, at samlinger er udført med gode overlæg og/eller klæbede , at dampspærren er sluttet tæt til alle tilstødende bygningsdele og gennemføringer , og at dampspærren ikke i sig selv er nedbrudt. Det skal særligt undersøges, om der er utætheder ved el-installationer i loftet.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt dampspærren er effektiv, er den sikreste løsning at etablere en ny dampspærre.

Ventilation ved tagrenovering

Ved renovering og efterisolering af isolerede tage skal det sikres, at tagrummet er tilstrækkeligt ventileret, efter at renoveringsarbejderne er gennemført. (Retningslinjerne er de samme som for nye tage, se SBI-anvisning 273 afsnit 2.3 Ventilation af tage)

Koldt tag

Image

Som udgangspunkt er et koldt tag en ventileret konstruktion med isolering placeret nede i den bærende del af konstruktionen og dampspærre på undersiden af konstruktionen.

Ved ændringen skal 2 principielle krav tilfredsstilles:

• Taget har nu 2 dampspærrer; den oprindelige på undersiden af konstruktionen og den ”nye”, som er den oprindelige tagpapbelægning. Tykkelsen af den nye isolering skal tilpasses dampspærreplaceringen, således at den yderste dampspærre, dvs. den gamle tagpap, maksimalt må ligge 1/3 oppe i isoleringslaget. Det medfører, at både den oprindelige og den ”nye” dampspærre er placeret forskriftsmæssigt indenfor den nederste 1/3 af isoleringslaget.
• Det ventilerede hulrum over den oprindelige isolering skal lukkes, således at den nye isolering får fuld effekt. Lukning kan ske ved opsætning af vindbræt i hvert spærfag og udføres efter nogle måneder, hvorved evt. restfugt i denne del af konstruktionen fjernes.

Fremgangsmåde

Ved efterisolering udlægges den nye isolering på oversiden af konstruktionen dvs. ovenpå den eksisterende tagbelægning (typisk tagpap). Den gamle tagpap kommer herefter til at fungere som dampspærre i den nye tagopbygning. Herved ændres taget fra at være et koldt tag til at være et varmt tag.

Varmt tag

Image

Et varmt tag er en uventileret konstruktion med isoleringen udlagt ovenpå den bærende konstruktion og dampspærren placeret under isoleringen, typisk i form af en underpap.

Også ved efterisolering af et varmt tag kommer den eksisterende tagbelægning (tagpap el. - dug) til at fungere som ny dampspærre. Kravet til isoleringstykkelse er afhængig af fugtbelastningsklasse i de underliggende opholds- og brugsområder, men skal som udgangspunkt mindst være 1,5 gange tykkere (målt som isolans) end den eksisterende isolering.

Fremgangsmåde

Den eksisterende tagbelægning skal være intakt og fungere som dampspærre i den nye konstruktion. Evt. eksisterende dampspærre kan normalt forblive i konstruktionen, forudsat at den ligger tæt på den indvendige sideaf isoleringen eller så højst 1/3 af konstruktionens isolans ligger på den indvendige side af den yderste dampspærre.

Sagt på en anden måde: Ny varmeisolering skal være 1,5 til 3 gange tykkere end den gamle varmeisolering. Tykkelsen afhænger af bygningens fugtbelastningsklasse. I fugtbelastningsklasse 3 (etageejendomme) er der behov for en isolering, der er 3 gange tykkere, mens i fugtbelastningsklasse 2 (kontorer og boliger med normal beboelsestæthed og ventilation) er det tilstrækkeligt med en tykkelse, der er 1,5 gange større.

Læs mere

SBi anvisning 224, tabel 21 (kræver login)

Energiløsning: Efterisolering af fladt tag

Skal der bruges dampspærre?

Der er næsten altid brugt træ og/eller træbaserede materialer, hvilket gør konstruktionen specielt sårbar overfor fugtbelastning fra indeluften. Derudover betyder de naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion, at selv en meget lille utæthed kan resultere i stor transport af fugt ind i tagkonstruktionen. Disse forhold bevirker, at den indvendige beklædning skal være lufttæt.

Hvis der er tvivl om tæthed, kan der ved efterisolering etableres en lufttæt dampspærre. Der kan i konstruktioner med intakte pudsede lofter eller fuldspartlet gipspladebeklædning efterisoleres med fleksibel isolering, fx plader eller løsfyld af mineraluld eller cellulosebaseret fibermateriale, uden at der etableres dampspærre.

Det er en forudsætning at ventilationsforhold overholder gældende retningslinjer: Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod og kip – og evt. i gavle. Åbningerne skal svare til 1/500 af det bebyggede areal, og de skal være jævnt fordelt. Ved anvendelse af insektnet i åbningerne skal arealet være dobbelt så stort: 1/250 af det bebyggede areal.

Desuden er det en forudsætning at:

• Lufttætheden er tilstrækkelig. Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisoleringen påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.
• Dvs at de konstruktionsdele, der er omfattet, er tilgængelige for inspektion: Uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.
• Loftkonstruktionens tæthed ikke reduceres for eksempel ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Fremgangsmåde og placering af dampspærren

Der etableres en ny dampspærre over eller under den eksisterende loftbeklædning.

Det kan være nemmest at montere dampspærren under den eksisterende loftbeklædning og opsætte ny loftbeklædning. Sørg for tæthed mod ydervæg og skillevægge. Loftlemmen skal også være isoleret og lufttæt.

Alternativt kan dampspærren etableres ovenpå den eksisterende isolering, dog skal der over den nye dampspærre isoleres med 1,5 – 3 gange så meget isolering, som under dampspærren (afhængigt af fugtbelastningsklassen (Se ovenfor). Eksisterende dampspærre kan forblive i konstruktionen.

Retningslinjer for ventilation af rejste tage

For at sikre tilstrækkelig ventilation i rejste tage, dvs. taghældning større end 10 grader, kræves det, at de generelle retningslinjer i SBI-anvisning 273 afsnit 2.3.2. og 2.3.3 er overholdt.

Læs mere

Energiløsning: Efterisolering af loft

Skråvæg/loft til kip, efterisolering udefra

Image

Skal der bruges dampspærre?

Der er næsten altid brugt træ og /eller træbaserede materialer, hvilket gør konstruktionen specielt sårbar overfor fugtbelastning fra indeluften. Derudover betyder de naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion, at selv en meget lille utæthed kan resultere i stor transport af fugt ind i tagkonstruktionen. Disse forhold bevirker, at den indvendige beklædning skal være lufttæt. Dette kan være intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning.

Hvis der er tvivl om tæthed, skal der ved efterisolering etableres en lufttæt dampspærre.

Det er en forudsætning at ventilationsforhold overholder gældende retningslinjer: Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod og kip – og evt. i gavle. Åbningerne skal svare til 1/500 af det bebyggede areal, og de skal være jævnt fordelt. Ved anvendelse af insektnet i åbningerne skal arealet være dobbelt så stort: 1/250 af det bebyggede areal. Desuden er det en forudsætning at:

Lufttætheden er tilstrækkelig. Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisoleringen påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.

Det primære er at undersøge tilstanden af den indvendige beklædning indefra, specielt omkring samlinger.

Dvs. at de konstruktionsdele, der er omfattet, er tilgængelige for inspektion: Dette er kun muligt ved adskillelse af denne konstruktion. Hvis der her opdages tegn på opfugtning eller ligefrem skimmelvækst, skal der etableres en dampspærre!

Loftkonstruktionens tæthed ikke reduceres for eksempel ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Fremgangsmåde og placering af dampspærren - efterisolering udefra

Eksisterende tagbelægning og lægter nedtages. På oversiden af det eksisterende spær fastgøres en påforing, så den samlede spærhøjde giver plads til 300 mm isolering plus ventileret hulrum mellem isolering og undertag eller tagbelægning uden undertag. For tage med undertag af banevarer skal det ventilerede hulrum under undertaget være 70 mm. For tage med fast undertag skal det ventilerede hulrum under undertaget/taglægterne være 45 mm. En eventuel dampspærre til sikring af konstruktionens lufttæthed placeres maksimalt 1/3 inde i isoleringslaget indefra – eventuelt ovenpå eksisterende isolering.

Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem ventilationsåbning op i det ventilerede hulrum mellem eventuelt undertag/tagbelægning og isolering. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 20 mm.

Fremgangsmåde og placering af dampspærren - efterisolering indefra

Ved efterisolering indefra anbefales etablering af damspærre som den nemmeste og mest effektive måde at opnå lufttæthed.

Spærene påfores, så den samlede spærhøjde giver plads til den ønskede isolering plus ventileret hulrum mellem isolering og undertag eller tagbelægning uden undertag. Ny isolering opsættes mellem spær og med ventileret hulrum over. Hvis der er undertag af banevare, skal det ventilerede hulrum under undertaget være 70 mm højt. Hvis der er fast undertag skal det ventilerede hulrum under undertaget/taglægterne være 45 mm. En eventuel dampspærre til sikring af konstruktionens lufttæthed placeres maksimalt 1/3 inde i isoleringslaget indefra – eventuelt ovenpå eksisterende isolering (Se energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip – indefra.) Hvis isoleringslaget udvider sig, bør det fastholdes – fx med ståltråd, så det ventilerede hulrums højde er konstant.

Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem ventilationsåbning op i det ventilerede hulrum mellem eventuelt undertag/tagbelægning og isolering. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 20 mm.

Ventilation

For at sikre tilstrækkelig ventilation i rejste tage (over 10 grader), skal de generelle retningslinjer for ventilation overholdes (de ovenfor). Derudover gælder (2.3.3) i SBianvisning 273.

Ventilationen drives både af vindtryk og den såkaldte skorstenseffekt. Ventilationen skal derfor normalt ske mellem tagfod og kip. Hvor der sker blokering af den normale ventilation fx ved skotrende eller kvist, skal der sørges for ventilation på anden vis, fx gennem tudsten i tagdækning og studse i evt. undertag.

Læs mere

Energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip udefra

Skråvæg/loft til kip, efterisolering indefra

Image

Skal der bruges dampspærre? Ja

Undertaget er – selvom det er diffusionsåbent – kun i stand til at fjerne små mængder fugt. Det er derfor en forudsætning for funktionen, at der er etableret en (luft)tæt dampspærre. Uventilerede undertage må altså ikke anvendes i forbindelse med pudsede lofter uden dampspærre. Ved renoveringer anbefales ventilerede løsninger, da lufttæt dampspærre er meget vanskelig, grænsende til det umulige, at udføre på eksisterende bygninger.

Fremgangsmåde og placering af dampspærren (indefra)

Efterisolering på undersiden af spærene:

Den eksisterende loftbeklædning og dampspærre fjernes. Lægter eller regler påføres på spærundersider, til den ønskede varmeisoleringstykkelse, fyldes ud med varmeisolering og en ny dampspærre opsættes, gerne beskyttet af et 50 mm indvendigt varmeisoleringslag. Afsluttes med ny loftbeklædning.

Efterisolering kun mellem spærene:

Den eksisterende loftbeklædning, dampspærre og varmeisolering nedtages. Ny varmeisolering, dampspærre og loftsbeklædning opsættes. Den nye dampspærre opsættes gerne ca. 50mm inde i konstruktionen (højst 1/3 inde i isoleringen). Afsluttes med ny loftbeklædning.

I uventilerede konstruktioner skal fugten fjernes fra oversiden af undertaget ved ventilation mellem tagdækning og undertag eller gennem naturlige utætheder i tagdækningen fx i overlap mellem tagsten.

Læs mere

Energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip indefra

Kold skunk, diffusionsåbent undertag

En sådan konstruktion er typisk isoleret helt op til undertaget i en tidligere renovering. Yderligere efterisolering anbefales kun foretaget, hvis konstruktionen ændres til en ventileret konstruktion.

Ventileret skunk

Der er næsten altid brugt træ og /eller træbaserede materialer, hvilket gør konstruktionen specielt sårbar overfor fugtbelastning fra indeluften. Derudover betyder de naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion, at selv en meget lille utæthed kan resultere i stor transport af fugt ind i tagkonstruktionen. Disse forhold bevirker, at den indvendige beklædning skal være lufttæt. At udføre en tæt dampspærre i denne konstruktion vil ikke være muligt, så i stedet sikres lufttæthed med indvendig beklædning: Et intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning.

Bemærk: Evt. lemme og fuger omkring rør- og kanalføringer, der går ud til skunken, skal kunne lukke helt lufttæt.

Læs mere

Energiløsning: Efterisolering af skunk

Image

Skal der bruges dampspærre? Nej

Indvendig efterisolering af tagrem frarådes, idet det vil medføre stor risiko for fugtproblemer og kun lille energibesparelse Udvendig efterisolering: Remmen fungerer som et relativt damptæt lag i forhold til resten af konstruktionen. Den nye udvendige beklædning skal være diffusionsåben eller med ventileret beklædning (svarer til en facadebeklædning).

Læs mere

Energiløsning: Efterisolering af tagrem

Image

Skal der bruges dampspærre? Ja

Der skal stort set altid bruges dampspærre i en tagkonstruktion og omkring ovenlysvinduer. Der er næsten altid brugt træ og /eller træbaserede materialer, hvilket gør konstruktionen specielt sårbar overfor fugtbelastning fra indeluften. Derudover betyder de naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion, at selv en meget lille utæthed kan resultere i stor transport af fugt ind i tagkonstruktionen. Disse forhold gør, at dampspærren skal være tæt omkring alle samlinger og gennemføringer, og at kvaliteten af udførelsen skal være i top.

Fremgangsmåde og placering af dampspærren

Der skal være fokus på at sikre en tæt samling af dampspærre og den indvendige side af karmen. Ved efterisolering af tag: Hvis den eksisterende varmeisoleringstykkelse er højst en tredjedel af den samlede nye varmeisoleringstykkelse (fx 100 mm, og der efterisoleres med 200 mm), kan den nye dampspærre opsættes på ydersiden af den gamle varmeisolering. Den gamle dampspærre kan efterlades i konstruktionen.

Læs mere

Energiløsning: Udskiftning af ovenlysvinduer

Image

Skal der bruges dampspærre? Ja

Der skal stort set altid bruges dampspærre i en tagkonstruktion. Der er næsten altid brugt træ og /eller træbaserede materialer, hvilket gør konstruktionen specielt sårbar overfor fugtbelastning fra indeluften. Derudover betyder de naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion, at selv en meget lille utæthed kan resultere i stor transport af fugt ind i tagkonstruktionen. Disse forhold gør, at dampspærren skal være tæt omkring alle samlinger og gennemføringer, og at kvaliteten af udførelsen skal være i top.

Fremgangsmåde og placering af dampspærren Fokus på tæt samling af dampspærre og den indvendige side af karmen. Ved efterisolering af tag: Hvis den eksisterende varmeisoleringstykkelse er højst en tredjedel af den samlede nye varmeisoleringstykkelse (fx 100mm eksisterende isolering, og der efterisoleres med 200mm) kan den nye dampspærre opsættes på ydersiden af den gamle varmeisolering. Den gamle dampspærre kan efterlades i konstruktionen.

Læs mere

Energiløsning: Udskiftning af ovenlyskupler

Image

Image

Image

Image

Image

Skal der bruges dampspærre?

Der er næsten altid brugt træ og /eller træbaserede materialer, hvilket gør konstruktionen specielt sårbar overfor fugtbelastning fra indeluften. Derudover betyder de naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion, at selv en meget lille utæthed kan resultere i stor transport af fugt ind i tagkonstruktionen. Disse forhold gør, at der skal være lufttæthed. Tæthedsplanet består af lufttætte materialer, for eksempel en dampspærre eller et intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning.

Det skal sikres, at tagrummet er tilstrækkeligt ventileret, efter at renoveringsarbejdet er gennemført. Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod og kip – og evt. i gavle. Åbningerne skal svare til 1/500 af det bebyggede areal, og de skal være jævnt fordelt. Ved anvendelse af insektnet i åbningerne skal arealet være dobbelt så stort: 1/250 af det bebyggede areal. Hvis tæthedsplanet består af intakt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning, er det udover den nævnte ventilation en forudsætning at:

Lufttætheden er tilstrækkelig. Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden eftersioleringen påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.

Det primære er at undersøge tilstanden af den indvendige beklædning indefra, specielt omkring samlinger.

Dvs. at de konstruktionsdele, der er omfattet, er tilgængelige for inspektion: Uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.

Loftkonstruktionens tæthed ikke reduceres for eksempel ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Fremgangsmåde og placering af dampspærren

Den begrænsede plads i mansardvæggen med det næsten lodrette tag lige bagved gør, at det er nødvendigt at nedtage den eksisterende vægbeklædning, dampspærre og isolering for at udføre indvendig efterisolering.

Eventuel ny dampspærre opsættes på den varme side af isoleringen mellem bjælkerne og klemmes og klæbes med klemlister og klæbemasse til skot under skunkvægge, til bjælkerne og til rem eller murværk ved ydervæggen. I toppen af mansardvæggene samles dampspærren med loftets dampspærre eller lufttæt med klæbet og klemt samling mod den eksisterende loftbeklædning. Alternativt - og måske nemmere - kan der som nævnt opnås lufttæthed ved hjælp af den indvendige beklædning.

Husk tætte samlinger omkring skunklemme, kviste, vinduer og evt. rør- eller kabelgennemføringer.

Læs mere

Energiløsning: Efterisolering af mansardtag - indefra