LED-belysning og –styringer til gang- og fællesarealer
Image
Hvad handler det om?
LED-teknologien byder på lange levetider, lavt energiforbrug, tænder med det samme og tåler at blive tændt og slukket næsten i det uendelige. LED er derfor meget velegnet til belysning af trappeopgange og fælles gangarealer samt kælder- og loftområder.
Der opnås en elbesparelse, fordi LED belysning med et mindre strømforbrug kan levere de samme lysmængder som traditionelle belysningsanlæg og ved at tabet fra forkoblinger (strømforsyninger) fjernes. Der spares desuden ekstra energi, hvis driftstiden kan reduceres ved at montere bevægelsesmeldere mv.
Ofte vil LED-lyskilden holde 2-3 gange længere end den gamle lyskilde. Her i energiløsningen beregnes alene de besparelser, der knytter sig til selve energiforbruget.
I denne energiløsning kan du regne på følgende faktorer, der har betydning for, hvilke forbedringer og besparelse, der kan opnås:
- Konvertering til LED-teknologien
- Tilføjelse af styring (akustik- og PIR-meldere)
- Kompensation for rumvarme-effekt
Fordele
El-besparelse: LED-teknologien udnytter energien meget effektivt, dvs. der bruges mindre strøm til at opnå samme lysniveau.
Bedre lys: LED-løsninger kan optimere lysets egenskaber og tænder med det samme.
Lang levetid: Der spares omkostninger til udskiftning og service.
Ingen spild: Der er ikke tab til forkoblinger, og lysstyring sørger for, at lyset kun er tændt, når der er brug for det.
Præventiv virkning mod indbrud og hærværk, når lyset tænder selv.
Tryghed: Øget personlig sikkerhed ved ophold i og omkring belyste arealer.
Forskellige typer af styring
Trappeautomater
I trapperum er det almindeligt at benytte styring via ”trappeautomater”, som for hvert tryk lader lyset brænde i en kort periode, så man kan nå op på etagen og ind i sin lejlighed. I opgange hvor der ikke er dagslysindfald, er lyset ofte tændt hele tiden.
Akustisk styring
Med akustisk aktivering af LED-belysning opleves det, som om at lyset er tændt hele tiden, fordi styringen reagerer, så snart døren begynder at bevæge sig, og LED-lyskilden giver fuld lysstyrke med det samme.
Tilstedeværelsessensorer
En tilstedeværelsessensor sikrer, at lyset er tændt, så længe der er nogen i opgangen. Resten af tiden er der slukket. Besparelsen afhænger af benyttelsesfaktoren (hvor meget trafik der er i opgangen eller på gangarealet).
Vejledende benyttelsesfaktorer
Hvis benyttelsesfaktoren vurderes at være anderledes end vist i dette skema,
fastsættes en faktor efter egen vurdering.
| Belysning | Benyttelsesfaktor | Driftstimer pr. år |
|---|---|---|
| Konstant lys | 1,0 | 8.760 |
| Fællesgang, etage med kontorer, værelser eller lejligheder - manuel tænd/sluk | 0,9 | 7.884 |
| Fællesgang, etage med kontorer, værelser eller lejligheder Bevægelsessensor/akustikstyring |
0,7 | 6.132 |
| Trappeopgang, boligejendom - manuel tænd/sluk | 0,4 | 3.504 |
| Fællesgang, kælder/loft - manuel tænd/sluk | 0,3 | 2.628 |
| Trappeopgang, boligejendom - trappeautomat/bevægelsessensor/akustikstyring | 0,2 | 1.752 |
| Fællesgang, kælder/loft - bevægelsessensor/akustikstyring | 0,1 | 876 |
Image
Energibesparelse ved konvertering til LED
I tabellen på næste side kan du få en hurtig beregning af besparelsen ved én-til-én LED-konvertering af konventionelle lysstofrør og sparepære.
Fx vil LED-konvertering af 16 stk. 58W T8-rør give en besparelse på 16 x 437= 9963 kWh om året. Hvis benyttelsesfaktoren er 0,7, vil besparelsen være 0,7 x 9963 = 6974 kWh.
Hvis området er opvarmet, skal der tilsvarende fratrækkes 16 x 175 x 0,7 = 2790 kWh varme.
En mere præcis beregning, hvor du samtidig kan indregne effekten af at tilføje ny lysstyring, kan foretages som vist i eksemplerne på de efterfølgende sider.
Besparelse pr. lyskilde ved LED-konvertering én-til-én. Tabellen viser to værdier:
- Lyskilde med høj effekt, fx 58W -> 22W LED og
- Lyskilde med lavere effekt, fx 36W -> 18W LED
Eksisterende armaturer med lysstofrør
| El-besparelse Lyskilde og forkobling kWh el |
Varmetilskud* Kompensation for armaturets varmetilførsel kWh varme |
Forventet oplevelse af belysningen efter konvertering til LED, 3000 Kelvin |
|
|---|---|---|---|
|
T8-rør, 58W/36W konverteres til 22W/18W LED Ældre standardarmatur med T8-rør, mørkt/snavset kabinet med lav lysrefleksion og med mekanisk forkobling |
437/232 | 175/93 |
Oplevelse af mere lys, som tænder på fuld styrke. Luxmåling op til 25 % højere og lysets farve er mere hvid. |
|
T8-rør, 58W/36W konverteres til 22W/18W LED Nyere standardarmatur med T8-rør, hvidt kabinet med nogen lysrefleksion og højeffektiv mekanisk forkobling |
386/200 | 154/80 |
Oplevelse af uændret eller lidt øget belysning, som tænder på fuld styrke. Luxmåling op til 10 % højere, og lysets farve er mere hvid. |
|
T8-rør, 58W/36W konverteres til 22W/18W LED Nyere standardarmatur med T8-rør, blank parabol med høj lysrefleksion og HF-forkobling, 3000 Kelvin Ved konvertering til LED giver de viste T5- og T8-rør nogenlunde samme besparelse. |
310/153 | 126/63 |
Oplevelse af uændret lysniveau, og nu med fuld styrke fra starten. Værdi i parentes gælder for eksisterende HF-forkobling, som har dæmpningsfunktion. |
*LED-løsningerne er mere effektive og udstråler mindre varme. Termostatregulerede radiatorer vil derfor automatisk kompensere ved at tilføre mere varme. I tabellen antages et varmetilskud på 40 % af el-besparelsen. Se også beregningseksempel på næste side.
Eksisterende armaturer med andre lyskilder
|
|
El-besparelse Lyskilde og forkobling kWh el |
Varmetilskud* Kompensation for armaturets varmetilførsel kWh varme |
Forventet oplevelse af belysningen efter konvertering til LED, 3000 Kelvin |
|---|---|---|---|
|
Sparepære, 15W/9W konverteres til 10W/6W LED Almindelig sparepære, armatur i middel stand, uden effektiv reflektor |
44/26 | 18/11 |
Oplevelse af lys som har fuld styrke med det samme**. Lysets farve er mere hvid. |
|
Kompakt-rør, 28W/11W konverteres til 18W/7W LED Type ”Butterfly”, PL-S, PL-C eller PL-T, 2700 Kelvin. Armatur i middelstand, uden effektiv reflektor |
150/60 | 60/24 |
**Opvarmningstider for lysstofrør og sparepærer er mærkbare. Ofte tager det mere end 3 minutter, før 90 % af lysstyrken er til stede.
Eksempel på energibesparelse ved lysoptimering med LED i gangarealer på etager
Årlig energibesparelse i kWh
| Elforbrug, gl. lysanlæg: | 3 x 10 x 2 x 36 x 1,25 x 8.760/1.000 = | 23.652 kWh |
|---|---|---|
| Elforbrug, LED: | 3 x 10 x 2 x 18 x 1,00 x 8.760/1.000 = | 9.461 kWh |
| El-besparelse, LED: | 23.652 – 9.461 = | 14.191 kWh |
| Besparelse ved akustik-styring af LED (faktor 0,7) | (1-0,7) x 9.461 = | 2.838 kWh |
| Samlet el-besparelse | 14.191 + 2.838 = | 17.029 kWh |
| Varmetilskud (40 %, fratrækkes): | 0,4 x 17.029 = | 6.812 kWh |
| Besparelse: | 17.029 – 6.812 = | 10.218 kWh |
Årlig energibesparelse i kr.
| Besparelse, el: | 17.029 kWh x 2,70 kr. = | 45.978 kr. |
|---|---|---|
| Omkostning til varmetilskud: | 6.812 kWh x 0,50 kr. = | 3.406 kr. |
| Besparelse: | 45.978 - 3.406 kr. = | 42.572 kr. |
Årlig CO₂-besparelse i kg
| CO₂ -besparelse, el: | 0,211 kg/kWh x 17.029 kWh = | 3.593 kg |
|---|---|---|
| CO₂ -tillæg, varme: | 0,072 kg/kWh x 6.812 kWh = | 490 kg |
| CO₂ -besparelse: | 3.593 - 490 kg = | 3.103 kg/3,1 tons |
Forudsætninger
De fælles gangarealer i en kollegie-ejendomme er opvarmede og udgør 60 m² pr etage. Fordelingsgangene på hver af de tre etager er monteret med 10 armaturer, som hver indeholder 2 stk. 120 cm T8 lysstofrør à 36W. Armaturerne er af ældre type med glimtænder. Benyttelsesfaktoren er 1.0, fordi der i dette tilfælde ikke er vinduer i gangarealerne, og man har valgt at lade lyset være tændt døgnet rundt (8760 timer/år).
- Elprisen er 2,70 kr./kWh
- Fjernvarmeprisen er 0,50 kr./kWh
Det samlede årlige energiforbrug beregnes som: Antal etager x antal armaturer x antal rør x rør-effekt [W] x tabsfaktor x driftstimer pr. år. Ved at dividere med 1000 omregnes til kWh. Energiløsningen omfatter konvertering af armaturer til LED-rør samt tilføjelse af en akustisk styring. Benyttelsesfaktoren reduceres derved til 0,7.
40 % af den opnåede el-energibesparelse antages at ske i fyringssæsonen, hvor bygningens termostatstyrede radiatorer automatisk vil tilføre tilsvarende mere fjernvarme.
Eksempel på energibesparelse ved lysoptimering med LED i trappeopgang
Årlig energibesparelse i kWh
| Elforbrug, gl. lysanlæg: | 8 x 12 x 15 x 0,2 x 8760/1000 = | 2.522 kWh |
|---|---|---|
| Elforbrug, LED: | 8 x 12 x 10 x 0,2 x 8760/1000 = | 1.681 kWh |
| Besparelse, el: | 2.522 – 1.681 = | 841 kWh |
Årlig energibesparelse i kr.
| Besparelse, el: | 841 kWh x 2,70 kr. = | 2.771 kr |
|---|
Årlig CO₂-besparelse i kg
| CO₂ -besparelse, el: | 0,211 kg/kWh x 841 kWh = | 177 kg/0,2 tons |
|---|
Forudsætninger
En ejendom med 8 opgange med hver 12 stk. sparepærer à 15 W er forsynet med gammeldags mekaniske trappeautomater (3 minutter). Armaturerne er af ældre type i middel stand. Der er vinduer i opgangen. Benyttelsesfaktoren er anslået til 0,2, svarende til at lyset gennemsnitligt er tændt i 20 % af årets 8760 timer. Der er ikke varme i opgangene.
Elprisen er 2,70 kr./kWh
Armaturer udskiftes til 10W LED med samme lysstyrke, og trappeautomaterne erstattes af akustik-styring af hensyn til komforten.
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Anbefaling
| Vejledende lysniveau for almen belysning* | Lux Minimumskrav |
Formål |
|---|---|---|
| Kontorlokaler | 300 | Lys til at læse og se detaljer |
| Undervisningslokaler | 200 | Lys afstemt til at følge præsentationer på tavle og lejlighedsvis læse selv |
| Trappeopgang | 100 | Lys til at orientere sig og se trin, gelænder og niveauforskelle samt til rengøring og til at se nøglehuller |
| Fælles gangarealer | 100 |
*Kravene til elektrisk belysning er skærpet i Bygningsreglementet, hvor pkt. 6.5.3 stk. 1 henviser til DS/EN 12464-1
- Sørg for, at armatur, lyskilde og forkobling i LED-anlægget har samme lange levetid, så anlægget ikke kræver service og reparation i utide. Levetiderne ligger typisk på 30-50.000 timer, og LED-lyskilderne tåler et næsten ubegrænset antal tænd/sluk. Der er dog nogle typer lamper, som har kortere levetid ved hyppige tænd/sluk. Dette er angivet på indpakningen.
- Tag højde for eventuelle ekstraomkostninger til varme, når der konverteres til LED-teknologi i opvarmede rum, herunder også om der er behov for at etablere ekstra radiatorer.
- Tag stilling til, hvilke krav der bør stilles til lysets farve (Kelvin-værdi), lysets evne til at skabe farvegenkendelse (Ra-værdi) og det nødvendige lysniveau (Lux-værdi). Søg eventuel råd hos installatør eller producent.
- Indret korrespondance-kontakter og lysstyring i gennemgangsarealer, som fx kældre, så der kun kommer lys i det område, man benytter, når man aktivt beder om det ved at trykke på kontakten. En bevægelsessensor kan sørge for, at lyset holdes tændt, indtil området forlades. Der er som regel ingen grund til at tænde lyset, hvis man fx blot går et skridt ind i lokalet for at stille noget fra sig eller bare skal gå igennem.
- Anvend akustisk styring i trappeopgange eller kringlede kældergange, hvor det er vigtigt, at lyset tænder, så snart man går ind. LED-lyskilder tænder med det samme i modsætning til nogle af de tidligere generationer af lav-energiløsninger.
1. Lyskilde
Kompaktrør og sparepærer bør udskiftes med LED lyskilder. Herved opnås en større elbesparelse. Se mere om lyskilder på http://sparenergi.dk/forbruger/el/belysning
2. Lyskilde med forkobling eller trafo
Lysstofrør bør udskiftes til LED-rør, hvis armaturet er egnet til konvertering. Det gælder især de ældre armaturer med glimtændere og ældre typer forkoblinger.
3. Armatur/parabol
Armaturer uden parabol sluger en stor del af lyskildens lyseffekt og bør derfor udskiftes eller konverteres til LED-løsninger, som kaster hele sin lyseffekt direkte fremad i en afgrænset spredningsvinkel og koncentrerer lyset der, hvor det skal bruges.
4. Lysbehov - lux
For svagt lys i fællesarealer kan forårsage uheld. Tjek lysniveauet med et lux-meter i et antal repræsentative målepunkter, og vurdér målresultaterne i forhold til minimumskravene i bygningsreglementet (se også tabel ovenfor).
5. Lysbehov – driftstid
En etageejendom til beboelse er i drift døgnet rundt. Men der kan være offentligt tilgængelige fællesarealer, hvor det kan lade sig gøre at slukke fx om natten. Alle områder, som ikke er offentligt tilgængelige, bør være styret via akustik- og/eller tilstedeværelsesføler. Det gælder også visse udendørs arealer. Se mere herom i energiløsningen om styring af udendørsbelysning.
6. Dagslys - skyggeforhold
Uønsket skygge kan opstå, når bevoksning dækker for vinduer og ovenlys, eller hvis disse er snavsede, punkterede (tilduggede) eller på anden måde blokeret for lysindfald. Jo mere dagslys der kommer ind, jo større besparelse er der ved at benytte dagslysstyring af lysanlægget.
7. Tænd/sluk - styring
Man bør ikke kunne gå fra lyset i fx et loftrum, uden at det slukker af sig selv. Visse lyskilder, fx lav-energipærer og ældre lysstofrør, bruger op til flere minutter på at varme op, før de afgiver fuld lyseffekt. Det er ikke godt i trappeopgange og gennemgangsarealer. I disse tilfælde bør der konverteres til LED, som tændes via akustikføler, altid tænder med 100 % effekt med det samme og først slukker, når en tilstedeværelsesføler fortæller, at der ikke længere er nogen i området.
8. Omgivelser
Hvis vægge, lofter, gulve og eventuelle møbler er i mørke farver (eller mørke af snavs), reflekteres både dagslys og elektrisk lys dårligt. Overflader i fællesarealer bør have lyse farver, og eventuelle kontraster bør understøtte svagtseendes genkendelse af trappetrin og niveauforskelle, uanset om belysning sker ved dagslys eller elektrisk. Vindueskarme og –rammer bør også være hvide/lyse, så dagslys reflekteres ind i lokalet.
9. Ledningsføring krav
Belysningsanlægget skal ændres, så det opfylder gældende krav til el-installationer. Oplys bygningsejeren om, hvilke konkrete fejl og mangler der skal udbedres.
10. Ledningsføring ønsker
Er der forhold, besværliggør installationen og gør den dyrere, skal bygningsejeren gøres opmærksom på det.