Efterisolering af hulrum i etageadskillelser
Hvad handler det om?
For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 – 1920 er etageadskillelser typisk udført som træbjælkelag.
Her kan efterisolering af etageadskillelserne udføres ved indblæsning af isolering i hulrummet i etageadskillelsen. Det kan være en mulighed, hvis kælder eller loft er uopvarmede rum, men fx benyttes til opbevaring, og hvor man ikke kan isolere under eller over etageadskillelsen, eksempelvis på grund af manglende rumhøjde, rør under kælderloftet eller ønsket om at bevare eksisterende gulvbelægning på loftet.
Hvis der er tilstrækkelig med rumhøjde i den uopvarmede kælder, henvises til energiløsningen ”Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder”. Hvis det uopvarmede loftrum ikke benyttes, henvises til energiløsningen ”Efterisolering af loft”.
Efterisolering af etageadskillelser medfører, at temperaturen i de uopvarmede rum falder, hvilket vil betyde højere relativ luftfugtighed i rummene. Afhængig af de eksisterende varme- og fugtforhold, kan denne ændring betyde, at rum, der tidligere fremstod tørre, fremover kan få et uhensigtsmæssigt højt fugtindhold. Dette kan især have betydning, hvis der er organiske materialer i de uopvarmede rum. Fugtmæssigt kan risikoen nedbringes, hvis der samtidig med efterisoleringen udføres tiltag, der reducerer fugttilførslen.
Fordele
Mindre varmetab gennem etageadskillelsen
Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
Varmere overflader og mindre træk
Øget komfort og bedre indeklima
Lavere CO₂-udledning
Husets værdi forøges
Sådan kan det se ud
Indeklima
Når etageadskillelser efterisoleres, bliver de indvendige overflader varmere. Hermed mindskes risikoen for kondens på gulvs overside eller lofts underside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk fra de kolde overflader.
Loftrummet ovenover eller kælderen nedenunder bliver koldere, når etageadskillelsen efterisoleres. Herved forøges risikoen for fugtproblemer. Det er derfor vigtigt at sørge for at begrænse fugttilførslen og sikre tilstrækkelig ventilation af kælderen/loftrummet.
Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering
Ved indblæsning i etageadskillelser vil hulrummet mellem gulv, indskud og loft være afgørende for hvor meget isolering, der kan tilføres. Mod uopvarmet loftrum vil isolering kun med indblæsning normalt ikke opfylde kravene i BR, men tiltaget er stadig attraktivt i forhold til at nedbringe energiforbruget og hæve rumkomforten.
Hvis der er plads i kælderen under den isolerede etageadskillelse til supplerende isolering, så anbefales en samlet isoleringstykkelse på:
Minimum: 150 mm isolering
Løsningen kræver, at der indbygges tæt dampspærre på den varme side af konstruktionen.
Hvis isolering af etageadskillelse sker mod uopvarmet krybekælder, vil supplerende isolering kræve yderligere konstruktive tiltag for at sikre mod risiko for fugtrelaterede skader.
Hvis der er plads i loftrummet over den isolerede etageadskillelse til supplerende isolering, så kan der isoleres her.
Løsningen kræver, at der indbygges tæt dampspærre på den varme side af konstruktionen, hvis ikke der er et tæt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning. Derudover kræves bl.a. god ventilation i loftrummet, sunde og tørre konstruktioner og mulighed for inspektion.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
Energibesparelser ved indblæst isolering mod uopvarmet loft
Eksisterende forhold og isoleringstykkelse |
Mod uopvarmet loft: |
|||
---|---|---|---|---|
75 mm |
100 mm |
125 mm |
150 mm |
|
10” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
- | - | - | 59 |
9” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder | - | - | 55 | - |
8” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
- | 51 | - | - |
7” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
45 | - | - | - |
Energibesparelsen er beregnet for etageadskillelser med hulrum og indskudslag af ler, tørv og lignende gamle isoleringsmaterialer.
Energibesparelser ved indblæst isolering mod uopvarmet kælder
Eksisterende forhold og isoleringstykkelse |
Mod uopvarmet kælder: |
|||
---|---|---|---|---|
75 mm |
100 mm |
125 mm |
150 mm |
|
10” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
- | - | - | 36 |
9” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder | - | - | 33 | - |
8” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
- | 30 | - | - |
7” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
27 | - | - | - |
Energibesparelsen er beregnet for etageadskillelser med hulrum og indskudslag af ler, tørv og lignende gamle isoleringsmaterialer.
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambaværdi på 37-38 mW/m K.
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh pr. m²
7” bjælkelag mod loftrum: | 45 kWh/m² |
---|---|
10” bjælkelag mod kælder: | 36 kWh/m² |
Årlig energibesparelse kWh fjernvarme
7” bjælkelag mod loftrum: | 45 kWh x 200 m² = | 9.000 kWh |
---|---|---|
10” bjælkelag mod kælder: | 36 kWh x 185 m² = | 6.660 kWh |
I alt | 15.660 kWh |
Økonomisk besparelse, år 1, kr.
Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 0,50 kr./kWh x 15.660 kWh = | 7.830 kr |
---|
Årlig CO₂-besparelse kg
Årlig CO₂-besparelse kg | 0,072 kg/kWh x 15.660 kWh = | 1.128 kg/1,14 tons |
---|
Forudsætninger
En etageejendom har 185 m² uisoleret etageadskillelse mod uopvarmet kælder og 200 m² uisoleret etageadskillelse mod uopvarmet loftrum. Mod kælder består etageadskillelse af 10” bjælkelag med indskudsler. Der isoleres ved indblæsning med 150 mm. Mod loftrum består etageadskillelse af 7” bjælkelag med indskudsler. Der isoleres ved indblæsning med 75 mm.
Fjernvarmepris: 0,50 kr. pr. kWh
Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i etageadskillelsen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden efterisolering udføres.
Hvis kælder eller loft har det mindste tegn på skimmelsvamp, vil en efterisolering normalt forværre problemet. Kontakt derfor fagfolk.
Murværket ud for etageadskillelserne skal være intakt og vandafvisende for at sikre dem mod opfugtning og fugtrelateret råd og svamp. Revnede, forvitrede eller frostsprængte sten skal udtages og erstattes med frostfaste sten. Forvitrede, revnede eller bløde fuger skal udkradses og efterfuges, så de er hele, fyldte og tætte. Pudsede facader skal udbedres, hvis pudsen er løs eller skaller af.
Etageadskillelsen skal være intakt og tæt, så indblæst isolering kan blive i hulrummet. Eventuelle huller og revner udbedres og lukkes tæt inden indblæsning af isolering.
Loft og samling mellem loft og vægge i opvarmet rum mod koldt tagrum skal være intakt og uden huller og revner for at sikre lufttæthed. Eventuelle huller og revner udbedres og lukkes tæt inden indblæsning af isolering.
Ved isolering af etageadskillelse mod tagrum skal det sikres, at gulv i tagrum ikke er belagt med diffusionstæt materiale, da denne belægning vil fungere som dampspærre på den forkerte side af isoleringen og resultere i fugtophobning under belægningen. Hvis det er tilfældet, skal den tætte belægning fjernes inden indblæsning af isolering.
Hvis der samlet set er en isoleringstykkelse svarende til mere end 150 mm isolering, skal der etableres dampspærre på konstruktionens varme side. Dampspærren skal være tætsluttende ved overgange til andre konstruktionsdele, typisk vægge, samt i samlinger. Dampspærren skal samles over fast underlag og klæbes i samlingerne.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Udførelsesvejledninger
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
www.vif-isolering.dk
SBi-anvisninger:
SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger
SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger
SBi-anvisning 273: Tage
www.sbi.dk
BYG-ERFA
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(19) 15 11 14: Kældervægge- og gulve - fugtsikring og varmeisolering.
Tagkonstruktioner med stor hældning - ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum
www.byg-erfa.dk