Hvad handler det om?

Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering. Fra ca. 1850 og frem til 1920´erne er de fleste ejendomme opført med ydervægge i massivt murværk af mursten. Murværket er tykkest nederst i bygningen, og vægtykkelsen aftrappes så gradvist højere oppe i bygningen. Tyndest er murværket i ikke-bærende brystninger under vinduer og i blændinger i gavlene samt ud for etagedækkene, hvor etagedækkets bjælkeender hviler af på murværket.

Tilsvarende kan gøre sig gældende for etageejendomme fra ca. 1930 og frem til 1970´erne. I de øverste 1-2 etager kan murværket være udført med hulrum og faste bindere. Fra 1961 blev det muligt at anvende trådbindere i de hule mure.

De fleste af bygningerne er opført på et tidspunkt, hvor der ikke var et bygningsreglement, der stillede krav til varmeisolering, og de har et stort varmetab ud gennem ydervæggene. Disse ejendomme anbefales en udvendig efterisolering under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktive forhold.

Fordele

Mindre varmetab gennem ydervæggene

 

Bedre økonomi pga. lavere varmeregning

 

Varmere overflader og mindre træk

 

Øget komfort og bedre indeklima

 

Lavere CO₂-udledning 

 

Udvendig efterisolering forøger etageejendommens værdi

 

Udvendig efterisolering skjuler og beskytter eventuelle skader på facaden

 

Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk

 

Sådan ser det ud

Image
Udvendig efterisolering af massive murede vægge
Image
Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Indeklima

Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk.

Energibesparelse

Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.

Eksisterende forhold (mursten)

Ny udvendig isoleringstykkelse

200 mm 
(ved kl. 37 mW/mK)

225 mm
(ved kl. 37 mW/mK)

710 mm mursten (3 sten væg)  76  80
590 mm mursten (2½ sten væg) 88 92
470 mm mursten (2 sten væg) 100 104
350 mm mursten (1½ sten væg) 112 116
230 mm mursten (1 sten væg) 124 128
110 mm mursten (½ sten væg) 136 140
Kanalmure med faste bindere:
Formur af mursten
Hulmur med ca. 130 mm isolering
Bagmur af mursten
20 23

Eksempel på energibesparelse

Årlig energibesparelse kWh pr. m²

2½ stens mur: 88 kWh/m²
1½ stens mur: 112 kWh/m²

Årlig energibesparelse kWh fjernvarme


2½ stens mur:
88 kWh/m² x 300 m² = 26.400 kWh
1½ stens mur: 112 kWh/m² x 200 m² = 22.400 kWh
I alt   48.800 kWh

Økonomisk besparelse, år 1, kr.

Økonomisk besparelse, år 1 0,50 kr./kWh x 48.800 kWh = 24.400 kr.

Årlig CO₂-besparelse kg

Årlig CO₂-besparelse 0,072 kg/kWh x 48.800 kWh = 3.514 kg/34,5 tons

Forudsætninger

En fritliggende etageejendom med massive ydervægge af mursten får efterisoleret facader og gavle udvendigt. Arealet af facader og gavle er 500 m², når vinduer og yderdøre er fratrukket. Facaden består af en 2½ stens mur på alle etager, dog er brystningspartier under vinduer og ikke-bærende udfyldninger i gavlene 1½ stens mur. Ydervægge efterisoleres udvendigt med 200 mm isolering, der afsluttes med pudsløsning. Soklen isoleres ikke. Fordeling af vægtykkelser er flg.: 300 m² med 2½ stens mur og 200 m² med 1½ stens mur.
Fjernvarmepris: 0,50 kr. pr. kWh

Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
  • 1 liter olie = 8-10 kWh
  • 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Besparelsesberegner

Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved efterisolering og udskiftning af vinduer eller bygningsinstallationer.

Fugtberegner

Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.

Udførsel

En step for step gennemgang af, hvordan løsningen implementeres.

Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til etageejendommens arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen eller pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen bør ydervæggen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering.

Der er to muligheder for udvendig efterisolering af tunge ydervægge; enten ved påbygning af en isoleret skeletkonstruktion, der afsluttes udvendigt med facadebeklædning eller ved montering af isoleringsmateriale direkte på ydervæggen og afsluttet udvendigt med facadepuds.

De indbyggede kuldebroer ved faste bindere, indervægge og etageadskillelsers elementsamlinger vil blive brudt ved den udvendige efterisolering.

I begge tilfælde bør montagevejledningen fra leverandøren følges.

På den eksisterende ydervæg opbygges et skelet til den nye isolering og ny facadebeklædning. Der isoleres i skelettet således, at isoleringen sidder stramt. På ydersiden af isoleringen monteres vindspærre.

Beklædningen kan f.eks. bestå af skærmtegl, der ophænges i et specialfremstillet stålskelet. Beklædningen kan også bestå af træ, fibercementplader eller andre materialer, der skrues fast på et skelet af slidset stål eller træ. Endelig findes der også skeletkonstruktioner fremstillet i isoleringsmateriale, så kuldebroer minimeres.

Isoleringen bør bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis facadebeklædningen er diffusionstæt, skal der være et ventileret hulrum mellem isoleringslaget/vindspærren og beklædningen. Er facadebeklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget.

Den anden mulighed er at anvende et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. Isoleringen kan i dette tilfælde godt være i et lag med omhyggeligt udførte samlinger.

Den mest optimale løsning omkring vinduerne fås ved at flytte vinduerne med ud i isoleringslaget og udvide dem en smule. På den måde kan kuldebroen omkring dem helt elimineres. Det kræver en isoleringstykkelse, der er større end vinduets karmdybde. Hvis den udvendige efterisolering er opsat i en skeletkonstruktion, er der typisk et skelet omkring vinduerne, som vinduerne kan gøres fast i. Hvis det er løsningen med isolering og puds, vil vinduerne kunne gøres fast med beslag til murværket.

Hvis vinduerne er i så god stand, at de ønskes bevaret, vil det være en fordel at flytte dem med ud i isoleringslaget. Herved elimineres en kuldebro i samlingen omkring vinduet.

Ved samtidig efterisolering af sokkel opnås yderligere besparelser for reduktion af linietab i samling mellem ydervæg og sokkel. Det samme gælder hvis kældervæggen også isoleres udefra.

Se energiløsningen Efterisolering af sokkel

Sådan kan det se ud

Image
Nyt vindue på nordfacaden af ejendom fra 1970-71
Nyt vindue på nordfacaden af ejendom fra 1970-71
Image
4_udvendig-efterisolering-af-massive-murede-vaegge-3
Udvendig facadeisolering med puds på ydervæg med både massive og hulmursisolerede vægge på ejendom fra 1970-71

Tjekliste

En rådgiver bør vurdere, om skaderne er ”kosmetiske” eller har kritisk karakter, inden efterisoleringen udføres.

En rådgiver bør vurdere, om den eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage belastningen fra den nye isolering og facadebeklædning. Hvis den nye facade er tung - f.eks. består af en skalmur, skal der etableres et nyt randfundament. Der skal isoleres mellem det nye og det gamle fundament for at undgå en kuldebro. 

Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. facadebeklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. Alternativt kan tagudhænget forøges for at sikre tilstrækkelig dækning over efterisoleringsløsningen. 

Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så de kan nå udvendig side af den nye beklædning. De bør være kondens- og lydisolerede. 
 

Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre der bibeholdes skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, hvis vinduerne/dørene kan forskydes ud i isoleringslaget, så kuldebroer mod den eksisterende mur elimineres. 
 

Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion.

Udendørsbelysning skal demonteres og flyttes med ud på den nye facadebeklædning. Arbejdet skal udføres af en autoriseret el-installatør.

OBS

Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler brugeren at undersøge i det konkrete tilfælde. Det samme gælder forhold vedr. facadeudtryk, afstandskrav mv.

Yderligere information

Vejledninger

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt 
www.vif-isolering.dk

SBI

SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger
SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk 

BYG-ERFA

BYG-ERFA Erfaringsblade:

(41) 99 12 20 Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld
(29) 08 04 28 Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk
(29) 07 12 28 Revner i bygninger - eksempler, årsag og risiko
(31) 12 07 19 Sålbænke i murværk
www.byg-erfa.dk