Efterisolering af kviste
Hvad handler det om?
Energiløsningen gælder for efterisolering af traditionelle kviste i etagebyggeri med udnyttet tagetage opført frem til omkring 1970.
Kviste er typisk udført som heltagskviste, pultkviste eller taskekviste – alle med lokale variationer i stør- relser, konstruktioner og materialer.
Energiløsningen fokuserer på den mest almindelige type kvist i etageejendomme – ”heltagskvisten” som typisk er en mindre kvist med enten sadeltag og belægning som det øvrige tag, eller med fladt tag eller buet tag oftest beklædt med zink.
Det bemærkes, at kvisten er en vejrudsat og relativt kompleks bygningsdel. I forbindelse med vedligehold, udskiftning af zinkbeklædning, udskiftning af vinduer, udskiftning af inddækninger eller i forbindelse med tagrenovering bør kvistene energirenoveres
Kvistens flunker, kvistens tag og brystningen – som er en mini-skunk under vinduet – er oftest udført med
0 til 25 mm isolering. Flade kvisttage og flunker kan eksempelvis være udført som to lag brædder med rør og puds på indersiden, ventileret hulrum og beklædning afsluttet med zink på ydersiden. I bygninger fra 1940 til 1965 kan kvistene være isoleret med 25 til 50 mm isolering.
Typisk har de relativt spinkle kviste væsentlig betydning for bygningens fremtræden. Ved energirenovering af kviste er det derfor vigtigt, at bygningens arkitektoniske kvaliteter respekteres bedst muligt.
Fordele
Mindre varmetab gennem kvisten
Varmere kvist og bedre indeklima
Forbedring af fugtforhold i kvisten og nedsat risko for skimmel og svamp
Øget ejendomsværdi
De energirenoverede eller udskiftede kviste kan forbedre bygningens fremtræden, hvis de etableres med omtanke
Sådan ser det ud
Ved udvendig isolering af flunker og tag skal det undgås, at kvisten kommer til at fremstå som tung og klodset.
Hvis kvisten er isoleret med 0 til 50 mm, bør denne Energiløsning anvendes. Arbejdet omfatter ombygning af kvist med etablering af tæt dampspærre og isolering af tag, flunker og brystning samt korrekt ventilation af kvisten og velfungerende tagdækning og inddækninger.
En kvist kan afhængigt af tilstand enten energirenoveres eller udskiftes med en ny – evt. som en præfabrikeret kvist med vindue, tilpasset bygningen.
Se i øvrigt disse Energiløsninger for store bygninger: Efterisolering af skråvæg - udefra og Efterisolering af skunk.
Indeklima
Når en kvist efterisoleres, bliver den varmere på indersiden, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.
Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering
Minimum i alt:
- 75 mm isolering (flunker og flade tage)
- 150 mm for øvrige kvisttage og brystninger/skunk
Isoleringstykkelsen bør vælges svarende til det niveau, der er rentabelt afvejet i forhold til de konstruktive muligheder, pladsforhold og bygningens arkitektur.
Tykkelsen kan korrigeres med isoleringsmateriale med en bedre lambdaværdi – dvs. lavere end 37-38 mW/m K.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
Eksisterende isoleringstykkelse Flunker, kvisttag, brystning/skunk |
Ny samlet isoleringstykkelse* |
|||
---|---|---|---|---|
75 mm |
100 mm |
150 mm |
200 mm |
|
0 mm | 98 | 107 | 115 | 120 |
25 mm | 36 | 45 | 54 | 59 |
50 mm | 12 | 21 | 30 | 35 |
75 mm | - | - | 17 | 22 |
*Målet med energiløsningen er, at konstruktionen som minimum skal opfylde det niveau, der er rentabelt jf. Bygningsreglementet. Dette krav må for nogle bygninger fraviges på grund af pladsforhold, konstruktive forhold eller hensyn til arkitektur.
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højst
37-38 mW/m K. For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 125 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 150 mm med lambda 37 mW/m K.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh pr. m² flunke | 98 kWh/m² | |
---|---|---|
Årlig energibesparelse kWh pr. m² kvisttag | 115 kWh/m² | |
Årlig energibesparelse kWh pr. m² skunk | 120 kWh/m² | |
Årlig energibesparelse i kWh | 12 x 98 kWh/m² + 12 x 115 kWh/m² + 24 x 120 kWh/m² = | 5.436 kWh |
Økonomisk besparelse, år 1, kr. | 0,50 kr./kWh x 5.436 kWh = | 2.718 kr. |
Årlig CO₂-besparelse i kg | 0,072 kg/kWh * 5.436 kWh = | 391 kg/0,4 tons |
Forudsætninger
I en boligblok efterisoleres 12 kviste. Renoveringen af kvistene omfatter 12 m² flunker, 12 m² kvisttag og 24 m² tilhørende brystning og skunk. Flunkerne isoleres med 75 mm, mens taget isoleres med 150 mm isolering. Skunken isoleres i forbindelse med tagrenoveringen med 200 mm (samt helt tæt dampspærre, undertag og ventilation).Flunker og tag bygges om med helt tæt dampspærre og ventilationsspalter.
Fjernvarmepris: 0,50 kr. pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler:
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Overvej de samlede muligheder ud fra denne Energiløsning og Energiløsningerne om Efterisolering af skråvæg – udefra, Efterisolering af skunk og Efterisolering af loft – samt ud fra vinduernes og kvistenes tilstand og konstruktion, herunder tagdækning, ventilation og undertag samt isolering og dampspærre.
For vinduerne og kvistene bør en løsning med mindst mulig vedligeholdelse og lang levetid foretrækkes. Der skal tages stilling til, om kvistene skal ombygges på stedet eller udskiftes med præfabrikerede kviste.
Isoleringstykkelsen og den konstruktive løsning bør vælges, så de energirenoverede kviste bedst muligt opfylder BR kravet og samtidig harmonerer med bygningen. Er der muligheder for at hindre tykke tunge kviste ved at profilere flunker ved front, eller for aftrapning af isoleringstykkelsen mod fronten? Er der mulighed for at kombinere indvendig og udvendig isolering af flunker, lofter og brystninger? Kan der anvendes tyndere isolering med lavere lambdaværdi? Pladsbehov for ventilationsspalter skal indregnes i vurderingen.
Det bemærkes, at ændrede kvistdimensioner kan nødvendiggøre følgearbejder, som fx skæring i tagflader, ændret bredde af inddækninger, ændring af skotrender mv.
Er der synlige tegn på fugtproblemer, fx skjolder indvendigt i kvistene, nedbrudt træværk eller fugt og skimmel, når beklædninger, tage eller inddækninger fjernes? Grunden til opfugtning skal findes. Det kan fx skyldes utæt tagdækning eller inddækninger, revnede lodninger og løse inddækninger). Herefter skal konstruktionerne udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses i forbindelse med renoveringen.
Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i tagkonstruktionen, tilkaldes en særlig fagkyndig eller et forsikringsselskab.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Danske bygningsmodeller
SBI
SBi-anvisninger:
SBi-anvisninger 224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA
BYG-ERFA Erfaringsblade
(37) 08 06 26 Zinkbeklædte kviste
www.byg-erfa.dk