Murede ydervægge - udvendig efterisolering afsluttet med formur
Hvad handler det om?
Energiløsningen gælder for udvendig isolering af massive murede ydervægge, kanalmure, hule mure og udfyldningsmurværk i etageejendomme.
Størstedelen af etageejendommene opført i perioden 1850 til 1970 er muret byggeri, der fremstår med blank mur. Bygningerne repræsenterer en vigtig del af den danske kulturarv. Derfor er efterisoleringsløsninger, der ikke ændrer en muret bygnings fremtræden og arkitektoniske værdi væsentligt, en vigtig del af indsatsen både i bevaringsværdigt og mere anonymt byggeri.
Energiløsningen er især anvendelig på bebyggelser med få facadedetaljer, typisk murede bygninger fra 1940 til 1970. Den kan anvendes på alle murede flader som alternativ til udvendig isolering med puds eller beklædning, fx på gavle i ældre karrébebyggelser.
Ydervæggene i bygningerne er opført uden egentlig varmeisolering og varmetabet er stort selvom murtykkelser, materialer og konstruktioner varierer. Udvendig efterisolering er varmeteknisk og fugtteknisk set den bedste løsning. Isoleringen afsluttes med ny formur, eller med den eksisterende formur, der nedtages og genanvendes (rykkes ud). Formuren kan evt. udføres med smallere sten. Løsningen kan tilpasses, så gavle har én isoleringstykkelse og facader en anden. Energiløsningen anvendes typisk på gavle, hvor følgearbejderne er relativt få.
Se i øvrigt disse Energiløsninger for store bygninger: Udvendig efterisolering af massive murede vægge og Hulmursisolering.
Fordele
Mindre varmetab gennem ydervæggene
Varmere vægge og bedre indeklima
Lavere varmeregning
Lavere CO₂ udledning
Øget ejendomsværdi
Ingen markant ændring af murstensfacaden
Forbedrede fugtforhold og mindre mulighed for skimmelsvamp
Sådan kan det se ud
Indeklima
Når murene efterisoleres, bliver den indvendige overflade på ydervæggen varmere, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres.
Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra kolde ydervægge, så indeklimaet forbedres markant.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² pr. år.
Konstruktion før efterisolering |
Isoleret ydervæg med ny formur |
|
---|---|---|
125 mm isolering |
225 mm isolering |
|
24 cm mur | 163 | 173 |
30 cm uisoleret hul mur | 124 | 133 |
30 cm hul mur med leca | 83 | 92 |
36 cm fuld mur | 115 | 125 |
36 cm uisoleret kanalmur | 120 | 130 |
36 cm kanalmur med leca | 84 | 93 |
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højest 37 - 38 mW/m K. Der kan med fordel anvendes isolering med særlig lav lambdaværdi af hensyn til ydervæggens dimensioner. Eksempelvis svarer 125 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 150 mm med lambda 37 mW/m K.
Ved samtidig efterisolering af sokkel og ydervæg mod opvarmet kælder opnås yderligere besparelser.
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh pr. m² | 125 kWh/m² | |
---|---|---|
Årlig energibesparelse i kWh | 125 kWh/m² x 220 m² = | 27.500 kWh |
Årlig energibesparelse i kr. | 0,50 kr./kWh x 27.500 kWh = | 13.750 kr. |
Årlig CO₂-besparelse i kg | 0,072 kg/kWh x 27.500 kWh = | 1.980 kg/2 ton |
Forudsætninger
I en muret boligblok i 3 etager plus udnyttet tagetage er gavlene udført som 36 cm fuld mur. I alt er gavlene 220 m². Den massive mur afstives, og formuren nedtages. Fundamentet udvides med konsol og betonbjælker. Der isoleres med 225 mm isolering, ny formur med trådbindere opmures, og tagkonstruktionen tilpasses.
Fjernvarmepris: 0,50 kr. pr. kWh
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Overvej mulighederne ud fra ydervæggenes konstruktion og tilstand samt arbejdets omfang inkl. følgearbejder som ændring af fundament, ændringer ved vinduer, afslutninger ved tag, ændringer af kældernedgange mv. Se også Energiløsningerne: Udvendig efterisolering af massive murede vægge (pudsløsning) og Hulmursisolering.
Et godt overblik kan sikres med termograferinger, der tydeligt vil vise fulde mure, hule mure, kanalmure og kuldebroer. Bygningstegninger og projektmateriale er en god hjælp, men er ikke altid helt korrekte. Der kan være forskel på murværkskonstruktionerne fra bygning til bygning i en etagebebyggelse, selvom bygningerne ser ens ud.
Udflytning/genanvendelse af formur: En rådgiver bør vurdere, om den ombyggede eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage lodrette og vandrette belastninger, og hvordan murens stabilitet sikres. Valg af sten og mørteltyper samt tiltag til midlertidig afstivning og tiltag til sikring af murens fremtidige stabilitet, fastlægges af rådgiver.
Ydervægge og fundament gennemgås for sætningsskader og revner. Eventuelle skader vurderes og afhjælpning fastlægges, så den kan indgå i det samlede arbejde. I den færdige konstruktion skal bagmuren være lufttæt og formuren være diffusionsåben, så konstruktionen kan fungere fugtmæssigt korrekt. Da formuren i den efterisolerede konstruktion bliver relativt kold og fugtig, skal stenene være frostfaste, så frostsprængninger undgås.
Genanvendelse af formur: Inden valg af løsning afklares, om murstenene kan anvendes i den nye velisolerede konstruktion. En formur med ikke-frostfaste og/eller diffusionstætte facadesten kan medføre afskalninger og revner i mursten.
Ikke alle afhuggede sten kan genanvendes, og nye sten skal ligne de oprindelige bedst muligt. Ved opmuringen skal blandingen af nye og gamle sten ske med omtanke. Fugetype skal svare til de oprindelige. Afrensning af ikke ændret murværk kan få den efterisolerede mur og den ikke-ændrede murværk til at fremstå ens.
Afhængigt af isoleringstykkelsen og dermed den ny murs samlede tykkelse kan vælges en konsolløsning med betonbjælker eller teglbjælker eller et nyt stribefundament støbt på stedet. Hvis løsningen omfatter bedre isolering og/eller tyndere formur, så murtykkelsen kun øges med 10-20 mm, kan det eksisterende fundament anvendes.
Ændringer i murtykkelsen vil ofte kunne tilpasses eksisterende tagudhæng. For bygninger uden tagudhæng eller uden tagudhæng i gavle, må tagfladen forlænges, og tagrender og nedløbsrør over facader flyttes ud.
Ved mindre ændringer af ydervæggens tykkelse bliver ændringer af murfalse ved vinduer og altandøre beskedne. Ved større ændringer, fx i forbindelse med ny skalmur bør vinduer og døre flyttes til formuren med traditionel murfals og fastgøres med beslag i bagmuren, så kuldebroer undgås. Det bør i den sammenhæng overvejes om vinduerne skal udskiftes.
Ydervægsventiler til ventilation udskiftes. Ledningsføringer, belysning, nedløbsrør mv. flyttes ud til ny formur.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
www.vif-isolering.dk
SBi-anvisninger
221: Efterisolering af etageboliger
224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(21) 98 05 25: Revner i skalmure og formure fra temperatur- og fugtbevægelser
www.byg-erfa.dk
Mur- og tagdetaljer (KT93)
Energiløsninger, etageejendomme:
Udvendig efterisolering af massive murede vægge
Hulmursisolering
https://www.byggeriogenergi.dk/