Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler, at der installeres den nødvendige automatik i varmecentraler. Herved kan den ønskede komfort opnås, og energiforbruget minimeres. Automatikken omfatter reguleringsventiler og styringsenheder. Denne energiløsning dækker både installation, udskiftning og justering af automatik i varmecentraler.
En indregulering af varmesystemet giver ikke i sig selv en varmebesparelse. En indregulering medfører, at varmesystemet kommer i balance, og at der tilføres de vandmængder til de enkelte radiatorer, som er nødvendige for at opretholde de ønskede rumtemperaturer. Men når anlægget kommer i balance som følge af indreguleringen, medfører det ofte, at fremløbstemperaturen til varmesystemet kan reduceres. Det resulterer i et lavere varmetab fra cirkulationsledningerne og dermed en energibesparelse.
Reduktionen af fremløbstemperaturen har i nogle tilfælde også den fordel, at der ikke opstår for høje rumtemperaturer, selv ved maksimal temperaturindstilling af termostatventilerne. Indregulering skal derfor hænge nøje sammen med udetemperaturkompensering, hvor fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen.
For større bygninger beregnes varmebesparelsen ved indregulering og udetemperaturkompensering ud fra et årligt varmeforbrug.
Desuden er det nødvendigt at kende det graddageuafhængige forbrug (GUF). En bygnings graddageuafhængige forbrug defineres som den mængde varme, der bruges i bygningen uafhængigt af udetemperaturen. Dette er typisk energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand og de varmetab, der er forbundet hermed i rørinstallationer, varmtvandsbeholdere, cirkulationsledninger, tomgangstab på kedlen mv.
GUF kendes normalt ikke. Der kan i disse situationen anvendes en standardværdi på 28–30 % af det årlige varmeforbrug.
Det forudsættes, at der kan opnås en besparelse på minimum 5 % af det graddageafhængige forbrug (GAF), dvs. forbruget til rumopvarmning. Større besparelser ses imidlertid ofte. Varmebesparelsen beregnes således:
Ebesparelse = 0,05 ∙(1- (GUF/100))∙ Evarme, årligt
| Besparelse i kWh | 0,05 ∙(1- (30%/100)) ∙ 599.500 kWh = | 20.983 kWh |
| Besparelse i m³ | 20.983 kWh/11 kWh/m³ = | 1.908 m³ |
| Besparelse i kr. | 13,80 kr. x 1.908 m³ = | 26.324 kr. |
| Besparelse i kg | 20.983 kWh x 0,205 kg/kWh = |
4.302 kg Svarer til 4,3 tons |
I en ejendom på 4.300 m² foretages indregulering af varmeanlægget, og der etableres vejrkompensering. Ejendommen opvarmes med naturgas.
(højest for nye kedler)
Denne energiløsning beskæftiger sig udelukkende med automatikken. Yderligere informationer vedrørende dimensionering, indregulering og eftersyn af varmeanlæg behandles i en række energiløsninger om renovering af varmecentraler for gas, olie og fjernvarme samt i guiden ’Renovering af varmecentraler’ fra Videncenter for energibesparelser i bygninger.
Til styring af radiatorsystemer benyttes en regulator til at vælge forskellige kurver for sammenhængen mellem fremløbstemperaturen og udetemperaturen (udetemperaturkompenseringsanlæg). Kurverne har forskellige hældninger, og de kan endvidere parallelforskydes. Kurvens hældning vælges ud fra bygningens beskaffenhed, fx om det er en let eller tung bygning.
Der vælges en kurve, der går gennem to punkter. Det ene punkt er fremløbstemperaturen ved den dimensionerede maksimumbegrænsning for driftstilstanden, eksempelvis er fremløbstemperaturen 65-70°C ved en udetemperatur på minus 12 °C. Det andet punkt er fremløbstemperaturen ved ophør af fyringssæsonen. Det vil sige, når udetemperaturen er på 17 °C, vælger man at sætte fremløbstemperaturen til 25-30 °C.
Hvis det viser sig, at den valgte kurve ikke giver den ønskede komfort i opholdsrummene/lokalerne, kan man benytte regulatoren enten til at forskyde kurven eller til at vælge en kurve med en anden hældning. Udetemperaturkompenseringen kan med fordel kombineres med vindkompensering.
Tekniske anlæg samt bygningsautomatik og styresystemer skal vedligeholdes for at fungere korrekt. Når denne type anlæg ikke vedligeholdes efter forskrifterne fra leverandøren, medfører det ofte ringe komfort for bygningens brugere og et væsentligt højere energiforbrug end nødvendigt.
En kedel med lille vandindhold indeholder typisk 50-100 l vand. Kedel- eller automatikleverandøren bør altid kontaktes, hvis der er den mindste tvivl om dette. Et traditionelt system med trevejsventil virker ikke på kedler med lille vandindhold.
VVS-montører må godt tilslutte vejrkompenseringsanlægget til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste elinstallationer, skal dette foretages af person med el-autorisation.
DS 439 Vandinstallationer
DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer
DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger