Renovering af naturgasfyret varmecentral

Hvad handler det om?

Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:

• Et højt varmeforbrug 
• Hyppige driftsproblemer, som fx manglende centralvarme i dele af anlægget eller manglende varmt brugsvand
• Hyppige reparationer eller udskiftninger af komponenter i kedelcentral eller i centralvarmeanlægget – typisk på grund af tæringer
• Foretaget energibesparende foranstaltninger på klimaskærm, så energiforbruget til rumopvarmning er reduceret

Image

Udskiftning af ældre kedel

Når en gaskedel er over 10-15 år gammel, er det ofte fornuftigt at udskifte den med en moderne kondenserende gaskedel. Denne udnytter energien betydeligt mere effektivt med en årsvirkningsgrad på mellem 100–105 % afhængig af kedeltype, energiforbrug og temperaturforhold i varmeanlægget.

Udskiftning af en ældre gaskedel til ny kondenserende naturgaskedel giver typisk en besparelse på ca. 10–15 %.

Ved udskiftning af en eksisterende kedel kan der enten vælges en solokedel eller flere mindre kaskadekoblede kedler, som typisk er kedler med lille vandindhold, svarende til de typer, der installeres i enfamiliehuse.

Energibesparelse

I nedenstående tabel ses energibesparelsen ved at udskifte forskellige typer ældre og nye gaskedler til kondenserende gaskedler. Som det ses, kan der opnås en væsentlig energibesparelse ved udskiftningen.

Hvordan kategoriseres kedlerne?

Kendetegn for de forskellige kedeltyper:

Vejledende årsvirkningsgrader for gasfyrede kedler

Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående årsvirkningsgrader anvendes. Årsvirkningsgraderne gælder for kedler mellem 200 og 1.000 kW.

Eksempel på energibesparelse

Forudsætninger

I en etageejendom på 4.300 m² med et forbrug på 54.500 m³ gas pr. år konverteres en ældre middelgod gaskedel til en ny kondenserende kedel. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 88 %, svarende til at ejendommens faktiske varmebehov er 527.600 kWh.

Den nye kondenserende gaskedel har en årsvirkningsgrad på 103 %.

Gaspris: 13,80 kr./m³

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer

• Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
• Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
• Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
• El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh

Varmeproduktion ved forskellige brændsler

• 1 liter olie = 8-10 kWh
• 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Anbefaling

• Ifølge Bygningsreglementet skal nye gaskedler med en nominel effekt på op til 400 kW have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 86,5 % ved fuldlast og 92 % ved 30 % dellast. Dette indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler. 
• Store gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på over 400 kW, må ifølge Bygningsreglementet højst have et røggastab på 7 % ved fuldlast og skal være forsynet med røggaskøler, hvis temperaturforholdene i det tilsluttede varmeanlæg er egnet til dette.
• Det er meget vigtigt, at kedlen vælges med en fuldt modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj, skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten.
• Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses ejendommens aktuelle varmebehov, sikrer også anlægget mod overtemperatur (det vil sige driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/ stop er mærkbart lavere end for 1- eller 2-trinskedler.

Krav til eksisterende varmeinstallation

Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel:

• Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx at efterisolere ydervægge og lofter samt udskifte vinduer.
• For en-strengs anlæg skal der vælges ventiler med stor Kv-værdi (lille modstand og stor åbning). Vælg altid ventiler beregnet til en-strengssystemer, og følg ventilleverandørens anvisninger.
• Radiatorventilerne i det enkelte rum bør indstilles på samme niveau, så alle radiatorerne bidrager til afkølingen. 
• Er der monteret radiatortermostater med forindstilling, kan den optimale fordeling af vandet findes ved at justere disse.
• Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så returvandstemperaturen fra beholderen kun ligger meget lidt over brugsvandstemperaturen. Det bør overvejes at vælge et beholdervolumen, der er lidt større end ellers og gerne med udnyttelse af temperaturlagdeling.