Renovering af naturgasfyret varmecentral
Hvad handler det om?
Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:
- Et højt varmeforbrug
- Hyppige driftsproblemer, som fx manglende centralvarme i dele af anlægget eller manglende varmt brugsvand
- Hyppige reparationer eller udskiftninger af komponenter i kedelcentral eller i centralvarmeanlægget – typisk på grund af tæringer
- Foretaget energibesparende foranstaltninger på klimaskærm, så energiforbruget til rumopvarmning er reduceret
Fordele
Moderne kondenserende gaskedler giver en væsentlig bedre udnyttelse af brændslets energiindhold end ældre gaskedler og dermed en besparelse på varmeregningen
Lavere CO₂-udledning
Sikrere drift
Udskiftning af ældre kedel
Når en gaskedel er over 10-15 år gammel, er det ofte fornuftigt at udskifte den med en moderne kondenserende gaskedel. Denne udnytter energien betydeligt mere effektivt med en årsvirkningsgrad på mellem 100–105 % afhængig af kedeltype, energiforbrug og temperaturforhold i varmeanlægget.
Udskiftning af en ældre gaskedel til ny kondenserende naturgaskedel giver typisk en besparelse på ca. 10–15 %.
Ved udskiftning af en eksisterende kedel kan der enten vælges en solokedel eller flere mindre kaskadekoblede kedler, som typisk er kedler med lille vandindhold, svarende til de typer, der installeres i enfamiliehuse.
Energibesparelse
I nedenstående tabel ses energibesparelsen ved at udskifte forskellige typer ældre og nye gaskedler til kondenserende gaskedler. Som det ses, kan der opnås en væsentlig energibesparelse ved udskiftningen.
Kedel | Brutto brændselsforbrug [kWh/år] | Besparelse [kWh/år] |
---|---|---|
Ældre, middel | 600.000 | 88.500 |
1.500.000 | 221.300 | |
3.000.000 | 442.700 | |
Ældre, god | 600.000 | 77.300 |
1.500.000 | 193.200 | |
3.000.000 | 386.200 | |
Nyere, god | 600.000 | 68.000 |
1.500.000 | 161.100 | |
3.000.000 | 316.200 |
Hvordan kategoriseres kedlerne?
Kendetegn for de forskellige kedeltyper:
Kedel | Karakteristika |
---|---|
Ældre, middel |
Eksempler:
|
Ældre, god |
Eksempler:
|
Nyere, god | Alle øvrige typer kedler, som er ca. 10–15 år gamle |
Vejledende årsvirkningsgrader for gasfyrede kedler
Hvis den eksisterende kedels virkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående årsvirkningsgrader anvendes. Årsvirkningsgraderne gælder for kedler mellem 200 og 1.000 kW.
Kedel | Årsvirkningsgrad [%] |
---|---|
Ældre, middel | 88 |
Ældre, god | 90 |
Nyere, god | 92 |
Kondenserende | 103 |
Eksempel på energibesparelse
Årlig energibesparelse kWh
Gasforbrug omregnet til kWh | 54.500 m³ x 11 kWh/m³ = | 599.500 kWh |
Husets faktiske varmebehov | 0,88 x 599.500 kWh = | 527.560 kWh |
Energiforbrug ny kedel | 527.600 kWh/1,03 = | 512.194 kWh |
Besparelse | 599.500 kWh – 512.194 kWh = | 87.306 kWh |
Årlig økonomisk besparelse kr.
Omkostninger gas gl. kedel | 54.500 m³ x 13,80 kr./m³ = | 752.100 kr. |
Gasforbrug ny kedel | 512.194 m³ /11 kWh/m³ = | 46.563 m³ |
Omkostninger gas ny kedel | 46.563 m³ x 13,80 kr./m³ = | 642.571 kr. |
Besparelse | 752.100 kr. – 642.571 kr. = | 109.529 kr. |
Årlig CO₂-besparelse kg
CO₂ udledning gas gl. kedel | 599.500 kWh x 0,205 kg/kWh = | 122.898 kg |
CO₂ udledning gas gl. kedel | 512.194 kWh x 0,205 kg/kWh = | 105.000 kg |
Besparelse i kg. | 17.898 kg | |
Besparelse i tons | 17,9 tons |
Forudsætninger
I en etageejendom på 4.300 m² med et forbrug på 54.500 m³ gas pr. år konverteres en ældre middelgod gaskedel til en ny kondenserende kedel. Den samlede årsnyttevirkning i det eksisterende kedelanlæg er 88 %, svarende til at ejendommens faktiske varmebehov er 527.600 kWh.
Den nye kondenserende gaskedel har en årsvirkningsgrad på 103 %.
Gaspris: 13,80 kr./m³
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Anbefaling
- Ifølge Bygningsreglementet skal nye gaskedler med en nominel effekt på op til 400 kW have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 86,5 % ved fuldlast og 92 % ved 30 % dellast. Dette indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler.
- Store gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på over 400 kW, må ifølge Bygningsreglementet højst have et røggastab på 7 % ved fuldlast og skal være forsynet med røggaskøler, hvis temperaturforholdene i det tilsluttede varmeanlæg er egnet til dette.
- Det er meget vigtigt, at kedlen vælges med en fuldt modulerende brænder med lufttilpasning, hvor iltprocenten er passende lav. Hvis iltprocenten bliver for høj, skærpes kravet til en lav returtemperatur for at opnå kondensgevinsten.
- Den modulerende egenskab, hvor kedelydelsen kan tilpasses ejendommens aktuelle varmebehov, sikrer også anlægget mod overtemperatur (det vil sige driftsbetingelser, hvor kedlen ikke kan komme af med den producerede varme), og antallet af start/ stop er mærkbart lavere end for 1- eller 2-trinskedler.
Krav til eksisterende varmeinstallation
Følgende skal kunne opfyldes for at kunne anvende en kondenserende gaskedel:
- Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx at efterisolere ydervægge og lofter samt udskifte vinduer.
- For en-strengs anlæg skal der vælges ventiler med stor Kv-værdi (lille modstand og stor åbning). Vælg altid ventiler beregnet til en-strengssystemer, og følg ventilleverandørens anvisninger.
- Radiatorventilerne i det enkelte rum bør indstilles på samme niveau, så alle radiatorerne bidrager til afkølingen.
- Er der monteret radiatortermostater med forindstilling, kan den optimale fordeling af vandet findes ved at justere disse.
- Varmtvandsbeholderen bør have en stor varmeeffekt, så returvandstemperaturen fra beholderen kun ligger meget lidt over brugsvandstemperaturen. Det bør overvejes at vælge et beholdervolumen, der er lidt større end ellers og gerne med udnyttelse af temperaturlagdeling.
Kedel med lille vandindhold
Styring og regulering af to-strengs varmeanlæg | Glidende kedeltemperatur efter udeføler, lille afkøling <15°C |
---|---|
Styring og regulering af en-strengs varmeanlæg | Glidende kedeltemperatur efter udeføler, lille afkøling <15°C eller helst lavere |
Energiforhold | Højere dellastvirkningsgrad på grund af glidende kedeltemperatur |
Krav til hedeflade i radiatoranlæg |
Kritisk. Både fremløbs- og returtemperatur skal være lave. For kondenserende kedler gælder:
|
Krav til flow i radiatoranlæg | Kritisk. Der skal være et relativt stort flow i varmeanlægget for at undgå temperaturvariationer på det varme radiatorvand og dermed hyppig start/stop af kedel. |
For at udnytte kondensgevinsten i røggassen skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Det betyder, at radiatorernes samlede hedeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.
Der etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke forefindes.
Fugten i aftræksluften fra en kondenserende kedel vil kondensere inde i skorstenen, når denne er kold. Denne fugt suges op i skorstenens murværk. Hvis den eksisterende skorsten skal anvendes sammen med den nye kedel, skal den forsynes med en foring, der hindrer fugten i at nå murværket i skorstenen.
Vejrkompensering sikrer bedst mulig fyringsøkonomi og driftsbetingelser. Ved renovering og installation af varmeanlæg i eksisterende bygninger skal der installeres vejrkompensering.
Ved kedler med lille vandindhold (lette kedler) er det helt nødvendigt at sikre en passende vandgennemstrømning i varmeanlægget. Som tommelfingerregel skal afkølingen over varmeanlægget være højst 15 ºC ved kedlens minimumseffekt. For kondenserende kedler gælder desuden, at retur-temperaturen helst altid skal være 5–10 ºC under røggassens dugpunkt på ca. 58 ºC. Ved montage om vinteren kan varmeanlæggets egenskaber ofte bedømmes ved at måle returtemperaturen ved normal drift (se afsnittet om dimensionering).
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedrørende vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.
Vvs-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper mm. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste elinstallationer, skal dette foretages af en autoriseret el-installatør.
Ved installation af centralvarmekedler med gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere henvises til gasreglementet.
Store gasfyrede centralvarmekedler skal varmeisoleres. Overfladetemperaturen på kedlernes udvendige flader bortset fra luger og lignende bør ikke overstige 35°C ved en rumtemperatur på 20°C.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Bygningsreglementet
Danske Standarder
DS 439 Vandinstallationer
DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer
DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger