Hvad handler det om?

I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført med massive ydervægge af letbeton.

Da bygningerne blev opført, stillede bygningsreglementet ikke særligt høje krav til varmeisolering. Etageejendommene har derfor et stort varmetab ud gennem ydervæggene. Der kom en stramning af Bygningsreglementet i 1979, der gjorde, at massive letbetonvægge ikke længere var en mulighed som ydervæg. Disse ejendomme anbefales en udvendig efterisolering under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktive forhold.

Fordele

Mindre varmetab gennem ydervæggene

 

Bedre økonomi pga. lavere varmeregning

 

Varmere overflader og mindre træk

 

Øget komfort og bedre indeklima

 

Lavere CO₂-udledning 

 

Udvendig efterisolering forøger etageejendommens værdi

 

Udvendig efterisolering skjuler og beskytter eventuelle skader på facaden

 

Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk

 

Hvordan kan det se ud?

Image
Udvendig efterisolering af letbeton vægge
Image
Udvendig efterisolering af letbeton vægge

Energibesparelse

Energibesparelse i kWh/m² pr. år.

Eksisterende forhold (letbeton)

Ny udvendig isoleringstykkelse

200 mm
U = 0,17

300 mm
U = 0,11

200 mm letbeton letbeton (porebeton/letklinkerbeton) 99 106
240 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) 83 88
300 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) 66 71
350 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) 53 58

Eksempel på energibesparelse

Årlig energibesparelse kWh pr. m²   83 kWh/m²
Årlig energibesparelse kWh fjernvarme 83 kWh/m² x 500 m² = 41.500 kWh
Økonomisk besparelse, år 1, kr. 0,50 kr./kWh x 41.500 kWh = 20.750 kr.
Årlig CO₂-besparelse kg 0,072 kg/kWh x 41.500 kWh = 2.988 kg/3 tons

Forudsætninger

Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mW/m K.

En fritliggende etageejendom med massive ydervægge af letbeton får efterisoleret facader og gavle udvendigt. Arealet af facader og gavle er 500 m² . Letbetonblokkene er 240 mm tykke. Ydervægge efterisoleres udvendigt med 200 mm isolering, der afsluttes med pudsløsning. Soklen isoleres ikke.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Fjernvarmepris: 0,50 kr. pr. kWh

CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
  • Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
  • Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
  • Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
  • El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
  • 1 liter olie = 8-10 kWh
  • 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler)

Energipriser

I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.

Besparelsesberegner

Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved efterisolering og udskiftning af vinduer eller bygningsinstallationer.

Fugtberegner

Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.

Udførelse

Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til etageejendommens arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen eller pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen bør ydervæggen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering.

Der er to muligheder for udvendig efterisolering af tunge ydervægge; enten ved påbygning af en isoleret skeletkonstruktion, der afsluttes udvendigt med facadebeklædning eller ved montering af isoleringsmateriale direkte på ydervæggen og afsluttet udvendigt med facadepuds.

Generelt 

I begge tilfælde bør montagevejledningen fra leverandøren følges. De indbyggede kuldebroer ved indervægge og etageadskillelser vil blive brudt ved den udvendige efterisolering.

På den eksisterende ydervæg opbygges et skelet til den nye isolering

Image
Konturer af letklinkerblokke
Konturerne af letklinkerblokkene anes på de beskidte facader på ejendom fra 1953

Den mest optimale løsning omkring vinduerne fås ved at flytte vinduerne med ud i isoleringslaget og udvide dem en smule. På den måde kan kuldebroen omkring dem helt elimineres. Det kræver en isoleringstykkelse, der er større end vinduets karmdybde. Hvis den udvendige efterisolering er opsat i en skeletkonstruktion, er der typisk et skelet omkring vinduerne, som vinduerne kan gøres fast i.

Hvis det er løsningen med isolering og puds, vil vinduerne kunne gøres fast med beslag til murværket. Hvis vinduerne er i så god stand, at de ønskes bevaret, vil det være en fordel at flytte dem med ud i isoleringslaget. Herved elimineres en kuldebro i samlingen omkring vinduet.

Ved samtidig efterisolering af sokkel opnås yderligere besparelser for reduktion af linjetab i samling mellem ydervæg og sokkel. Se energiløsningen ”Efterisolering af sokkel”. Det samme gælder, hvis kældervæggen også isoleres udefra.

med facadebeklædning. Beklædningen kan f.eks. bestå af skærmtegl, der ophænges i et specialfremstillet stålskelet. Beklædningen kan også bestå af træ, fibercementplader eller andre materialer, der skrues fast på et skelet af slidset stål eller træ. Endelig findes der også skeletkonstruktioner fremstillet i isoleringsmateriale, så kuldebroer minimeres.

Isoleringen bør bestå af to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis facadebeklædningen er diffusionstæt, skal der være et ventileret hulrum mellem isoleringslaget/vindspærren og beklædningen. Er facadebeklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget.

[INDSÆTTES I NEXT STEP]

Pudset facade

Den anden mulighed er at anvende et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. Isoleringen kan i dette tilfælde godt være i et lag med omhyggeligt udførte samlinger.

Image
Udvendig facadeisolering
Udvendig facadeisolering med puds på ydervæg af massive letklinkerblokke på ejendom fra 1953
Image
Kuldebro
Kuldebro ved vindue er ikke brudt – ejendom fra 1953

Tjekliste

En rådgiver bør vurdere, om skaderne er ”kosmetiske” eller har kritisk karakter, inden efterisoleringen udføres.

En rådgiver bør vurdere, om den eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage belastningen fra den nye isolering og facadebeklædning. Hvis den nye facade er tung - f.eks. består af en skalmur, skal der etableres et nyt randfundament. Der skal isoleres mellem det nye og det gamle fundament for at undgå en kuldebro.

Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. facadebeklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. Alternativt kan tagudhænget forøges for at sikre tilstrækkelig dækning over efterisoleringsløsningen.

Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så de kan nå udvendig side af den nye beklædning. De bør være kondens- og lydisolerede.

Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre der bibeholdes skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, hvis vinduerne/dørene kan forskydes ud i isoleringslaget, så kuldebroer mod den eksisterende mur elimineres.

Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion.

Udendørsbelysning skal demonteres og flyttes med ud på den nye facadebeklædning. Arbejdet skal udføres af en autoriseret el-installatør.

OBS

Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler brugeren at undersøge i det konkrete tilfælde. Det samme gælder forhold vedr. facadeudtryk, afstandskrav mv.

Yderligere information

Udførelsesvejledninger

VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt 
www.vif-isolering.dk

SBi-anvisninger

SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger
SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk 

BYG-ERFA

BYG-ERFA Erfaringsblade:
(41) 99 12 20 Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld
(29) 08 04 28 Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk
(29) 07 12 28 Revner i bygninger - eksempler, årsag og risiko
(31) 12 07 19 Sålbænke i murværk
www.byg-erfa.dk