Hvad handler det om?

Gamle og udtjente ventilationsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet med at vedligeholde og driftssikre et udtjent anlæg. Desuden kan det være både vanskeligt og besværligt at skaffe reservedele til ældre anlæg.

Der kan med andre ord være mange gode grunde til at investere i et nyt ventilationsanlæg.

Fordele

Bedre økonomi pga. ventilatorer og motorer med højere virkningsgrader samt mere effektiv varmegenvinding og dermed lavere el- og varmeregning

 

Lavere vedligeholdelsesomkostninger 

 

Færre driftsstop 

 

Lavere CO₂ -udledning

 

Måleudstyr

Ventilation

Anbefaling til ventilationsanlæg

Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at udskifte gamle og udtjente ventilationsanlæg i kontorbyggeri. Det nye ventilationsanlæg skal leve op til nedenstående krav:

Minimum

Anlæg Krav til varmegenvindingen
(tør virkningsgrad)		 Krav til specifikt elforbrug
(SFP)
Konstant luftmængde 73% 1.800 J/m³
Variabel luftmængde 73 % 2.100 J/m³

Lavenergi

 Anlæg    Krav til varmegenvindingen
(tør virkningsgrad)		 Krav til specifikt elforbrug
(SFP)
Konstant luftmængde 85% 1.500 J/m³
Variabel luftmængde 85% 1.800 J/m³

Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret iht. EN 308 og målt med ens massestrømme, uden kondensering af fugt og med en maksimal lækage på 3 %.

Intern specifik ventilatoreffekt

I EU-forordning nr. 1253/2014 stilles der yderligere krav om maksimal intern specifik ventilatoreffekt af ventilationskomponenter (SFPint_limit) i J/m3.

Minimumskravet til lyskilderne i det nye belysningsanlæg samt anbefalingerne vedr. styring af anlægget, svarer til kravene i Bygningsreglementet (BR18).

For et aggregat med varmegenvinding (undtaget væskekoblede vekslere) er kravet:

SFPint_limit ≤ 1.100 + E – ((300 ∙ qnom)/2) – F, hvis qnom < 2 m³/s

SFPint_limit ≤ 800 + E – F, hvis qnom ≥ 2 m³/s hvor:

  • qnom er den nominelle eller dimensionerende luftmængde i m³ /s
  • E er en effektivitetsbonus

For alle varmegenvindingsenheder (undtaget væskekoblede vekslere) kan der opnås en effektivitetsbonus (reduktion af SFP) på: E = (nt – 0,73) ∙ 3.000 hvis temperaturvirkningsgraden er over 73 %.

F er en filterkorrektionsfaktor og er en reduktionsfaktor i SFPint_limit, der kræves, hvis de i forordningen tabellerede filtre mangler. Der gælder følgende:

F = 0 – med filter 
F = 160 – medium filter mangler
F = 200 – finfilter mangler
F = 360 – begge filtre mangler

Energibesparelse

Nedenfor ses beregninger af varme- og elbesparelser ved udskiftning af eksisterende ventilationsaggregat til nyt. Besparelserne er vist som specifikke værdier i kWh/m³ luft pr. time. Det forudsættes, at luftmængderne er de samme i før- og eftersituationen.

Den endelige energibesparelse findes ved at multiplicere den specifikke værdi med den indblæste luftmængde.

Der er foretaget beregninger ved tre reduktionsfaktorer. Reduktionsfaktoren benyttes til at beregne en gennemsnitlig luftmængde, når anlægget ændres fra enten CAV til VAV eller VAV til VAV.

Udskiftning af CAV-anlæg til VAV-anlæg

Varmebesparelser i kWh/m³/h
Reduktionsfaktor

Installationsår
< 1995 1995-2006 2006-2010 2010 - 2017
Reduktionsfaktor = 0,6 2,33 1,84 1,37 1,18
Reduktionsfaktor = 0,7 2,18 1,69 1,22 1,03
Reduktionsfaktor = 0,8 2,02 1,54 1,06 0,88
Elbesparelser i kWh/m³/h
Reduktionsfaktor

Installationsår
< 1995 1995-2006 2006-2010 2010 - 2017
Reduktionsfaktor = 0,6 1,89 1,24 0,98 0,79
Reduktionsfaktor = 0,7 1,72 1,07 0,81 0,61
Reduktionsfaktor = 0,8 1,49 0,84 0,58 0,39

Udskiftning af VAV-anlæg til VAV-anlæg

Varmebesparelser i kWh/m³/h
Reduktionsfaktor

Installationsår
< 1995 1995-2006 2006-2010 2010 - 2017
Reduktionsfaktor = 0,6 0,94 0,67 0,40 0,30
Reduktionsfaktor = 0,7 1,13 0,80 0,49 0,36
Reduktionsfaktor = 0,8 1,32 0,94 0,57 0,42
Elbesparelser i kWh/m³/h
Reduktionsfaktor

Installationsår
< 1995 1995-2006 2006-2010 2010 - 2017
Reduktionsfaktor = 0,6 0,34 0,20 0,07 -
Reduktionsfaktor = 0,7 0,51 0,29 0,11 -
Reduktionsfaktor = 0,8 0,71 0,41 0,15 -

Forudsætninger for eksisterende anlæg

  • Driftstid: 8.00 – 17.00 (i fem dage pr. uge)
  • Indblæsningstemperatur: 20 o C
  • Udsugningstemperatur: 22 o C
 

Installationsår
  < 19952 1995-20061) 2006-20101) 2010 - 20171)
VGV [%] 55 60 65 67
SFP - konstant luftmængde (CAV) [J/m³] 3.500 2.500 2.100 1.800
SFP - variabel luftmængde (VAV) [J/m³] 4.000 3.200 2.500 2.100

1. Kravene som de var i BR i de pågældende perioder.

2. Værdien for CAV-anlæg stammer fra Energimærkningshåndbogen, mens værdien for VAV-anlæg er et skøn 

Eksempel på brug af skemaet

En kontorbygning fra 1990 har installeret et ventilationsanlæg til ventilering af kontorlokalerne.

Anlægget er et CAV-anlæg og den indblæste og udsugede luftmængde er dimensioneret til 20.000 m³ /h. Anlægget udskiftes til et VAV-anlæg og ventilationsentreprenøren forventer at den gennemsnitlige luftmængde vil være ca. 70 % af den maksimale.

Den årlige varmebesparelse vil udgøre 2,18 kWh/m³ /h eller 43.600 kWh, mens den årlige elbesparelse vil udgøre 1,72 kWh/m³ /h eller 34.400 kWh.

Specifik beregning

Hvis forudsætningerne for det eksisterende og nye anlæg afviger væsentligt fra de førnævnte forudsætninger, er det nødvendigt at foretage en specifik beregning.

Typisk vil temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsenheden og det specifikke elforbrug (SFP) afvige fra værdierne i tabellerne.

Endelig vil driftstiden ofte være en anden end fra kl. 8.00 – 17.00.
Indblæsningstemperaturen vil derimod stort set altid være 20 o C i opvarmningssæsonen.

Ventilationsentreprenøren vil kunne foretage disse beregninger. Endvidere findes beregningsmetoder i diverse håndbøger, såsom Ventilation Ståbi, Den lille blå om Ventilation eller TEKNIQs Energihåndbog.

Nedenfor ses et udtryk til beregning af det årlige varmeforbrug:

Qvarme = V ∙ a ∙ (t/8.760) ∙ (-1.492 ∙ nvgv + (131.000)) - Qel, ventilator [kWh/år]

Som det ses afhænger det årlige varmeforbrug også af den indblæste luftmængde V, reduktionsfaktoren a (kun for VAV-anlæg), antallet af driftstimer t, temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsenheden nvgv og elforbruget til indblæsningsventilatoren Qel, ventilator (som bliver til varme).

I før-situationen måles effektoptaget til ventilatorernes motorer ved maksimal luftmængde.

En forventet gennemsnitlige luftmængde i % af den maksimale skønnes, og reduktionsfaktoren i % beregnes på baggrund af denne. En belastningsfaktor på effektoptag findes på baggrund af denne, og et gennemsnitligt effektoptag beregnes.

Elforbruget Qel, ventilator beregnes herefter ved at multiplicere med den årlige driftstid t.


Reduktionsfaktor, a		 Belastningsfaktor på effektoptag, b [-]
0,5 0,177
0,6 0,279
0,7 0,410
0,8 0,572
0,9 0,768

Det forventede maksimale effektoptag for det nye anlæg beregnes på baggrund af kravet til SFP-faktoren i Bygningsreglementet. Et gennemsnitligt effektoptag beregnes igen ud fra reduktionsfaktor og belastningsfaktor på effektoptag.

Elforbruget Qel, ventilator beregnes herefter ved at multiplicere med den årlige driftstid t:

Qel, ventilator = b ∙ Pel, ventilator ∙ t [kWh/år]

Det årlige varmeforbrug i før-situationen udgør:
Qvarme = 5,5 m³ /s ∙ (2.000/8.760) ∙ (-1.492 ∙ 55 + (131.000)) – (10,5 kW ∙ 2.000 h/år) = 40.500 kWh/år

Det årlige varmeforbrug i efter-situationen udgør:
Qvarme = 5,5 m³ /s ∙ 0,7 ∙ (2.000/8.760) ∙ (-1.492 ∙ 73 + (131.000)) – (0,410 ∙ 6,5 kW ∙ 2.000 h/år) = 14.100 kWh/år

Det årlige varmebesparelse udgør derfor (40.500 kWh – 14.100 kWh) = 26.400 kWh.

Det maksimale effektoptag for det nye anlæg skønnes at være 11,5 kW og er beregnet på baggrund af kravet til SFP-faktoren i Bygningsreglementet, som er 2.100 J/m³ . Effektoptaget for motorerne til indblæsnings- og udsugningsventilatoren skønnes at blive henholdsvis 6,5 kW og 5,0 kW. Indblæsningsventilator og –motor bidrager til opvarmning af indblæsningsluften.

Det årlige elbesparelse udgør ((19,5 kW ∙ 2000 h) – (0,41 ∙ 11,5 kW ∙ 2000 h)) = 29.600 kWh

Eksempel på energibesparelse

Energibesparelsen for udskiftning af et konkret anlæg fås ved at regne nedenstående eksempel igennem med faktiske data for det eksisterede og nye anlæg. Altså skal man erstatte data nedenfor med de konkrete tal for anlæggene, man undersøger.

Årlig energibesparelse kWh

Forbrug til opvarmning af luften (eksisterende anlæg)   84.300 kWh
Elforbrug til transport af luften (eksisterende anlæg)   65.500 kWh
Energiforbrug (eksisterende anlæg)   149.800 kWh
Forbrug til opvarmning af luften (nyt anlæg)   24.500 kWh
Elforbrug til transport af luften (nyt anlæg)   29.700 kWh
Energiforbrug (nyt anlæg)   54.200 kWh
Besparelse 149.800 kWh - 54.200 kWh = 95.600 kWh

Årlig økonomisk besparelse kr.

Omkostninger til fjernvarme (eksisterende anlæg): 84.300 kWh x 0,5 kr./kWh = 42.150 kr.
Omkostninger til el (eksisterende anlæg): kWh x 2,70 kr./kWh = 176.850 kr.
Omkostninger i alt   219.000 kr.
Omkostninger til fjernvarme (nyt anlæg): 24.500 kWh x 0,5 kr./kWh = 12.250 kr.
Omkostninger til el (nyt anlæg): 29.700 kWh x 2,70 kr./kWh = 80.190 kr.
Omkostninger i alt:   92.440 kr.
Besparelse 219.000 kr. – 92.440 kr. = 126.560 kr.

Årlig CO₂- besparelse kg

CO₂ udledning fjernvarme (eksisterende anlæg): 84.300 kWh x 0,072 kg/kWh = 6.070 kg
CO₂ udledning el (eksisterende anlæg): 65.500 kWh x 0,211 kg/kWh = 13.821 kg
CO₂ udledning i alt   19.891 kg
CO₂ udledning fjernvarme (nyt anlæg): 24.500 kWh x 0,072 kg/kWh = 1.764 kg
CO₂ udledning el (nyt anlæg): 29.700 kWh x 0,211 kg/kWh = 6.267 kg
CO₂ udledning i alt   8.031 kg
Besparelse i kg: 19.891 kg – 8.031 kg = 11.860 kg
Besparelse i tons:   11,9 tons

Forudsætninger

En kontorbygning fra 1990 har fået installeret et ventilationsanlæg til ventilering af kontorlokalerne. Anlægget er et CAV-anlæg og den indblæste og udsugede luftmængde er dimensioneret til 20.000 m³/h. Effektoptaget for motoren til indblæsningsventilatoren er målt til 9,5 kW, mens effektoptaget for motoren til udsugningsventilatoren er målt til 8,5 kW.

SFP-faktoren for anlægget kan derfor beregnes til 3.240 J/m³. Temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsenheden er beregnet til 60 %. Driftstiden er fra kl. 6.00 – 20.00 (i fem dage pr. uge). Anlægget udskiftes til et VAV-anlæg som overholder Bygningsreglementets krav til specifikt elforbrug, dvs. 2.100 J/m³. Temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsenheden forventes at være 75 % (roterende varmeveksler).

Ventilationsentreprenøren forventer, at den gennemsnitlige luftmængde vil være ca. 70 % af den maksimale.

Fjernvarmepris: 0,5 kr./kWh
Elpris: 2,70 kr./kWh
Bemærk at fjernvarme- og elprisen ændrer sig løbende.

Varmeproduktion ved forskellige brændsler
  • 1 liter olie = 8-10 kWh
  • 1 m³ naturgas = 9-11 kWh

(højest for nye kedler) 

Udførelse

Ventilationsanlægget skal dimensioneres til at opretholde et tilfredsstillende termisk og atmosfærisk indeklima.

DS 1752 ”Projekteringskriterier for indeklimaer” specificerer tre forskellige kategorier af kvalitet af det termiske og atmosfæriske indeklima, som kan vælges opfyldt, når et lokale skal ventileres.

Kategorien ”A” imødekommer et højt forventet niveau, kategorien ”B” et middel forventet niveau og kategorien ”C” et moderat forventet niveau.

Kvaliteten af det termiske indeklima omfatter den operativ temperatur, som er middelværdien af luftog middelstrålingstemperaturen og trækrisikoen. Den operative temperatur kan måles med et globetermometer (se billede på forsiden), som er en hul matsort beholder (kugle med en diameter på 15 cm) med et termometer i.

Træk er en uønsket lokal afkøling af kroppen forårsaget af luftbevægelse og temperatur. Det er den oftest forekommende årsag til klager i ventilerede lokaler. En trækvurdering eller trækrisikoen kan udtrykkes som den procentdel af personer, der forventes at være generet af træk.

Oplevelsen af træk er afhængig af luftens hastighed, temperaturen og turbulensintensiteten. Turbulensintensiteten er standardafvigelsen divideret med middelværdien af lufthastigheden. I rum ventileret efter opblandingsprincippet er turbulensintensiteten typisk ca. 40 %. Hvis man ikke kender turbulensintensiteten, kan denne værdi benyttes.

Trækrisikoen måles med et måleudstyr (se billede på forsiden) til ventilation og indeklima, der kan måle samhørende værdier for lufttemperatur og – hastighed. Disse måledata omsættes i måleudstyret til trækrisikoen.

Kvaliteten af det atmosfæriske indeklima omfatter CO₂-koncentration, som er en god indikator for forureningen forårsaget af stillesiddende mennesker.

CO₂-koncentration måles med en CO₂-måler (se billede på forsiden).

Indeklimaklasse A B C

Operativ temperatur i o C

  • Sommer (kølesæson)
  • Vinter (fyringssæson)

 

  • 23,5 – 25,5
  • 21,0 – 23,0

 

  • 23,0 – 26,0
  • 20,0 – 24,0

 

  • 22,0 – 27,0
  • 19,0 – 25,0
Træk og lufthastigheder
Trækrisiko ((draught rate), maks1) 		 15 %   20 % 25 %
Atmosfærisk indeklima i ppm
CO₂-koncentration (over udeniveau) 		 4602) 660 1.190

1. For rum med stillesiddende aktivitet stiller Bygningsreglementet krav om en maksimal trækrisiko på 20%

2. I daginstitutioner og undervisningsrum i skoler og lignende stiller Bygningsreglementet krav til maksimalt 1.000 ppm (absolut) for dimensionerende forhold

Automatik

Anlægget forsynes med en automatik, der skal være i stand til at styre og regulere ventilationsanlægget effektivt og energioptimalt samtidig med, at krav til funktioner og indeklima er opfyldt.

Det eksisterende ventilationsanlæg, som typisk er placeret i kælder, i loftsrum eller på tag demonteres.

Det nye ventilationsanlæg monteres. Eftervarmefladen og eventuelt kølefladen forbindes til henholdsvis varme- og kølesystemet. Der etableres afløb og anlægget tilsluttes elektrisk af en autoriseret elinstallatør. Anlægget sættes afslutningsvis i gang.

Ventilationsanlæggets brugere skal have overleveret en fyldestgørende dansk installationsvejledning, som skal følge med anlægget fra producenten. Vejledningen skal altid følges nøje.

Hele ventilationsanlægget skal udføres, så det lever op til gældende regler i forskrifter som er relevante for ventilationsanlæg, herunder Bygningsreglementet (BR18), DS 447 ”Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer”, DS 428 ”Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg” og DS 452 ”Termisk isolering af tekniske installationer”.

Bemærk endvidere, at der skal være plads til betjening, rensning og besigtigelse af anlægget jf. AT-Vejledning A-1-1.

Ventilationsanlæg, hvor elforbruget til ventilatorer overstiger 3.000 kWh pr. år, skal forsynes med målere til måling af elforbruget. Bestemmelsen gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.

I ventilationsanlæg, hvor varmeforbruget til varmeflader overstiger 10.000 kWh pr. år, skal varmeforbruget måles. Elforbruget i elvarmeflader, hvor det samlede forbrug overstiger 3.000 kWh pr. år, skal måles. Bestemmelserne gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri

I henhold til DS 447:2013, kapitel 6.3, 7.3 og 8.3 ”Indregulering og aflevering”, skal et ventilationsanlæg være indreguleret af ventilationsentreprenøren.

I afsnit 6.3.3 er det væsentlig at bemærke kravet vedrørende funktionstest, idet det fremgår, at der skal udføres en funktionstest, der efterviser, at automatiksystemet fungerer som forudsat.

Dokumentation herfor leveres for indregulering af alle de væsentlige parametre, som er:

  • Indblæst og udsuget luftmængde
  • Trykdifferenser over anlæg (suge- og trykside) samt komponenter
  • Effektoptag og omdrejningstal for ventilatormotorer
  • Temperaturvirkningsgrad for varmegenvindingsenhed

Ventilationsanlægget skal vedligeholdes for at fungere korrekt. Dette gælder også den tilhørende automatik, der styrer og regulerer anlægget.

Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for ventilationsanlægget ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Drift- og vedligeholdelsesmanualen skal udarbejdes som anvist i henhold til DS 447, Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

Det ses dog ofte, at ventilationsanlæg ikke drives og vedligeholdes efter forskrifterne fra leverandøren eller installatøren, hvilket ofte medfører ringe komfort for bygningens brugere og væsentligt højere energiforbrug end nødvendigt.

VENT-ordningen

VENT-ordningen er en serviceordning for drift og vedligeholdelse af ventilationsanlæg.

VENT-ordningen sikrer, at et ventilationsanlæg til stadighed lever op til de krav, ejeren har til ventilation, samtidig med at energiforbruget altid er mindst muligt.

VENT-ordningen sikrer virksomheden:

  • En effektiv udnyttelse af energien til ventilationsanlæg 
  • Et bedre indeklima 
  • Et bedre og sundere arbejdsmiljø

I VENT-ordningen sikres kvaliteten af arbejdet og funktionen af ventilationsanlægget ved:

  • Anvendelse af godkendte, veluddannede servicemontører og godkendt måleudstyr 
  • Anvendelse af godkendte retningslinjer for VENT service 
  • Måling og gennemgang af alle relevante dele i ventilationsanlægget 
  • Stikprøvekontrol af VENT firmaet og VENT montørens arbejde

Læs mere om ordningen på www.vent.dk

Tjekliste

Det er vigtigt at der fremskaffes så meget dokumentation - herunder tegninger - for anlægget som muligt.

Tegninger anvendes til at få et overblik over anlægget. Tegningerne skal gerne indeholde skitser af kanalsystemets opbygning, dimensioner og komponenter.

Dokumentationen bør blandt andet også indeholde data vedr. indblæsnings- og udsugningsarmaturer.

Det er vigtigt at undersøge om anlægget passer til opgaven. Undersøgelsen foregår ved at vurdere om det termiske og atmosfæriske indeklima er tilfredsstillende.

Inden det nye ventilationsaggregat installeres er det vigtigt at undersøge, om der er store trykfald i kanalsystemet. Store trykfald i kanalsystemet kan skyldes for små kanaldimensioner eller uhensigtsmæssig opbygning af kanalsystemet med mange bøjninger. Bøjninger øger modstanden og turbulensen i kanalsystemet.

Det er også vigtigt at være opmærksom på tryktabene i luftindtag og –afkast. Ofte er tryktabene i disse anlægskomponenter overraskende store.

For at reducere el- og varmeforbruget mest muligt bør der benyttes de mest energieffektive komponenter i ventilationsaggregatet.

Der bør benyttes ventilatorer og motorer med højest mulige virkningsgrader. Ventilatorerne bør være radialventilatorer med bagudrettede skovle (B-hjul) med eller uden hus, eller aksialventilatorer.

Motorerne bør være i effektivitetsklasse IE4 eller IE5. De mest energieffektive motorer på markedet i dag er permanent magnetmotorer af synkron reluktansmotortypen.

Hvis det er muligt bør der anvendes en modstrømsveksler til varmegenvinding.

Behovet for ventilation er sjældent konstant, men varierer over døgnet og året. Ventilationsanlæg er projekteret ud fra en stor person- og varmebelastning i rummet. I mange situationer er belastningen langt mindre, og det er vigtigt at tilpasse anlæggets ydelse til behovet på en energieffektiv måde. Den mest energieffektive tilpasning af anlæggets ydelse til behovet sker ved hastighedsregulering af ventilatorerne og denne reguleringsform bør som udgangspunkt vælges.

Hvis ventilationsaggregatet placeres et sted, hvor der er risiko for frost – fx i tagrum eller på tag – skal det være sikret mod dette. Dvs., at det skal efterisoleres med minimum 50 mm isolering, eller der skal vælges et præisoleret aggregat.

Evt. vandeftervarme skal være sikret mod frostsprængning, og kondensafløbet skal være isoleret.

Et ventilationsaggregat med modstrømsvarmeveksler kræver et afløb for kondensvand.

Ventilationsaggregatets bund placeres, så der er fald mod afløb på 1-1,5 %.

Afløbsrør skal have tilsvarende fald, og afløbet skal ledes til en vandlås. Vandlåsen skal være let tilgængelig for rensning og evt. efterfyldning om sommeren.

Hvis ventilationsaggregatet placeres på loftet eller tag, skal det stå på et fast underlag, der har tilstrækkelig styrke til at bære anlægget samt 1-2 mand. Desuden skal underlaget være vibrationsfrit. 

Aggregatet skal placeres, så der er mindst 60 cm foran aggregatets front, så det er muligt at komme til at servicere det. Lågen skal desuden kunne åbnes 90° uden at støde på forhindringer.

Ventilationskanaler og -aggregater uden komfortkøling, til komfortkøling og i varmluftanlæg skal isoleres. Isoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i DS 452 for termisk isolering tekniske installationer. Rør til fremføring af varme til varmluftanlæg isoleres som anført under rumopvarmningsanlæg. 

Ventilationskanaler til udeluftindtag og afkast til det fri efter varmegenvindingsanlæg kan være uisolerede mod energitab ved udvendig placering.

Afkast til det fri og udeluftindtag isoleres klasse 4, hvis de er placerede inden for klimaskærmen.

Der bør dog isoleres mod kondens efter forholdene både ude og i opvarmede rum.

Der skal være let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk.

Der skal iht. DS 447 (afsnit 6.3.2) foreligge en indreguleringsrapport med angivelse af målepunkter som dokumentation for, at der har været foretaget en indregulering. Hvis der ikke gør det, må der foretages en indregulering.

Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for ventilationsanlægget ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Drift- og vedligeholdelsesmanualen skal udarbejdes som anvist i henhold til DS 447, Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer 14. Aflevering Aflevering skal ske iht. DS 447 (afsnit 6.3.3) for, at ventilationsanlægget er lovligt installeret.

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af ventilationsanlægget før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at ventilationsanlægget overholder bygningsreglementets krav til specifikt elforbrug til lufttransport af luftmængder, samt at eventuelt behovsstyring fungerer efter hensigten.

Elektrisk tilslutning af anlægget skal foretages af en autoriseret el-installatør.

Yderligere information

Bygningsreglementet

BR18

www.bygningsreglementet.dk

Danske standarder

DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer

DS 1752 Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet

DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer

DS/EN 308 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger

Alle energiløsninger til kontorer

El
Renovering af belysningsanlæg

Ventilation
Renovering af mekanisk ventilation

Varmepumper
Luft-vandvarmepumpe – delkonvertering
Luftvand-varmepumper – fuld konvertering