Efterisolering af skråvæg - udefra
Image
Hvad handler det om?
Denne energiløsning gælder for efterisolering af skrå tagflader mod opvarmet, udnyttet tagetage – det vil sige typisk tagkonstruktioner med hanebåndspær.
De skrå tagflader i ældre etageejendomme er typisk udført uden isolering og med et lag fastholdte indskuds- brædder med imprægneret pap mellem spærene.
Indersiden er oftest med forskalling, rør og puds. I nyere etageejendomme kan konstruktionen typisk være udført med 50 til 100 mm isolering og have dampspærre og gipsplader mod de opvarmede rum. Spærdimensionen er afgørende for tykkelsen af evt. tidligere efterisolering, som kan være 75 mm til 100 mm, typisk i form af isoleringsmåtter skubbet ned fra hanebåndsloftet og trukket på plads.
Hvis konstruktionen er isoleret med 100 mm eller mindre, skal energiløsningen anvendes. En skrå tagflade bør efterisoleres op til nuværende BR krav med U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K svarende til 300 mm mineraluldsisolering, hvis muligt.
Isoleringsarbejdet omfatter etablering af tæt dampspærre og isolering af konstruktionen samt etablering af undertag og korrekt ventilation af skråvæggen.
Arbejdet indgår typisk i en tagrenovering. I princippet kan arbejdet udføres på skråvæggen alene med efterfølgende retablering af tagbelægningen. Dette anbefales dog ikke.
For at muliggøre en isoleringstykkelse på 300 mm er det oftest nødvendigt at forhøje spærene. Det kan påvirke bygningens fremtræden markant.
Som alternativ til forhøjning af spærene kan isolering mellem spærene suppleres med indvendig isolering med krydslægtning - hvis pladsforhold tillader det, og der samtidig skal gennemføres en mere omfattende renovering. Denne løsning kan foretrækkes af arkitektoniske grunde.
Se i øvrigt også disse Energiløsninger for store bygninger:
Efterisolering af loft
Efterisolering af skunk
Skråvægge efterisoleres til den anbefalede tykkelse eller til et niveau, der er rentabelt, jf. bygningsreglementet. For nogle tagkonstruktioner vil øgning af spærene ændre bygningens fremtræden markant.
Derfor kan spærdimensionen være afgørende for den valgte isoleringstykkelse. Tykkelsen kan korrigeres ved isoleringsmateriale med en bedre lambdaværdi, dvs. lavere end 37-38 mW/m K.
Fordele
Mindre varmetab gennem tagkonstruktionen
Varmere skråvægge i øverste etage og bedre indeklima
Lavere varmeregning
Forbedring af fugtforhold i tagkonstruktionen og nedsat risiko for skimmel eller svamp
Lavere CO₂ udledning
Øget ejendomsværdi
Den ny tagflade og nye ovenlysvinduer kan forbedre bygningens fremtræden
Sådan kan det se ud
Image
Image
Indeklima
Når skråvæggene efterisoleres, bliver væggen i de op- varmede rum varmere, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.
Energibesparelse
|
Eksisterende isoleringstykkelse: |
Ny samlet isoleringstykkelse*: |
|
|---|---|---|
|
300 mm |
400 mm |
|
| 0 mm | 129 | 131 |
| 50 mm | 42 | 44 |
| 75 mm | 31 | 33 |
| 100 mm | 23 | 25 |
| 125 mm | 18 | 20 |
* Målet med energiløsningen er, at konstruktionen som minimum skal opfylde det niveau, der er rentabelt, jf. bygningsreglementet. Dette krav må i nogle bygninger fraviges på grund af pladsforhold, konstruktive forhold eller hensyn til arkitektur.
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højest 37-38 mW/m K.
For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 125 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 150 mm med lambda 37 mW/m K.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse kWh pr. m2 | 42 kWh/m2 | |
|---|---|---|
| Årlig energibesparelse i kWh | 42 kWh/m² * 240 m² = | 10.080 kWh |
| Årlig økonomisk besparelse | 0,50 kr./kWh * 10.080 kWh = | 5.040 kr. |
| Årlig CO₂-besparelse | 0,072 kg/kWh * 10.080 kWh = | 726 kg = 0,7 tons |
Forudsætninger
I en boligblok efterisoleres 240 m² skråvæg. Eksisterende isolering er 75 mm måtter skubbet ned mellem spærene (virkning vurderes at svare til 50 mm isolering). Spærdimension 5 x 6 tommer. Tagdækning fjernes, isoleringsmåtter, og evt. indskudsbrædder og asfaltpap fjernes. Spær forhøjes med 200 mm. Der etableres dampspærre og isoleres med 300 mm mineraluld, og derpå etableres diffusionstæt ventileret undertag. Fjernvarmeprisen i området er 0,50 kr. pr. kWh
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Fugtforhold ved efterisolering af skråvægge
En tæt dampspærre og ventilation af tagkonstruktionen er forudsætning for en succesfuld energirenovering.
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring skråvæggen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.
Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder eller kan diffundere gennem pudsede vægge og materialer uden en effektiv dampspærre.
Yderligere er der risiko for fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag.
Det er vigtigt, at den indvendige beklædning er lufttæt – fx pudsede vægge uden revner eller fuldspartlet gips- pladebeklædning. Derfor skal det kontrolleres, om der er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, inden arbejdet igangsættes. Hvis dette ikke er tilfældet, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig. Det forudsæt- tes, at arbejdet ikke påvirker konstruktionens tæthed.
Hvis der er tvivl om tæthed, skal der ved efterisolering etableres en lufttæt dampspærre på isoleringens varme side – typisk i isoleringslaget mellem spærene.
I forbindelse med efterisoleringen udefra, skal tagkonstruktionen forbedres, så risikoen for fugt-relaterede problemer mindskes:
Fugttilførsel fra opvarmede rum hindres med en dampspærre på isoleringens varme side, og fugt udefra hindres ved etablering af nyt undertag samt 20-30 mm ventilation mellem undertag og tagdækning.
Ved tagfod monteres vindbrædder, som beskytter isole- ringen mod gennemluftning, og som leder ventilations- luften op til det ventilerede hulrum mellem det diffu- sionstætte undertag og isoleringen. Over vindbræd- derne skal der være en ventilationsåbning med net på 30 mm.
Undertaget kan være diffusionstæt og ventileret med 50-70 mm luftspalte mellem undertag og isolering, eller det kan være diffusionsåbent. Det diffusionsåbne under- tag er ikke ventileret og forudsætter, at dampspærren er helt tæt. Dette giver mulighed for større isolerings- tykkelser. Hvor det er muligt, skal der anvendes ventile- ret undertag, som er den sikreste løsning.
Nødvendig ventilation af den skrå tagflade
I forbindelse med tagrenoveringen skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, så der ikke opstår områder, som er utilstrækkeligt ventilerede. Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. Det svarer til følgende:
Ved diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering)
Der etableres 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip pr. spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer.
Ved diffusionsåbent undertag (ventilation mellem tagdækning og undertag)
Der etableres ventilation på uopvarmede spidslofter og uopvarmede skunkrum med en ventilationsstuds (50 cm²) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft, og nederst og øverst i hvert spærfag i kolde skunkrum, se illustration.
Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør udelukkende ske, hvis der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen.
Image
Generelt for både diffusionstæt og diffusionsåbent undertag
Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsva- rende større.
For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles.
For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højst 30 mm høj.
Se også disse Energiløsningerne for store bygninger: Efterisolering af loft og Efterisolering af skunk.
Hvordan gør man?
Se, hvordan skråvæg isoleres udefra.
1. Valg af samlet løsning
Overvej de samlede muligheder ved hjælp af tre Energiløsninger for etageejendomme: Efterisolering af loft, Efterisolering af skråvæg – udefra og Efterisolering af skunk samt ud fra tagkonstruktionens opbygning og tilstand, herunder tag- dækning, ventilation, undertag, isolering og dampspærre.
2. Valg af spærhøjde
Inden arbejdet og i sammenhæng med den samlede tagrenovering afgøres, om spærhøjden kan øges, så konstruktionen opfylder BR kravet – eller om den skal for- blive uændret med en isoleringstykkelse, der er mindre end BR kravet, men evt. med en bedre isolering med lavere lambdaværdi. Pladsbehov for ventilationsspalte skal indregnes i denne vurdering fra start af. Det bemærkes, at ændret spærhøjde kan nødvendiggøre følgearbejder som fx ændring af murkrone/gesims.
Mulighederne for ekstra isolering i skunkrum eller på loft, evt. supplerende indvendig efterisolering af skråvægge og bedre ovenlysvinduer vurderes samtidig. Overvejelserne omfatter arbejdets samlede omfang, økonomi og bygningens fremtræden.
3. Fugt, skimmel, råd, svamp, insektangreb
Ved fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes (dvs. utæt tagdækning, utætte inddækninger eller utætheder i loftkonstruktion med kondensskader som følge). Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i tagkonstruktionen, kontaktes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til eventuelle skader fjernes, konstruktionen udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses, inden efterisoleringen udføres.
4. Ventilation
Ventilation af skråvæggen er afgørende for fugtforhold- ene. Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation for skunk, skråvæg og loft kan tilvejebringes i henhold til anbefalingerne ovenfor. Herunder valg af løsning med diffusionstæt ventileret undertag eller diffusionsåbent undertag.
5. Udskiftning af ovenlysvinduer
Normalt skal ældre ovenlysvinduer udskiftes i forbindelse med en tagrenovering. For det første er ovenlysvinduet en udsat bygningsdel, for det andet er energieffektiviteten og funktionaliteten for ovenlysvinduer forbedret markant de sidste 10 år, og for det tredje kan der sjældent fås inddækninger mv. til ældre ovenlysvinduer, der skal genanvendes i renoverede tagkonstruktioner.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
Udførelsesvejledninger
SBi-anvisninger:
221: Efterisolering af etageboliger 224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(37) 15 12 30 Efterisolering af vandrette lofter
(39) 15 12 28 Dampspærrematerialer og fugttransport
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
www.byg-erfa.dk