Efterisolering af skunk
Image
Hvad handler det om?
Energiløsningen gælder for efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner med hanebåndsspær og udnyttet tagetage.
For ældre etageejendomme er dækket i utilgængelige skunkrum udført som bjælkelag med indskudsler og med forskalling, rør og puds på undersiden. Skunkvæggen kan være dobbelt bræddeskillevæg med imprægneret pap samt forskalling, rør og puds.
Den tilstødende tagflade er oftest uden afdækning og består af fx tegl på lægter.
For nyere bygninger kan dækket være udført som bjælkelag med eller uden indskud og afsluttet med forskalling og gipsplader på undersiden eller som betoneller tegldæk. Den oprindelige isolering har afhængigt af opførelsesår været mellem 25 mm og 150 mm og udført med dampspærre. Enkelte skunke er efterisoleret, typisk op til 200 mm. Dampspærren kan dog være udeladt ved betondæk. Skunkvæggene er typisk trækonstruktioner med gipsplader med tilsvarende isolering og dampspærre.
Skunke kan være udført som pulterrum med trægulv eller betondæk og med brædder på lister eller evt. isolering mod tagfladen.
Adgang sker gennem lem fra de opvarmede rum til skunken. Efterisolering i skunkrummet kan være vanskelig på grund af adgangs- og pladsforhold.
Arbejdet skal ses i sammenhæng med efterisolering af skråvæggen og resten af tagkonstruktionen. Hvis isoleringen mellem spærene i skråvæggen fortsætter til tagfod, opnås et varmt skunkrum, hvilket kan være en fordel med hensyn til opbevaring og evt. rørstræk til varmeanlæg. Ved isolering af skunk, dæk og væg opnås et koldt skunkrum, hvorfor evt. varmerør enten skal flyttes eller have øget isolering.
Arbejdet omfatter etablering af undertag og korrekt ventilation af tagkonstruktionen, tæt dampspærre og isolering enten mellem tagspær til tagfod (varmt skunkrum) eller på skunkgulv og -væg (koldt skunkrum). Som regel indgår isoleringsarbejdet som led i en større tagrenovering. Det kan i nogle tilfælde udføres som selvstændig foranstaltning indefra, men ofte under vanskelige arbejdsforhold.
Se i øvrigt disse Energiløsninger for store bygninger:
Fordele
Mindre varmetab gennem tagkonstruktionen
Varmere skunkvægge og varmere loft i underliggende etage - bedre indeklima
Lavere varmeregning
Forbedring af fugtforhold i tagkonstruktionen og nedsat risiko for skimmel og svamp
Lavere CO₂-udledning
Øget ejendomsværdi
Sådan kan det se ud
Image
Image
Image
Hvis skunkens eksisterende isolering er mindre end 175 mm, bør skunken efterisoleres til U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K svarende til 300mm isolering eller til det niveau, der er rentabelt, jf. bygningsreglementet. For nogle skunkrum kan pladsforholdene være afgørende for den valgte isoleringstykkelse.
Det er en forudsætning, at der er en helt lufttæt konstruktion, og at ventilation af skumrum og tagflade er korrekt. Uden dampspærre må isoleringstykkelsen ikke overskride 150 mm.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
|
Eksisterende isoleringstykkelse: |
Ny samlet isoleringstykkelse: |
|
|---|---|---|
|
300 mm |
400 mm |
|
| 0 mm | 64 | 66 |
| 50 mm | 50 | 52 |
| 75 mm | 35 | 36 |
| 100 mm | 23 | 25 |
| 125 mm | 17 | 19 |
| 150 mm | 13 | 15 |
| 175 mm | 10 | 12 |
| 200 mm | 7 | 9 |
Forudsætninger
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højst 37- 38 mW/m K. For varm skunk fortsættes isoleringen af skråvæggen til tagfod med den isolering, der er valgt til skråvæggen (se Energiløsning om Efterisolering af skråvæg). For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 150 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 180 mm med lambda 37 mW/m K.
Eksempel på energibesparelse
| Årlig energibesparelse pr. m² | 50 kWh/m2 | |
|---|---|---|
| Årlig energibesparelse | 50 kWh/m² * 220 m² = | 11.000 kWh |
| Årlig økonomisk besparelse | 0,50 kr./kWh * 11.000 kWh = | 5.500 kr. |
| Årlig CO₂-besparelse | 0,072 kg/kWh x 11.000 kWh = | 792 kg = 0,8 ton |
Forudsætninger
I en boligblok efterisoleres skunkene udefra i alt 220 m² . Skunkene er isoleret med 50 mm mineraluld. Isolering og evt. dampspærrer samt evt. indskud i skunkgulv fjernes. Der etableres damptæt membran og efterisoleres med i alt 300 mm på dæk og væg samt diffusionsåbent undertag og ventilationsspalter ved tagfod og kip.
Fjernvarmeprisen i området er 0,50 kr. pr. kWh
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer
- Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kWh
- Fyringsolie: 0,266 kg CO₂ pr. kWh
- Fjernvarme: 0,072 kg CO₂ pr. KWh
- El: 0,211 kg CO₂ pr. kWh
Varmeproduktion ved forskellige brændsler
- 1 liter olie = 8-10 kWh
- 1 m³ naturgas = 9-11 kWh
(højest for nye kedler)
Energipriser
I denne energiløsning er der benyttet gennemsnitlige energipriser fra energiprisstatistikkerne fra Forsyningstilsynet for 4. kvartal 2021. Det er hensigtsmæssigt altid at beregne energibesparelser med en gennemsnitlig energipris over en længere periode, ikke med den aktuelle dagspris, da energipriserne svinger.
Fugtforhold ved isolering af skunkkonstruktion
Ved renovering af ældre tagkonstruktioner, som ikke er tætte, skal et nyt tæthedsplan etableres. Dette gøres typisk med en dampspærre.
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring skunkrummet betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen. Fugten kan tilføres fra tilstødende opvarmede rum (underliggende loft og skunkvæg) gennem utætte pudsede lofter og vægge, gennem utæt dampspærre, utæt skunklem og ved diffusion gennem lofter og vægge. Yderligere tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag.
Koldt skunkrum
Ved koldt skunkrum vil den nye isolering nedsætte temperaturen i skunkrummet og dermed øge luftfugtigheden og fugtigheden på overflader, især i vinter og forårsmåneder. Dermed kan der opstå skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb af trækonstruktionen. Derfor skal luftfugtigheden i skunkrummet skal holdes nede.
Det gøres fx med en helt luftæt dampspærre på isoleringens varme side samt en korrekt og tilstrækkelig ventilation af skunkrummet og en tagflade der er tæt mod slagregn og fygesne. For den vandrette del kan lufttætte pudsede lofter eller fuldspartlet gipspladebeklædning benyttes som tæthedsplan, hvis de er intakte - dvs. uden huller og revner. Dette kræver, at lufttætheden kontrolleres, at der ikke er tegn på opfugtning eller skimmelvækst, at de omfattede konstruktionsdele er tilgængelige for inspektion og at ventilationsforholdene opfylder retningslinjerne. Hvis skunken lukkes, er en tæt dampspærre nødvendig.
Dampspærren kan afhængigt af konstruktionen og om arbejdet udføres indefra eller udefra placeres på loft mod skunk og på skunkvæg, eller op til 1/3 inde i isoleringslaget set indefra.
Løsningen vælges så den kan kombineres med løsningen valgt for skråvæggen (Se: Efterisolering af skråvæg – udefra, store bygninger). Evt. lemme skal kunne lukke helt lufttæt, fuger omkring rør og kanalføringer skal tætnes effektivt.
Varmt skunkrum
Løsningen udføres udefra ofte ved påføring af spær, som udgangspunkt for en passende isoleringstykkelse. Ved etablering af en varm skunk hvor tagfladen isoleres fra ydervæggen og op, etableres en tæt dampspærre inderst i forbindelse med den indvendige beklædning af den skrå tagflade, evt. beskyttet bag fx 5 cm isolering. Løsningen vælges så den kan kombineres med løsningen valgt for skråvæggen (Se: Efterisolering af skråvæg – udefra, store bygninger).
Nødvendig ventilation af kolde skunkrum
I kolde skunkrum skal der etableres ventilationsåbninger, der er fordelt, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder i tagkonstruktionen. Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. Erfaringstallet svarer til følgende:
Ved diffusionstæt undertag
Der skal en 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst i skunken i hvert spærfag.
Image
Ved diffusionsåbent undertag
Der skal helst være en ventilationsspalte ved tagfoden. Hvis det ikke kan lade sig gøre, etableres en ventilationsstuds (50 cm² ) pr. spærfag ved spærfod og øverst i skunken. Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør dog udelukkende ske, hvis der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen.
Image
Nødvendig ventilation af den skrå tagflade ved varme skunkrum
I forbindelse med tagrenoveringen skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, så der ikke opstår områder, som er utilstrækkeligt ventilerede. Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal.
Ved diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering)
Der etableres en 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer.
Ved diffusionsåbent undertag (ventilation mellem tagdækning og undertag)
Der etableres en 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip. Alternativt kan ventilationsspalter i kip erstattes med en ventilationsstuds (50 cm² ) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft.
Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør udelukkende ske, hvis der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen.
Image
Generelt for både kolde og varme skunkrum
Det nævnte areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større.
For at hindre brandspredning skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang i hvert spærfag og højst 30 mm høj.
1. Valg af løsning
Overvej de samlede muligheder ud fra disse Energiløsninger for store bygninger: Efterisolering af loft, Efterisolering af skråvæg – udefra og Efterisolering af skunk samt ud fra tagkonstruktionens beskaffenhed, herunder tagdækning, ventilation, undertag, isolering og dampspærre. Herunder: Er der anvendelsesmuligheder for de isolerede skunke? Vælg løsning - varm eller kold skunk? Udførelse udefra eller indefra? Arbejdets samlede omfang, økonomi og bygningens fremtræden skal inddrages i overvejelserne.
2. Tagdækning
Hvis tagdækningen er ældet, utæt og uden undertag, skal den repareres eller evt. udskiftes i forbindelse isoleringen. Som led i isoleringen kan en samlet tagrenovering overvejes omfattende ny tagdækning, tagrender, inddækninger, undertag og ventilationsåbninger til korrekt ventilering af tagkonstruktionen.
3. Ventilation
Ventilation af skunkrummet og tagkonstruktionen er afgørende for fugtforholdene. Der skal etableres effektiv ventilation af tagkonstruktionen med spalter ved tagfod og i toppen af skunkrum, alternativt med ventilationsstudse. Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation kan tilvejebringes i henhold til anbefalingerne ovenfor.
4. Skunkkonstruktion – dampspærre
Hvis dampspærren er defekt eller mangler, skal der monteres en ny, helt tæt dampspærre. Eksisterende isolering og dampspærre skal fjernes, og konstruktionen bygges op på ny. Ødelagt, fugtig eller nedtrådt isolering udskiftes eller udbedres
5. Tagkonstruktion – fugt
Ved fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes (utæt tagdækning eller inddækninger, eller utætheder i loftkonstruktion med kondensskader som følge). Hvis der er tegn på råd, svamp (herunder skimmelsvamp) eller insektangreb i tagkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til eventuelle skader fjernes, konstruktionen udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses inden efterisoleringen udføres.
6. Skunk – adgang
Vurdér, om arbejdet kan udføres korrekt indefra – herunder ud fra antal skunkrum med adgangslemme og forseglede skunkrum, skunkrummenes størrelse, omfang af arbejder ved tagfod og tilslutning til evt. dampspærre og isolering i skråvæg mv.
Hvis isolering af et koldt skunkrum udføres indefra, skal lemme til skunke isoleres og være luft- og damptætte (eller blændes). Evt. gennembrydninger etableret i forbindelse med arbejdet blændes.
7. Installationer i kolde skunkrum
Hvis der er rør til varmeforsyning eller brugsvand, eller elinstallationer mv. i en kold skunk, skal der sikres adgang til inspektion af disse fx via smal gangbro hævet 50 mm over isoleringen. Rørisolering øges for at hindre varmetab eller frostskader. Alternativt flyttes installationerne.
Adgangslemme til inspektion af installationer skal bevares, isoleres og være luft- og damptætte.
Hvad siger BR18?
Yderligere information
VIF Produktoversigt:
SBi-anvisninger:
221: Efterisolering af etageboliger
224: Fugt i bygninger
www.sbi.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade:
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(37) 15 12 30 Efterisolering af vandrette lofter
(39) 15 12 28 Dampspærrematerialer og fugttransport
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.
(37) 21 06 15 Efterisolering af loftkonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum
www.byg-erfa.dk