Typer af solenergi
Hvad er forskellen på solceller, solvarme og hybridanlæg - og hvordan fungerer de forskellige typer solenergi?
Få hjælp til solenergi
Solceller, solvarme eller hybridanlæg? Myndighedskrav, placering eller montering? På denne temaside får du hjælp til solenergi fra A-Z.
Image
Hvad er solenergi?
Solenergi betegner energi fra solen, som vi omdanner til elektricitet eller varme ved hjælp af solceller eller solfangere. Brugt rigtigt kan solenergi gavne både økonomi, forsyningssikkerhed og den grønne omstilling.
Typer af solenergi
Der er overordnet 3 forskellige typer af solenergianlæg:
- Solceller producerer elektricitet
- Solfangere producerer varme
- Hybrid solenergianlæg producerer både elektricitet og varme
Det er vigtigt at være bevidst om forskellene på solenergianlæg, da måden de optager og lagrer solenergien, har stor betydning for, hvilke brugssituationer de er bedst egnede til.
Solenergi er sæsonafhængig
Ydelsen fra solenergianlæg er stærkt sæsonafhængig: De producerer markant mere energi om sommeren end om vinteren. Det er problematisk, da vores energibehov topper i vinterhalvåret. Alligevel kan solenergi ofte betale sig.
BR-krav til solenergianlæg
Bygningsreglementet stiller en række forskellige krav, du skal være opmærksom, når du installerer solenergianlæg. Brug vores guide om BR-krav for installationer til at sikre, at du lever op til kravene.
Solceller
Solceller producerer elektricitet. Elektriciteten bruges typisk til at dække en del af elforbruget i en bygning og kan også bruges til f.eks. opladning af elbil og drift af varmepumpe.
Overskydende elektricitet, der ikke bruges i det øjeblik, den produceres, bliver typisk enten solgt til det fælles elnet eller lagret på et batteri til senere brug. Det betaler sig bedst at kunne bruge en høj andel af strømmen selv.
Solceller kan være oplagt i mange typer af bygninger og bruges f.eks. både i enfamiliehuse, fritidshuse, etageejendomme, offentlige bygninger og erhvervsbyggeri.
Hvordan virker solceller?
En solcelle omsætter som halvleder (diode) lysstråling direkte til elektricitet gennem den fotovoltaiske effekt. Dette gøres uden bevægelige dele, hvilket gør teknologien robust og driftssikker.
Sådan dannes solcellestrøm
- Sollysets fotoner (energipartikler) rammer elektronerne i solcellerne, som derved får tilført energi og bryder løs fra deres normale position.
- Dette gør elektronerne i stand til at gennemtrænge den såkaldte p-n overgang i dioden, hvilket fortrinsvist sker i den ene retning. Dette skaber en forskel i elektronkoncentrationen på for- og bagsiden af solcellen.
- Ved at opsamle elektronerne på solcellens forsidekontakter kan de ledes gennem en ledning, tilbage til bagsiden af solcellen og atter tilføres energi fra sollyset.
Solvarme/solfangere
Solfangere producerer varme, og anlæg med solfangere kaldes solvarmeanlæg.
Solvarme bruges til at producere varmt brugsvand og supplerende rumvarme. Et solvarmeanlæg på 7 m2 kan typisk dække varmt brugsvand og 15-30 % af varmebehovet i en gennemsnitlig bolig.
Solvarme i mindre skala er mest udbredt som supplerende varme i boliger og sommerhuse. I større skal er solvarmecentraler en central del af vores fjernvarmeforsyning.
Et solvarmeanlæg betaler sig typisk bedst, hvis den primære varmekilde, som solvarmen erstatter eller supplerer, er el, olie eller gas.
Hvordan virker solvarme?
Et solvarmeanlæg består af en eller flere solfangere. Principielt er en solfanger en sort plade, absorberen, som opfanger solens energi. Absorberen indeholder en frostsikret væske, som opvarmes af solen og leder solenergien til en varmtvandsbeholder. Her afgiver væsken sin varme og løber retur til solfangeren.
Ud over solfangere består et solvarmeanlæg af en solfangerkreds, som udgøres af en lagertank og et rørsystem. Solvarmen transporteres via rørene og lagertanken til en varmtvandsbeholder.
Hybrid solenergianlæg
Hybrid solenergianlæg producerer både varme og elektricitet.
PVThermal eller PV/T-systemer, er hybride solenergisystemer, der kombinerer solceller (fotovoltaiske paneler, også kendt som PV) med solvarmeanlæg (også kaldet termiske kollektorer, dette er T’et i PV/T) i en enkelt enhed, der både producerer elektricitet og varme på samme tid.
Hybrid solenergi er mere effektivt
Hybrid solenergianlæg maksimerer udnyttelsen af solenergi ved at udnytte overskudsvarmen fra solcellerne. Solceller bliver nemlig også varme af solen, selvom det er elektricitet, de er lavet til at producere.
Overskudsvarmen fra solcellerne kan i hybridanlæg udnyttes til opvarmning af vand til varmt brugsvand og rumvarme – ligesom varmen fra solfangere. Udnyttelsen af overskudsvarmen er endda med til at nedkøle solcellerne, og det gør solcellerne mere effektive.
Samlet set er hybridanlæg derfor en mere effektiv og pladsbesparende løsning end separate solcelle- og solvarmeanlæg.
Hybrid solenergi er dyrere at etablere
Hybrid solenergianlæg er en nyere teknologi end separate solcelle- og solvarmeanlæg og kombinerer funktioner fra begge typer anlæg. Dette gør anlæggene mere komplekse og øger derfor etableringsomkostningerne.
Solfangere vs. solceller
Solfangere er gennemsnitlig 3 gange mere effektive end solceller, når det kommer til energi output. Til gengæld er energikvaliteten fra solceller meget højere end fra solvarmere, da solceller producerer strøm, som kan bruges til samtlige formål og ikke blot opvarmning.
Solceller eller solvarme - hvad betaler sig bedst?
Solceller er mere udbredt end solvarme til privat brug, men hvad der bedst betaler sig, bør altid bero på en konkret vurdering. Du kan også foreslå en hybrid løsning. Rådgiv din kunde ud fra data om deres bygning og energiforbrug.
| Tegn på at solceller er mest oplagt | Tegn på at solvarme er mest oplagt |
|---|---|
| Højt elforbrug i dagtimerne, hvor produktionen fra solceller er højest | Højt forbrug af varmt vand og evt. varme, også om sommeren |
| Elbil og/eller varmepumpe tilknyttet bygningen | Dyr varme fra primær varmekilde som f.eks. olie, gas eller el |
Montering af solenergi: Kan taget bære?
Både solvarme og solceller monteres som regel på taget af en bygning. Inden montering er det vigtigt at undersøge:
- om taget kan bære solenergianlægget
- hvilke beslag, stativer og systemer der er bedst egnet til montering på det pågældende tag
Hvad der er mest oplagt afhænger blandt andet af tagbeklædningen og tagets hældning. Du kan få hjælp i vores guide til solcelleanlæg. Husk for solvarme, at der også skal tages højde for rørføring og varmtvandsbeholder.
Hjælp til solceller
Guide til solcelleanlæg
Få hjælp til solcelleanlæg fra A-Z i vores guide. Her er info om alt fra tilbud til placering og montering.
Solcelleberegneren
Hvilket solcelleanlæg betaler sig bedst? Brug solcelleberegneren til at gøre valget nemt for dig selv og kunden.
Lagring og intelligent styring af solceller
Få hjælp til at udnytte solcelleanlæg optimalt med lagring og intelligent styring af solcellestrøm som en del af Smart Home.
Energiløsning: Solcelleanlæg
Få hjælp til forberedelse og etablering af solcelleanlæg på enfamiliehuse.
Tilskud til solceller på etageboliger
Få hjælp til at søge tilskudspuljen for solceller på etageboliger på SparEnergi.dk.
Hjælp til solvarme
Energiløsning: Solvarmeanlæg til brugsvand
Få hjælp til forberedelse og etablering af solvarmeanlæg til varmt brugsvand i enfamiliehuse.
Energiløsning: Solvarmeanlæg til brugsvand og rumvarme
Få hjælp til forberedelse og etablering af solvarmeanlæg til varmt brugsvand og rumvarme i enfamiliehuse.
Energiløsning: Solvarmeanlæg til store bygninger
Få hjælp til forberedelse og etablering af solvarmeanlæg på store bygninger.
Klimapåvirkningen fra solenergianlæg
Selvom solceller og solfangere producerer ren energi uden CO2-udledning, udledes der CO2 fra bl.a. produktion og transport af solenergianlæg.
Hvor meget CO₂ sparer solenergi?
Hvor meget CO2 et solenergianlæg sparer i driften afhænger af det lokale energimix – altså hvor den energi kommer fra, som solenergien erstatter.
Solenergi reducerer f.eks. CO2-udledningen langt mere i områder, hvor energien primært produceres med kul og gas, end områder hvor energien produceres fra vand, vind, sol eller atomkraft.
Se nøgletal om energiforbrug og forsyning hos Energistyrelsen
Klimamæssig tilbagebetalingstid for solenergi
Før investeringen vurderes solenergianlæg typisk på deres økonomiske tilbagebetalingstid. For at vide om et anlæg gavner klimaet, skal du i stedet vurdere den klimamæssige tilbagebetalings tid i forhold til GWP (Global Warming Potential).
Dette kan gøres ved at gange den årlige CO2-besparelse med anlæggets forventede levetid og sammenligne det med den samlede CO2-udledning fra produktion mv. af solenergianlægget.
Vurder klimabelastningen fra solenergi
Solenergi er ikke altid en klimafordel
Både for solcelle-, solvarme-, og hybridanlæg gælder, at de ikke altid er en fordel for klimaet.
Nogle solcelleanlæg har f.eks. solpaneler med så stort et CO2-aftryk fra produktionen, at de ikke har en chance for at tjene det ind igen – og derfor har et negativt klimaregnskab.
Vurder klimabelastningen fra solenergi
Det er en god ide at undersøge, hvor og hvordan solenergianlæg er produceret for at sikre, at anlæggene ikke belaster klimaet mere, end de gavner. Det er særligt relevant i byggeri med krav om LCA, hvor solenergi helst skal have en positiv effekt på bygningens klimapåvirkning.
For at vælge klimavenlige anlæg, kan du se efter en miljøvaredeklaration (EPD), der angiver klimabelastningen fra produktet. Du kan også rådføre dig med en LCA-rådgiver, hvis du vil vide mere om klimabelastningen.
Klimaaftryk fra solenergianlæg er individuelt
Solcelle- og solvarmeanlæg er opbygget forskelligt, når det kommer til typer og mængder af materialer. Anlæggene har derfor forskellige CO2-udledninger i deres produktion. Men udledningen fra forskellige modeller af samme type anlæg vil som regel også variere.
Typisk vil 2 forskellige solcelleanlæg således have forskellige CO2-aftryk på grund varierende forhold, som hvor de produceres, og hvilket energimix der bruges til produktionen.