Efterisolering af klimaskærmen berører ofte store bygningsdele, og det kan have store konsekvenser for en bygning. Få hjælp til at undgå bygningsskader ved efterisolering af klimaskærmen med denne guide.
Efterisolering af klimaskærmen kan have store konsekvenser for en bygning. For at efterisoleringen ender som en succes er det derfor vigtigt, at du udfører energitiltag med de nødvendige supplerende tiltag, som anbefales i vores energiløsninger og rækker ud over den simple montering af isolering eller udskiftning af vinduer.
Konsekvenserne af at udelade nogle nødvendige tiltag kan betyde, at man ikke opnår den fulde energibesparelse – men endnu værre kan der opstå skader på bygningen med et senere saneringsbehov, som overstiger prisen på de supplerende tiltag.
Denne guide hjælper dig med at vurdere nødvendigheden af de forskellige tiltag og konsekvensen af at undlade dem. Formålet er, at du som håndværker får en forståelse for behovet for og risikoen ved at undlade de nødvendige tiltag
Guiden giver dermed et godt grundlag for at drøfte kvalitetsniveauet for arbejdet med bygherren. Det kan synliggøre, hvorfor lette løsninger kan ende i store omkostninger, og hvorfor supplerende tiltag er nødvendige for at gøre energirenoveringen til en succes.
Denne del af guiden indeholder risikovurderinger af supplerende tiltag, som foretages, når en bygning energirenoveres, dvs. tiltag ud over monteringen af isoleringsmaterialet. Vi belyser også konsekvenserne af at undlade at udføre energiløsninger som beskrevet.
Fokus ligger på tiltag, som bør udføres, når der foretages energirenoveringer af tagkonstruktionen med skunke, skråvægge, loft og ovenlysvinduer, samt flade tage.
Ændringer i tagkonstruktioner kan have store konsekvenser. Derfor kan det give god mening at have hele taget for øje, selvom man overvejer en efterisolering af kun en mindre del, f.eks. et skunkrum. Når tagkonstruktionen er meget kompleks - hvis der er behov for større indgreb eller der opstår tvivl - kan det anbefales at inddrage en (fugtteknisk) rådgiver.
Tagdækningens vigtigste opgave er vandtæthed mod fygesne og slagregn. Både for de underliggende konstruktioner, men også for ventilationsåbningerne. Manglende tæthed af tagdækning eller ventilationsåbninger giver risiko for indtrængning af vand eller fygesne i store mængder.
Større vandindtrængen kan skade konstruktioner og f.eks. medføre:
Dette er meget dyre tiltag. Men også regelmæssig mindre vandindtrængning igennem tagdækningen kan øge den relative luftfugtighed i dele af tagkonstruktionen og skabe gode betingelser for angreb af skimmelsvamp, som kan påvirke indeklimaet negativt, så der skal skimmelsaneres.
Risikoen for uopdagede utætheder i taget stiger, når man ved efterisolering af taget reducerer muligheden for at besigtige tagkonstruktionen. Det sker f.eks. hvis man
Før en sådan efterisolering bør alle utætheder i tagdækning og undertag derfor afhjælpes.
Afhængig af utæthedernes omfang kan det kræve enten, at hele tagdækningen og undertag udskiftes, eller det kan være tilstrækkeligt med lokale reparationer af tagdækning, inddækninger, tagkanter, fygesne- og slagregnssikring mv.
For at undgå skader på grund af utætheder i tagdækningen, er der behov for at tætne taget. Afhængigt af tagdækningens tilstand kan der være behov for udskiftning af tagdækning eller lokale reparationer af tagdækning, inddækninger, tagkanter, fygesne- og slagregnssikring mv. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringen til udskiftning af tagdækningen at være meget høj, mens investeringer til lokale reparationer vil være lave til moderate.
Utætheder i tagdækningen medfører vandskader, hvis omfang afhænger af størrelsen af vandindtrængning og hvor hurtigt skaden bliver opdaget. Udbedringsarbejder vil derudover være mere omfattende ved vandskade i svært tilgængelige skunkrum og utilgængelige paralleltage end ved vandskade i tilgængelige skunk- eller tagrum.
Samlet set og i forhold til investeringen for at undgå skader vurderes det, at udbedringsomkostninger vil variere fra:
Tidshorisonten for skadesudvikling afhænger af vandmængderne. Ved store vandmængder eller mange spredt fordelte utætheder kan der være tale om måneder. Ved mindre vandmængder eller lokale utætheder kan der være tale om år.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurdering af ikke at få tætnet taget inden efterisoleringstiltag.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav (lokal tætning) til meget høj (udskiftning af tagdækning) |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Moderat til høj |
Det anbefales kraftigt at foretage lokale reparationer eller udskifte tagdækningen for at sikre en tæt tagdækning, inden energirenoveringen gennemføres.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investeringsomkostninger | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter | Lav til høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Moderat til høj |
Det anbefales kraftigt at foretage lokale reparationer til tætning af den eksisterende tagdækning, inden energirenoveringen gennemføres.
Ventilation af tagkonstruktioner med hældning er afgørende for at konstruktionerne fugtteknisk kan fungere. I den forbindelse er der 2 forhold at være opmærksom på. Dels findes der bygninger, hvor tagventilationen mangler, dels kan tagventilationen være eller blive tilstoppet.
Murstensvillaer fra 1940-50’erne er typisk opført uden hverken ventilationsspalte i tagfoden, ventilation i kippen eller et undertag. I bygninger med udnyttet tagrum fra før energikrisen i midten af 1970’erne ses der i skråvægge nogle gange, at ventilationsspalten mellem isolering og tagdækning ikke er tilstrækkelig stor, blokeret af sammenfalden isolering eller endda slet ikke til stede. Grunden til, at der i disse bygninger alligevel kunne opretholdes en acceptabel fugtbalance, er, at bygningsdelene er meget lidt isolerede, og tagkonstruktionen dermed er moderat opvarmet.
Ved efterisolering af skunkrum og lofter ses hyppigt, at efterisoleringen reducerer eller blokerer ventilationsåbningerne i tagfod eller ventilationsspalten i skråvæggen. Især i parcelhuse med tagudhæng, hvor isoleringslaget ligger i etagedækkets bjælkelag/spærfod, skal det nye isoleringslag tilpasses tagets hældning, hvilket typisk kræver montering af vindplader, der holder isoleringen varigt på plads.
Mangler der ventilation i tagfoden, i kippen, eller tilstoppes ventilationsspalter f.eks. i skråvæggen, ændres fugtniveauet i tagkonstruktionen, så det periodisk bliver meget højt og i værste fald kan medføre kondensdannelse over længere tid. De høje fugtniveauer vil opstå på de koldeste overflader, dvs. på indersiden af hhv. tagdækning eller undertag. Det kan resultere i skimmelvækst i hele tagrummet, hvilket vil påvirke indeklimaet i underliggende etager negativt. I værste fald, når der ingen ventilation er i tagkonstruktionen, kan der opstå vækst af trænedbrydende svampe.
Den fornødne ventilation kan i nogle tilfælde skabes ved mindre indgreb, såsom etablering af ventilationsspalter i tagfod og – ved tage med større hældning – i kip. Der kan også være behov for at etablere vindplader, når isoleringslaget ligger frit i etagedækket. Etablering af tætsluttende vindplader kræver typisk, at disse monteres udefra.
Udgifter til selve udlægning af isolering på etagedækket/loft over stueetagen er ofte ikke særlig høje. Derfor vurderes investeringer til disse supplerende tiltag, sammenlignet med hele energiløsningen, at være moderate til høje.
Hvis ventilationen i skråvæggene/skrålofterne mangler, kræver det som regel en udskiftning af hele tagdækningen, for at kunne etablere den fornødne ventilation. Investeringsomkostninger for de supplerende tiltag kan derfor blive meget høje.
Hvis der opstår tvivl om gældende regler for tagventilation bliver opfyldt i forbindelse med efterisoleringen, anbefales det at inddrage en fugtteknisk rådgiver.
Når skaden er indtrådt, dvs. når der har etableret sig vækst af skimmelsvampe, evt. suppleret med angreb af trænedbrydende svampe, vil skadesudbedringen kræve, at tagdækning, undertag og det øverste lag isolering bliver taget ned, trækonstruktionerne skimmelafrenset og angrebet træ udskiftet. Derefter reetableres konstruktionen. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostningerne være meget høje.
Der vil med sikkerhed opstå høje fugtniveauer i isolerede uventilerede tagkonstruktioner. Hvornår der opstår skimmelsvampevækst eller angreb af trænedbrydende svampe er primært et spørgsmål om tid. Der er erfaring for, at der kan gå en til flere år, før disse skader bliver opdaget. Den store variation er blandt andet afhængig af, om skaderne opstår i svært eller utilgængelige områder.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Moderat til høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Meget høj |
Det anbefales kraftigt at sørge for åbne ventilationsspalter i tagfod og om påkrævet i kip, samt at ventilationsspalter i skråvægge ikke er tilstoppede, dvs. at gældende regler for ventilation er eller bliver opfyldt i forbindelse med en efterisolering af tagkonstruktionen.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Meget høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Meget høj |
Det anbefales kraftigt at sørge for, at der er en tilpas stor ventilationsspalte i skråvæggene, dvs. at gældende regler for ventilation er eller bliver opfyldt i forbindelse med en efterisolering af tagkonstruktionen.
I mange parcelhuse med tagudhæng ligger isoleringslaget i etagedækkets bjælkelag/spærfod lige op ad udeluften. Øges tykkelsen af isoleringslaget, kan vind presse kold udeluft ind i isoleringslaget, hvilket medfører en nedkøling af tagetagens gulv. Så går man glip af både de ønskede energibesparelser og komfortforbedringer i form af mindre fodkulde i tagetagen. Hvis reglerne for tagventilation er overholdt, vil der ellers ikke være nogen nævneværdige fugttekniske risici.
For at sikre isoleringslaget mod gennemstrømning af udeluft er der behov for at etablere vindplader ved forkanten af isoleringslaget.
Den fornødne vindtæthed sikres ved at etablere vindplader i tagfoden. Etablering af tætsluttende vindplader kræver typisk en montage udefra. Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være høje.
Forudsat at reglerne for tagventilation er overholdt, er udfordring med manglende vindtæthed i etagedæksniveau (manglende vindbrædder), at man går glip af både energibesparelser og komfortforbedringer i form af mindre fodkulde i tagetagen.
Der foreligger dermed ikke en reel skade, der skal afhjælpes. Men der vil være lidt forhøjede energiudgifter, mens manglende komfortforbedring er svær at kvantificere. I forhold til investeringen for at undgå skader vil disse omkostninger ligge i størrelsesorden lav.
Manglen vil opstå med det samme i form af manglende energibesparelse og manglende komfortforbedring.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af manglende vindtæthed i etagedæksniveau.
Scenariet forudsætter, at gældende regler for tagventilation er overholdt.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Ikke kritisk |
For at opnå den fulde udbytte af efterisoleringstiltaget anbefales at etablere vindplader eller lignende for at sikre vindtætheden i etagedæksniveau.
Ved efterisolering af udnyttede tagkonstruktioner er det vigtigt, at den indvendige beklædning i tagrummet danner et luft- og tilpas damptæt plan, så fugt fra indeklimaet ikke kan trænge ud i tagkonstruktionen. Da varm indeluft har et højt vandindhold, kan det flytte større mængder vanddamp – altså fugt – ind i tagrummet, hvis den indvendige beklædning er utilstrækkelig.
Fugtniveauet i tagrummet kan føre til skimmelsvamp på de koldeste overflader, dvs. på indersiden af hhv. tagdækning eller undertag. I værste fald – f.eks. hvis der er store huller i det plan, der skal være lufttæt, – kan der opstå angreb af trænedbrydende svampe.
Kvaliteten af den indvendige beklædning skal afstemmes i forhold til resten af tagkonstruktionen. Vi belyser her tagkonstruktioner med en velventileret ventilationsspalte mellem isolering og undertag eller mellem isolering og tagdækning. Læs mere om ventilation længere oppe på siden:
Ventilation i tagkonstruktioner med hældning
Krav til kvaliteten af den indvendige beklædning bliver meget højere, hvis man vil bygge en konstruktion med diffusionsåbent undertag, hvor ventilationsspalten mellem isolering og undertag skal udelades, se nærmere længere nede på siden:
Utilstrækkelig dampspærre ved diffusionsåbent undertag
Det er bedst at sikre en effektiv dampspærre i konstruktionen efter gældende regler. Men det kan nogle gange kun realiseres med meget store indgreb og dermed ekstraudgifter. Forskning har vist, at man under visse forholdsregler kan efterisolere tagkonstruktioner.
Den grøn stiplede linje viser placering af den indvendige beklædning, som omtales her.
Følgende forudsætninger skal være opfyldt:
Den fornødne lufttæthed kan ofte skabes ved mindre tiltag, som tætning af revner og huller i den indvendige beklædning på loft, skunkvæg og skråvæg. Herunder:
I samme kategori hører også aftrækskanaler, faldstammer og kanaler fra radonbrønd, mv., der skal være ført over tag. I så fald er det ikke nødvendigt at etablere en helt ny dampspærre. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave til moderate.
Hvis skunkvægge, skråvægge eller lofter udskiftes, anbefales det at etablere en ny tidssvarende dampspærre, som der senere – ved renovering af næste bygningsdel – kan tilsluttes til.
Ofte bliver skaden først opdaget, når den har udviklet sig kraftigt, dvs. når der er skimmelsvamp i store områder og evt. angreb fra trænedbrydende svampe. I så fald vil skadesudredningen kræve:
I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostningerne være meget høje.
Om og hvor hurtigt luftutætheder i den indvendige beklædning fører til skader, afhænger af størrelsen og antal af luftutætheder, samt af indeklimaets fugtbelastning. Der går typisk år, før skaden er så kraftig, at den bliver registreret.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurdering af indvendige beklædninger, der hhv. ikke er lufttætte nok, og som er tilpas lufttætte med dampspærrefolie.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales at sikre, at alle ovenover beskrevne forudsætninger er opfyldte, herunder især:
Listen er ikke udtømmende.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Ingen |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Ingen |
| Risiko efter 5 år | Ingen |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Ikke kritisk |
Forudsat at de ovenover i teksten listede 6 forholdsregler er overholdt, er der ingen kritisk risiko, ved at den indvendige beklædning kun har en moderat damptæthed.
Når hele tagdækningen bliver udskiftet, kan det være fristende at vælge et diffusionsåbent undertag direkte på isoleringen, da det reducerer tagkonstruktionens tykkelse – især i skråvæggene. Men denne type konstruktion er fugtteknisk meget krævende, fordi der mod indeklimaet skal være et luft- og vanddampdiffusionstæt lag, svarende til en dampspærre med en stor damptæthed, som bliver monteret på en tidssvarende måde hvad angår tæthed.
Grunden, til at der på den indvendige side af tagkonstruktionen (på den indvendige side af isoleringslaget) er behov for et helt luft- og damptæt lag, er, at diffusionsåbne undertage (placeret på den udvendige side af isoleringen) alligevel ikke er helt diffusionsåbne.
Det betyder, at fugtvandringen igennem det diffusionsåbne undertag forgår lidt langsommere end f.eks. igennem isoleringsmaterialer eller luft. Fugtniveauet i luften ændrer sig i årets løb, og tagkonstruktionens materialers fugtindhold skal derfor periodisk tilpasses gennem det diffusionsåbne undertag. De diffusionsåbne undertage er dimensioneret til, at det kan ske. Men de er ikke dimensioneret til, at der derudover kan passere yderligere fugt, der er trængt ind i tagkonstruktionen fra indeklimaet.
Derfor er der – også bag intakte pudslag – behov for en dampspærre med en stor damptæthed (Z-værdi over 50 GPa·m² s/kg), og at dampspærrens samlinger og dens samlinger med tilstødende bygningsdele skal være så tætte, som det forventes i et nybyggeri. Manglende damp- eller lufttæthed vil forårsage, at den relative luftfugtighed på den indvendige side af det diffusionsåbne undertag i hvert fald periodisk bliver så høj, at der kan opstå skimmelsvamp på undertaget, som over tid kan gå ud over indeklimaet.
Alternativt til et diffusionsåbent undertag direkte på isolering kan du vælge at ventilere undertaget, så tagkonstruktionen kan udføres som en ventileret tagkonstruktion som beskrevet i vores energiløsninger for tagkonstruktioner:
Anvendelse af et diffusionsåbent undertag direkte på isolering kræver, at der etableres en dampspærre i hele tagkonstruktionen, dvs. på den indvendige side af alle skunkvægge, skråvægge og lofter over opvarmede rum.
Dampspærren kan eventuelt monteres på den indvendige side af de eksisterende beklædninger, hvorefter der sættes en ny beklædning på. Hvis der allerede er en slags dampspærre i konstruktionen, anbefales det at fjerne den. Under visse forudsætninger kan den eventuelt blive siddende, men det anbefales at inddrage en fugttekniker for at udarbejde en passende løsning. Det er vigtigt, at dampspærren bliver tætnet i samlinger og mod alle tilstødende bygningsdele. Også ned gennem etagedækket skal dampspærren udføres omhyggeligt og tilsluttes dampspærre i den underliggende etages loft.
Derudover tætnes alle gennembrydninger af dampspærren, såsom skunk- og loftslemme med f.eks. gummilister, loftslemme, el-kontakter eller halogenspots med f.eks. indbygningskasser, gennemføringer med hensigtsmæssige manchetter, bøsninger eller langtidsholdbare elastiske fuger, mv. Aftrækskanaler, faldstammer og kanaler fra radonbrønd, mv. skal være ført over tag. Afsluttende anbefales at gennemføre en trykprøvning for at teste og hvis behov supplere dampspærrens lufttæthed.
Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være høje.
Hvis der opstår tvivl om løsningen med et diffusionsåbent undertag direkte på isolering, herunder placering af dampspærren, anbefales at inddrage en fugtteknisk rådgiver.
Ofte bliver skaden først opdaget, når den har udviklet sig kraftigt med skimmelsvamp i store områder af undersiden af det diffusionsåbne undertag. Det er, fordi den overflade, hvor skaden vil opstå, ikke er tilgængelig.
Skadesudredningen kræver i givet fald at:
Ved retablering skal der enten etableres en helt tæt dampspærre på den indvendige side, eller tagkonstruktionen skal ændres til en ventileret tagkonstruktion, dvs. at der skal etableres en ventilationsspalte under undertaget og alle andre ventilationsåbninger, der er nødvendige i en tagkonstruktion, ventileret efter gældende regler.
I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostningerne være høje til meget høje.
Om og hvor hurtigt manglende diffusionstæthed af dampspærreplanet i konstruktioner med diffusionsåbent undertag direkte på isolering fører til skader, afhænger af:
Skader kan opstå i løbet af få til flere år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af en løsning med diffusionsåbent undertag direkte på isolering, hvor der ikke er blevet etableret en dampspærre med en Z-værdi på over 50 GPa·m² s/kg, og som er monteret på en tidssvarende måde hvad angår tæthed.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem til stor risiko |
Ved efterisolering af tagkonstruktionen, især skunkrum, skal det sikres, at vandrør ikke flyttes i den kolde del af konstruktionen, da det medfører risiko for frostskader. Frostskader på vandrør kan resultere i rørbrud og vandskader, som kan være meget kraftige.
Det er vigtigt, at installationer kan inspiceres ved almindeligt drift- og vedligeholdelse. Manglende tilgængelighed kan resultere i svigt med uopdagede skader som f.eks. siveskader eller rørbrud på vandførende rør.
Udfordringerne kan opstå i alle typer bygninger, dog afhængigt af tagets konstruktion, og om der udføres en kold eller en varm skunk.
Frostsikkerhed af vandrør kan opnås ved tilstrækkelig isolering af rørene. Isoleringen skal fastholdes, så den ikke falder ned af rørene og i værste fald ender med at tilstoppe ventilationsspalterne. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave.
Inspektion af installationer skal sikres, ved at der er adgangslemme til skunkrum eller ved at flytte installationerne ud af skunkrummet/isoleringslaget. Som minimum skal installationerne være uden samlinger, hvor der ikke er adgang til inspektion.
Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være moderate.
Frostsprængning fører typisk til kraftige, akutte vandskader. Ved hurtig skadesafhjælpning kan de håndteres lokalt. De vil typisk omfatte nedrivning, skimmelafrensning, affugtning og retablering. Ved hurtig indgriben forventes ikke angreb af trænedbrydende svampe. Alligevel er udbedringsomkostninger høje til meget høje i forhold til investeringen for at undgå skader.
Ved manglende adgang til inspektion og deraf afledte skader, kan skadesudviklingen ske uopdaget over lang tid. Det kan udløse store skader, som f.eks. langsomt udviklende vandskader med angreb af skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i større omfang. I så fald vil udbedringsomkostninger, i forhold til investeringen for at undgå skader, være moderate til meget høje.
Om og hvornår frostsprængninger opstår afhænger af, hvor lidt isolering der er lagt om de vandførende rør, og hvor koldt vejret bliver. Hvornår vandrør bliver utætte afhænger af deres alder og kvaliteten af samlingerne.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurdering af hhv. ikke at frostsikre og ikke at sikre inspektionsmuligheden af vandrør i en tagkonstruktion.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt at isolere vandførende rør tilstrækkeligt eller at flytte dem ind i husets opvarmede volumen.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investeringsomkostninger | Moderat |
| Udbedringsudgifter | Moderat til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem periodisk risiko |
Det anbefales at sørge for, at installationer kan inspiceres, eller at installationer udskiftes til nye uden samlinger.
I tagrum er der typisk etableret en gangbro på langs, så der er nem adgang for inspektion af taget og drift og vedligeholdelse af eventuelle installationer. Denne gangbro skal være placeret med en ventileret luftspalte på mindst 50 mm over loftsisoleringen.
Gangbroen er af et diffusionstæt materiale, som fugten, der vandrer op igennem isoleringen, ikke kan passere igennem. Uden en ventileret luftspalte under gangbroen bliver fugten fastholdt under gangbroen, så der kan opstå skimmelsvamp på undersiden af gangbroen.
Investeringsomkostningerne for at hæve gangbroen mindst 50 mm over isoleringslaget vil omfatte en forhøjning af etagedæksbjælkerne, som gangbroen placeres ovenpå. Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringer til dette at være lave.
Ved skimmelsvampevækst under gangbroen vil udbedringsomkostninger omfatte en udskiftning af gangbroen og den underliggende isolering. Saneringen skal foretages under afskærmning af de påvirkede områder, for at undgå spredning af skimmelsvamp til andre konstruktioner i tagrummet.
I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostningerne at være høje.
Om og hvornår der opstår skimmelsvampevækst under gangbroen afhænger mange parametre, f.eks. kvaliteten af loftskonstruktionens dampspærre, fugtbelastningen i indeklimaet og gangbro-materialet. Ved høj fugtbelastning og et plademateriale som gangbro kan skimmelsvamp opstå i løbet af få år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af, at gangbroen er monteret uden afstand til underliggende isoleringslag.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem til høj |
Det anbefales kraftigt at etablere den nødvendig afstand imellem gangbro og underliggende isoleringslag.
Det er oplagt at efterisolere ældre flade tage ved at omdanne dem til en kompakt varmtagskonstruktion. I mindre bygninger er de oprindelige flade tage som regel opbygget af trækonstruktioner, dvs. organisk materiale, hvilket gør dem fugtfølsomme.
Ved omdannelse til en kompakt varmtagskonstruktion anvendes den tidligere tagmembran ofte som den nye dampspærre i en varmtagskonstruktion. Derpå opbygger man et nyt lag isolering, afsluttet med en tagmembran.
I en konstruktion med ny isolering oven på den tidligere tagmembran er det vigtigt, at den nye dampspærre og den nye tagmembran samles damptæt, så der ikke presses fugtig indeluft i isoleringslaget. Derudover skal den nye dampspærre (den tidligere tagmembran) være vandtæt.
Denne type kompakt varmtagskonstruktion er ikke ventileret. Det kan derfor ikke undgås, at der ligger en vis mængde fugt i isoleringslaget, som flyttes rundt afhængigt af årstiden. I perioder kan denne fugt kondensere og blive til vand. For at det kondenserede vand ikke kan dryppe igennem loftet og ned i indeklimaet, er det vigtigt, at den nye dampspærre (dvs. den tidligere tagmembran) er vandtæt.
Før efterisoleringen monteres, tætnes den oprindelige tagmembran, så den er 100 % vand- og lufttæt.
Det er vigtigt at tætne alle utætheder, som muligvis har eksisteret i den gamle tagmembran. Det kan f.eks. være huller efter gamle taghætter, nedlagte ovenlysvinduer eller andre gennemføringer.
Ovenlysvinduer kan også føres med op igennem efterisoleringen. Desuden er det vigtigt, at dampspærren i kanterne samles tæt med den nye tagmembran for at forhindre fugt fra indeklimaet eller udefra i at trænge ind i konstruktionen.
Det kræver nogle ekstra arbejdstimer at gennemgå og lappe alle huller i den tidligere tagmembran, som nu skal være dampspærre. Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringer til dette at være lave.
Er den nye dampspærre utæt, kan det føre til større elle mindre fugtskader. Kilden til skaden kan være svær at finde, så kildesøgningen i sig selv kan blive en udgift. Derudover er den underliggende konstruktion typisk bærende og af organisk materiale, så der er stor risiko for skimmelsvamp og for angreb af trænedbrydende svampe.
Udbedring af skaderne kan derfor være svær og omfattende. Omkostningen afhænger skadens størrelse, når den opdages. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes at udbedringsomkostninger være høje til meget høje.
Tidshorisonten for skadesudviklingen afhænger af, hvor store utætheder i dampspærren og mellem dampspærre og ny tagmembran der er tale om, samt fugtbelastningen indefra.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af ikke at sikre sig, at den gamle tagmembran er vand- og lufttæt nok til at kunne fungere som den nye dampspærre i det flade tag.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt at tætne alle utætheder i den gamle tagmembran for at undgå vandindtrængning i konstruktionen, så den kan bruges som ny dampspærre.
Det er oplagt at efterisolere ældre flade tage ved at omdanne dem til en kompakt varmtagskonstruktion.
I mindre bygninger er de oprindelige flade tage som regel opbygget af trækonstruktioner, dvs. organisk materiale, og den oprindelige tagmembran er ventileret. Der er altså en ventileret luftspalte under tagbrædderne.
Ved omdannelse til en kompakt varmtagskonstruktion, etableres et nyt lag isolering afsluttet med en tagmembran oven på den gamle tagkonstruktion. For at spare energi med efterisoleringen skal den gamle ventilationsspalte lukkes effektivt, så kold udeluft ikke kan løbe bag om det nye isoleringslag.
Ventilationsspalten må først lukkes, efter at en opvarmningssæson er overstået. Det skyldes, at materialerne omkring luftspalten før efterisoleringen har været placeret på den kolde side af tagkonstruktionen og har indstillet deres fugtbalance derefter. Derfor har materialerne typisk et fugtindhold, der er højere end acceptabelt i lukkede konstruktioner.
Når efterisoleringen er blevet udført, ligger den gamle ventilationsspalte og de omkringliggende materialer på den varme side af konstruktionen. Materialerne vil derfor indstille deres fugtniveau til den nye placering og i den proces afgive fugt, der bortventileres igennem den gamle ventilationsspalte.
Hvis spalten bliver lukket, før denne fugtafgivelse sker, vil der opstå en høj relativ luftfugtighed i området med stor risiko for skimmelsvamp på undersiden af det oprindelige tagunderlag (tagbrædder eller krydsfinerplader under den oprindelige tagmembran). Det ligger tæt ved opholdszonen, så skimmelsvamp kan skade indeklimaet.
For at undgå skader skal den gamle ventilationsspalte lukkes forskudt ift. montering af efterisoleringen, så restfugten kan nå at blive udtørret igennem ventilationsspalten. Spalten må altså først lukkes en opvarmningssæson efter, at den nye varmtagskonstruktion er etableret og taget i brug.
Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringen til en forskudt lukning af ventilationsspalten at være lav.
Hvis der grundet for tidlig lukning af ventilationsspalten opstår skimmelsvamp på undersiden af det oprindelige tagunderlag, skal det udbredes. Det foretages typisk ved at åbne lofterne indefra til undersiden af tagunderlaget, så det kan skimmelafrenses. Det kræver sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. afskærmning til resten af boligen.
I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostningerne at være høje til meget høje.
Hvis ventilationsspalten lukkes for tidligt, vil tidshorisonten for skadsudviklingen være inden for de første år. Risikoen for skade inden for de første 5 år vil altså være høj.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering, af at den gamle ventilationsspalte i det flade tag bliver lukket, før der er passeret en opvarmningssæson.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Meget høj |
Det anbefales kraftigt først at lukke den gamle ventilationsspalte, efter at den efterisolerede konstruktion har været i brug i mindst 1 opvarmningssæson.
Denne del af guiden indeholder risikovurderinger af supplerende tiltag, som fortages, når en bygning energirenoveres - altså tiltag ud over monteringen af isoleringsmaterialet. Guiden belyser konsekvenser af at undlade at udføre energiløsninger for konkrete forbedringer som beskrevet.
Fokus i guiden er tiltag, som bør udføres ved energirenovering af facader, vinduer og døre.
Når vinduer udskiftes, bliver klimaskærmen som regel tættere. Rammer i nye vinduer slutter typisk tættere til karmen end i ældre, udtjente vinduer, ligesom ny vinduesfuger typisk er tættere end ældre.
Afhængigt af byggeperioden kan tætning af de eksisterende vinduesfuger alene bestå af udvendige mørtelfuger, mens der indvendigt kun er opsat tilsætningslister (især i 1950'erne-1970'erne) eller lysningspaneler (f.eks. patriciervillaer). Elastiske fuger og andre typer fuger fra nyere tid kan ved manglende vedligehold være blevet utætte.
Ved at tætne klimaskærmen minimeres luftskifte og træk, hvilket reducerer energiforbruget og forbedrer komforten. Det naturlige baggrundsluftskifte bliver dog samtidig dårligere, hvilket typisk fører til mere fugt i indeklimaet. Det øger risiko for skimmelsvamp på især kuldebroer, som ofte vil være synlig på de indvendige overflader.
Typiske kuldebroer i ældre, uisolerede bygninger er lysninger, ydervægshjørner og lignende. Også niveauet af andre uønskede stoffer som f.eks. CO2, partikler og radon stiger med et reduceret luftskifte.
Når bygningen bliver tættere efter skift af vinduer, skal ventilationen øges, dog kun uden spild af energit. Læs mere om ventilationsformer i:
Guide til ventilation i enfamilieshuse
Her nævnes kort de overordnede muligheder:
God naturlig ventilation
Denne løsning er hensigtsmæssig, når det ikke eller ikke med det samme er muligt at etablere et ventilationsanlæg i boligen. Der bør sættes ind med 2 tiltag: 1) At der findes åbne udeluftventiler og 2) at der luftes regelmæssigt ud med gennemtræk. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til dette supplerende tiltag at være lave. Der vil være behov for følgende tiltag:
Udeluftventiler:
Tommelfingerreglen for udeluftventiler er for boliger med almindelige rumhøjder følgende, jf. Bygningsreglementet:
En nettoåbning på ca. 30 cm² pr. 12,5 m² gulvareal. Der kan f.eks. anvendes spalteventiler, som typisk har en nettoåbning på 30 cm², i et passende antal vinduer pr. lokale. Der kan også etableres udeluftventiler i ydervæggene. Disse er typisk større og mere synlige og bør kunne reguleres for at undgå træk.
Udluftning med gennemtræk:
Der er behov for udluftning med gennemtræk i boligen. Det kræver en regelmæssig og disciplineret indsats af beboerne, især i vintermånederne, hvor ventilation er afgørende for at holde luftfugtigheden nede.
- Boligen skal luftes ud 2-3 gange i døgnet, især morgen og aften.
- Der skabes gennemtræk ved hver udluftning med mindst 1 åbent vindue i hvert lokale.
- Gennemtrækket holdes i 5 minutter. Så udskiftes boligens luft, uden at boligen/bygningsdele køles ned.
Kilde: SBi-anvisning 277
De følgende 3 andre måder at forbedre luftskiftet på, vurderes sammenlignet med hele energiløsningen at indebære investeringer i størrelsesorden moderat til høj:
Når skaden er indtrådt med skimmelsvamp på kolde overflader (lysninger, ydervægshjørner, mv.), vil skadesudbedringen kræve en skimmelafrensning af overfladerne.
Omkostninger til skimmelafrensning afhænger af, hvor hurtigt der bliver grebet ind. Jo længere de høje fugtniveauer står på, jo større bliver de påvirkede arealer. Ved mindre arealer (størrelse af ca. 1 A4-ark) kan bygherre/beboere selv fjerne skimmelsvampen ved først at vaske og skrubbe overfladen rent med et egnet desinficerende middel og efterfølgende med rent vand.
Ved større arealer eller gentagen skimmelsvamp på stedet er der behov for professionel skimmelafrensning. Dertil kommer behovet for tiltag til at forbedre ventilationen som f.eks. at tilpasse udeluftventiler. Sammenlignet med investeringen til ”God naturlig ventilation” er udbedringsomkostninger lave til moderate for skader, der kan fjernes af bygherre, og høje for skader, der skal udbedres af professionelle.
Hvornår skimmelsvamp udvikler sig afhænger af mange parametre, herunder:
Derfor kan tidshorisonten variere fra 1 opvarmningssæson til flere år.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurdering af ikke at sørge for tilstrækkelig ventilation og hhv. hurtig eller ingen indgriben.
Til risikovurderingen vurderes i forhold til investeringen i ”God naturlig ventilation”.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav til moderat |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem risiko |
Efter en vinduesudskiftning anbefales at sikre tilstrækkelig ventilation med udeluftventiler og regelmæssig udluftning med gennemtræk.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Efter en vinduesudskiftning anbefales at sikre tilstrækkelig ventilation med udeluftventiler og regelmæssig udluftning med gennemtræk.
Om nye vinduer medfører den ønskede energibesparelse, komfortforbedring og holdbarhed, afhænger i høj grad af, om vinduesfugen bliver udført korrekt. Vinduesfugen har 3 funktioner: Tæthed udadtil (regntæthed), isolering og tæthed indadtil (luft- og diffusionstæthed), hvilket gør dem til en kompleks bygningsdel.
Vinduesfuger bliver ikke altid udført korrekt og konsekvenserne kan være, at bygherren sidder tilbage med de samme trækgener, et unødigt energitab og i værste fald en vandskade på eller omkring vinduerne. Vandskaden kan opstå, fordi en manglende eller forkert udformet vinduesfuge kan medføre vandindtrængning og/eller kondensdannelse på vindue, lysning og især lette væg-/gulvkonstruktioner.
Lufttætheden af vinduesfugen har en stor betydning, da de mindste utætheder kan medføre, at op til 2 % af den slagregn, der løber ned forbi en utæhed, trænger ind i klimaskærmen. Dette kan løbe op i 1 eller flere glas indtrængende vand pr. regnhændelse (Kilde: Olsson, Lars. Rain intrusion rates at facade detail – a summary og results from four laboratory studies. Nordic Symposium on Building Physics, NSB17.). Lufttætheden sikrer også mod træk og utilsigtet luftskifte, hvilket er vigtigt for hhv. komfort og energibesparelse.
Vinduesfugens tæthed forbedres markant, hvis der etableres en 2-trins-tætning med en udvendig fuge som regnskærm og en indvendig fuge til luft- og damptæthed.
Den udvendige fuge skal være vind- og regntæt og skal desuden være lufttæt men diffusionsåben. Det kan være en mørtelfuge, diffusionsåbne skumbånd, mv.. Den indvendige fuge skal være luft- og dampdiffusionstæt, f.eks. ved anvendelse af elastisk fugemasse, dampspærre med egnet tætning til tilstødende bygningsdele.
Udføres kun den udvendige fuge, ligger der kun 1 tæthedsplan yderst i konstruktionen, som skal være 100 % tæt og altid vedligeholdes omhyggeligt, for at der hverken trænger vand eller vind ind igennem utætheder. Derudover vil der i den kolde del af året kondensere vanddamp fra den varme fugtige indeluft på den indvendige side af den udvendige fuge.
Erfaringen viser, at der kondenserer så meget vand, at det i træ- eller betonkonstruktioner ikke kan accepteres. Ved murværk kan murens kapillarsugningsevne eventuelt kompensere for vandpåvirkningen, men kun hvis indeklimaet holdes tilpas tørt. Dette kræver tilstrækkelig ventilation, se mere længere nede på siden:
Reduceret luftskifte efter energiforbedring af vinduer
Overvej kun at nøjes med udvendig fuge hvis 3 punkter er opfyldt:
I næsten alle tilfælde skal der etableres 2 fuger:
For uddybende beskrivelse af udformning af selve vinduesfugerne henvises til faglitteraturen, herunder BygErfa blade eller SBi-anvisninger, eller til den digitale og gratis tilgængelige Fugeguide fra Fugebranchen (FSO):
Fugeguiden på danskindustri.dk
For at kunne etablere fugerne korrekt, kan der være behov for forskellige supplerende tiltag:
Sammenlignet med hele udskiftningen af vinduer vurderes investeringen til at skabe adgang til at kunne etablere den indvendige fuge at være lave til moderate.
Der er overordnet følgende mulige skadesscenarier:
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurdering ved utætheder i vinduesfuger med hhv. vandskade og med træk og energitab som konsekvens.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Moderat til høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem |
Det anbefales at sikre et bæredygtigt vederlag til indvendig og udvendig fuge. Det anbefales at etablere både en indvendig og en udvendig fuge, også hvis der skal skæres i lysninger og/eller etableres afdækningslister for at skjule den nye fuge.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav til moderat |
| Risiko efter 5 år | Mellem til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem |
Det anbefales at sikre et bæredygtigt vederlag til indvendig og udvendig fuge. Det anbefales at etablere både en indvendig og en udvendig fuge, også hvis der skal skæres i lysninger og/eller etableres afdækningslister for at skjule den nye fuge.
Renovering af bygninger med bevaringsværdige 1-lags vinduer sker typisk med forsatsrammer eller koblede rammer for at bevare det arkitektoniske udtryk.
Hvis de eksisterende vinduer allerede har forsatsrammer eller koblede rammer, anbefales det at udskifte det inderste glas med energiruder. Uanset hvad skal du være sikker på, at:
Det forhindrer fugtig indeluft i at trænge ind i hulrummet imellem de 2 rammer, hvor den om sommeren vil forårsage kondens på de udvendige ruder.
Desuden skal du sikre tilpas udluftning fra hulrummet imellem de 2 ruder til udeluften, så kondens, der periodisk vil opstå på basisvinduet (den udvendige ramme), kan blive bortventileret til det fri. Ellers vil kondensen løbe ned ad ruden og ramme bundramme/bundkarm, hvor det ødelægger malingen. Med tiden kan vand trænge ned under lakeringen af træet og blive fanget her. Træet vil ikke kunne udtørre og derved øges risiko for revner, deformationer og angreb af trænedbrydende svampe.
Investeringsomkostningerne for at undgå disse skader inkluderer nye tætningslister, omhyggelig montering samt justering og eventuelt udskiftning af beslagene, hvis de eksisterende ikke kan trække rammen tæt ind til karmen. Tætningslisterne samt beslagene er dog en del af leverancen, hvis du følger vores energiløsninger:
Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer
Energiforbedring af vinduer med koblede rammer
Sammenlignet med hele projektet vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave til moderate.
Udbredningsomkostningerne afhænger af, hvornår man griber ind. De første skader opstår i vinduets maling, hvilket kræver almindeligt vedligehold. Hvis revnet maling ikke udbedres, kan træet tage skade, så dele af bundkarm og/eller bundramme skal udskiftes før tid. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostninger at være moderate til høje.
Hvor hurtigt disse skader indtræffer, afhænger af fugten i indeklimaet og utæthederne i det pågældende vindue. Skaden kan indtræffer i den første opvarmningssæson eller flere år senere.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af ikke at havde tætnet den indvendige ramme mod karm og manglende udluftningsåbning mellem hulrummet mellem de 2 rammer og det fri.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Moderat til høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
En udvendig efterisolering på en eksisterende væg skal monteres fast og langtidsholdbart. Derfor er det vigtigt at kontrollere tilstanden af den eksisterende ydervæg. Den skal have den nødvendige bæreevne til belastningen fra efterisoleringen, og isoleringen skal kunne monteres sikkert på det udvendige materialelag. Ved høje bygninger kan der være behov for vurdering af en statiker.
Skader i facaden som f.eks. revner kan være udtryk for sætningsskader eller andre statiske forhold, men kan også være rent kosmetiske. Også kosmetiske skader i facaden anbefales udbedret for at undgå uhensigtsmæssige luftstrømme bag isoleringen.
Ved systemer, hvor isoleringen klæbes på facaden, skal den kunne klæbe, selvom systemet ikke bliver båret af klæbningen. Klæbningen er der typisk for at undgå sprækker mellem isolering og den oprindelige væg, for at forhindre kold luft bag isoleringen.
Hvis oprindelige vægoverflade har afskalninger eller smitter af, anbefales det at rense den til fast og bæredygtigt underlag. Hvis du er i tvivl, så udfør en trækprøve på den eksisterende ydervæg for at tjekke, om væggens trækstyrke lever op til kravene fra isoleringssystemets leverandør.
Hvis der kan trække koldt luft bag om isoleringen, nedsættes isoleringsevnen, og der kan opstå kuldebroer på den indvendige vægoverflade. Løstsiddende isolering kan også føre til revner i den udvendige regnskærm, så vand kan trænge ind i konstruktionen. Hvis underlaget eller den oprindelige ydervæg ikke er bæredygtigt nok, kan hele den nye efterisolering løsne sig og falde ned. Risikoen for dette stiger med højden af bygningen.
Investeringen omfatter forundersøgelser for at sikre, at væggen har den nødvendige styrke, og isoleringen kan monteres korrekt.
Der kan ved høje bygninger være tale om en vurdering af en statiker. Der kan også være tale om en visuel vurdering af ydermuren og/eller trækprøver på facaden.
Sammenlignet med den samlede udgift til efterisolering af ydervægge vurderes investeringen til forundersøgelser at være lave.
Skader kan være små eller store:
Udbedringsomkostninger i forhold til investeringen for at undgå skader være gå fra lave til meget høje afhængigt af skaden.
Hvornår skaderne opstår afhænger af mange faktorer, herunder orientering af facaderne, og hvor meget facadens styrke er blevet undervurderet. Tidshorisonten sættes derfor her til mellem.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af løstsiddende isolering, som medfører, at kold luft trækker bagom isoleringen, og der opstår revner i regnskærmen.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Moderat til høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Moderat til høj |
Det anbefales at få udført forundersøgelser af ydervæggens og facadens tilstand, inden isolering vælges og etableres.
Der findes forskellige systemer og koncepter til udvendig efterisolering af en ydervæg. Afhængigt af om den nye facadebeklædning monteres på en luftspalte eller ej, er der tale om hhv. en 2-trins- eller 1-trins-tætnet konstruktion.
Der ses i efterkrigsbyggeri op til 1980’erne en del lette facader udført med 1-trins-tætning, selvom man allerede dengang vidste, at 2-trins-tætnede facader er fugtteknisk mere robuste.
Hvis efterisoleringen udføres med 2-trins-tætning, placeres regnskærm og vindtætning i 2 forskellige plan, adskilt af en luftspalte, der ofte er ventileret.
Luftspalten mellem regnskærm og vindspærre danner en slags luftpude, som forhindrer, at vand bliver presset længere ind i konstruktionen end lige bag om regnskærmen. Til gengæld må der regnes med, at vandet løber ned ad bagsiden af regnskærmen til bunden af luftspalten. Derfor skal der i bunden af luftspalten være en fugtspærre, så eventuelt indtrængende vand kan drænes ud.
I 2-trins-tætnede konstruktioner kan der anvendes både diffusionsåbne og diffusionstætte materialer som regnskærm. Når regnskærmen er diffusionstæt, skal luftspalten bag regnskærmen være ventileret. Vindspærren skal derimod være diffusionsåben, da fugten indefra skal kunne passere ud til det fri. 2-trins-tætnede løsninger er f.eks. en ventileret træfacade eller pladebeklædning.
Ved en 1-trins-tætning afskærmes konstruktionen mod nedbør og vind i samme plan, som er placeret helt ude ved facaden.
Da dette lag bliver påvirket af vind, vil nedbør blive presset ind i konstruktionen igennem de mindste utætheder. Dette ville kunne medføre vandskader, nedsat isoleringsevne, korrosion og i slemme tilfælde trænedbrydende svampe. Derfor kræver 1-trins-tætnede løsninger en meget omhyggelig planlægning og regelmæssigt drift- og vedligehold a samlingsdetaljer, f.eks. omkring vinduer og døre, med sålbænke, ved soklen.
1-trins-tætnede løsninger er f.eks. facadebeklædninger direkte monteret på en vindspærre og puds på isolering. Hvis du vælger puds på isolering, anbefales at holde sig til systemløsninger og bygge efter producenternes anvisninger.
Se også længere nede på siden:
2-trins eller 1-trins-tætnet regnskærm ved udvendig efterisolering
Efterisolering af sokkel med puds på isolering
En 2-trins-tætnet facade generelt den bedste løsning. Den er fugtteknisk meget mere robust over for slagregn, og en 1-trins-tætnet facade er sårbar og kræver mere drift- og vedligehold.
Særligt i høje bygninger en 2-trins-løsning oplagt. Påvirkning af slagregn øges med højden af bygningen. Samtidig øges omkostninger til drift- og vedligehold, da det kræver lift eller stillads, mens en bygning i 1 plan kan inspiceres fra en stige. En 1-trins-tætnet løsning kan være acceptabel til et enfamilieshus.
Et andet aspekt er robustheden af facadebeklædningen. I udsatte områder, f.eks. hvor cykler og skraldespande kan ramme facaden, er der stor risiko for skader. I 2-trins-tætnede løsninger vil det som regel gå udover regnskærmen, mens det vindtætte plan samt slagregnstætheden ikke bliver påvirket. I 1-trins-tætnede løsninger med puds på isolering kan også mindre overfladskader hurtigt udvikle sig til reparationskrævende skader.
En 2-trins-tætnet løsning behøver ikke nødvendigvis at være dyrere end en 1-trins-tætnet løsning. Tager man drifts- og vedligeholdelses udgifter med i betragtning, kan en 2-trins-tætnet løsning endda blive billigere end en 1-trins-tætnet løsning.
Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringen til en 2-trins-tætnet løsning frem for 1-trins at være ubetydelig eller lav.
Udbedringsomkostninger for skader vurderes generelt at være højere for en 1-trins-tætnet facade end en 2-trins-tætnet facade. Derudover afhænger omkostningerne af, hvor langt skaden har nået at udvikle sig.
I 1-trins-løsninger med puds på isolering kan små skader hurtigt udvikle sig, så bagvedliggende isolering bliver opfugtet. Det kan medføre energitab, i det lange løb med risiko for skimmelsvamp og i lette konstruktioner angreb af trænedbrydende svampe.
Skader med opfugtning af bagvedliggende isolering kræver som minimum lokal udskiftning af materialer. Det indebærer et æstetisk dilemma, da en reparation ofte udskiller sig synligt. En lokal reparation vil begrænse udbedringsudgifterne, men facaden vil ikke fremstå med en ensartet overflade mere. Hvis hele fladen behandles, bliver det et større beløb.
Sammenlignet med investeringer for at undgå skader vurderes omkostningen til udbedring af skader i en løsning med puds på isolering at være moderate til meget høje.
Mindre revner og skader, som kræver drift og vedligehold for at forhindre større skader, kan opstå efter et til få år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af vandindtrængen i en energirenoveret facade med puds på isolering (1-trins-tætning).
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Ubetydelig til lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Moderat til høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem til høj |
For at minimere risiko for indtrængning af vand i konstruktionen anbefales en 2-trins-tætnet løsning til efterisolering af ydervæggen for bygninger, som er meget udsat for enten slagregn eller mekanisk påvirkning eller er meget høje.
Før ydervæggen efterisoleres, skal det kontrolleres, om det eksisterende tagudhæng kan dække over den nye lag udvendig isolering. Hvis den nye isolering ikke tildækkes, kan nedbør trænge ind i isoleringen. Det vil medføre vandskader i isoleringen og dermed nedsat isoleringsevne og højere risiko for korrosion og trænedbrydende svampe i konstruktionen.
Tykkelsen af den udvendige efterisolering skal afstemmes med tagudhænget. Er tagudhænget så kort, at den ønskede isoleringstykkelse ikke kan opnås, er der 2 muligheder:
Ved begge løsninger skal det sikres, at ventilationsspalten til tagkonstruktionen holdes åben, men beskyttes med mod fygesne.
Tagkonstruktioner med hældning skal være ventileret igennem en luftspalte i tagudhænget. Hvis denne tilstoppes, ændres fugtbalancen inde i tagkonstruktionen, hvilket periodisk vil medføre høje fugtniveauer, der kan give skimmelsvamp på de koldeste overflader, se længere nede på siden:
Hvis tagudhænget kan dække over den ønskede mængde isolering, vil der kun være behov for tilpasning af den øverste del af efterisoleringen, så tagventilationsspalten ikke bliver tildækket. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringen til dette at være ubetydelig.
Alternativt skal tagudhænget tilpasses, hvilket blandt andet kræver forlængelse af spær, tagdækning og udskiftning af tagrender, samt sikring af ventilationsspalten til tagventilationen. Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være moderate. Jo højere bygningen er, desto lavere vil investeringen være i forhold til hele energiløsningen.
Hvis manglende ventilation giver skimmelsvampevækst og evt. trænedbrydende svampe i tagkonstruktionen, kræver en reparation en skimmelrenovering af tagkonstruktionen med nedtagning af tagdækning, undertag og det øverste lag af isolering, samt skimmelafrensning af træværket og udskiftning af eventuelt angrebet træ. Derefter kan tagkonstruktionen retableres.
I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger være meget høje.
Hvis efterisoleringen ikke bliver dækket af tagudhænget, vil der forekomme vandskader i isoleringen, hvilket kan medføre en – om ikke andet lokal – udskiftning af efterisoleringen.
I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger være høje.
Der vil opstå høje fugtniveauer i næstkommende opvarmningssæson. Skimmelsvampevækst eller angreb af trænedbrydende svampe er primært et spørgsmål om tid. Der er erfaring for, at der kan gå mellem ca. ½ og 10 år, før disse skader bliver opdaget.
Når efterisoleringen ikke er afdækket vandtæt overfor nedbør, vil der hurtigt opstå skader, der påvirker de underliggende konstruktioner.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurderinger, af at ventilationen af tagkonstruktionen er tilstoppet og en manglende afdækning af den nye efterisolering af facaden.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Ubetydelig |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt at sikre, at den nye isolering ikke tilstopper luftspalten til ventilation af tagkonstruktionen.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt ikke at montere mere efterisolering på ydervæggen, end tagudhænget kan dække over, eller at sikre en vandtæt afdækning af den nye isolering.
Når man efterisolerer en let ydervæg udvendigt, kan det være fristende at lade den eksisterende facadebeklædning sidde og montere den nye isolering direkte udenpå. Men den eksisterende facadebeklædning kan virke som en dampspærre. F.eks. kan en halvstensmur eller en pladebeklædning være forholdsvis damptæt.
Ved en efterisolering skal det sikres, at der ikke opstår en fugtfælde med uhensigtsmæssig fugtophobning i den nye konstruktion.
Der er flere mulige løsninger:
Det kan være en god idé at lade konstruktionsopbygningen granske af en fugtsagkyndig, hvis der opstår tvivl om funktionen eller egenskaber af de enkelte materialelag, eller hvis der i indeklimaet må forventes en højere fugtbelastningsklasse end i almindelige boliger. Så kan der være andre krav til placering af dampspærren.
For at undgå disse skader kan det være hensigtsmæssigt med en fugtteknisk granskning af den nye konstruktion. Derudover er der behov for f.eks. nedtagning af den gamle facadebeklædning med tilhørende vindspærre. Her kan der ved ældre bygninger være materialer i f.eks. facademalingen, som nu regnes for miljøskadelige stoffer og kræver speciel affaldshåndtering.
Efter nedtagningen skal der etableres en ny tæt dampspærre. Derefter kan efterisoleringen påmonteres. Ved en halvstensformur, der skal omdannes til dampspærre, er der behov for tiltag til tilstrækkelig nedbringelse af formurens fugtindhold, inden efterisoleringen monteres.
Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringer til at undgå skader at være lave til moderate.
Ved fugtophobning i konstruktionen med skimmelsvamp vil udbedringen omfatte en nedtagning af alle de lag, som er blevet påmonteret uden på den gamle regnskærm, dvs. den nye facadebeklædning og den nye efterisolering, inklusive den eksisterende regnskærm, mv. Desuden vil der være behov for skimmelafrensning af de påvirkede konstruktioner. Derefter skal ydervægskonstruktionen genetableres.
I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger være meget høje.
Skadesudviklingen vil begynde, når konstruktionen er færdiggjort. Skader fra restfugten i den gamle regnskærm opstår hurtigt. Fugtskader fra problemer med placering eller materialeegenskaber af dampspærren kan opstå efter flere år. Tidshorisonten for skaderne vurderes derfor kan kunne variere fra få år til flere år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering, af at en eksisterende regnskærm ikke nedtages, men inkorporeres direkte i den nye ydervægskonstruktion.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Lav til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Moderat til meget høj |
Det anbefales kraftigt at nedtage den gamle regnskærm i forbindelse med montering af ny efterisolering, eller at sikre tilpas udtørring af formuren, inden den kapsles ind.
Når du efterisolerer en ydervæg indvendigt, kan det være fristende at efterlade den eksisterende beklædning og dampspærre urørt og montere den nye isolering og dampspærre indvendigt på den eksisterende dampspærre.
Hvis du isolerer til nutidens niveauer, vil dette dog medføre fugtskader, fordi den eksisterende dampspærre kommer til at ligge i den kolde del af konstruktionen. Dermed vil fugtniveauet på den indvendige side af den eksisterende dampspærre stige. Jo mere efterisolering, som bliver monteret indvendigt, desto større bliver risikoen for, at fugtniveauet bliver så højt, at der opstå skimmelsvampe og evt. trænedbrydende svampe.
Hvis du begrænser den indvendige efterisolering til 1/3-del af al isoleringen (1/3 af isolansen, ikke isoleringens tykkelse) i den samlede nye konstruktion, kan fugtniveauet på den indvendige side af dampspærren holdes på et niveau, der ikke giver fugtskader. Det vil ved en eksisterende isolering på 100 mm give mulighed for en kun meget beskeden efterisolering med 50 mm isoleringsmateriale af samme isolans.
Fjerner du ikke den eksisterende dampspærre, kan der opstå fugtskader og skimmelsvamp. Da risikoen for dette er stor, når den eksisterende dampspærre bibeholdes, anbefales at lade konstruktionsopbygningen granske af en fugtsagkyndig.
For at undgå skadelig akkumulering af fugt skal den eksisterende indvendige beklædning og dampspærre nedtages, før du isolerer indvendigt. Vær opmærksom på, at gamle materialer i den indvendige beklædning kan indeholde miljøskadelige stoffer, som kræver speciel affaldshåndtering.
Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til at undgå skader at være lave til moderate.
Udbredningen af skadere med skimmelsvamp eller trænedbrydende svampe vil omfatte nedtagning af alle materialelag til og med den eksisterende dampspærre, samt skimmelsanering. Derefter skal efterisoleringen korrekt genmonteres.
I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes at udbedringsomkostninger at være meget høje.
Der kan gå fra 1 år til flere år, før skaderne begynder at vise sig.
Hvor meget tid der vil gå afhænger af placeringen af den eksisterende dampspærre i den nye konstruktion, samt om og hvor meget organisk materiale der er i konstruktionen. Dog skal der mindst være passeret en opvarmningssæson, før skaderne begynder at opstå.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af manglende fjernelse af den gamle dampspærre fra ydervægskonstruktionen, hvor der indvendigt er efterisoleret med mere end halvdelen af den eksisterende isolering.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Lav til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt at fjerne den gamle dampspærre, hvis der efterisoleres indvendigt med mere end halvdelen af den eksisterende isolering.
Når man efterisolerer en ydervæg indvendigt, bliver den samlede tykkelse af ydervæggen større. Det betyder, at man inden efterisoleringen skal have kortlagt behovet for forlængelse eller udskiftning af eksisterende installationer.
Kortlæg behovet for forlængelse eller udskiftning af eksisterende installationer som radiatorrør, udeluftventiler, emhætteaftræk mv., som bliver ført igennem væggen.
Dels må rørsamlinger ikke skjules, fordi de skal kunne tilses, dels må der ikke være risiko for, at varm fugtig luft kan blive ledt ind i konstruktionen i stedet for til det fri.
Der er set eksempler på, at luftkanaler ikke er blevet forlænget korrekt, og der dermed er blevet ledt varm fugtig luft i konstruktionen, som er endt med fugtskader som skjult skimmelsvampe eller trænedbrydende svampe.
For at undgå skader er der behov for at udskifte de relevante dele af installationerne, så der ikke er skjulte samlinger i konstruktionen. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til det at være lave til moderate.
Skader kan spænde fra uopdagede utætheder i f.eks. centralvarmerør, som giver store lokale vandskader, til f.eks. et utæt emhætteafkast, hvorved der regelmæssigt bliver blæst vanddamp ind i konstruktionen og forårsager skjult skimmelsvampevækst i en større del af konstruktionen.
I begge tilfælde skal dele af den nymonterede efterisolering og eventuelt andre konstruktionsdele demonteres og saneres, før der kan retableres. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostninger at være høje til meget høje.
Det er ikke muligt at angive et præcist estimat af tidshorisonten.
Hvis der er tale om skjulte rørsamlinger, som på renoveringstidspunktet er tætte, er det tilfældigt, om og hvornår de bliver utætte.
Er der tale om ventilationskanaler, som ikke bliver forlænget korrekt og er utætte fra start, vil skadesudviklingen begynde fra det tidspunkt, man tager de utætte kanaler i brug.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering, af at der efterlades skjulte samlinger i konstruktionen.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt at udskifte de nødvendige installationer, så der ikke efterlades skjulte samlinger i ydervæggen.
Denne del af guiden indeholder risikovurderinger af supplerende tiltag, som fortages, når en bygning energirenoveres - altså tiltag ud over monteringen af isoleringsmaterialet. Guiden belyser konsekvenser af at undlade at udføre energiløsninger for konkrete forbedringer som beskrevet.
Fokus i denne del af guiden er tiltag, som bør udføres ved energirenovering af gulve, dvs. terrændæk i stueetage eller kælder, samt kælderydervægge.
Inden en kælderrenovering er det essentielt at fastlægge, hvilken anvendelse kælderen skal have efterfølgende (depot eller opholdsrum), da det har betydning for kravene til fugtsikkerheden i kælderkonstruktionerne.
Ældre kældre er som regel påvirket af opstigende grundfugt i både væg og gulvkonstruktioner. Det skal der tages højde for for at undgå skader på konstruktioner eller dårligt indeklima.
Ved en efterisolering med puds på isolering (1-trins-tætnet løsning) af sokkel og ydervæg er det vigtigt at sikre en fugtteknisk adskillelse mellem selve soklen og facaden, fordi der kommer en ekstra fugtpåvirkning på soklen fra opsprøjt fra nedbør.
Materialer til efterisolering af soklen må ikke være kapillarsugende. Hvis isolering og/eller puds er kapillarsugende, og derfor optager nedbør, vil der trænge vand ind bag pudslaget. Det giver frostskader og ødelægger pudslaget. Samtidig kan isoleringsevnen blive kraftigt nedsat. Det er desuden vigtigt, at montagen udføres efter leverdørens anvisninger.
Det anbefales, at forsiden af soklens nye isolering placeres længere tilbage end facaden for at skabe en vandnæse. Så vil nedbør ledes væk fra samlingen mellem sokkel og ydervæg og ikke trænge ind i konstruktionen. Det øger robustheden og levetiden.
Det skal også vurderes, i hvilken grad der er risiko for mekanisk påvirkning af soklen. Kan den rammes af cykler, skraldespande eller andet, vil en puds på isolering typisk ikke være robust nok. Så anbefales en anden løsning med en mere robust regnskærm som f.eks. en pladebeklædning på et ventileret hulrum – dvs. et helt andet isoleringskoncept (2-trins-tætning).
Endelig skal terrænet ved soklen bestå af drænende materialer, så der ikke opstuves vand, som kan trænge ind i konstruktionen ved soklen. Læs om dette emne længere nede på siden:
Vandindtrængning i konstruktioner med puds på isolering kan medføre forvitring af overfladen, som æstetisk ikke er acceptabel. Det kan øge vedligeholdelsesbehovet kraftigt. I værste fald kan fugt i konstruktionen medføre en kraftig reduktion af isoleringsevnen og frostskader, der kræver udskiftning af konstruktionen.
At udføre en vandnæse, vælge de rigtige materialer og sørge for dræn ved soklen hører med til korrekt udførelse af arbejdet.
Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringer til det at være lave.
Ved behov for slagfast beklædning, kan der være tale om en moderat investering.
Udbredningsomkostningerne for skader afhænger af, hvor langt skaden har nået at udvikle sig. Det har derfor stor betydning, om facadens overflade bliver vedligeholdt.
Begyndende skader med revner eller små afskalninger i pudsen kan repareres i overfladen. Dog vil det kunne ses, hvis ikke man nybehandler hele fladen.
I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger være lave til moderate. Ved høje bygninger med behov for stillads til vedligeholdelse kan udbedringsomkostninger være høje.
Har opfugtning af materiale bagved pudsen ført til frostskader, opfugtning af bagvedliggende konstruktioner, eller er der anvendt kapillarsugende materialer til sokkelområdet, kan der opstå behov for at udskifte materialerne, hvilke udvendigt kan være svarende til en nybehandling.
Sammenlignet med investeringer for at undgå skader giver det høje til meget høje omkostninger.
I meget svære tilfælde og længere tid før reparationen foretages, kan der opstå fugtskader indvendigt, som skal udbedres.
Mindre revner og skader, som kræver drift og vedligehold for at forhindre større skader, kan opstå efter få år. Ved forkert materialevalg eller udsat beliggenhed med risiko for mekanisk påvirkning, vil skaderne først udvikle sig til større skader efter nogle år.
Nedenfor kan du se en risikovurdering af 2 scenarier hhv. med mindre udførelsesfejl og med forkert materialevalg eller manglende adskillelse af sokkel- og facadeisolering.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav til moderat |
| Risiko efter 5 år | Mellem til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem |
Det anbefales løbende at vedligeholde puds på isoleringen, så vand ikke trænger ind bag pudslaget.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Når man ved efterisolering af terrændæk etablerer et nyt terrændæk, er en del af processen, at der støbes et nyt betondæk, hvorpå der etableres ny gulvbelægning.
Før den nye gulvbelægning lægges, skal det nystøbte betondæk være tilstrækkeligt udtørret. Kravet til denne udtørring er, at der i betondækket skal måles en relativ fugtighed på:
Det sker jævnligt, at gulvbelægning grundet tidspres etableres, inden betonen er udtørret tilstrækkeligt. Så kan byggefugten, som betondækket afgiver under udtørring, ikke ventileres væk. Det giver stor risiko for skimmelsvamp i et omfang, der skader indeklimaet.
For at undgå at gulvbelægningen bliver lagt for tidligt, kan man tilkalde en fugtteknikker og få foretaget fugtmålinger. Derudover kan der være behov for længere udtørringstid end planlagt.
Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til dette at være lave.
Udbredningsomkostningerne til at fjerne skimmelsvamp under gulvbelægningen vil omfatte optagning af gulvbelægningen, afrensning af betondækket samt etablering af ny gulvbelægning.
I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger være høje til meget høje.
Skadesudvikling foregår i hele den tid, betondækket er så fugtigt, at der er betingelser for skimmelsvampevækst. Skaderne registreres typisk først efter ibrugtagning af bygningen, når brugerne klager over indeklimagener. Der kan gå ½ til flere år.
Nedenfor kan du se en risikovurdering af et scenarie, hvor betondækket ikke er udtørret tilstrækkeligt.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investeringsomkostninger | Lave |
| Udbedringsudgifter | Høje til meget høje |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj til meget høj |
Det anbefales kraftigt at sikre et tilpas lavt fugtniveau i betondækket, før gulvbelægningen etableres.
Strøgulve på klaplag direkte udlagt på afgravet jord eller på et kapillarbrydende lag er typiske terrændækskonstruktioner fra ca. 1950’erne til 1970’erne. Her ligger der som hovedregel ikke nogen isolering under betondækket (klaplaget).
Først sidst i 1970’erne er man begyndt at lægge isolering under betondækket. I huse fra den periode finder man typisk 50 mm isolering - og tykkere i nyere huse. Jo tykkere isolering under betondækket på den kolde side af den tunge bygningsdel, jo bedre fugtsikkerhed i terrændækskonstruktionen.
Når du udskifter gulvbrædderne eller hele strøgulvet, kan det være fristende at udfylde hulrummet under gulvbrædderne helt med isolering for at energiforbedre terrændækket. Men det kan let ende galt, fordi mængden af isolering, som kan placeres i strøgulvet, afhænger af, hvor meget isolering der allerede findes under det eksisterende klaplag/betondæk.
Hvor der ikke ligger isolering under et klaplag/betondæk, må der lægges maks. 50/75 mm isolering oven på klaplaget/betondækket. Se også:
Guide: Renovering af strøgulve
Er der isolering under betondækket, må du ikke lægge mere isolering oven på betondækket, end der ligger under den. Rådfør dig eventuelt med en fugtsagkyndig.
En overisolering af strøgulvet, vil sænke temperaturen på betonoverfladen for meget. Fugtig luft fra indeklimaet vil stadig kunne trænge ned til betonoverfladen, hvor den vil blive kølet ned. Det får den relative fugtighed til at stige og kan give kondens på betondækket.
I værste fald giver det så meget skimmelsvamp i gulvkonstruktionen, at det skader indeklimaet.
Investeringerne for at undgå skader ved overisolering afhænger af, hvilken en løsning du fortrækker. Den enkle løsning er kun at lægge den tilladte mængde isolering – det betyder i praksis, at der ikke kan efterisoleres. Men investeringen vil i princippet være nul.
Hvis det ønskes at efterisolere terrændækket, vil alternativet være at etablere et nyt betondæk på trykfast isolering. I visse tilfælde kræver det, at det eksisterende klaplag fjernes, og både trykfast isolering, et nyt betondæk og svømmende gulvbelægning etableres ovenpå.
Sammenlignet med ønsket om kun at udskifte strøgulvet, vurderes investeringer for dette at være høje til meget høje.
Udbredningsomkostningerne vil omfatte optagning af gulvbelægning og isolering, skimmelafrensning af betondækket samt etablering af nyt strøgulv med mindre isolering. Alternativt, omdannelse af gulvkonstruktionen til et betondæk på trykfast isolering.
Disse udgifter vurderes at være høje til meget høje sammenlignet med investeringen for at undgå skader.
Skadesudvikling vil begynde hurtigt. Skaderne registreres dog typisk først efter ibrugtagning af bygningen, når brugerne klager over indeklimagener. Der kan gå ½ til flere år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af overisolering af terrændæk.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Meget høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Meget høj |
Det anbefales kraftigt at undgå overisolering af hulrummet imellem gulvbelægningen og terrændækket.
Når man nedlægger en gammel krybekælder for at omdanne dens tidligere dæk til et nyt terrændæk, lukker man for den ventilation, der før i tiden har eksisteret under bygningen. Dermed opstår et større pres af grundfugt op igennem fundamenterne. Nyt terrændæk i stueetage eller kælder kan øge fugtpresset på lignende vis.
For at undgå, at fugten fortsætter op i ydervæggene og påvirker de indvendige overflader, er det vigtigt med en vandret fugtspærre imellem konstruktionerne med jordkontakt, dvs. mellem f.eks. fundamenter og væggene, både yder- og skillevægge.
Begynd med at undersøge, om der allerede eksisterer vandrette fugtspærrer i bygningen, og i så fald om de er funktionsdygtige. Det vil sige, at fugtspærren både skal have en stor nok vand- og damptæthed til at blokere for opstigning af grundfugten og være bred nok, så den stikker ud af murstensvæggen på begge sider.
Hvis den vandrette fugtspærre ikke stikker ud af væggen eller er pudset over, vil pudslaget virke som en væge og trække fugt op udenom fugtspærren. For at stoppe den opstigende fugt skal de vandrette fugtspærrer samles med fugtspærren i det nye terrændæk. En lufttæt samling af fugtspærrer vil samtidig udgøre en tætning mod radonindtrængning.
Opstigende grundfugt i ydervægge i f.eks. stueetage eller kælder medfører øget vedligeholdelsesbehov på de indvendige vægoverflader, fordi der sker en øget fugtvandring i vægoverfladen og samtidig tit en ophobning af salte. Begge dele forårsager afskalninger og kan give skimmelsvamp.
For at reducere problemet kan det være nødvendigt at skifte puds og maling på de indvendige overflader ud med specielle diffusionsåbne overfladebehandlinger og evt. undgå at placere inventar op ad de berørte vægge.
Supplerende tiltag som f.eks. at finde og fritlægge de eksisterende vandrette fugtspærrer, samling af de eksisterende vandrette fugtspærrer med fugtspærren i det nye terrændæk, valg af materialer og metoder, der samtidig udgør en tætning for radonindtrængning, vurderes at være lave til moderate, sammenlignet med hele energiløsningen.
Hvis der slet ikke eksisterer en vandret fugtspærre i konstruktionen, vil investeringen for anlæggelse af den være høj til meget høj, sammenlignet med investeringen til hele energiløsningen.
Skaden vil omfatte forvitring af indvendige overflader, afskalninger, saltudblomstringer, misfarvninger og risiko for skimmelsvamp, som skal afhjælpes. Derudover skal der foretages de ovenover beskrevne tiltag for at forhindre, at skaden opstår på ny. På skadestidspunktet er det nye terrændæk dog allerede færdigt og samlinger typisk dækket af den nye gulvbelægning. Det gør en samling af de vandrette fugtspærrer med det nye terrændæks fugtspærre meget besværlig. Ofte er du nødt til at tage den nye gulvbelægning op og lægge den på ny igen.
Sådanne udbedringsomkostninger er høje til meget høje i forhold til investeringen for at undgå skader.
Mangler de vandrette fugtspærrer, kan disse kun etableres ved at placere dem et stykke over det nye terrændæk. Resultatet af dette vil aldrig blive lige så godt, som hvis tiltagene blev udført inden efterisoleringen. Samtidig vurderes udbedringsomkostningerne som høje til meget høje i forhold til investeringen for at undgå skader.
Skader i form af afskalninger, udblomstringer og misfarvninger vil ofte begynde at vise sig efter få til flere år.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurderinger om dels en eksisterende vandret fugtspærre, som ikke er sluttet tæt sammen med den nye fugtspærre i det nye terrændæk, og dels manglen af en vandret fugtspærre.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem til høj |
Det anbefales at etablere holdbare tætte samlinger af de vandrette fugtspærrer til fugtspærren i det nye terrændæk.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Høj til meget høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj til meget høj |
Det anbefales kraftigt at etablere en vandret fugtspærre, så grundfugten ikke stiger op i de overliggende konstruktioner.
Når du efterisolerer et terrændæk, udskifter et terrændæk eller omdanner en krybekælder til et nyt terrændæk, er det vigtigt at tætne den nye konstruktion mod radon. Dette er typisk meget svært og dyt at gøre bagefter.
Der er ikke krav i Bygningsreglementet til radonniveau for indeklimaet ved renovering, men det er et typisk kundeønske.
For at holde radonniveauet i indeklimaet lavt bygges lufttæt mod terræn. Det kræver en lufttæt membran i den store flade, men også lufttæthed af samlingerne mellem terrændæk og fundamenter/vægge.
I samlingerne ligger der typisk en kantisolering, og denne fuge skal lukkes lufttæt. Tætningen bør ikke udføres med en elastisk fuge, da der risiko for fugeslip efter ganske få år. Udfør i stedet løsningen med en elastisk membran, klæbet/svejset til henholdsvis væg/fundament og terrændæk. Membranen skal være elastisk, så den kan optage de mekaniske påvirkninger i terrændækket, f.eks. når det sætter sig efter færdig opførelse.
Utætte samlingerne giver risiko for indtrængning af radon, så koncentration overstiger den i Bygningsreglementet og af Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi. For at reducere radonindtrængen skal utætheder tætnes og evt radonsug etableres.
En lufttæt radonsikring omfatter etablering af en elastisk membran, som skal klæbes ordentligt til omkringlæggende konstruktioner. Det kan anbefales at forberede til et radonsug, der kan aktiveres senere, da det ofte er billigere end at skulle eftermontere det.
Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringer til dette at være lave.
Radonindholdet i indeluften måles først efter ibrugtagning af bygningen, når den nye gulvbelægning er etableret.
Er der forberedt til et radonsug, vil omkostningerne i forhold til investeringen for at undgå skader være lave, dog vil driften af radonsuget medføre et regelmæssigt energiforbrug.
Skal der etableres et radonsug, f.eks. udefra, vil omkostningerne i forhold til investeringen for at undgå skader typisk være høje, og driften af radonsuget vil ligeledes medføre et regelmæssigt energiforbrug.
Omkostninger til en udbedring ved tætning af utæthederne i terrændækket og/eller i samlingerne af terrændækket med fundamenter/vægge vil ofte være høje, da den nye gulvbelægning typisk skal tages op for at kunne tilgå samlingerne.
Om radonniveauet overstiger de anbefalede værdier kan typisk måles i den første opvarmningssæson efter ibrugtagning. Hvis årsagen er fugeslip, kan der gå nogle år, før utæthederne opstår, og et forhøjet radonniveau kan måles.
Nedenfor findes et scenarie og tilhørende risikovurdering af, at den elastiske membran ikke er klæbet tæt nok til konstruktionerne, så en stor mængde radon ledes ind i bygningen.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Aktivering af radonsug: Lav Etablering af udvendigt radonsug: Høj Tætning af konstruktionen: Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj til meget høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Aktivering af radonsug: Moderat Etablering af udvendigt radonsug: Høj til meget høj Tætning af konstruktionen: Meget høj |
Det anbefales kraftigt at tætne samlingen mellem nyt terrændæk og fundamenter/vægge for at sikre holdbar lufttæthed.
Det anbefales desuden at overveje forberedelse til radonsug.
Når du udskifter eller efterisolerer et terrændæk i kælder eller stueetage, som har været påvirket af grundvand, anbefales at tilkalde en fagkyndig, såsom en geotekniker, til at undersøge jordbundsforholdene og vurdere behov for omfangsdræn.
Omfangsdræn udføres for at lede regn- og grundvand væk fra bygningen. I forbindelse med udvendig isolering af kælderydervægge forbedres samtidig forholdene for fugttransport igennem kælderydervæggen til terrænet.
Anlæggelse af omfangsdræn er et dyrt tiltag i sig selv. Etableres det i forbindelse med en udvendig isolering af kælderydervægge, er der en synergieffekt. Men omfangsdræn anbefales kun anlagt, når en fagperson, som f.eks. en geotekniker, på grund af jordbunds- eller terrænforhold anser det for nødvendigt.
I forbindelse med etablering af udvendig isolering af kælderydervægge anbefales altid at etablere et omfangsdræn, eller et vægdræn som det også kaldes, da omkostningerne til etablering af omfangsdrænet er meget lave i forhold til de øvrige udgifter. Generelt kan det anbefales at inddrage en rådgiver til at bedømme/vurdere den mest optimale løsning for at fugtbeskytte kælderkonstruktionerne, da der typisk er tale om ret komplekse projekter. Se også afsnittet længere nede på siden:
Udvendig efterisolering af kælderydervæggen: Diffusionsåben eller diffusionstæt
Etableres der ikke et nødvendigt omfangsdræn, vil der opstå voldsomme skader på konstruktionerne. Disse skader kan blandt andet være nedsat isoleringsevne pga. vand, der trænger ind i isoleringen. Denne situation kan både opstå ved soklen, i terrændækket eller i den udvendige efterisolering.
Der kan også trænge blank vand ind i konstruktionerne eller endda helt ind i kælderen og give alvorlige fugtskader som forvitring og afskalninger af materialer, misfarvninger, trænedbrydende svampeangreb i f.eks. træbjælkelag eller skimmelsvamp.
For terrændæk placeret under terrænet (i kældre eller i bygningsdele i skrånende terræn) kan gulvbelægningen desuden miste sin vedhæftning og fliserne blive skrukke (mister sin vedhæftning til underlaget). Hvis gulvbelægningen bliver skruk, opstår der risiko for revner i og afskalning af fliser.
Investeringsomkostningerne afhænger af projektet:
En vurdering af jordbundsforholdene er en lav omkostning, sammenlignet med prisen for udskiftning af et terrændæk, efterisolering af soklen eller udvendig efterisolering af kælderydervægge.
Investeringsomkostningerne til etablering af omfangsdræn afhænger bl.a. af, hvor dybt drænet skal nedgraves, om der er behov for etablering af en ny pumpebrønd. Typisk skal der etableres en pumpebrænd, hvis ikke der findes en i forvejen.
Omkostninger til omfangsdræn i kældergulvniveau er som udgangspunkt høje. Men hvis du alligevel isolerer kælderydervægge eller sokkel, er et omfangsdræn en relativt lav meromkostning.
Afhjælpning af skader omfatter:
En eventuel synergieffekt med etablering af en udvendig efterisolering af sokkel eller kælderydervægge kan i så fald ikke høstes.
Udbredningsudgifterne vuderes at være høje eller meget høje.
Tidshorisonten for udvikling af skader er usikker og kan ligge fra 1 til mange år.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurderinger af manglende etablering af nødvendigt omfangsdræn ved hhv. efterisolering af en kælderydervæg eller ved efterisolering af et kældergulv.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt at etablere omfangsdræn i forbindelse med isolering af kælderydervægge, hvis det på baggrund af geotekniske undersøgelser vurderes nødvendigt.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt at etablere omfangsdræn i forbindelse med en efterisolering af et kældergulv, hvis det på baggrund af geotekniske undersøgelser vurderes nødvendigt. Hvis der graves ned for at etablere omfangsdrænet anbefales kraftigt at efterisolere kældervæggene udvendigt ved samme lejlighed.
Når du isolerier en kælderydervæg udvendigt, kan du enten anvende diffusionsåben eller diffusionstæt isoleringsmateriale.
Når du skal vælge diffusionsåbent eller diffusionstæt isoleringsmateriale til udvendig efterisolering af kælderydervægge, skal du se på, om kælderydervæggen er påvirket af opstigende grundfugt.
Ofte er grundmurede vægge og vægge i lerholdigt terræn påvirket af opstigende grundfugt, mens kældre etableret i de senere 1990'erne ofte er født med en fugtmembran og udvendig isolering.
I ældre fugtpåvirkede kældre er det optimalt med en diffusionsåben udvendig efterisolering. Det hænger sammen med, at store dele af ydervæggen bliver få en højere temperatur, når den isoleres. Det øger temperaturforskellen mellem kælderydervæggen og den omkringlæggende jord. Derved opstå der fugtvandring fra kælderydervæggen igennem den udvendige efterisolering til jorden, så væggen kan affugtes både udadtil og indadtil.
Hvis du vælger en diffusionstæt efterisolering, kan væggen kun afgive fugt til den indvendige side til indeklimaet. Det giver et højere slutfugtniveau i kælderydervæggen end ved en diffusionsåben efterisolering. I områder med højere fugtniveau vil der være større risiko for forvitring af de indvendige overflader.
Du skal også vurdere, om der opstår periodisk opstuvning af vand ved kælderydervæggen, og om der er behov for et omfangsdræn/vægdræn. Generelt kan det anbefales at inddrage en rådgiver til at bedømme den optimale løsning for at fugtbeskytte kælderkonstruktionerne, da det typisk er komplekse projekter. Se også afsnit længere højere oppe på siden:
Forskellen på investeringsomkostningerne for en diffusionsåben eller en diffusionstæt efterisoleringen af kælderydervægge vil være nul til meget lille.
De kan omhandle afrensningen af et gammelt diffusionstæt lag på den udvendige side af kælderydervæggen, inden efterisoleringen monteres. Til gengæld behøves den eksisterende udvendige overflade ikke nødvendigvis afrettes inden videre arbejde.
Den manglende reduktion af fugtniveauet i kælderydervæggen kan betyde øget behov for vedligehold af kælderydervæggenes indvendige overflader på grund af forvitringer som afskalninger, saltudblomstringer, misfarvninger mv.
I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostninger lave til moderate.
Der vil gå nogle år, før det nye fugtligevægt har indstillet sig i konstruktion. Dermed lyder tidshorisonten på flere år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af etablering af udvendig diffusionstæt efterisolering på en kælderydervæg i stedet for valg af en diffusionsåben løsning.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Ingen til lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav til moderat |
| Risiko efter 5 år | Moderat |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Lav til moderat |
Det anbefales i huse med fugtpåvirkede kælderydervægge at etablere diffusionsåben udvendig efterisolering af kælderydervæggene.
Når du efterisolerer kælderydervægge udvendigt, er der behov for en vandtæt inddækning af den øverste del af den udvendige efterisolering.
Mangler en vandtæt inddækning af den øverste del af den udvendige efterisolering, kan regnvand eller overfladevand trænge ind i isoleringen. Det nedsætter isoleringsevnen og giver typisk et højere fugtniveau på den indvendige kælderydervægsoverflade som på kuldebroer, hvilke kan medføre skimmelsvamp.
Kan vandet løbe ned i mellemrummet mellem efterisolering og ydervæg eller fugtmembranen og ydervæg, vil vandet opfugte kælderydervæggen og i værste fald trænge ind i kælderen. Det vil resultere i kraftige fugtskader med forvitringer som synlige fugtskjolder, pudsafskalninger, saltudblomstringer samt skimmelsvamp. Hvor der er tær i konstruktionerne (f.eks. etagedæk), kan der opstå angreb af trænedbrydende svampe.
Derfor skal udvendig kælderisolering afdækkes med en vandtæt inddækning, der leder regn- og overfladevand væk fra konstruktionen. Det skal også forhindres, at vand, der løber ned ad facaden, ikke løber bag om isoleringen eller fugtmembranen. Derfor skal inddækningen monteres vandtæt mod facaden.
Ved murede facader udføres det bedst med et murindskud/en løskant. Ellers er der behov for f.eks. klemskinner, tætnet med fuger. Sidstnævnte kræver dog regelmæssig vedligeholdelse og skal derfor være tilgængelige. Ligger inddækningen over jordoverfladen, skal den derudover udformes robust over for mekanisk påvirkning.
Investeringen omfatter etablering af selve inddækningen og tætningen mod facaden med murindskud/løskant eller klemmeskinne med tætnet elastisk fugemasse.
Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringen til dette at være lav.
Udbredningsomkostningerne afhænger af scenariet:
Hvis skaden opdages ved f.eks. en tilstandsvurdering af bygningen, kan det være, at der alene er tale om opfugtning af isoleringen. Så kan der eventuelt nøjes med etablering af den regntætte inddækning. I forhold til investeringen for at undgå skader vil denne udbedringsomkostning være lav.
Dog vil skaden ofte først opdages, når den viser sig indvendigt, dvs. når ydervæggen er blevet opfugtet af indtrængende vand. I så fald vil der være behov for udbedring både indvendigt og udvendigt.
Den våde del af den udvendige isolering skal udskiftes, den fugtpåvirkede indvendige overflade af kælderydervæggen skal renoveres med eventuel udskiftning af pudslag og overfladebehandling, samt ofte skimmelrenovering og affugtning. Endelig skal der etableres en ny tæt inddækning.
I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostninger at være høje til meget høje.
Skaderne udvikles typisk i løbet af 1-6 år.
Tidshorisonten afhænger af orientering af den pågældende facade, da nogle orienteringer er mere udsatte for slagregn end andre. Desuden afhænger det af mængden af nedbør og overfladevand, der påvirker den øverste del af den udvendige isolering af kælderydervæggene.
Nedenfor finder du 2 scenarier og tilhørende risikovurderinger af manglende inddækning, som fører til hhv. opfugtning af isoleringen og opfugtning af både isoleringen og den bagvedliggende ydervæg.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav |
| Risiko efter 5 år | Meget høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt at etablere en regntæt inddækning af den øverste del af udvendig efterisolering af kælderydervægge.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj til meget høj |
Det anbefales kraftigt at etablere en regntæt inddækning af den øverste del af udvendig efterisolering af kælderydervægge.
Det anbefales ikke at efterisolere en kælderydervæg indvendigt pga. risikoen for fugtproblemer.
Hvis der påmonteres efterisolering indvendigt, har det store fugtmæssige konsekvenser. Det er en skrøne, at indvendig efterisolering afhjælper skimmelsvamp, det kan kun skjule svampevæksten.
I terrænet omkring kælderydervægge er der 98-100 % relativ luftfugtighed. Derfor er der et højt fugtniveau i selve kælderydervæggen, dog typisk lidt lavere ind mod kælderrummet. Temperaturen i kælderen er nemlig typisk højere end udendørstemperaturen, så væggen kan afgive fugt til indeklimaet.
Hvis der monteres efterisolering indvendigt, vil temperaturen på den indvendig kælderydervægsoverflade falde, så den nærmer sig temperaturen i terrænet, og ydervæggens fugtindhold vil indstille sig i fugtligevægt med terrænet. Desuden vil der i ældre kældere med grundmurede kældervægge ofte være opstigende grundfugt, der øger fugtniveauet i kælderydervæggene. Begge forhold giver høj luftfugtighed mellem den indvendige vægoverflade og efterisoleringen og dermed høj risiko for skimmelsvamp i skillelaget, der lugter og skader indeklimaet.
Etablering af en vandret fugtspærre i kælderydervægge med opstigende grundfugt kan ikke alene afhjælpe problematikken. Indvendig efterisolering kan derfor ikke anbefales, hverken med eller uden vandret fugtspærre.
Teknisk set er denne investering nul, da en indvendig efterisolering af kælderydervæggen ikke bør udføres.
Hvis der allerede er eksisterende skimmelsvamp vækst i kælderen, kan dette være en konsekvens af manglende ventilation, eller mangel på opvarmning af kælderen. Investering til ventilation eller moderat opvarmning vurderes sammenlignet med investeringen i den indvendige efterisolering at være lav. Læs mere om ventilation af uopvarmet kælder længere nede på siden:
Ventilation af uopvarmet kælder
Skimmelafrensning af allerede eksisterende skimmelsvamp tages ikke med i overvejelserne her, da det vil være nødvendigt under alle omstændigheder.
Udbedringsomkostningerne vil omfatte nedtagning af den nyt opsatte isolering, skimmelafrensning, samt en reetablering med diffusionsåbne overflader.
I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger være meget høje.
Tidshorisonten for at skaden udvikler sig og opdages kan variere meget, men vurderes typisk at være 1-5 år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af etablering af indvendig efterisolering på en kælderydervæg.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Ingen til lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det frarådes at etablere indvendig efterisolering på kælderydervægge.
Når etageadskillelsen mellem kælder og stueetage efterisoleres, opsættes der typisk et lag isolering på undersiden af kælderloftet. Her er der ofte en del installationsrør, som nogle gange vil blive dækket til af efterisoleringen. Det er vigtigt, at der forsat er fri adgang til rørene for inspektion, så eventuelle svigt kan opdages tidligt.
Det er vigtigt, at rørene er isoleret, især når de er placeret i en uopvarmet kælder. Ud over at spare energi er det nødvendigt for at beskytte rørene mod frostskader. Efter isoleringen af etageadskillelsen kan temperaturen i kælderen falde så meget, at der kan opstå frost.
Frostsprængninger kan forårsage store vandskader. Omfanget afhænger af både af, hvornår skaden opdages og af rørtypen. Der kan komme mere vand ud af fjernvarmerør og brugsvandsrør end af afløbsrør, mens den mulige vandmængde fra centralvarmerør afhænger af størrelsen af centralvarmeanlægget.
Jo mere vandsivning og jo længere tid, jo større vil skaderne være.
Investeringsomkostningerne afhænger af, om rørene skal efterisoleres og flyttes, så de er placeret under den nye loftbeklædning - eller de kun skal efterisoleres.
Sammenlignet med hele energiløsningen til efterisolering af gulv over uopvarmet kælder vurderes investeringer for
Det koster et større varmetab fra de usiolerede varmtvands- og centralvarmeinstallationer, når det omgivende miljø er blevet koldere. Derudover vil omfanget af vandskader fra uopdagede svigt i installationer eller frostskader bestemme udbedringsomkostningerne.
Udbedringsomkostninger kan derfor variere fra lave til meget høje, sammenlignet med investeringen for at undgå skader.
Et estimat for tidshorisonten for denne type skader kan ikke angives, da det afhænger af rørinstallationerne og af temperaturen i kælderen, som begge varierer.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af ikke at efterisolere rør i en uopvarmet kælder, dog uden at der er behov for at flytte rør.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Lav |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Lav til moderat |
Det anbefales at efterisolere rør i kælderen i forbindelse med efterisolering af etageadskillelsen.
Når du efterisolerer en etageadskillelse mod en kælder, der skal forblive uopvarmet, er det essentielt med tilstrækkelig ventilation.
Når efterisolering af en etageadskillelse mod kælder er udført, vil temperaturen i kælderen falde. Det giver en højere relativ luftfugtighed, da koldt luft ikke kan indeholde lige så meget fugt som varm luft kan. Ventilation hjælper med at bortlede overskydende fugt fra kælderen.
Udfordringer med et forhøjet fugtniveau i kælderen vil typisk vise sig først som skimmelsvamp på de koldeste bygningsdele som f.eks. ydervægshjørner, samlinger mellem kældergulv og ydervæg samt lysninger i vinduer.
Brug udeluftventiler i kælderydervæggene eller vinduerne til at sikre en tilpas ventilation af kælderen. Der skal placeres ventiler i alle rum og i facaderne med forskellige orienteringer. Luften skal kunne passere igennem hele kælderen med åbninger mellem alle rum - f.eks. spalter under døre, hvis døre holdes lukket. Alternativt kan der etableres riste imellem lokalerne.
Investeringsomkostningerne for at sikre tilstrækkelig ventilation i kælderen omfatter etablering af udeluftventiler og åbninger mellem kælderlokalerne som f.eks. spalter eller riste.
Sammenlignet med hele energiløsningen vurderes investeringer til dette at være lave til moderate.
Udbredningsomkostningerne dækker øget vedligehold på indvendige overflader, herunder skimmelafrensning og hyppigere behov for udskiftning af indvendige overflader.
I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostningerne at være moderate til høje.
Tidshorisont afhænger af fugtniveauet i kælderen, når energirenoveringen påbegyndes:
Hvis fugtniveauet er højt, vil skaderne opstå hurtigt, allerede efter den første opvarmningssæson.
Hvis fugtniveauet er lavt, kan der gå flere opvarmningssæsoner, før skaderne udvikler sig.
Nedenfor finder du et scenarie og tilhørende risikovurdering af ikke at have sørget for tilstrækkelig ventilation efter isolering af stuegulvet over en uopvarmet kælder.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Moderat til høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales kraftigt at etablere udeluftventiler og ventiler til tværventilation af kælderen.