Fugtguide

Afhængigt af byggeperioden kan tætning af de eksisterende vinduesfuger alene bestå af udvendige mørtelfuger, mens der indvendigt kun er opsat tilsætningslister (især i ’50er til ’70erne) eller lysningspaneler (f.eks. patriciervillaer eller lignende). Elastiske fuger, men også andre typer fuger, som ofter er anvendt i nyere tid, kan ved manglende vedligehold være blevet utætte.

Ved at tætne klimaskærmen, minimeres luftskifte og træk, hvilket hhv. reducerer energiforbruget og forbedrer komforten. Samtidig indebærer en tættere klimaskærm, at det naturlige baggrundsluftskifte bliver dårligere, hvilket typisk fører til en stigning i fugtniveauet i indeklimaet. Det fører til øget risiko for skimmelsvampevækst på især kuldebroer, som ofte vil være synlig på de indvendige overflader. Typiske kuldebroer i ældre, uisolerede bygninger er lysninger, ydervægshjørner og lignende. Også niveauet af andre uønskede stoffer som f.eks. CO₂, partikler, radon og lignende vil stige med et reduceret luftskifte.

Der skal kompenseres for det reducerede baggrundsluftskifte, når man vil undgå ophobning af uønskede stoffer og høj relativ luftfugtighed i indeklimaet, og dermed blandt andet at der opstår skimmelsvampevækst på indvendige overflader af kuldebroer. Dvs. at ventilationen skal øges, dog kun i en grad, at energitabet ikke bliver for stort. Læs mere om forskellige ventilationsformer i:

Guide til ventilation i enfamilieshuse

Her nævnes kort de overordnede muligheder:

• God naturlig ventilation 

  Denne løsning er hensigtsmæssig, når det ikke eller ikke med det samme er muligt at etablere et ventilationsanlæg i boligen. Der bør sættes ind med 2 tiltag: Dels at sikre at der er udeluftventiler, som også står åbne, og dels at der luftes regelmæssigt ud med gennemtræk. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til dette supplerende tiltag at være lave. Der vil være behov for følgende tiltag:

  Udeluftventiler: 
  Der anbefales et passende antal åbne udeluftventiler i en passende størrelse. Tommelfingerreglen jf. BR er for boliger med almindelige rumhøjder følgende: En nettoåbning på ca. 30 cm² pr. 12,5 m² gulvareal. Der kan f.eks. anvendes spalteventiler, som typisk har en nettoåbning på 30 cm², i et passende antal vinduer pr. lokale. Der kan også etableres udeluftventiler i ydervæggene. Disse er typisk større, mere synlige og der burde vælges nogle, der kan reguleres, for ikke at give for meget træk.

  Udluftning med gennemtræk:
  Derudover er der behov for udluftning med gennemtræk i boligen, hvilket kræver en regelmæssig og disciplineret indsats af beboerne, især i vintermånederne, hvor ventilation er den afgørende metode til at holde luftfugtigheden nede. 
   

  - Boligen skal luftes ud 2-3 gange i døgnet, især morgen og aften. Hvis man opholder sig hjemme om dagen, luftes også ud midt på dagen.

  - Der skabes gennemtræk ved hver udluftning, dvs. at der åbnes mindst ét vindue i hvert lokale og alle indvendige døre holdes åbne.

  - Gennemtrækket holdes i 5-10 minutter. Udluftningen skal være længe nok, for at udskifte (næsten) hele boligens luftvolumen, og kort nok for at boligen/bygningsdele ikke køles ned.

Image

Kilde: SBi-anvisning 277

De følgende 3 andre måder at forbedre luftskiftet på, vurderes sammenlignet med hele energiløsningen til at reducere varmetabet igennem vinduer og døre, at indebære investeringer i størrelsesorden moderat til høj:

• Hybridventilation
  Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding vil være i drift om vinteren, mens den naturlige ventilation anvendes om sommeren og i overgangsperioder. Energiløsning: Etablering af hybridventilation
• Ventilationsanlæg med varmegenvinding
  Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret og tæt, eller hvis et ældre hus bliver efterisoleret og tætnet grundigt.
  Energiløsning: Ventilationsanlæg med varmegenvinding
• Boligventilationsvarmepumpe
  Boligventilationsvarmepumper anbefales til energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form af elvarme, ældre olie-, eller gaskedler. En boligventilationsvarmepumpe er et ventilationsanlæg med aktiv varmegenvinding.
  Energiløsning: Boligventilationsvarmepumpe

Når skaden er indtrådt, dvs. når der har etableret sig vækst af skimmelsvampe på kolde overflader (lysninger, ydervægshjørner, mv.), vil skadesudbedringen kræve en skimmelafrensning af overfladerne. Omkostninger til skimmelafrensning er afhængige af, hvor hurtigt der bliver grebet ind. Jo længere de høje fugtniveauer står på, desto større kan de påvirkede arealer blive. Ved mindre arealer (størrelse af ca. 1 A4-ark) kan bygherre/beboere selv fjerne skimmelsvampevæksten ved først at vaske og skrubbe overfladen rent med et egnet desinficerende middel og efterfølgende med rent vand.

Ved større arealer eller gentagen skimmelsvampevækst på stedet er der behov for professionel skimmelafrensning. Som nævnt kan størrelsesorden af skader variere meget alt efter hvor hurtigt der bliver grebet ind. Dertil kommer behovet for at udføre tiltag til at forbedre ventilationen, som f.eks. tilpas mange udeluftventiler. Når disse omkostninger sammenlignes med investeringen til ”God naturlig ventilation” vil udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden lav til moderat for skader der kan fjernes af bygherre og høj for skader, der skal udbedres af professionelle.

Ved manglende eller for lidt ventilation vil fugtniveauet i indeklimaet med vished stige. Hvor stor stigningen vil være og hvornår dette vil føre til skimmelsvampevækst, er afhængig af mange parametre, herunder:

• den givne fugtproduktion (antal beboere og brugsvaner vedr. bad, tøjtørring, madlavning/brug af emhætte, mv)
• om der er en vis ventilation (f.eks. udsugning fra badeværelser, udsugningsemhætte, enkelte udeluftventiler)
• samt størrelsesorden og intensitet af kuldebroer.

Det betyder samtidig, at tidshorisonten kan variere fra én opvarmningssæson til flere år.

Nedenfor kan du se to scenarier og tilhørende risikovurdering af ikke at sørge for tilstrækkelig ventilation og hhv. hurtig eller ingen indgriben.

Til risikovurderingen vurderes i forhold til investeringen i ”God naturlig ventilation”.

Scenarie 1: Ikke tilstrækkelig naturlig ventilation, men der gribes hurtigt ind

Efter en vinduesudskiftning anbefales at sikre tilstrækkelig ventilation med tilpas udeluftventiler og regelmæssig udluftning med gennemtræk.

Scenarie 2: Ikke tilstrækkelig naturlig og ingen indgriben

Efter en vinduesudskiftning anbefales at sikre tilstrækkelig ventilation med tilpas udeluftventiler og regelmæssig udluftning med gennemtræk.

Hvis de eksisterende vinduer allerede forsatsrammer eller koblede rammer, anbefales det, at man udskifter det inderste glas med energiruder. Men uanset hvilket af disse tilfælde som der er tale om, skal man være sikker på, at tætningslisten imellem vinduesrammen og enten forsatsrammen eller den indvendige koblede ramme er elastiske, intakte og uden huller, samt at beslagene trækker den inderste ramme helt ind til karmen, så fugen mellem ramme og karm lukker lufttæt. Det forhindrer varm fugtig indeluft trænger ind i hulrummet imellem de to rammer, hvor den om sommeren vil forårsage kondens på de udvendige ruder.

Desuden skal det sikres, at der er tilpas udluftning fra hulrummet imellem de to ruder til udeluften, for at kondens, der periodisk vil opstå på basisvinduet (den udvendige ramme), kan blive bortventileret til det fri. Er det ikke muligt, vil kondensen løbe ned ad ruden og ramme bundramme/bundkarm, hvor det ødelægger malingen. Hvis der gentagende gange står kondens på bundramme/bundkarm, vil vandet kunne trænge ned under lakeringen af træet og blive fanget her. Træet vil ikke kunne udtørre og derved øges risiko for revner, deformationer og for angreb af trænedbrydende svampe, hvilket reducerer levetiden af vinduet.

Investeringsomkostningerne for at undgå disse skader inkluderer nye tætningslister, omhyggelig montering af tætningslisterne samt justering og eventuelt udskiftning af beslagene, hvis de eksisterende ikke kan trække rammen tæt ind til karmen. Tætningslisterne samt beslagene er dog typisk en del af den leverance, som disse energiløsninger:

Energiløsning: Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer

Energiløsning: Energiforbedring af vinduer med koblede rammer

Sammenlignet med hele energiløsningerne, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag derfor at være lave til moderate.

Udbredningsomkostningerne afhænger af, hvornår man griber ind. De første skader opstår i vinduets overfladebehandling, dvs. malingen, hvilket kræver almindeligt vedligehold. Hvis der ikke udføres reparationer af revnet maling, begynder selve træet i karm og ramme at tage blive opfugtet og det kan ende med dele af bundkarm og/eller bundramme skal udskiftes før tid. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostninger at være moderate til høje.

Hvor hurtigt disse skader indtræffer, afhænger af hvordan indeklimaforholdene, altså hvilken fugtbelastningsklasse, det tilstødende lokale er, samt hvor alvorlig utæthederne i det pågældende vindue er. Disse parametre betyder, at risikoen for at skaden indtræffer varierer fra den første opvarmningssæson og op til flere år.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af ikke at havde tætnet den indvendige ramme mod karm  og ikke af have sikret tilpas udluftningsåbninger mellem hulrummet mellem de to rammer og det fri.

Scenarie: Ikke tætnet mellem inderste ramme og karm samt ikke tilstrækkelig ventilation mellem hulrummet mellem rammerne og det fri

Hvis efterisoleringen udføres med 2-trins-tætning, placeres regnskærm og vindtætningen i 2 forskellige plan, adskilt af en luftspalte, der ofte er ventileret. Luftspalten mellem regnskærm og vindspærre danner en slags luftpude, som forhindrer, at vand bliver presset længere ind i konstruktionen end lige bag om regnskærmen. Til gengæld må der regnes med, at vandet løber ned ad bagsiden af regnskærmen til bunden af luftspalten. Derfor skal der i bunden af luftspalten være en fugtspærre, så eventuelt indtrængende vand kan drænes ud. I 2-trins-tætnede konstruktioner kan der anvendes både diffusionsåbne og diffusionstætte materialer som regnskærm. Når regnskærmen er diffusionstæt, kræver de fugttekniske/bygningsfysiske forhold, at luftspalten bag regnskærmen er ventileret. Vindspærren skal derimod være diffusionsåben, da fugten indefra skal kunne passere ud til det fri. Som en 2-trins-tætnet løsning kan en ventileret træfacade eller ventileret pladebeklædning nævnes.

Ved en 1-trins tætning afskærmes konstruktionen mod nedbør og vind i et og samme plan, som er placeret helt ude ved facaden. Da dette lag bliver påvirket af vind, vil nedbør blive presset ind i konstruktionen igennem de mindste utætheder. Dette ville kunne medføre vandskader, nedsat isoleringsevne, korrosion og ved meget vandindtrængning medføre risiko for vækst af trænedbrydende svampe. Derfor kræver 1-trins-tætnede løsninger en meget omhyggelig planlægning og regelmæssigt drift- og vedligehold a samlingsdetaljer, f.eks. omkring vinduer og døre, med sålbænke, ved soklen. Se også længere nede på siden:

2-trins eller 1-trins-tætnet regnskærm ved udvendig efterisolering

Efterisolering af sokkel med puds på isolering

Facadebeklædninger direkte monteret på en vindspærre, falder i denne kategori, men den nok mest anvendte 1-trins-tætnede løsning i dag er puds på isolering. Hvis der vælges puds på isolering, anbefales at holde sig til systemløsninger og bygge efter producenternes anvisninger.

Overordnet set kan man derfor sige, at en 2-trins-tætnet facade er fugtteknisk meget mere robust overfor slagregn, mens en ét-trins-tætnet facade er mere sårbar og derfor kræver mere drift- og vedligehold. Det anbefales det at tage højde for, når der skal vælges facadeløsning. Påvirkning af slagregn øges med højden af bygningen og ved placering i åbent land og i kystområder. Samtidig øges omkostninger til drift- og vedligehold med højden af bygningen. Mens facaden af en bygning i 1 plan kan inspiceres fra en stige, er der ved bygninger i flere plan behov for en lift, og højhuse kræver som regel stillads for adgang til de højtliggende facadeflader. Dermed kan en 1-trins-tætnet løsning være acceptabel til et enfamilieshus i et tæt bebygget område, mens det til et etagebyggeri i et kystområde kan blive dyrt i drift- og vedligehold.

Et andet aspekt er den mekaniske robusthed af facadebeklædningen. I meget udsatte områder, f.eks. hvor cykler bliver stillet op ad facaden eller facaden kan blive påkørt af skraldespande mv., er der stor risiko for, at der sker mekaniske skader på facaden. I 2-trins-tætnede løsninger vil det som regel umiddelbart gå udover regnskærmen, mens det vindtætte plan samt slagregnstætheden ikke bliver påvirket. I 1-trins-tætnede løsninger med puds på isolering vil også mindre mekaniske overfladskader hurtigt kunne videreudvikle sig til reparationskrævende skader.

Prisen for en udvendig efterisolering af en facade afhænger forskellige faktorer. En 2-trins-tætnet løsning behøver ikke nødvendigvis at være dyrere end en 1-trins-tætnet løsning. Tager man drifts- og vedligeholdelses udgifter med i betragtning, kan en 2-trins-tætnet løsning endda blive billigere end en 1-trins-tætnet løsning. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringen til valg af en 2-trins-tætnet løsning (fremfor en 1-trins-tætnet løsning) derfor være ubetydelig eller lav.

En utæthed i en 1-trins-tætnet facadeløsning fører hurtigere til opfugtning af isolering, og dermed risiko for fugtskader længere inde i konstruktionen, end en utæthed en regnskærmen af en 2-trins-tætnet løsning. Udbedringsomkostningerne vurderes derfor generelt at være højere for en reparation i en 1-trins-tætnet facade end i en 2-trins-tætnet facade.

Derudover afhænger udbredningsomkostninger af skader af, hvor langt skaden har nået at udvikle sig. Dvs. at det har stor betydning, om facadens overflade regelmæssigt bliver driftet og vedligeholdt. Dette gælder især løsninger af puds på isolering (1-trins-tætnet facade), hvor selv mindre skader på pudsen straks bør udbedres. Ved meget høje bygninger, hvor der er behov for lift og eventuelt stillads til vedligehold af facaden, kan drift- og vedligeholdelsesomkostninger derfor blive høje.

I puds på isolering kan begyndende skader, såsom mindre revner eller små afskalninger i pudsen, meget hurtigt udvikle sig, så bagvedliggende isolering bliver opfugtet. Det kan medføre energitab, i det lange løb med risiko for skimmelsvampevækst indvendigt på disse kuldebroer. Ved lette konstruktioner kan vandskader i konstruktionen derudover medføre angreb af trænedbrydende svampe. Skader med opfugtning af bagvedliggende isolering kræver – om ikke andet lokal – udskiftning af materialer. Det indebærer et æstetisk dilemma: Uanset om der er tale om en mindre revne eller afskalning, eller en skade, hvor den bagvedliggende isolering allerede er opfugtet og dermed lokalt skal udskiftes, vil en reparation ofte udskille sig synligt fra den store pudsede overflade. En lokal reparation vil begrænse udbedringsudgifterne, men facaden vil ikke fremstå med en ensartet overflade mere. For at opnå det sidstnævnte, vil en nybehandling af hele fladen være nødvendig, hvilket kan betyde, at selv en mindre driftsreparation kan løbe op i et større beløb.

Sammenlignet med investeringer for at undgå skader vurderes derfor, at udbedring af skader i en løsning med puds på isolering kan løbe op i moderate til meget høje omkostninger.

Mindre revner og skader, som kræver drift og vedligehold for at forhindre større skader, kan opstå efter et til få år.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af vandindtrængen i en energirenoveret facade med puds på isolering (1-trins-tætning).

Scenarie: Puds på isolering, dvs. en 1-trins-tætnet facadeløsning, med vandindtrængning, der forårsager nedsættelse af isoleringsevne og i værste fald vandskader

Det anbefales for bygninger, som er meget udsat for enten slagregn eller mekanisk påvirkning eller er meget høje, at vælge en 2-trins-tætnet løsning til efterisolering af ydervæggen for at minimere risiko for indtrængning af vand i konstruktionen.

En løsning kan være at fjerne den eksisterende regnskærm, bagvedliggende afstandslister og vindspærrer, for derefter at bygge videre med det nye isoleringslag, vindspærre og regnskærm. I så fald skal man sikre sig, at der er en intakt og helt lufttæt dampspærre på den indvendig side af den eksisterende isolering, for at undgå fugtskader og/eller trækgener.

Man kan også vælge at placere den nye konstruktions dampspærre, hvor regnskærmen tidligere har været. Sidstnævnte kæver, at man fjerner den eksisterende regnskærm ned til det oprindelige isoleringslag og etablerer en ny dampspærre, tætnet efter gældende regler. Det frarådes at efterlade den gamle facadebeklædning i konstruktionen, da fugtindholdet i dette materialelag er indstillet i fugtligevægt med udeluften, som i perioder af året kan være meget høj. Hvis disse materialer bliver lukket inde af en dampspærre, indkapsler man denne byggefugt inde i ydervæggen uden mulighed for at det kan bortventileres. Det giver risiko for skimmelsvampevækst på den indvendige side af dampspærren, dvs. meget tæt ved indeklimaet.
Kun, hvis den oprindelige regnskærm er en halvstensmur, kan man genbruge den som ny dampspærre. Men man skal sikre sig at halvstensmurens fugtindhold på den indvendige side er mindre end 75 % RF ved 20 grader inden den lukkes inde.

Skal den nye dampspærre være placeret, hvor regnskærmen tidligere har været, er det afgørende, at der bliver efterisoleret med tilpas meget isolering. Dampspærren skal nemlig ligge på den varme side af konstruktionen, for at undgå fugtskader inde i den nye konstruktion. Det kan man typisk opnå, ved udvendigt at efterisolere med 2 gange så meget isolering, som der kommer til at være på den indvendige side af den nye dampspærre. Og der er tale om 2 gange isolansen, og ikke af isoleringslagenes tykkelse!

Image

Image

Det kan være en god idé at lade konstruktionsopbygningen granske af en fugtsagkyndig, hvis der opstår tvivl om funktionen eller egenskaber af de enkelte materialelag, eller hvis der i indeklimaet må forventes en højere fugtbelastningsklasse end forventeligt i almindelige boliger. I sidstnævnte tilfælde kan der være andre krav til placering af dampspærren.

For at undgå disse skader kan det være hensigtsmæssigt med en fugtteknisk granskning af den nye konstruktion. Derudover er der behov for diverse arbejdes trin, såsom nedtagning af den gamle facadebeklædning med tilhørende vindspærre. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der ved ældre bygninger kan havde været anvendt materialer, for eksempel i facademalingen, som nu vurderes til at være miljøskadelige stoffer og derfor vil kræve en special affaldshåndtering ved bortskaffelse. Efter nedtagningen er fuldført, skal der etableres en ny helt tæt dampspærre. Derefter kan efterisoleringen påmonteres. Ved en halvstensformur, der skal omdannes til dampspærre, er der behov for tiltag til tilstrækkelig nedbringelse af formurens fugtindhold, inden efterisoleringen monteres. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave til moderate.

Sker der en uhensigtsmæssig fugtophobning i konstruktionen, der fører til skimmelsvampevækst, vil udbedringen omfatte en nedtagning af alle de lag, som er blevet påmonteret udenpå den gamle regnskærm, dvs. den nye facadebeklædning og den nye efterisolering, inklusive den eksisterende regnskærm, mv. Desuden vil der være behov for skimmelafrensningen af de påvirkede konstruktioner. Derefter skal ydervægskonstruktionen genetableres. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden meget høj.

Skadesudviklingen vil begynde når konstruktionen er færdiggjort. Er der tale om en skade på grund af restfugten i den gamle regnskærm, fugtskaderne opstå hurtige. Er der problemer med placering eller materialeegenskaber af dampspærren, vil der kunne gå flere år før fugtskaderne opstår. Tidshorisonten for skaderne vurderes derfor kan kunne variere fra få år til flere år.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af at en eksisterende regnskærm ikke nedtages, men inkorporeres direkte i den nye ydervægskonstruktion.

Scenarie: Den eksisterende regnskærm nedtages ikke, men inkorporeres direkte i den nye ydervæg

Det anbefales på det kraftigste at nedtage den gamle regnskærm i forbindelse med montering af ny efterisolering, eller at sikre tilpas udtørring af formuren, inden den kapsles ind. 

Kortlæg behovet for forlængelse eller udskiftning af eksisterende installationer, såsom radiatorrør, udeluftventiler, emhætteaftræk mv., som bliver ført igennem væggen. Dels må rørsamlinger ikke skjules, fordi de senere ikke kan inspiceres mere, dels må der ikke være risiko for, at varm fugtig luft kan blive ledt ind i konstruktionen i stedet for til det fri. Der er tidligere set eksempler på, hvor luftkanaler ikke er blevet forlænget korrekt, og der dermed er blevet ledt varm fugtig luft i konstruktionen, som er endt med fugtskader, som f.eks. skjult skimmelsvampeangreb eller angreb af trænedbrydende svampe. Skadesomfanget af sådanne fugtskader afhænger af hvor hurtigt man opdager skaden.

For at undgå skader, er der behov for at udskifte de relevante dele af installationerne, så der ikke er skjulte samlinger i konstruktionen. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave til moderate.

Skader kan spænde fra uopdagede utætheder i f.eks. centralvarmerør, som giver store lokale vandskader, til f.eks. et utæt emhætteafkast, hvorved der regelmæssigt bliver blæst vanddamp ind i konstruktionen og forårsager skjult skimmelsvampevækst i en større del af konstruktionen. I begge tilfælde skal dele af den nymonterede efterisolering og eventuelt andre konstruktionsdele demonteres og saneres, før der kan retableres. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostninger til at ligge i størrelsesorden høj til meget høj.

Det er ikke muligt at angive et præcist estimat af tidshorisonten. Hvis der er tale om skjulte rørsamlinger, som på renoveringstidspunktet er tætte, er det tilfældigt, om og hvornår de bliver utætte. Er der tale om ventilationskanaler, som ikke bliver forlænget korrekt og er utætte fra start, vil skadesudviklingen begynde fra det tidspunkt, man tager de utætte kanaler i brug.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af at der efterlades skjulte samlinger i konstruktionen.

Scenarie Der efterlades skjulte samlinger i den nu tykkere vægkonstruktion

Det anbefales på det kraftigste at udskiftet de nødvendige installationer, så der ikke efterlades skjulte samlinger i ydervæggen.